Mine kommentarer i dag

MINE KOMMENTARER TIL DAGEN I DAG

 
MINE KOMMENTARER TIL TIDLIGERE DAGE:   www.ved-du-at.blogspot.com 
 
Den 29. marts: 
 
Og som de ofte siger på TV:  Nu til noget helt andet:
En lille historie fra det virkelige liv i en corona-tid:

Midt i dagens dont med mangt og meget på mit Krea-rum sker det ofte: Sulten melder sig. Således også i går eftermiddag.  Jeg lusker ned i køkkenet, pågriber rugbrødet og en stor brødkniv.  Og jeg har altid fået at vide, at sådant et apparat ikke er en økse, så ikke hugge! Man skal save. Som sagt så gjort.  Nu var det et lidt nervøst rugbrød, så det fór en del rundt på underlaget.  Du skal ikke snyde mig, tænkte jeg og greb resolut fat omkring krabaten.  Og brødkniven og jeg banede os systematisk frem igennem ”dyret”.  Således fokuseret på at nå sikkert i mål havde jeg overset enkelt detalje: at flytte min venstre tommelfinger ( én af de ti ! ) inden brødkniven nåede frem ☹

Jeg fik ikke et stykke mørkt, men et stykke rødt rugbrød!    Men min tommelfinger er i fuld gang med at vokse på plads igen

PS: Og så er det jeg kommer til at tænke på, hvor fantastisk det egentlig er, at vort korpus er selvreparerende!

Jeg ville ønske, at min bil var det samme!

Til slut en lille opgave til jer alle - fra Odense.  Her har det lokale stadsarkiv noget de kalder Mytedetektiverne.  Opgaver, som måske også kan bruges i "hjemmeskolerne" for tiden.  Kig indenfor:

 
 
Den 28. marts:
 
Denne dag minder mig altid om, at vi havde fri fra skole. Hvorfor?  Fordi Dronning Ingrid havde fødselsdag i dag.  Og vi havde lige haft fri også den 11. marts.  For det var Kong Frederiks fødselsdag.  Den slags – altså skolefridage – findes vist ikke mere. Men det var vel en god måde at få børn til at huske deres kongelige 😊

 

Lidt om pandemien:  I går blev husarresten ( eller ”indespærringen”, som den hedder her til lands ) i Belgien forlænget til den 19. april – og med mulighed for forlængelse til den 3. maj – det blev besluttet med det samme.  Folk tager det fint.  Reglerne om ophold i parkerne blev dog også strammet i går, fordi en del ikke havde forstået alvoren i ikke at samle sig i grupper.  Politiet bruger i øvrigt bl.a. droner til at opdage ulovlige sammenstimlen, og så beder man fra en højttaler i dronen dem sprede sig. Og reglerne for handel i fødevarebutikekrne er også blevet strammet, så kun én person af gangen fra hver familie må gå ind for at købe ind. I forgårs blev vi stoppet af politiet, fordi vi var to i bilen og havde været på indkøb. Vi slap dog med en påmindelse og et venligt smil fra den søde kvindelige betjent!

 

Livet med coronaen bliver – som jeg allerede har nævnt – beskrevet af flere og flere i min nye blog:  LIFE WITH CORONA.    https://life-with-corona.blogspot.com   På adskillige sprog.  Flere ”lande” er på vej ind, Spanien, Ukraine, Tyskland, osv.

Hold jer ikke tilbage. Læg roligt hovedet på ”bloggen”.   Send mig 10-20 linjer om, hvad I laver, oplever og tænker i disse tider.  Og på det sprog, I har lyst til at skrive på.  Det er der iøvrigt også flere arkiver, i hvert fald i Danmark, der også er i gang med.

 

Et enkelt punkt mere om Coronaen:   da vi i aftes så nyheder på CNN, dukkede finansminister Nicolai Wammen pludselig op i et interview med Christiane Amanpour. I kan se det her:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-03-27-usa-kigger-mod-danmarks-corona-strategi 

 

En lille rettelse fra i går:  jeg fortalte om slægtsforsknings-programmet GENEANET  - https://en.geneanet.org/    Jeg skrev, at det har oplysninger om 7 millioner mennesker. Det rigtige tal er 7 milliarder – dog med mange overlapninger.  Så det var nok værd at prøve.

 

 
Den 25. marts:
 

Den øjeblikkelige Corona pandemi har naturligvis også fået folk til at spørge, hvad EU gør for at hjælpe i denne meget alvorlige situation for alle 27 medlemslande.

 

Det korte svar er, at EU ikke har særlige beføjelser på sundhedsområdet. Og det har EU aldrig haft. Det valgte EUs grundlæggere, medlemslandene, at det skulle være et nationalt anliggende.  EU kan altså ikke vedtage forordninger og direktiver om sundhedsanliggender.  Og når EU ikke har juridisk hjemmel – som det hedder – til at tage direkte initiativer omkring sundhed, ja så kan det naturligvis heller ikke gøre det, selv om det i en krisesituation som i dag efter de flestes mening ville være meget logisk, at man gjorde det.

 

Når det er sagt, er det klart, at EU-landene kan og bør bruge deres tætte samarbejde til at koordinere deres indsats og initiativer. Det er også gjort i dette tilfælde. Den 13. februar holdt EU-landenes sundhedsministre et uformelt møde.  Stats- og regeringscheferne har også mødtes om krisen.  Og det gør de igen i morgen den 26. marts, på en videokonference, hvor hovedemnet er Corona / COVID-19 pandemien, og hvad man kan gøre sammen for at komme en løsning nærmere.

 

EU har allerede visse strukturer på plads, som naturligvis er meget aktive i disse koordineringer.  Det cypriotiske medlem af EU-Kommissionen, Stella Kyriakidis er ansvarlig for Sundhed og Fødevaresikkerhed.  Hun er uddannet psykolog.  Se vedlagte foto.   Og EUs agentur for forebyggelse og kontrol med smitsomme sygdomme, ECDC i Stockholm, er meget aktivt i at følge udviklingen, analysere resultaterne og give anbefalinger.  Se mere her:  https://www.ecdc.europa.eu/en     Dets leder er Dr. Andrea Ammon.  Hun er tysk og kommer fra det kendte Robert Koch Institut i Tyskland.  Se foto.  Og endelig har EU et agentur for medicin,  European Medicines Agency, der nu ligger i Amsterdam. Det analyserer og godkender alle nye medikamenter på alle EU landes vegne.  Se mere her:  https://www.ema.europa.eu/en    Det ledes af den italienske professor Guido Rasi.   Se foto.

 

Ud over at være hjælpsom med koordineringen mellem medlemslandene kan EU også bruge flere af sine mange instrumenter til at hjælpe mærkbart i den nuværende situation.    Her er nogle eksempler på, hvad der allerede er gjort:

 

  1. 1.     Kommissionen har på kort tid godkendt, at hvert land kan bryde de indgåede EU bestemmelser om statsbudgetternes udvikling.  Der er for alle brug for at bruge massiv øknomisk støtte for at holde samfundene i gang.  Det gælder både direkte økonomiske tilskud, garantier, lempelser af kreditmuligheder, osv.  Det krævede et EU-ja til både budgetændringer i hvert land og lempelser i statsstøttereglerne.  Danmark vard et første land, der indsendte ansøgning om dette.  Og Kommissionen svarede positivt i løbet af 24 timer.

 

  1. 2.     Man er den 17. marts blevet enige om at lukke EUs ydre grænser, foreløbig i 30 dage. Dette skal hindre virus smitte i at komme ind udefra.  Der arbejdes lige nu med at lave såkaldte grønne korridorer over disse grænser, så varer, medicin, etc. fortsat kan komme ind.  Det gælder også over de midlertidigt lukkede grænser mellem medlemslandene.  Forleden var der en 57 km lang kø af lastbiler ved den tysk-polske grænse.  Det vil man naturligvis undgå.

