Mine kommentarer i dag

MINE KOMMENTARER TIL DAGEN I DAG

Den 18. januar:
 
Min kommentar i dag vil kort handle om Marokko.  Ikke fordi der er sket noget drabeligt i det gode land. Men fordi vi agter at besøge Marrakech i den kommende lille uges tid.  Vort første besøg på det sted.  Har nogen af jer været der? Gode tips?
Marokko er et stort land - 16 gange større end Danmark. Og det har 36 mill. indbyggere. Heraf bor knap en million i Marrakech. Landet har en meget lang og interessant historie, der går helt tilbage til fønikerne. Det var fransk protektorat fra 1912-56.   EU har i dag en række aftaler med Marokko, og landet har siden 2014 modtaget omkring 14 milliarder kr. fra EU i støtte.
 
 
Den 17. januar:
 
Der har i de senere dag været stor overraskelse og undren over de pludselige politiske omvæltninger i Rusland. Regeringen gik pludselig af, også uden at ministrene var orienteret på forhånd. Mystisk, synes mange.  Nok ikke så mystisk, når man kender noget til den russiske/sovjetiske historie. Jeg studerede for mange år siden det, man ofte kalder kremlinologi, dvs. hvordan tingene foregår i Kreml, herunder også hvad vi andre kan se udefra. Magtspillet er én ting. Og i dette tilfælde er det ikke svært at se, at det drejer sig om for Putin at finde en måde at blive ved magten efter 2024, selv om forfatningen forbyder genvalg. Så må man naturligvis lave forfatningen om. Kremlinologi handler også om at holde øje med forskydninger i magtforholdene. Hvem sidder ved siden af præsidenten; hvem får lov til at tale; hvem rykker op eller ned i hierarkiet; osv.  Putin har som bekendt sin uddannelse af Sovjets KGB.  Én gang KGB - altid KGB, som man siger. Derfor er metoderne naturligvis i høj grad stadig de samme.  Selv om den "politiske frost" ikke generelt er så slem som dengang. De metoder, lederen bruger til at fremme sine egne interesser, er stort set de samme.
 
 
Den 16. januar:
 
I går skrev jeg om de foreslåede kommende enorme investeringer i Europa for at sikre, at vor verdensdel som den første bliver CO2-neutral senest i 2050.   I dag vil jeg nævne et eksempel på et land, der i denne uge tog et stort skridt i samme retning:  Tyskland besluttede at investere 62 milliarder € ( 462 milliarder kr. ) i at modernisere og forbedre jernbanenettet i løbet af de næste ti år. Samtidig er nogle af billetpriserne sat ned. Formålet er naturligvis at få flere mennesker til at bruge toget i stedet for at køre i bil.     Lad os se, hvilke andre lande følger efter på samme måde.
 
 
Den 15. januar:
 
Min særlige kommentar i dag:  den bliver igen nødt til at handle om klimaet.  I går fremlagde EU-Kommissionen en meget omfattende investeringsplan for de næste år.  Man vil gøre Europa til det første klima-neutrale land om 30 år. Dels for at hjælpe klimaet naturligvis. Og også for at vise resten af verden et godt eksempel.  Investeringerne skal alle gå til bæredygtige projekter, især i bygninger, transport, ophør med kulproduktion, og innovation.  Der foreslås et samlet investeringsbeløb på en trillion €. Pengene skal dels komme fra EU budgettet ( ca. 50 % ), og ca. 25 % fra henholdsvis den private sektor og fra medlemslandene. Det lyder af meget. Det er det også. Og problemet er som bekendt også kæmpestort.  Regningen bliver meget, meget større, hvis man ikke gør noget.
 
Nogle lande er allerede i fuld gang. I morgen vil jeg berette hvad Tyskland netop har vedtaget hvad togtrafikken angår.
 
 
Den 14. januar:
 
Der er meget snak om, at lande som Polen og Ungarn på mange er de uartige drenge i klassen, dvs. i EU.  Hvordan hænger det sammen? Der er flere sider af denne vigtige sag.  EU er som bekendt bygget på traktater, som ethvert medlemsland helt frivilligt har underskrevet og derfor er bundet af. Disse traktater indeholder bl.a. bestemmelser om, at det er af afgørende vigtighed, at alle medlemslandes domstole er uafhængige af regeringerne og arbejder upartisk og i overensstemmelse med al gældende lovgivning, også EU-lovgivning.  Det gør deres domstole ikke. Regeringerne gør meget for at fjerne denne uafhængighed.  Forleden var præsidenten for EU's Domstol, altså den øverste dømmende myndighed i EU, belgieren Koen Lanaerts, i Warszawa i Polen. I en tale sagde han bl.a.:  "Man kan ikke være medlem af EU, hvis man ikke har uafhængige, upartiske domstole, der arbejder i overensstemmelse med reglerne om fair behandling og følger EU's lovgivning".
 
