AFSNIT FRA MIN PERSONLIGE KRØNIKE

MIN KRØNIKE - INDHOLDSFOTEGNELSE

MIN  KRØNIKE

Indholdsfortegnelse ( arbejdstitler – alle kapitler skrevet )

  1. 1.     Dreng på landet
  2. 2.     Dreng på landet II
  3. 3.     Grynderups historie
  4. 4.     Thøgersen-familiens 100 år i Grynderup
  5. 5.     Ålestrup 1956 -60
  6. 6.     Min konfirmation i 1959:  mors sang til mig
  7. 7.     Viborg-årene 1960 – 63
  8. 8.     Viborg Katedralskoles kollegium – min beretning fra 2. G om at bo der
  9. 9.     Min egen Aarhus-historie 1963-65
  10. 10.        Aarhus 1966 – 69
  11. 11.         Næsten kandidat – 1970 et meget spændende år
  12. 12.         Det glade liv på Handelshøjskolen i starten af     1970’erne
  13. 13.         Kampen for Danmark i EF
  14. 14.         Ansat i EF
  15. 15.         Om at vente og vente og vente
  16. 16.         Mine første måneder på Gammeltorv
  17. 17.         Morgenmøde-Klubben
  18. 18.         Vore to årlige receptioner
  19. 19.         Livtag med Danmarks første formandskab i EF
  20. 20.         Nogle oplevelser omkring Gundelach
  21. 21.         Om ”vigtigt” interview til TV – uden film i kameraet
  22. 22.         Om tolkning – og lugt af fisk
  23. 23.         Da EF-toget indtog hele landet
  24. 24.         Sailing for Europe
  25. 25.         På den transsibiriske jernbane i 1978
  26. 26.         På Toppen i Skagen
  27. 27.         EF Bydage over det ganske land
  28. 28.         Om at tisse i sin chefs sko
  29. 29.         Om at tale i en petroleumsklub i USA
  30. 30.         Min total-oplevelse på Island i 1986
  31. 31.         Det var en nytårsaften....
  32. 32.         Afgang fra København 1988, bl.a. Thomas Christensens og Vagn Heiselbergs taler til mig
  33. 33.         Under belgisk tag
  34. 34.         Om 1989 – og alt det
  35. 35.         Mit uge-togt gennem Sydamerika
  36. 36.         Fantastisk oplevelse af 3 nationers genfødsel
  37. 37.         Om særlige EU-topmøder og forspildte muligheder
  38. 38.         Flygtet til Nordkap eller hvad ???!!
  39. 39.         EU i Bruxelles: Mine mest innovative      kommunikationsprojekter
  40. 40.         Brexit – tanker dagen derpå
  41. 41.         Amorøse minder
  42. 42.         Det endte med bryllup – 21 08 1993
  43. 43.         På besøg hos familie i USA
  44. 44.         Mine 4 besøg i Australien
  45. 45.         Stue-historier i Rixensart
  46. 46.         Om at være på hundesjov
  47. 47.         En ganske særlig dag – den 1. marts 2005
  48. 48.         Livsnyder på fuld tid
  49. 49.         Mit 50 års studenterjubilæum
  50. 50.         Tilbage til Rødderne – i 2017
  51. 51.         Mine runde fødselsdage
  52. 52.         Hans Jørn Hansens tale til mig på 40 års dagen
  53. 53.         Claus – min lange førstefødte
  54. 54.         En ”vandet” fødselsdag
  55. 55.         Lasse – min ”russiske” søn
  56. 56.         Lasses konfirmation 12.5.1988: Liselottes sang
  57. 57.         Cecilie – min datter fra Arenberg
  58. 58.         Et dejligt bryllup – med forhindringer
  59. 59.         Cecilies og Nikos bryllup 18.9.2004:  Min tale
  60. 60.         Cecilies og Nikos bryllup:  Karens tale
  61. 61.         Cecilies og Nikos bryllup:  Marias digt til Cecilie
  62. 62.         Cecilies udnævnelse til professor
  63. 63.         De unges fødselsdage:  30 – 30 – 30 – 40 – 40 – 40 – 50
  64. 64.         Mine børns livlige mormor
  65. 65.         Mine børns rare morfar
  66. 66.         Anna Marias fødsel:  all SMS messages Nikos – NJ
  67. 67.         Anna Marias første digt  - 29.1.2013
  68. 68.         Zoe i Birmingham – Here I come !
  69. 69.         Pebersvende-jubilæum med Veddinge
  70. 70.         Alfred Thøgersen
  71. 71.         Da farfar var ung
  72. 72.         Min fars død i 1978
  73. 73.         Bryllup mellem Jenny og Alfred
  74. 74.         Min sølvbryllupstale til mor og far i 1965
  75. 75.         Min mor Jennys historie
  76. 76.         Omkring min mors død i 1993
  77. 77.         Bilag:  Himmerland – Historisk Jord
  78. 78.         Bilag:  Mine rejser livet igennem  (oversigt)
  79. 79.         Bilag:  Mine besøg i lande uden for EF/EU (oversigt)
  80. 80.         Bilag:  Rejser med børnene  (oversigt)
  81. 81.         Bilag:  Mine boliger gennem livet (oversigt)
  82. 82.         Bilag:  Mine biler livet igennem  (oversigt)
  83. 83.         Bilag:  Om VALHALLA