 

  1. 3.     EU har fra sine forskningsmidler ( Horizon 2020 ) bl.a. givet 80 mill € lån til en stor tysk fabrik, CureVac, i Tübingen, som arbejder på at udvikle en vaccine mod corona-virussen.  Den var den virksomhed, som Trump ifølge forlydender gerne ville have købt og reserveret for amerikanere.  Handelen blev ikke til noget, og virksomhedens direktør fratrådte med øjeblikkelig virkning efter et møde i Det Hvide Hus.

 

  1. 4.     EUs bank, Den europæiske Centralbank, i Frankfurt har lavet en særlig fond på 750 milliarder €. Den kan – for at støtte de europæiske økonomier – opkøbe europæiske værdipapirer.  Og præsident Christine Lagarde har sagt, at bankens støtte til økonomierne og Euro’en er ubegrænset.

 

Det er bl.a. fortsættelsen og videreudviklingen af disse tiltag, stats- og regeringscheferne skal tale om på deres virtuelle topmøde i morgen.  De skal også drøfte et nyt forslag fra deres formand, Charles Michel, om, at Europa bør oprette et egentlig Crisis Centre til at håndtere kriser som den nuværende.

 

 

 
 
Den 22. marts:
 

Det er søndag – det er forår ( godt nok af den lidt kolde slags !).  Så jeg vil i dag overlade min daglige kommentar-spalte til nogle af de meget kreative initiativer, der kører rundt omkring i Europa.

 

Når I vil se de hyggelige scener, jeg har fisket på Facebook, er I muligvis nødt til at åbne jeres Facebook.

 

Og husk så også Danmark Synger på:   https://danmarksynger.dk

 

Spanien:

 

https://www.independent.co.uk/news/world/europe/coronavirus-spain-lockdown-news-applause-health-workers-balconies-aplauso-sanitario-a9402746.html

 

Vitual kor med Eric Whitacre:  ( det er ti år gammelt, men meget berømt og kan bestemt bruges også nu ):

https://www.youtube.com/watch?v=D7o7BrlbaDs 

 

Schweiz den 20. marts:

https://www.swissinfo.ch/eng/coronavirus-solidarity-_swiss-applaud-medical-staff-from-balconies-and-windows-/45631358 

 

Italien – ”bordtennis”:

https://www.facebook.com/100001245461597/posts/3147734991944652/?sfnsn=mo&d=n&vh=e

 

Mallorca, Spain – særlig service fra politiet:

https://www.facebook.com/100000669301604/posts/3050863354945945/?sfnsn=mo&d=n&vh=i

Musik i køkkenet:

https://www.facebook.com/100004091511160/posts/2001692106643820/?sfnsn=mo&d=n&vh=e

Musik i gaden:

https://www.facebook.com/1554674116/posts/10221172777659757/?sfnsn=mo&d=n&vh=i

Dans på gaden:

https://www.facebook.com/100002346420878/posts/2794386983982822/?sfnsn=mo
 
 
Den 21. marts:

I går startede jeg med at vedlægge et skema med de nyeste tal for CORONA smittespredningen i verden, Europa, Danmark og Belgien.  Mit nye skema med tallene fra i går – den 20. marts vedlægges.  Der sker stadig en kraftig stigning både i antal smittede og antal døde.  Virkningen af de skrappe foranstaltninger i de fleste lande er ikke kommet endnu.  Og det var heller ikke ventet.

Her i Belgien er grænserne nu blevet lukket, især fordi nabolandet Holland ikke har lavet samme skrappe indgreb, og Belgien vil ikke risikere, at ferierende hollændere kommer hertil med smitte.   Det er også blevet forbudt at tage i sommerhus o.l. her til lands.

Men det skal naturligvis ikke være trist og bekymrende alt sammen.  Folk finder på nye ting at tage sig til. Kreativiteten er fundet frem fra gemmerne I går rundsendte jeg et lille digt, der på sin særlige måde gav ideer til, hvordan man kan bruge tiden i denne særlige situation.  Og måske komme ud på den anden side af krisen med nye måder at leve på.

I dag vil jeg rose det flotte initiativ i Danmark, der hedder DANMARK SYNGER. Se mere her:  https://danmarksynger.dk   Mottoet er:  SANG BYGGER BRO.  Bro mellem os alle, der er sat i ”husarrest”.  Man kan synge med hver morgen kl. 09.05 på DR2 og på P1, hvor musikmanden Phillip Faber synger for.   Man kan også se det på en særlig Facebook-side:   www.facebook.com/DanmarkSynger/    

Masser af foreninger, fonde, osv. Står udover Danmarks Radio bag dette flotte initiativ.

Det får mig til at tænke på, hvordan befolkningen i de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen holdt kæmpemæssige sangerstævner, også mens de stadig var besat af Sovjet.

Og i Italien synger og spiller folk sammen fra altaner, ud af vinduer, osv.  Se lidt om det på dette link:

https://uk.news.yahoo.com/italy-lockdown-coronavirus-singing-110446552.html?guccounter=1&guce_referrer=aHR0cHM6Ly93d3cuZmFjZWJvb2suY29tLw&guce_referrer_sig=AQAAAKv8tWWnwketQgZgsMgKqnqnIFvvrpNO2M097jWn2bAd7Cn_3VcbXRBMYLkxskiZMOOyBMjAy0TV3_7KKZoQ_TpfMi8q8IqmwCGHP-XMtVtlJrEApzV0-qmYw6ku-Astag1j8H-mb66SCfy-5XjiIP4nWTlx2CIz8y9jeAUXhIae

Ha' en dejlig dag - gerne med sang og musik!

 
 
Den 19. marts:
 

Hvordan var så vor første dag i HUSARREST – med udgangsforbud – eller lock-down, som man også siger?    Egentlig synes jeg ikke, at ordet udgangsforbud er det rette. Det bør snarere kaldes Hjemme-påbud.  Altså at man har fået besked på at holde sig hjemme.

Vi følte det som fredeligt og afslappet. Men vi havde heller noget fast arbejde at skulle bekymre os om. Det gør en forskel.  Her i landet har vi ikke haft en sådan situation siden2. verdenskrig.  Det kan jeg af gode grunde ikke selv huske.  Men jeg husker tydeligt oliekrisen i efteråret 1973.  Dengang var der også mange ting, man ikke måtte. F.eks. måtte vi ikke køre bil om søndagen. Det husker jeg tydeligt. Ikke mindst fordi jeg var aktivt involveret i at arrangere et EF topmøde i København.  Over en weekend.  Det gav en del udfordringer.

Men tilbage til nu og Belgien.  Jeg gik min daglige gåtur. Og aldrig har jeg mødt så mange mennesker, der var ude i samme ærinde. Unge og ældre – med og især uden hund.  Venlige, smilende, go’dag go’dag ( det sidste er belgierne nu altid gode til!).  Vi vovede os også ud for at handle. Alle forretninger undtagen fødevarebutikker, apoteker, frisører og benzinstationer er nu lukket.  Vi tog til vort nærmeste supermarked.  Næsten ingen biler udenfor. Og mange mennesker indenfor – de fleste var personalet.  Der måtte ifølge de nye bestemmelser være 25 kunder ad gangen i dette supermarked ( 10 kv.m. pr. kunde ). Det nåede vi slet ikke op på.  Der var masser af varer på hylderne – undtagen håndsprit, sæbe og mel!  De havde også lavet en ny regel om, at folk på 65 år og derover har fortrinsret til at komme – mellem kl. 7 og 8 om morgenen. Den kommer vi nok ikke til at benytte os af.   Udendørs markeder – som der er mange af her i landet – er lukket.  Der er også gode muligheder for at få madvarer bragt ud. Også fra nogle af de lukkede restauranter.  De må gerne fortsat levere mad ud af huset.  Det vil vi da prøve. Også for at støtte dem.

Vore naboer må vi ikke omgås. Men vi må ringe og vinke – ”fra bunker til bunker”, som vor søde belgiske genbo Annie siger.