Klarere kan det ikke siges.  Og der har da også været store demonstrationer i Polen af både polske og andre europæiske dommere.
 
 
Den 13. JANUAR:

Min kommentar i dag skal være om den nye film 1917. Den så vi forleden. Det er en imponerende og meget anbefalelsesværdig film, der handler om det virkelige liv for godt hundrede år siden.  Scenen er 1. verdenskrig i Vestflandern i Belgien i april 1917. Der er stillingskrig med de britiske og de tyske skyttegrave få hundrede meter fra hinanden. Angreb fra den ene eller anden side giver ingen resultater - bortset fra at hundreder eller tusinder af unge soldater bliver dræbt hver gang.  Det handler filmen ikke om. Den viser to britiske korporaler, der en dag får ordre til at snige sig igennem de tyske linjer for at give en livsvigtig besked til et andet britisk regiment på den anden side af tyskerne.  De gør de. Og det specielle er, at kameraerne følger dem hver eneste øjeblik på hele turen. Det er ligesom én lang optagelse.  Man lever med dem. Det er en film på det menneskelige plan - om, hvor forfærdeligt det var for soldaterne. Det er ikke primært en bang-bang krigsfilm.   Den har også fået topkarakter af anmelderne.

Gak hen for at se den!   Den kommer også senere på Netflix.

 

 

 
TIDLIGERE KOMMENTARER FRA  1. - 12. JANUAR:
 
Den 1. januar:
Et rigtigt godt nytår til jer alle!  Jeg håber, I kom godt ind i det.  Her i Belgien er vi stort set forskånet for al skyderiet :-)   Alligevel - eller måske netop derfor - er det en festlig start på det nye år - ja, denne gang også det nye årti.   Nu skal vi til at huske at skrive 2020.  Det går tit galt den første måneds tid, hvor 2019 stadig ryger ud af "pennen"!
Som I sikkert ved, er der andre nytår end vores. Her er et par stykker af dem i de kommende måneder:
Kinesisk nytår 2020:                 25. januar
Thai nytår 2020 (Songkran):    13.-15. april
Muslimsk nytår 2020:               19.-20. august
Jødisk nytår (Rosh Hashane):   18.-20. september
Og så er dagen allerede blevet 3 minutter længere. Nyd dem!

Den 2. januar:
Jeg håber, I kom godt ind i det nye år !  Og I har formentlig også lyttet til den dejlige årlige Nytårskoncert fra Wien.  Den er blevet afholdt hvert år siden 1941.
Jeg tænker i den forbindelse især på Nytårskoncerten den 1. januar 2002, altså for atten år siden.  Den var netop den dag, at EURO mønterne og sedlerne kom i omløb.  I den anledning havde vi aftalt med koncertens arrangører, Wiens Musikverein, at koncerten ville markere EUROen ankomst.   Det skete på forskellig vis, bl.a. med flotte blomsterdekorationer med EUROen bag ved orkesteret, og ved at alle deltagere fik udleveret EUROer i chokoladeform.  Den japanske dirigent hilste også den nye europæiske valuta velkommen i sin lille tale.  Det var en særlig festdag!
Her er er udpluk af koncerten i 2002:
https://www.youtube.com/watch?v=YkZqIik6Ja4
Ved midnatstide gik EU-Kommissionens daværende formand, Romano Prodi, ud i byen og købte en flot buket blomster til sin kone - og betalte i EURO, naturligvis!
Vedlagt et foto af de østrigske EUROer, som han betalte med.
 
Den 3. januar:
Min særlige kommentar i dag skal handle om Helsingør, hvor vi holdt noget af vores juleferie denne gang.  Jeg har tit tænkt på, hvad mod navnet kommer af.  Nu har jeg endda undersøgt det.  Det kommer af ordet HELSING, der er et gammelt dansk ord for hals eller indsnævring.  Det passer fint for Helsingør - Helsingborg.  Også for Helsingfors. Og kyndige folk i det nordsjællandske siger, at man også kan genkende betydningen, når kender til området ved Helsinge.    Så blev man så klog.
Lidt om Helsingør:  en dejlig by, der i hele kommunen nu har næsten 63.000 indbyggere. Den er naturligvis især kendt for Kronborg og for opkrævningen af Sundtolden indtil 1857.  Senere kom fra 1861 Marienlyst Strandhotel til ( opkaldt efter kong Frederik den 5.'s anden dronning Juliane Marie ).  Og fra 1882 spillede Helsingør Skibsværft en stor rolle i byen. Først med ca. 1.000 medarbejdere og 3.600 på højdepunktet i 1957.  Værftet lukkede i 1983.  Nu er det afløst bl.a. af det spændende kultursted  Kulturværftet og Det maritime Museum, der er et MUST, når man besøger byen.
 