 

 

NJT – niels4europe@gmail.com  

FAMILIETUR TIL ENGLAND I 1984

FAMILIETUR TIL ENGLAND

På kryds og tværs i England og Wales i 1984

For snart mange år siden var en god del af vor familie på sommertogt til England og Wales. Det var i juli 1984. Min bror Hans og hans familie var lige flyttet til Cambridge, hvor Hans havde fået tilbudt et godt job på universitetet. Så der var en fin anledning til at tage vestpå. Vi var fem på turen:  min mor, Claus ( 18 år ), Lasse ( 11 år ), Cecilie ( 9 år ) og mig.  Vi kørte afsted i min lille røde Mitsubishi Colt med bagage til 14 dage – altsammen presset ind i bilens bagagerum. Det alene var en præstation. Men det gik.  Og Colt’en var stadig ret ny – fra 1979. Det var min mors første besøg i udlandet, så vi måtte på Politistationen i Hobro for at få et pas til hende.  Allerede dét syntes hun var spændende.

 

Vi kørte fra København til Nørager for at hente farmor.  Og vi syntes vi havde god tid, indtil vi skulle med færgen i Esbjerg.  Ganske vist fandt jeg undervejs ud af, at jeg havde glemt bilens papirer hjemme i Toldbodgade i København. Og de var nødvendige for at komme ind i England med bilen. Gode råd var dyre!  Men jeg fik min gode medarbejder Ole Søgaard til i stor hast at finde papirerne hjemme i min lejlighed, i lige så stor hast at køre til Kastrup og få dem med det første fly til Billund.  Det lykkedes – og det lykkedes også os at få papirerne i Billund lufthavn. Men så startede problemerne.  Jeg mente, at afstanden fra Billund til Esbjerg kunne klares på en halv times tid. Det kunne den ikke L   Der er 65 km – ofte ad små snoede veje.  Det kan nok være, den lille røde fik travlt. Aldrig hard en kørt SÅ stærkt ud over stepperne. Aldrig har der været så stille i bilen Og aldrig hverken før eller siden har jeg kørt over for rødt som jeg gjorde inde i Esbjerg for at prøve at nå skibet, der gik 17.30.  Og det var meget vigtigt, da det næste DFDS skib først ville gå om to dage – og formentlig slet ikke havde plads til os.  Vi nåede det ikke.  Vi kom 10 minutter for sent. Men heldigvis var skibet 15 minutter forsinket i afgang, så vi drønede ombord som den allersidste bil. Puha – det var ikke sjovt.  Siden da har jeg altid været påpasselig med at checke afstande meget omhyggeligt.  Man bliver som bekendt klogere med alderen.

Vel ombord gav chaufføren en fortjent drink i baren, inden vi lidt senere indtog vor velfortjente middag i skibets restaurant.

Iøvrigt fik vi aldrig brug for at vise de bilpapirer, vi med så stort besvær havde fået fremskaffet fra København.