Vort telefonselskab Proximus er oppe på mærkerne. De har uden ekstra betaling tilbudt gratis telefoni, 10 GB mere bredbånd til mobilkunder, flere film og underholdningsprogrammer til TV-abonnenterne, osv.  Og så er der museerne både her i landet, i Paris og i New York, der tilbyder gratis on-line adgang til mange af deres samlinger.  Det kongelige Teater er også med på vognen,så man kan se nogle af deres forestillinger on-line.  Folk er desværre ikke endnu som i Italien og Aarhus begyndt at synge ud af vinduerne, fra balkonerne og terrasserne. Men det kommer forhåbentlig!

Alt dette skal naturligvis ikke skjule, at vi alle er i en alvorlig situation. I Tyskland holdt Merkel i går tale til nationen, hvor hun sammenlignede situationen med den under 2. verdenskrig.  Og Macron talte forleden om, at ”vi er i krig”.   Forhåbentlig får det alle, også de yngre og noget sløsede, til at forstå vigtigheden i at gøre, som det kræves. Som én sagde forleden:  vore unge har aldrig prøvet modgang og kriser. Det har altid været konstant op- og fremgang.  Måske har de godt af at prøve, at det også kan være anderledes.

Dette var en lille beretning ”fra fronten”. Desværre var det som bekendt et stykke tid, inden vi alle ser, om det hjælper.

 
 
Den 18. marts:
 

Så kom det – udgangsforbud i hele Belgien. Det starter i dag kl. 12 og varer (mindst) til den 5. april. Det betyder, at vi anmodes om at holde os hjemme. Hvis man skal arbejde, bør alt gøres for, at det sker som telearbejde. Hvis det ikke er muligt, må man gerne tage på arbejde.  Man må også gerne gå på indkøb.  Og ikke mindst:  man må gerne gå ture, alene eller to og to.  Og ikke bare har man lov til det. Myndighederne opfordrer os til det. Ingen møder eller komsammen på 10 personer eller derover er tilladt. Skolerne, men ikke vuggestuer og børnehaver er lukket. Markeder er lukket.  Den offentlige transport kører, men med nedsat kapacitet. Fra på lørdag bliver alle Bruxelles Airlines fly på jorden. Men lufthavnen lukker ikke.  Og vigtigt er, at man lukker ikke grænserne, i hvert fald ikke endnu.  Men alle ikke-livsnødvendige rejser er ikke tilladt.

Det bliver en ny tid i de kommende uger. Heldigvis er foråret, solen og lyset kraftigt på vej, så det hjælper gevaldigt.  Vi vil sætte havemøbler ud i dag.

 

Et par andre opfølgninger fra tidligere kommentarer:

Kommunalvalget i Frankrig i søndags gik planmæssigt, dog med en noget lavere deltagelse end for seks år siden.  I de ca. 35.000 kommuner lykkedes det vinderen at vinde med mere end 50% af stemmerne i 30.000 af kommunerne. Derfor skal der ”kun” være omvalg i de resterende ca. 5.000 kommuner. Det skal til gengæld være et helt nyt valg, hvor alle kan genopstille igen.  På grund af udgangsforbudet i Frankrig for tiden, er dette valg udsat til slutningen af juni, formentlig den 21. juni for 1. omgang.  

I en række af de store byer, inkl. Paris, lykkedes det ingen af nå de 50 %. Så her skal der også være nyvalg til juni.

I Bayern var der som bekendt også kommunalvalg i søndags. CSU er stadig langt det største parti, selv om det ligesom SPD gik tilbage. De Grønne gik frem.  Mange steder skal der være omvalg den 29. marts, fordi ingen opnåede mindst 50 % af stemmerne.  Det gælder bl.a. for første gang i München.  På grund af virus-situationen bliver 2. valgomgang d. 29. altsammen gjort som brev-stemmer.

 
Den 16. marts:
 

I fortsættelse af i går vil jeg gerne fortælle lidt mere om den øjeblikkelige Corona pandemi – og om tidligere pandemier.

Situationen er med tal fra i går – den 15. marts – som følger:

Danmark:   Antal smittede:   864    Antal døde: 1

Europa, inkl. UK:   Antal smittede:  39.768   Antal døde:  1.727

Corona pandemien er af WHO døbt Covid-19.  Det er simpelt hen en forkortelse af : CORONA INFECTION DESEASE 2019 ( fordi den startede i 2019 ).  En pandemi er en verdensomspændende epidemi.  Hvis man kun taler om en epidemi, så er den normalt kun til stede i en eller flere regioner i verden.  Der har de sidste 300 år været tre pandemier hvert århundrede. Siden år 1900 har der med den nuværende været 5 ialt indtil nu. De har alle været en slags influenza.

Der tales ofte om den spanske influenza i årene 1918-21, hvor muligvis op imod 100 millioner mennesker døde på verdensplan. Der er dog stor usikkerhed om, hvor den startede. Indtil nu har man ment, at den kom fra USA, hvor de amerikanske tropper tog den med over Atlanten i 1. verdenskrig. Andre mener, at den opstod i skyttegravene.  Og nye forskning sætter oprindelsen til Nordkina.  Storbritannien og Frankrig hyrede nemlig ca. 140.000 kinesere fra det nordlige Kina til at erstatte mange af deres soldater i fabrikkerne derhjemme.   Et par af de interessante træk med den spanske syge var, at den kom i tre omgange i løbet af årene 1918-21.  Den var i en slags dvale om sommeren.  Det andet meget interessante var, at den stort set kun ramte yngre mennesker mellem 20 og 40 år. Næsten ingen af de døde var over 40 år. Hvorfor?  Formentlig fordi de havde modstandsstof fra tidligere epidemier i deres liv.

I Danmark døde ca. 15.000 som følge af den spanske syge.  Det blev anset som billigt sluppet i forhold til mange andre lande.

Her er hvad jeg tidligere skrev om den spanske syge:  ( den 16. februar )

Den spanske Syge var en influenza-pandemi, der hærgede i årene 1918-20 - lige efter 1. verdenskrig. Den menes at være kommet med de amerikanske tropper fra USA, der netop startede med at ankomme til Europa i marts 1918. Den slog omkring 50 millioner mennesker ihjel - dobbelt så mange som antallet af døde under hele 1. verdenskrig.  Min egen faster var et af ofrene. Hun døde som 25 årig af denne sygdom. Og hvorfor hedder sygdommen den spanske syge?  Fordi Spanien som neutral i verdenskrigen ikke havde den samme strenge censur i medierne som andre lande, og derfor kunne de frit skrive om sygdommen og dens udbredelse især i Spanien, herunder at kong Alfonso XIII var blevet hårdt ramt. Derfor fik man det indtryk, at sygdommen kom fra Spanien. Det passer ikke.

En ekstra krølle på den spanske syge er, at lægerne og videnskaben gennem mange år har været meget i vildrede med, hvilken influenza det drejede sig om.  I midten af 1990erne gravede en amerikansk læge et velbevaret frosset lig op af permafrosten på Svalbard og tog prøver af det.  Det viste sig at være netop influenzaen fra den spanske syge.  Så nu ved man nøjagtig, hvad det var.  Og man passer naturligvis ligeså godt på disse smittefarlige kropsdele, som man passer på USA's guld i Fort Knox.  De skulle nødigt komme ud i omløb igen.

 
 
Den 15. marts:
 
Corona-situationen:
På Rigspolitiets hjemmeside (https://politi.dk/corona) kan man følge de nyeste udviklinger og råd.
 
Tallene for Danmark er i går:
Antal testede: 4.446. Antal smittede: 827.  Døde:  0
Europa:   Antal smittede:  34.790.  Antal døde: 1.501
 
Og så hav én af vore venner i går et godt og effektivt råd mod hamstring:
Fjern alle indkøbsvogne og udlevér 1 indkøbskurv pr. kunde !     Lyder som en rigtig god ide!
 