Den 4. januar:
Mine særlige kommentarer i dag er om de vilde brande i Australien. De synes at blive værre. Omkring 3 mill. hektar brænder for tiden. Det svarer til 30.000 kv.km - eller et område på størrelse med Jylland eller Belgien.  Og brandene er spredt ovre hele landet. De værst ramte områder er i sydøst og syd.
Der tales meget om alle de dyr, der går til i brandene. Forleden nævnte man et tal på omkring 500 mill. dyr, der er dræbt indtil nu.  Koalaen har været meget omtalt. Og det er endda blevet sagt, at brandene truer med dens udryddelse.  Det passer heldigvis ikke. Omkring 8.000 koalaer mener at være blevet dræbt indtil nu.  Men en seneste opgørelse af antallet af koalaer i Australien er ca. 329.000.   Det er ikke sagt for at dæmpe indtrykket af katastrofen. Men heldigvis er der stadig masser af dette søde dyr.
Vedlagt et par fotos med og om koala'en.    Og en lille video, der viser, hvordan den spiser sin eneste spise, eukalyptus blade:
https://youtu.be/DWieSlCOXwU
Desværre er netop eukalyptus træer meget let antændelige på grund af deres store indhold af olie.  Så selv om koalaen ikke selv brænder, så er det naturligvis galt nok, at dens føde brænder.
Vi har mødt koalaer mange gange i Australien. Og man kan ikke lade være med at holde af dem.  Vi håber, det også gælder omvendt!
Lad os håbe, at brandfolkene og naturen snart får bugt med disse skrækkelige brande!
Den. 5. januar:
Som særlig kommentar vil jeg nævne, at en ny dansk film får premiere i Belgien i denne uge:  FØR FROSTEN med bl.a. Jesper Christensen.  Den handler om de hårde tider, folk på landet havde i Danmark i 1800-tallet.  Det fører mig straks til at tænke på alle de gode mennesker, jeg finder i min løbende slægtsforskning.  Som de fleste andre var næsten alle mine slægtninge i 1800-tallet landmænd forskellige steder i landet.  Jeg vil gå ind for at se filmen li'som for at se, hvordan de mon havde det.
Har nogen af jer set filmen?
Den 6. januar:
Min særlige kommentar i dag skal præsentere et meget interessant internationalt projekt, der hedder GENOGRAPHIC projektet.  Det køres af National Geographic og IBM siden 2005. Og formålet er at indsamle så mange DNA prøver fra så mange mennesker som muligt verden over, så man kan lave en videnskabelig oversigt over, hvordan vi mennesker gennem 100.000 år er vandret fra det centrale Afrika til dér, hvor vi er nu - hvilke veje vi har fulgt, osv.  Omkring 1 million mennesker fra 140 lande har deltaget, inkl. os.  Det giver meget interessante resultater. Første fase af projektet sluttede i 2019. Det er nu afløst af næste fase, som man kalder GENO 2.0 NEXT GENERATION.    Man kan læse mere her:
https://genographic.nationalgeographic.com
Den 7. januar:
I dag vil jeg berette om en gratis service, som Udenrigsministeriet har til alle danskere, når vi er i udlandet. Den hedder Danskerlisten.  UM skriver:
Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Krisesituationer kan opstå i alle lande. Du bør derfor tilmelde dig Danskerlisten, både når du rejser i Europa og længere væk. Du bør også tilmelde dig, hvis du bor fast i udlandet. Du kan tilmelde dig både før og under rejsen. Tilmelding er frivilligt.
Man kommer let og hurtigt på listen ved enten at downloade app'en  REJSEKLAR til sin smartphone - eller ved at tilmelde sig på hjemmesiden:
danskerlisten.um.dk
Den 8. januar:
Mange synes måske af og til, at verden står stille, i hvert fald på visse måder.  Det passer ikke. Og det passer slet ikke hvad jordkloden angår.  Hermed bare et par tal for at vise, hvordan vi alle sammen suser rundt med den hvert eneste sekund døgnet rundt:
1. Jorden drejer om sin egen akse med 465 meter i
    sekundet
2. Jorden kredser om solen med 29,8 km i sekundet
3. Mælkevejen - som Jorden er en del af - drejer sig
    om sin egen midte med 250 km i sekundet
Prøv at fundere over, hvad der ville ske, hvis noget af dette pludselig stoppede.  Bare en lille tankeøvelse.
Den 9. januar:
Som vi alle ved, var beboeren i Det Hvide Hus meget tæt på - og egenhændigt - at provokere en storkrig i hvert fald i Mellemøsten de seneste dage.  Uden strategi, uden at involvere de medarbejdere, der har forstand på den del af verden, uden at advare allierede.  Heldigvis synes iranerne at være klogere ( selv om de bestemt ikke er søndagsskolebørn) og "nøjedes" med at sende noget halvgammelt skrammel af nogle raketter mod amerikanske (og danske) baser i Irak.  Trump havde lovet bål og brand, hvis det skete.  Men efter at han åbenbart var igennem en gang "fransk vask og strygning" hos militærets topledelse i går, kravlede han heldigvis ned af det træ, han var klatret op i. Og det hele endte med endnu en version af hans hyppige kampagnetaler.
Vi følte os i går og i nat noget ubehageligt involveret, fordi min datter og hendes lille familie fløj hjem til Perth i Australien - netop via området nær Iran. Når man kigger på vedlagte flykort for området her til morgen, kan man se, hvordan de fleste fly er ledet væk fra iransk luftrum - just in case...  Og alt gik godt. De er næsten hjemme.  For snart mange år siden gjorde jeg tjeneste i Kontrol- og Varslingstjenesten om fly over Danmark.  Der var slet ikke så tæt en trafik dengang, og vi havde fuld styr på det.  Det har de med garanti også i dag.   Undtagen i områder som det skandinaviske luftrum, hvor Putin af og til forlyster sig med at sende sine militærfly ind med slukket udstyr, så de er meget svære at se på radar, m.v.   Men dette er en anden sag.
Den 10. januar:
Min særlige kommentar i dag skal være om Brexit. I går var et klart flertal i det britiske Underhus stolt over at stemme ja til lovforslag om, at Storbritannien træder ud af EU den 31. januar efter 47 års medlemskab. Det er naturligvis deres ret at tage denne beslutning.  Men jeg er overbevist om, at briterne slet ikke er klar over, hvilke konsekvenser dette vil få for dem.  Ikke fordi EU eller andre vil dem noget ondt. Men fordi de med ét hug afskærer sig fra alle de rettigheder og muligheder, de har som medlem af EU. Eller som den irske EU kommissær sagde forleden: De bytter en Rolls Royce ud med en andenklasses saloon!   Den triste kendsgerning er, at den britiske befolkning er lige så dårligt informeret om, hvad Brexit konkret betyder for dem, som EU medlemskabet betyder. 
EU Kommissionens nye formand Ursula von der Leyen besøgte London i forgårs. Her holdt hun en tale for de studerende på London School of Economics. Hendes hovedbudskab var: Don't settle for isolation!  Stil ikke efter isolation.
Hele hendes tale til de unge kan du se og høre her:
https://youtu.be/rwGjq_c6zFk