Men turens problemer var ikke slut endnu. Da vi var kommet godt ud i Nordsøen på vej med Harwich begyndte skibet at gynge ganske gevaldigt. Der blev bedre og bedre plads i restauranten. Men vi spiste pænt op og fornøjede os det bedste, vi kunne.  På vej tilbage til vore kahytter husker jeg, at vi alle havde godt fat i de gelændere, der heldigvis fandtes  i alle gange. Min mor havde ikke tidligere været så meget til søs, så hun var svært bekymret om, hvordan mon natten skulle gå. Næste morgen påstod hun, at hun ikke havde lukket et øje.  Det ved vi var en sandhed med store modifikationer. Vi havde stillet hende an i sengen med et vaskefad oppe på hendes mave, så hun havde let adgang til at ofre til guderne, hvis det skulle blive nødvendigt.  Det blev det heldigvis ikke. Og vi tog flere billeder af en storsovende farmor natten igennem. Så alt endte godt.

Næste dag ankom vi som planlagt til Harwich kl. 13. Og her stod Hans klar til at modtage os.  Han kørte foran med farmor, og vi fulgte efter så godt vi kunne. Der var en afstand på ca. 130 km til deres hus i en lille landsby uden for Cambridge. Det er altid hyggeligt og kønt at køre igennem de engelske landskaber. Det var det bestemt også her i Essex.

 

Mens mor var indlogeret hos Lisbeth og Hans, så havde vi lejet husly hos en engelsk familie i et stort ”herskabshus” nogle km derfra.  Der var særdeles hyggeligt. Vi boede alle fire i samme store rum, og værtinden vidste ikke at det gode, hun ville gøre for os. Det gjalt også den herlige engelske breakfast hver dag.

Det blev til nogle fælles ture – både til universitetet, inkl. Hans’s kemiske laboratorium, hvor han tryllede og forklarede om alle sine – for os ret uforståelige – gøremål med génsplejsning, m.v. – og til den hyggelige by og dens omegn.

Hans familie var året før blevet til 4, da Anne Mette lod sig føde. Men på det tidspunkt vidste ingen, at hun var født døvstum.  Hun var alligevel en munter lille størrelse. Og det var iøvrigt på grund af hendes situation, at de få år senere besluttede at flytte tilbage til Danmark, da behandling af og skoler for døvstumme i hvert fald dengang var meget bedre i det danske.

Troels var ved vort besøg knap tre år. Han talte en blanding af engelsk og dansk. Meget charmerende J

 

Efter dette aldeles hyggelige familiebesøg ville vi videre ud på ferie i landet. Første stop var London. Den by ville alle gerne se.  Vi havde kun afsat et dagsbesøg, hvor vi parkerede bilen, kørte rundt med en rød todækker-sightseeingbus og gik lidt rundt for at kigge os omkring.  Nu ville skæbnen, at der var mega-varmt netop den dag. Vi sved tran.  Parkeringspladser var ikke til at opdrive. Til sidst så vi dog i Kensington et skilt med Parking. Men der var kun en sort mand, der gik og fejede, at se.  Det viste sig, at man bare skulle give bil med nøgle til ham. Så ville han med en elevator køre bilen nedenunder og gemme den et eller andet sted.  Jeg følte mig sikker på, at vi aldrig ville se hverken bil eller bagage mere. Men vi havde ikke rigtigt noget valg. Vi kastede os ud i det.  Næste stop var en McDonald’s, hvor vi købte hårdt tiltænkte drikke. Hver fik to små bægre, da de store var udsolgt i heden. Men da vi ikke ville spise der, måtte vi ikke drikke dem indendørs. Så vi måtte vandre op og ned ad gaden med hænderne fyldt med drinks og sveden piblende frem på panden og alle andre steder.  Turen med udflugtsbussen var fin. Vi fik endda erobret pladser på øverste dæk, så vi fik alt det væsentlige at se.  Jeg var især glad for, at mor fik den oplevelse – og sammen med os. Første og sidste gang i London og i England i det hele taget.