Flere har spurgt om oplysninger om store pandemier i fortiden.  Vedlagt det, jeg skrev den 15. februar om den sorte død ( pesten ) i 1300-tallet.    Her kan man se, at den nuværende situation ikke på nogen måde kan sammenlignes med den:

Den sorte Død ( eller pesten ): den hærgede verden og ikke mindst Europa i midten af 1300 tallet. Det var en bakterie-sygdom. Den kom oprindelig fra Hubei-provinsen i Kina - som i øvrigt er samme provins, Corona-virussen kommer fra.  Den spredte sig vestpå med hunnerne og med handels-karavanerne ad Silkevejen. De første udbrud kom i Messina på Sicilien i 1347, og så skete spredningen lynhurtigt.  Folk døde i massevis og under voldsomme smerter i løbet af få dage, når de blev smittet. Man anede ikke, hvad sygdommen skyldtes. Man troede ofte, at onde mennesker havde puttet gift i drikkevandet.  Især jøderne fik skylden, og de blev ofte slået ihjel af befolkningen. I Strasbourg slog pøbelen 2000 jøder ihjel i løbet af få dage i 1349. Sygdommen kom vist nok første gang til Danmark, da et norsk skib strandede i Nordjylland. Hele besætningen var død af pesten.   I alt regner man med, at omkring halvdelen af Europa befolkning omkom på grund af den sorte død.  Masser af egne lå øde hen mange år frem i tiden.

 
Den 14. marts:
 
Jeg er blevet spurgt, om der er flere EU agenturer end dem, jeg har omtalt fornylig, såsom EUROPOL og EUROJUST i Haag, ECDC ( forebyggelse og og kontrol med sygdomme ) i Frölunda ved Stockholm, FRONTEX i Warszawa, osv.

Svaret er ja.  Der er ialt 40 forskellige EU agenturer.   Og de har alle hovedkvarter i forskellige EU-medlemslande, ja, der er næsten et i hvert EU lande.   Et af de første var EUs Miljøagentur, der ligger i København. Det blev oprettet i 1993.  Dets formål er at skaffe uafhængig information om miljøspørgsmål og på den måde være aktivt med til at støtte EUs aktiviteter på miljøområdet.  Der er indtil nu vedtaget ca. 500 forordninger og direktiver i EU.

Formålet med de mange agenturer er på samme måde som Miljøagenturet at samle informationer og lave analyser af emner af stor betydning for EU samarbejdet. I visse tilfælde står agenturer også for den praktiske gennemførelse af dele af EUs aktiviteter. Det gælder f.eks. FRONTEX i Warszawa.  Det er ansvarlig for, hvordan koordineringen af bevogtningen af EUs ydre grænser sker. Et andet eksempel er GNSS agenturet i Prag. Det er ansvarlig for EU’s GALILEO projekt, det europæiske globale satellit navigations-system, der fungerer og er mere præcist end det amerikanske GPS.   Og et tredje vigtigt agentur er EUROPEAN MEDICINS AGENCY i Amsterdam.  Her godkendes tusindvis af  nye lægemidler på EU landenes vegne.  Det blev iøvrigt for nylig flyttet fra London til Amsterdam på grund af Brexit.

Storbritannien meldte sig som bekendt ud af EU med virkning fra den 31. januar 2020 – og derfor ikke længere medlem af EUs agenturer og kan ikke nyde godt af deres aktiviteter.

Hvis man vil læse mere om disse mange decentrale og praktiske EU aktiviteter kan man finde informationerne her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Agencies_of_the_European_Union

På Europa-kortet i starten af hjemmesiden kan man se, hvor de 40 agenturer findes og hvad de hedder. Og ved at klikke på hver af dem, kan kan få mange flere oplysninger om hver af dem.

 
Den 13. marts:
 
Corona-virussen fortsætter sin fremmarch. Land efter land verden over bliver ramt. Både af selve virussen og ikke mindst af de stærke indgreb, der gøres fra myndighedernes side for at stoppe eller forsinke den.  For ikke at tale om de enorme økonomiske konsekvenser. I Europa arbejdes der både af de enkelte landes myndigheder og af EU.
 
Hvis man løbende vil følge med i, hvordan corona'en udbreder sig i Europa, er den daglige oversigt fra EU's agentur ECDC ( European Centre for Desease Prevention and Control) i Frölunda i Sverige en glimrende kilde:
Kig på dette jævnligt - og fortæl andre om denne informationskilde.
 
Her i Belgien tog regeringens Krisecenter i aftes en række vigtige beslutninger. De kalder det ikke nedlukning af landet ( som i Italien ).  Man har indtil i går identificeret 314 smittede - og tre personer er døde ( 90, 86 og 73 år ).
 
Følgende skal ske fra i morgen tidlig:
1. alle skoler og uddannelsesinstitutioner lukker
2. cafeer, restauranter, natklubber, o.l., lukker
3. kultur- og sportsarrangementer aflyses
4. forretninger holder fortsat åben på ugedage. Fødevarebutikker og apoteker holder åben også i weekenderne
5. den offentlige transport fortsætter
6. hjemmearbejde anbefales, hvor det er muligt
 
Disse regler gælder fra i morgen tidlig og foreløbig indtil den 3. april.
 
EU-institutionerne her i byen har beordet flest mulige medarbejdere til at arbejde hjemmefra.
 
Som I sikkert har hørt, beordrede præsident Macron mange lignede foranstaltninger sat i værk i Frankrig i aftes. Dog gennemføres kommunalvalget på søndag som planlagt.
 
Den 12. marts:
 

Jeg har de seneste dage skrevet om både EUROPOL og om Den europæiske Arrestordre. Jeg er blevet spurgt, om ikke også der er et tæt samarbejde mellem justitsmyndighederne i EUs medlemslande.  Jo, det er der. Det hedder EUROJUST: European Union Agency for Criminal Justice Cooperation.

Hvad er det? Og hvorfor er det vigtigt i EU?

Dette EU-agentur blev oprettet i 2002. Dets formål er at koordinere kampen mod alvorlige forbrydelser, der finder sted i mere end ét EU-land. Som bekendt respekterer kriminalitet ikke grænser. Derfor er kampen mod dem også nødt til at ske i tæt samarbejde mellem EUs medlemslande.

EUROJUST har hovedkvarter i Haag i Holland - ligesom EUROPOL. Det behandler ca. 2.300 sager om året. Der holdes ca. 250 koordineringsmøder mellem landenes myndigheder. Og agenturet har 10 koordineringscentre fordelt ud over EU. Formanden for EUROJUST er for tiden Slovakiets repræsentant i bestyrelsen, Ladislav Hamran.  Danmark er som eneste EU-land ikke medlem af EUROJUST, fordi det ikke er med i EUs retslige samarbejde.

Man arbejder også sammen med myndighederne i ikke EU-lande. Og i hovedkvarteret har EUROJUST 240 medarbejdere.

 

 
Den 11. marts:

Hvad er Den europæiske Arrestordre? Og hvordan fungerer den?

EU indførte i 2004 Den europæiske Arrestordre. Det vil sige, at hvis et medlemsland anmoder et andet medlemsland om udlevering af en mistænkt eller en dømt person, så skal han eller hun udleveres meget hurtigt.

Arrestordren bliver brugt 10-15.000 gange om året.

Det er et af midlerne til at gøre retsplejen hurtigere i EU og dermed gøre Europa sikrere.

Der har i alle årene været meget stor tilfredshed med denne arrestordre.

I sidste uge skete der noget nyt, som samtidig også viser, at principperne bag arrestordren virker.

Polen havde anmodet Tyskland om udlevering af en person, der er dømt for bedrageri i Polen.  Men det tyske højesteret i Karlsruhe nægtede udleveringen. Hvorfor?  Fordi de tyske dommere ikke har tillid til de polske domstoles uafhængighed af regeringen efter dennes omorganisering af dem.  Derfor mener højesteret ikke, at den pågældende person er sikker på, at hans rettigheder vil blive respekteret i Polen, hvis han udleveres.