Den 11. januar:
I går skrev jeg om Brexit, som sandsynligvis sker om kun 20 dage. Storbritannien træder efter eget ønske ud af EU - og dermed af alle de muligheder og den indflydelse, som medlemskab af EU indebærer.   Et af de områder, hvor briterne indtil nu har haft stor glæde af medlemskabet er ERASMUS,  EU's program for studier i udlandet og udveksling af studerende. Dette program brugte alene i årene 2014-20 ca. 7,5 milliarder kr. på britiske studerende. Der er meget stor sandsynlighed for, at dette stopper med udgangen af dette år.  Stort set hele den britiske akademiske verden og de britiske unge ser dette som en katastrofe for dem.
Den 12. januar:
I dag vil jeg også tilføje lidt om den tilstundende Brexit situation. Når briterne er trådt ud af EU, vil de ikke længere være dækket af de hundredevis af aftaler, som EU på vegne af alle medlemslande har indgået med andre lande verden over.  Det gælder ca. 600 aftaler, herunder aftaler om handel, fri bevægelighed, investeringer,  miljø, transport, uddannelse, energi, og meget andet.  Dem skal briterne nu til selv at forhandle om.  EU har brugt mange, mange år til at få disse aftaler på plads.  Det bliver også en mangeårig og meget resourcekrævende proces at få nye aftaler.  Og mange lande rundt omkring i verden er måske slet ikke interesseret i den slags aftaler, som briterne ønsker.  Lande som Indien og Australien har allerede sagt nej til briternes første udspil på handelsområdet.