Vi fik hentet bilen hos den flinke sorte parkeringsmand. Og nu skulle vi videre mod nordvest, havde vi besluttet.  Dengang vard et hverken GPS, mobiltelefoner eller andet hjælpeudstyr.  Så vi måtte køre efter kort og især efter næsen. Og det lykkedes minsandten. Vi havde ikke bestilt hoteller eller kroen, men følte os sikre på, at vi nok skulle finde nogen, der både kunne og ville huse os.

Lidt hen på aftenen i det dejlige vejr nåede vi frem til Shrewsbury sydvest for Birmingham – tæt på den walisiske grænse. Vi fandt et godt hotel og hyggede os med en god middag.  Det jeg husker bedst fra dette ophold var, at der ved den iøvrigt dejlige morgenmad næste dag lugtede forfærdeligt at de varme kippers, som englænderne er helt vilde med at spise om morgenen L   Jeg følte mig sikker på, at jeg var nødt til at købe nyt tøj næste dag!

Det blev nu ikke nødvendigt. I stedet kørte vi vestpå gennem de hyggelige walisiske bjerge og dale.  Jeg husker, at der som altid var en masse får alle steder.  Til sidst kom vi ud til kysten ved det irske hav.  Vi gjorde holdt i en kystby, der lå lige op ad en meget høj klippe.  Det var nord for Aberystwych, hvor Cecilie en del år senere skullle komme til at bo og arbejde. Det kunne vi af gode grunde ikke vide.   Vi kørte videre nordpå langs den flotte kyst. Og vi indkvarterede os i et hotel i den walisiske kystby på nordkysten, Bangor.  Jeg tror ikke, vi oplevede meget der.  Den følgende dag gik det afsted tilbage til England.  Jeg kan huske, at vi kunne se storbyen Liverpool på vesntre hånd, da vi kørte østpå.  Vi tog ophold i den særdeles hyggelig by Buxton, der ligger midt i Lake District. Tidspunktet var ekstra charmerende, fordi vi kom lige midt i byens blomsterfestival.  Aldrig havde vi set et sådant opbud af flotte blomster og blomsterudstillinger, bl.a. et flot byskilt lavet i blomster. Overalt i byen var der blomser i alle farver – uanset hvor man gik hen.  Jeg mener, vi havde et par overnatninger dér, så vi nåede at nyde og opleve byen.

Vor videre færd bragte os på tværs af England til kystbyen Felixstowe ved Nordsøen. En rigtig badeby med alt hvad dertil hører.  Jeg husker, at ungerne fornøjede sig på et omrejsende tivoli ned mod stranden, mens farmor sad oppe i sit hotelvindue og holdt øje med, at alt gik rigtigt til.

Næste dag tog vi færgen til Zeebrugge i Belgien. Det var en tur på ca. 5 timer.  Videre herfra via Brugge  ( Nordeuropas Venedig ) med et kort kigge-ophold. Og så videre til en dejligt Holiday Inn hotel uden for Gent.  Den følgende dag kørte vi gennem Belgien og Holland og havnede i Delmenhorst ved Bremen.  Her fandt vi en hyggelig lokal kro med en ligeså hyggelig krofatter.  Da vi bestilte middagen hos ham, bestilte mor en stegt rødspætte, og mens hun funderede over, hvad hun gerne ville have til forret, sagde den gode mand:  Vent lige og se rødspætten, inden du bestemmer mere.  Den er nemlig ”ein grosses Apparat”!   Det havde han ret i.  Det blev ved én ret.   Og alt imens vi spiste, spillede de lokale bowling eller hvad det nu var, i lokalet ved siden af, mens dygtig med god tysk øl blev sat til livs.

 

Danmark nærmede sig, og da vi igen afleverede farmor i Nørager, var hun ikke bare fyldt med masser af nye oplevelser. Hun var garanteret også godt træt.  Hun var på det tidspunkt 71 år og klarede hele turen – selv motorløbet på vej til Esbjerg ! – uden at kny.

Vi var alle enige om, at vi havde haft en dejlig tur sammen. Den eneste gang, hvor vi fem havde været så længe og så tæt sammen.  Den tur har vi snakket om mange gange siden hen.