Dette er ikke et brud på arrestordren, selv om polakkerne sikkert vil påstå det.  Det er et bevis på, at de vigtige principper bag den – retssikkerhed og uafhængige domstole – fungerer.

Præsidenten for EUs øverste domstol, belgieren Koen Lenaerts, var for nylig til en konference i Warszawa, hvor han helt klart sagde:  Et land, der ikke respeterer domstolenes fulde uafhængighed, kan ikke være medlem af EU.

Det bliver interessant at følge, hvad næste skridt nu bliver.

Den 10. marts:

I dag skal handle om Bayern. Hvorfor?  Fordi de holder kommunalvalg på søndag den 15. marts – og igen den 22. marts som anden runde. Det har vi allesammen godt af at vide lidt (mere) om.

 

Først lidt om Bayern – Tysklands sydligste og største delstat. Den er på 70.550 kv.km ( godt halvanden gang større end Danmark ). Den dækker 20 % af Tysklands samlede areal.  Den har 13 mill. indbyggere.  Der er forskellige kendte egne i delstaten – ud over selve Bayern -  såsom Franken og Schwaben. Og de største byer er München ( 1,5 mill. indb. ) og Nürnberg.    Bayern kalder sig selv Freistaat Bayern – selv om de nu er en del af Tyskland.  De laver f.eks. fortsat statistik over deres udenrigshandel, hvor resten af  Tyskland er en del af ”udlandet”.

 

Landet er stærkt industrialiseret, f.eks. med bilindustrien ( BMW og AUDI ).  Det er også et vigtigt landbrugsland. Og så er det frem for noget Tysklands øl-land.  Der er i dag 624 bryggerier i landet, f.eks. det kendte Löwenbräu fra 1383.  Bayerne klarer selv at drikke en god del af det. Hver person fortærer i gennemsnit 140 liter øl om året ( gennemsnittet for resten af Tysland er 107 l. ).  Og det foregår bl.a. under den berømte Oktoberfest hvert år – en tradition siden starten af 1800-tallet.

 

Og så bliver vi nødt til at dvæle et øjeblik ved, hvorfor en øl på dansk ofte hedder en bajer?  Den gør den selvfølgelig på grund af Bayern.  Ordet kommer oprindelig fra udtrykket bajersk øl.  Det er undergæret øl, som er blevet lavet i landet siden Middelalderen.  Faktisk var der engang ca. 30.000 bryggerier i Bayern. Hvorfor? Fordi alle drak øl – hele tiden. Og hvorfor det?  Fordi vandet dengang var udrikkeligt. Så de gik med andre ord hele tiden rundt med en lille ”pind i øret”.  Det må have været dejligt. Bortset fra at livsforholdene for almindelige mennesker i Middelalderen og århundrederne derefter ikke var noget at ønske sig.   Og for at vi danske nu ikke skal starte på at pege fingre af de dér fordrukne bayere, så skal vi bare huske på, at det var det samme her til lands.  Øl morgen, middag og aften.  Ikke i styrke som en påskebryg, men alligevel.   Og hvorfor er der så nogen, der kalder øl for pilsnere?  Ganske enkelt.  Det er egentlig en lidt anden form for øl, der kommer fra byen Pilsen i Tjekkiet.  Ikke langt fra Bayern. Og bayerne påstår, atd et var dem, der lærte tjekkerne at lave øl 😊    

 

Bayern er et dejligt land at besøge.  München er nærmest perlen.  Den er på mange måder så sydlandsk i sit præg, at mange kalder den ”Italiens nordligste by”! 

 

Også lidt om kommunalvalget: 

 

Der er 2.031 kommuner ( Gemeinde ) og 71 regioner i landet.  Der er ialt 39.500 poster, der skal besættes. Valgretsalderen er 18 år.  Også EU-borgere fra andre EU lande har stemmeret ( og ikke længere briterne, naturligvis ). Valgperioden er 6 år.  

Hvis der ikke er kandidater, der vinder med over 50 % af stemmerne på første valgdag, skal de to med flest stemmer i ”omkamp” ugen efter, dvs. den 22. marts.

 

Politisk har Bayern i mange år været domineret af  CSU, den kristelig-sociale union. Det er et søsterparti til CDU i resten af Tyskland. Men ved de senere valg har partiet klart tabt terræn – både til SPD og til De Grønne.  Derfor er det meget spændende, hvordan det vil gå denne gang.

For at tage hovedstaden München kan nævnes, at her kæmper tre topkandidater om overborgmesterposten:  Dieter Reiter, SPD ( den siddende overborgmester ) og to yngre kvinder Katrin Habenschaden fra De Grønne, og Kristina Frank fra CSU.   Se fotos nedenfor.

 

Hvis man vi følge med i valgkampen og dens resultat kan man gøre det på disse engelsk-sprogede tyske medier:

 

  •   DEUTSCHE WELLE   -   https://www.dw.com/en/ 
  •   DIE ZEIT ON-LINE   -   www.zeit.de
  •   THE LOCAL   -     www.thelocal.de                                                          

 

Man kan også blive meget klogere ved at følge med i Bayerns største avis, Süddeutsche Zeitung:   https://www.sueddeutsche.de/     ( på tysk ).

 

 
Den 9. marts:
 

Der snakkes, skrives og vises meget om Corona virus i disse tider. Det har jeg allerede bidraget til med et par kommentarer tidligere.  Nu er vi kommet til noget meget praktisk i den anledning. Noget vi egentlig alle ved. Men ved vi nok om det?  Og ved vi egentlig nok om hvordan? Jeg har i hvert fald ikke selv gjort nærmest en kunst - eller snarere et håndværk ( om man så må sige ) ud af at vaske hænder.

Jeg har fundet en meget instruktiv beskrivelse på engelsk. Endda med pædagogiske tegninger.  Den sender jeg jer vedlagt.   Når man først læser indledningen om, hvorfor det er så vigtigt (og ikke bare lige nu), så har man meget lyst til også at læse videre om hvordan.   Og så måske endda gøre det.  Tit og ofte.  Go' fornøjelse!

 

Og vær opmærksom på én ting mere:  ganske almindelig håndsæbe er meget bedre end alskens sprit. Det ødelægger nemlig de vira, der sidder på hænderne.  Og så er det meget billigere.

 

Til sidst endnu et vigtigt råd i vore elektroniske tider:  Rens skærmen på din telefon og på din laptop eller iPad et par gange om dagen.  Disse skærme er en meget populær "holdeplads" for alskens vira, bakterier og andre fy-ting i den branche.  Og det kan du bruge spritten til - håndsæbe er nok ikke det bedste i det tilfælde.

 

På med vanten, vaskevanten altså.  Og måske et lille fikst tip mere som rosinen i pølseenden:   sæt din telefon til at give et PIP hver gang du bør vaske hænder - eller rense dit udstyr!

 

PS: Hvis du gerne vil have de 5 siders instructions, så mailer jeg dem gerne: 
 
Den 8. marts:
 

I dag vil jeg kort berette om EUROPOL, hvem der er med, og hvordan det arbejder.

Det er navnet på politisamarbejdet mellem EU-landene. Formålet er at gøre Europa sikrere – ved at bekæmpe grænseoverskridende kriminatitet.  

Det startede i 1993 og har hovedkvarter i Haag i Holland. Det har en stab på mere end 1000 medarbejdere, der kommer fra alle medlemslande.

Det behandler og støtter hvert år omkring 40.000 kriminalsager, som omfatter mere end et medlemsland. Det kører en række fælles databaser, og EUROPOL offentliggør løbende en oversigt over EUROPE's MOST WANTED criminals.

Det har også en særlig afdeling, der bekæmper kriminalitet på internettet.

Da Danmark har taget et forbehold over for EUs retssamarbejde, er det ikke længere medlem af EUROPOL. Det har en mindre omfattende samarbejdsaftale.

Storbritannien meldte sig ud af EU pr. 31. januar 2020. Derfor ophørte dets EUROPOL medlemskab automatisk.  Hvorledes det evt. fremtidige samarbejde mellem briterne og EUROPOL skal være, indgår i de aktuelle forhandlinger.

 

Man kan læse mere på EUROPOLs hjemmeside på flere sprog, herunder dansk:

https://www.europol.europa.eu/da/about-europol

 

 
Den 7. marts:
 
Vi ved alt for lidt om, hvad der sker i vore nabolande. I dag skal det handle om de kommende kommunalvalg i Frankrig. Det sker den 15. og den 22. marts

 

Det er et meget spændende valg af mange grunde. Dels er det kun 2. gang, at der er valg i hele Frankrig, siden præsident Macron vandt sin jordskredssejr for år tilbage. Dels er der nu en mulighed både for nogle af de gamle partier, der blev helt eller delvist slået af banen af Macron, at vende tilbage, og for nye partier, såsom De Grønne, at vinde frem.

 

Frankrig er på 644.000 kv.km ( 15 gange større end Danmark ) og har 67 mill. Indbyggere. Det har 101 departementer – og 36.000 kommuner.   Landet er siden Napoleons dage meget centraliseret. Men siden 2000 har regionale og lokale myndigheder fået stadig flere opgaver.

 

Søndag den 15. marts holdes 1. omgang af kommunalvalget. Der skal vælges 500.000 medlemmer af kommunalbestyrelserne i 34.970 kommuner (nogle kommuner har fredsvalg).  Der er opstillet 902.000 kandidater på 20.700 lister.

 

Søndag den 22. marts afholdes 2. omgang af valget i de kommuner, hvor ingen kandidat har fået over 50% afstemmerne.  Denne gang stemmes der enten mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer i 1. runde – eller mellem alle kandidater igen. Og så er den med simpelt flertal vinder.

 

Valgretsalderen er 18 år.   Valget gælder for 6 år.

 

Franske borgere i udlandet kan også stemme. Der er lavet særlige stemmesteder, hvor der bor flest franskmænd, såsom i Geneve, London, Bruxelles og Montreal.

 

EU-borgere, der bor i Frankrig, kan også stemme.  Der er ialt registreret 330.000 EU borgere.  Den største gruppe er portugisere – 111.600. Derefter følger: italienere 55.300, belgiere 47.500, spaniere 33.900, tyskere 33.600 og hollændere 17.700.   Derimod kan de briter, der bor i Frankrig – ialt 46.000 – ikke længere stemme efter Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020.

 

Hvordan vil valget så gå?  Svært at spå om.  Macrons parti fra 2016 står ikke stærkt lokalt. Både højre og socialisterne vil få fremgang i forhold til præsidentvalget. Og Le Pen’s parti på den yderste højrefløj vil satse på at vinde flere borgmesterposter end de 10, de allerede har.

 

En række kendte politikere stiller op, herunder 10 ministre.  Premierminister Edouard Philippe er kandidat i Le Havre. Paris kvindelige borgmester (socialist), Anne Hidalgo (har iøvrigt spanske rødder) genopstiller i Paris. Og Martine Aubry ( socialist) er en af topkandidaterne i Lille.  Hun er Delors’ datter.

 

Hvis man vil følge valgkampen og resultatet, kan man gøre det f.eks. på disse tre engelsk-sprogede franske medier:

 

  •    FRANCE 24   -   www.france24.com/en/            
  •    THE LOCAL France   -    www.thelocal.fr     
  •    THE CONNEXION – French news and views  -

                             www.connexionfrance.com

 
 
Den 6. marts:
 

Det er min faste overbevisning, at vi alle sammen ved alt for lidt om, hvad der rører sig i andre lande, herunder vore nabolande og partnere i EU.  Dels danske medier kun repræsenteret i et lille fåtal af dem. Og dels er der naturligvis et sprogproblem. Vi har den rigdom i Europa, at vi har mange forskellige sprog. Til gengæld forstår vi kun et fåtal af dem.

 

Derfor har jeg nu lavet en oversigt over troværdige medier PÅ ENGELSK i hvert af de europæiske lande.   Ved at klikke på linket ud for mediets navn, kommer man direkte ind i dagens tekst.  Det er da en nem og hurtig måde at orientere sig om, hvad der sker og diskuteres i de andre lande.  Dels er det - synes jeg - interessant at følge med i.  Og så kunne det jo også være, at vi kunne lære noget.  Og vi kan på denne måde i det hele taget gøre os selv bedre oplyste, når vi vurderer og diskuterer forholdene og holdningerne i andre lande.

Og det er vel sådan set ingen skade til 

 

Gem listen, så du hurtigt kan finde dem frem, når du har brug for den. Og lav evt. ikoner på din skærm for de medier, du er mest interesseret i, så der kun er ét klik frem til dem.

 

Lad mig gerne vide, om du har kommentarer eller forslag til flere troværdige medier på engelsk.

 
Den 5. marts:
 

Det må være på tide igen at skrive lidt om CORONAen – eller COVID-19, som den også hedder.  Den fylder meget især i medierne – og mange steder også i virkeligheden – for tiden.

 

Jeg minder om, hvad jeg fortalte tidligere:  WHO, FNs Verdenssundhedsorganisation, fortæller, at det gennemsnitlige antal døde i verden hvert år, når vi har ”normale” virus-epidemi, er 660.000 døde, altså 55.000 pr. måned.  Og jeg har ikke set noget tal for det normalt antal smittede.  Det går med garanti op i mange, mange millioner.  Jeg minder også i al stilhed om, at disse årlige og altså meget dødelige epidemier ikke giver de store forsider og tillæg i medierne.  Eller giver anledning til drastiske aflysninger af møder, rejser, og andet godt.  Man har lært at leve med dem, om jeg så må sige.  Dertil kommer, at de fleste af disse hundredetusinder af døde er folk, der af andre grunde er svagelige og ældre – eller begge dele.

 

Tal er noget underligt noget. De kan skræmme. De kan trøste. Som Storm P. sagde engang: Statistik er som lygtepæle. Ingen af dem oplyser ikke ret meget. Men de er gode til at læne sig op a’!

 

Og når vi nu er ved tal – for at sætte lidt mere perspektiv i det hele:  I EU bliver omkring 28.000 mennesker slået ihjel af trafikulykker hvert år.  Jeg ved godt, at disse ulykker (normalt) ikke smitter. Men når vi taler om døde af CORONAen ( 3.200 i hele verden indtil nu ), ja – så er det måske godt at stoppe lidt op og tænke:  Galt nok, men ikke så galt som så meget andet! 

Dette er ikke sagt for at bagatellisere den nuværende situation. Slet ikke. Den skal fortsat bekæmpes og forhindres i spredning. Men man SKAL altså passe på, at det hele ikke går i selvsving, så måden den bliver omtalt på ikke i sig selv giver en selvforstærkende proces. En proces, hvor flere og flere nærmest går i panik, ikke tør være sammen med, eller næsten ikke kigge på eller tænke på en kineser eller en italiener.  Det har som bekendt givet mange kedelige hændelser mange steder.

 

Tilbage til dagens situation:  I går var tallet af offentliggjorte smittede på verdensplan 93.000. Det er sikkert flere. Ikke fordi myndighederne nødvendigvis lyver. Men fordi mange kan være smittet uden at vide det. De tæller ikke med.  Derimod er dødstallet 3.200 i hele verden siden starten i december i Kina. Det er sikkert korrekt.  Det skal så ses i lyset af de 55.000, der dør af ”normal” influenza hver måned. 

 

Som bekendt er det – af uvisse grunde indtil nu – især Norditalien, der er ramt i Europa. Man melder om 3.089 smittede og 107 døde indtil nu.  Alle skoler og universiteter i landet er lukket af regeringen indtil den 15. marts. Og alle større arrangementer er blevet forbudt.