 

( teksten vil blive suppleret med nogle fotos fra turen ).   Og forslag og kommentarer er som altid meget velkommen.

 

Niels Jørgen Thøgersen + bidrag fra Lasse.

Maj 2018

niels4europe@gmail.com 

AVISEN SKAL UD! Om at være avisdreng i 1950erne

Krønike

AVISEN SKAL UD !

 

AVISEN SKAL UD! Det var mit motto, da jeg i årene 1958-60 startede og kørte en avisrute i Grynderup. Jeg havde hørt om kammerater i Aalestrup Realskole, der tjente hyggelige lommepenge ved at dele Aalborg Stiftstidende ud om søndagen. Den fristelse var for stor til at lade gå min næse forbi. Så jeg skrev egenhændigt til redaktøren af den gode avis i Aalborg og forelagde min plan om at lave noget lignende i Grynderup. Han sendte sin salgschef Knud Poulsen til møde med mig ( og mine overraskede forældre ) i Grynderup. Han lagde ikke skjul på, at han ikke troede på projektet. Befolkningstætheden - som det hedder - var for tynd. Men han var villig til at lade mig prøve. De næste 3 søndage fik jeg 50 søndagsaviser til gratis uddeling til hvem, jeg ønskede at give dem til. Og den 3. søndag skulle jeg så spørge, om de ville abonnere for 1,50 kr. pr. søndag. Hvis ja, så ville energiske Niels Jørgen bringe verdens- og lokalnyhederne frem så tidligt som muligt hver søndag morgen. Jeg lavede med det samme en rute på 35 km - Mejlbyvejen, Kjemtrup, Tulstrup, Grynderup og Allestrup. Og minsandten: jeg fik 35 abonnenter! Og tjente selv 5 kr. hver søndag. Afsted hver søndag kl. 05.30 og hjemme igen ved middagstid! Uanset vejr og vind. Hvis der var vildt med sne om vinteren, kørte min far mig rundt på traktor! Stiftstidende havde et bonus-system for antal solgte aviser. De satte forventningerne til mig så lavt, at jeg næsten med det samme sprang alle rammer og vandt alle deres bogpræmier ( desværre mest pigebøger :-( ) og en fin uges-tur til Sydnorge. Og til sidst en heldags udflugt til Aalborg, ikke mindst Tivoli Karolinelund. Her fornøjede jeg mig åbenbart så meget med rutchebaneture med direktør Justesens datter, at jeg kom for sent til den sidste rutebil hjem til Nørager/Grynderup den dag. Løsning: jeg gik hjem til fods. Hele vejen - gennem Rold Skov og det hele. 43 km. Da jeg nåede Aalbjergvej kl. 04.00 om morgenen, stod alt på den anden ende. Jeg blev straks kaldt til telefonen, hvor min far snakkede med en politimand. Jeg var efterlyst i radioen hele aftenen. Nå, men her var jeg - 15 år gammel og i fin stand. Det var ikke den festligste modtagelse, jeg har oplevet. Det forstår jeg godt. Men jeg lovede politimanden på stedet aldrig at gøre det igen. Og det har jeg holdt!

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.10 | 02:31

Har du brug for et hurtigt og garanteret lån til at betale dine regninger eller starte en
Forretning? Jeg tilbyder både personlige og forretningslån til at møde

...
04.10 | 10:50

Vi har kapacitet til at yde forretnings- og personlige lån / lån til virksomheder og enkeltpersoner til en rente på 3%.

E-mail: avantcworld@gmail.com

Olivier

...
31.08 | 06:04

Har du brug for et uopsætteligt lån tilbud gælder nu.
(Franklinsloans37@gmail.com)

Leder du efter et forretningslån? personlige lån, huslån, bil
lån, stud

...
27.08 | 21:33

hurtigt at løse sine økonomiske problemer
Jeg tilbyder et lån på 2.000 til 5.000.000 € pr. Person i nød, og jeg kan betale 2%. Jeg er et finansielt forslag til interpersonelle lån, jeg laver lokale lån og internationale lån, over hele verden e-mail: howar

...
Du kan lide denne side