 

Hvis man vil følge med i flere detaljer om, hvad der sker, så har New York Times nu et ”Coronavirus briefing newsletter”, som man kan konsultere eller få tilsendt.  Find det ved at søge på Google.

 

EU har i Sverige et agentur, der hedder:  European Centre for Desease Prevention and Control.  Her kan man også følge noget med i, hvad der gøres og vides på det videnskabelige plan:  hjemmesiden er:  www.ecdc.europa.eu 

 

Og i aftes så jeg et meget interessant interview på CNN med den kendte amerikanske virologi professor W. Ian Lipkin fra Colombia University i New York.  Han kender situationen helt ind til benet, er lige kommet tilbage fra Kina (og derfor været i karantæne i USA, men var ikke smittet), og har igennem mange år studeret netop vira – herunder ikke mindst også den nuværende Corona virus.  Han siger:  No panic, but be vigilant  ( ingen panik, men vær påpasselig).   Jeg har ikke (endnu) kunnet finde interviewet med ham på Amanpour på CNN. Men webavisen India Today har også haft et interview med ham om sagen.  Læs mere her:

 

https://www.indiatoday.in/india/story/not-panic-caution-concern-right-response-coronavirus-virologist-ian-lipkin-1652505-2020-03-04

Hans allervigtigste råd til alle er simple:

  1. Vask hænder ofte og grundigt – og gør det hver gang så længe, det tager at synge Happy Birthday – to gange
  2. Undgå kropskontakt med andre.  Gi’ ikke hånd – brug fingerknoglerne ligesom sportsfolk – eller albuen – til at hilse på andre med.  Eller gør som inderne og japanerne – sæt håndfladerne ( altså dine egne! ) mod hinanden foran dit bryst og brug det som hilsen.  Og krammere er forbudt ☹ 
  3. Brug handsker på offentlige steder, når du er nødt til at røre ved noget, masser af mennesker rører ved.

Nu varer dette forhåbentlig ikke ved alt for længe. Vi skulle jo nødigt ende med allesammen at blive zombie-lignende enspændere, der hverken tør mødes med andre – endsige gi’ et knus. Det er der sikkert medier, der er i gang med at koge en gang suppe på.   Men spis den ikke!  Tænk dig om.  Og carry on – som briterne siger.

PS:  Humoren har krisen heldigvis ikke taget livet af.  Jeg læste, at man bare skal spise en ordentlig gang hvidløg. Det hjælper ikke en dyt på smitten. Det holder andre mennesker på lang afstand 😊      Og så er der ham computer-nørden, der er sikker på, at han har fundet den allerbedste løsning:   At sætte en CD med Norton anti-virus programmet permanent op foran ansigtet 

 

 
Den 4. marts:
 
Der er igen stort pres på dele af EUs ydre grænser. Denne gang ved grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet.  Ikke bare fra reelle flygtninge fra krigen i Syrien, men fra masser af andre migranter fra lande, der ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat ikke giver ret til flygtningestatus.  Denne situation er skabt af den tyrkiske regering, der uden blusel har sagt til de millioner af migranter, der opholder sig i Tyrkiet:  Grænsen til EU er åben. Og vi skal nok fragte jer derhen.  Problemet var og er bare, at grænsen ikke er åben, og der er fra 2016 en aftale mellem EU og Tyrkiet om, at de tyrkiske myndigheder skal forhindre migranter i landet i at forlade det. Til gengæld betaler EU 45 milliarder kr. for at hjælpe tyrkerne med at tage sig af de mange migranter, herunder flygtninge fra Syrien.   Det er denne aftale, der nu synes at være i spil, ikke mindst på grund af præsident Erdogans indre vanskeligheder i landet – og især på grund af den fortsatte krig i Syrien – som Tyrkiet nu selv er en aktiv del af.

En meget kompliceret situation – som jeg gerne vil komme tilbage til senere, herunder det store problem omkring forskellen mellem reelle flygtninge ( som har ret til beskyttelse ) og andre migranter, der ikke har denne ret.  De ønsker bare et bedre liv.  Det er der naturligvis ikke noget galt i. Men det giver dem bare ikke rettigheder, heller ikke til at komme ind i EU.

I dag vil jeg gerne fortælle kort om EUs ydre grænser, og hvad vi gør for at passe på dem. Det er især grænserne omkring de 26 lande ( herunder 4 ikke-EU lande ), der udgør Schengen-området.  Alle kan i princippet frit bevæge sig over grænserne mellem de deltagende lande, også dem der kommer ind udefra.   Det er en stor fordel for de 420 millioner mennesker, der bor i Schengen-området.  Men det kræver naturligvis, at man passer godt på de fælles grænser mellem Schengen og omverden. Det er fælles grænser, som man derfor er fælles om at passe på.

For at forstå problemet skal man vide, at der er 44.000 km søgrænse omkring Schengen og ca. 9000 km landgrænse.  Og der er hvert år ca. 700 mill. mennesker, der krydser disse ydre grænser.   Derfor oprettede EU i 2004 et agentur til at håndtere grænsebevogtningen. Det hedder FRONTEX ( forkortelse af external frontiers, ydre grænser ).  Det har alle 26 Schengen-lande som aktive medlemmer, og andre lande kan inviteres som observatører. Dets hovedkvarter ligger i Warszawa.  Det har i dag en stab på ca. 700.  Det er aftalt, at den i løbet af få år skal op på 10.000.  Bestyrelsen består af repræsentanter for cheferne for de 26 Schengen-landes grænsebevogtninger, herunder Rigspolitichefen i Danmark.

 

Det er vigtigt at understrege, at der i mandatet for FRONTEX grænsearbejde klart og tydeligt står, at ”det skal ske i overensstemmelse med Charteret om EUs fundamentale rettigheder”, der er en del af EU traktaterne siden 2009.

Hovedlinjen er, at det er FRONTEX opgave at fremme, koordinere og udvikle grænsebevogtningen over for tredjelande.  Det er fortsat de enkelte lande, der har selve ansvaret og mandskabet.  FRONTEX sikrer også effektiv udveksling af oplysninger mellem grænsemyndighederne og udarbejder løbende risiko-vurderinger.

I 2016 – efter den seneste migrationskrise i 2015 – fik FRONTEX yderligere beføjelser. Det kan f.eks. anmode medlemslandene om at stille mandskab til rådighed i stor hast, hvis der opstår særlige problemer på dele af den ydre grænse.  Man kalder det ”European Border and Coast Guard Agency”.  Og hvert medlemsland kan anmode om hurtig hjælp fra denne ”Rapid Border Intervention”.

Det var netop det, den græske regering gjorde nu i starten af marts.  Og der er både ekstra mandskab fra FRONTEX landene og ca. 700 mill. € på vej til Grækenland i disse timer.

Man kan læse mere om FRONTEX på deres hjemmeside:  https://frontex.europa.eu/  

Hvis man gerne vil følge med i udviklingen ved den græsk-tyrkiske grænse, kan man gøre det på to engelsk-sprogede aviser fra Grækenland og Tyrkiet:

Grækenland:   Kathimirini:   

                        www.ekathimerini.com              

Tyrkiet:           Hurriyet Daily News:

                        www.hurriyetdailynews.com   

 

 
Den 3. marts:

I dag skal min kommentar handle om gratis offentlig transportLuxembourg her netop indført det for hele landet fra den 1. marts. Det er det første land, der har gjort det.  Alle borgere, både landets egne og folk fra andre lande, kan køre gratis med tog, bus og sporvogn alle steder i landet.  Offentlig transport har indtil nu været meget billigt. Men nu koster det altså ikke noget mere.  Landet – der er noget mindre end Fyn – har 600.000 indbyggere – og omkring 180.000 kommer hver dag fra nabolandene for at arbejde i landet. Det giver  voldsomme trafikproblemer, især med lange og langvarige køer på vejene.  Og det giver også en meget stor forurening, især i hovedstaden, der som bekendt også hedder Luxenbourg.

 

Det har man besluttet at gøre noget ved. Den gratis offentlige transport er ét af midlerne. Man kan naturligvis ikke på forhånd vide, hvad virkningen vil blive. I planerne indgår også store investeringer i material, infrastruktur, bedre forbindelser, osv.  Faktisk investeringer på omkring 600 € pr. indbygger ( 4.500 kr ).  De ER begyndt.. Mend et tager selvfølgelig tid, inden alt er på plads.  Med til billedet hører også, at Luxembourg har meget lave benzinpriser og derfor masser af biler.  Vil de nye regler ændre det?

Hvad koster den gratis transport?  Ca. 41 mill. EURO ( godt 300 mill. Kr. ) pr. år.  Det er dog kun omkring 10% af de totale omkostninger ved infrastrukturen. Så det har regeringen altså valgt at gøre.

 

Luxembourg er som nævnt det første land, der har indført gratis offentlig transport.  Men omkring 100 byer verden rundt – især i Europa – har allerede gjort det samme.  I Frankrig er det omkring 30 byer, herunder Dunkerque. Paris overvejer det.  I Tallinn, hovedstaden i Estland, gjorde man det i 2013, dog kun for lokalbeboerne.   Og en del byer i Polen har taget samme initiativ.

 

Bruxelles indførte for en del år siden del regel, at offentligt ansatte kunne køre gratis med toget.  Det startede de så på at gøre i stort tal.  Men da jernbanerne ikke havde udvidet kapaciteten med flere vogne, stod folk ofte som sild i en tønde – og så røg en del tilbage i bilerne.

 

I Danmark er bl.a. Ikast-Brande kommune blevet kendt for at have gratis offentlig transport med busserne inden for kommunens område.

 

Emnet er naturligvis meget vigtigt og interessant. Det studeres mange steder. Og det er klart, at det luxembourgske nye initiativ vil blive fulgt med stor interesse.

 
 
Den 2. marts: 
 
I dag vil jeg gerne give en kort opdatering af, hvad der er sket efter de tre valg i Europa i februar:

 

IRLAND:  parlamentsvalget den 8. februar:

Der skulle vælger 160 medlemmer af Underhuset ( the Dail ). Resultatet blev uklart i den forstand, at man ikke umiddelbart kan se, hvordan er ny regering kan dannes.

Resultat:

Fianna Fail ( konservative ):  38 mandater.  Leder: Michael Martin

Sinn Fein  ( til venstre ):         37 mandater.  Leder:  Mary Lou McDonald (stor fremgang)

Fine Gael ( de liberale ):         35 mandater.  Leder:  Leo                                                                            Varadkar

De Grønne:                             12 mandater

Labour:                                    6 mandater

Den store sejrherre var Sinn Fein.  Men de andre partier vil ikke samarbejde med partiet på grund af dets påståede forbindelse til IRA.

Fianna Fail og Fine Gael har haft kontakt, men indtil videre uden resultat. Fine Gael siger, at de forbereder sig på at gå i opposition.  Men har dog ikke afvist noget.

Det sandsynlige er, at FF eller FG laver regering med et eller flere af de små partier

Man synes at have givet hinanden tænkepause indtil efter Irlands store nationaldag, St. Patrick’s Day, den 17. marts.

I mellemtiden gør Sinn Fein alt hvad de kan for at prøve for første gang at komme i regering.

 

HAMBURG:  Parlamentsvalg den 23. februar:

Her skulle der vælges 121 ( blev til 123 ) medlemmer af Parlamentet ( ”Bürgerschaft” )

Resultat:

SPD ( socialdemokraterne ):  54 mandater.  Leder: Peter                                                                           Tscentscher

CDU ( de kristelige ):             15 mandater.  Leder: Marcus                                                                       Weinberg  

Grønne / Alliance 90:              33 mandater.  Leder:                                                              Katharina Fegebank 

                                                 Stor fremgang               

Linke:                                       13 mandater.      

Alternative für Deutscland:    7 mandater     

( meget højreorienteret )

FPP  ( de liberale ):                  1 mandat          

Den hidtidige koalitionsregering mellem SPD og De Grønne ser ud til at fortsætte.  De er i gang med forhandlinger, hvor De Grønne naturligvis ønsker at få større indflydelse og flere ministerpladser ( Senatoren ) end tidligere på grund af deres store valgsejr.  Transportområdet er helt centralt for De Grønne.

Det nye Parlament træder sammen den 22. marts.

 

SLOVAKIET:   Parlamentsvalg den 29. februar

Der skulle vælger 150 medlemmer af parlamentet.

Resultat:

Ordinary People and

Independent Parsonalities  (OLANO)

( konservativ, anti-korruption,

 populistisk )                                            53 mandater   ( stor fremgang )

 

                                                                  Leder:  Igor                                                                           Matovic

SMER ( socialdemokratisk ):                38 mandater   (                                                                      regering; stor                                                                        tilbagegang )

                                                        Leder:  Peter Pellegrini

We are Family:                                  17 mandater.   Leder:                                                             Boris Kollar       

Our Slovakia:   

( ultra højre )                                 17 mandater    Leder:                                                                  Marian 

Freedom and Solidarity:         13 mandater    Leder:                                                                         Richard Sulik

Za L’udi:                                 12 mandater   Leder:  Anfrej                                                               Kiska

Præsident Zuzana Caputova  er i gang med at sætte regeringsforhandlinger i gang.  Det mest sansynlige resultat er, at OLANO med Igor Matovic danner regering sammen med et eller snarere flere af de mindre partier, dog ikke det meget højreorienterede Our Slovakia.

Igor Matovic kommer fra medie-verdenen og er selvgjort millionær.  Han anses af mange for at være temmelig populistisk ( ligesom statsminister og erhvervsmandBubic i Tjekkiet ).   Hans hovedtema er kampen mod korruptionen i landet.

Ha' en god og kreativ dag!

Niels Jørgen

 
 
Den 1. marts:
 
Min hovedkommentar i dag er noget ganske andet.  Jeg har den stærke opfattelse, at vi alle sammen ved alt for lidt om, hvad der sker i vore partner- og nabolande. Javel, når der er kriser, virus eller til nød valg, så hører vi noget - og hører måske endda efter!  Men ellers står det sløjt til. Det samme gælder for alle i Europa.
Derfor har jeg sat mig for, at lave en operativ oversigt over, hvilke troværdige medier der findes på engelsk i hvert af vore lande.  På engelsk-engelsk eller irsk-engelsk , hvad I nu foretrækker at kalde det.  Engelsk er som bekendt fortsat vort "lingua franca" - det fremmede sprog de fleste af os bruger, når vi kommunikerer med folk af anden nationalitet.  
 
Vedlagt mit spritnye skema.  Jeg har skrevet de medier ind, som omrører lande og emner, jeg allerede har omtalt her i Kommentaren.   Jeg har også lavet en oversigt over medier på engelsk i de resterende lande. Jeg er i gang med at checke deres pålidelighed!
 
Forslag er overmåde velkommen.  Som I ved:  Working Together is Winning Together!
 
 
Den 29. februar:
 

I dag skal handle om genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920. Jeg har tidligere fortalt, at nye tyske kilder viser, at en mindre stivnakket dansk regering i 1864 formentlig kunne have forhandlet sig frem til et resultat, så grænsen allerede fra 1864 blev lagt, hvor den ligger i dag. Sådan skulle det ikke gå, og hele den gamle Slesvig-Holsten, inkl. den nordlige del, Sønderjylland, blev en del af Tyskland i 56 år – fra 1864-1920.

 

Da 1. verdenskrig var slut og det på den amerikanske præsident Wilsons forslag blev vedtaget, at folkenes selvbestemmelsesret skulle være en del af fredsaftalerne, blev der forberedt folkeafstemning i Slesvig-Holsten – om befolkningen ønskede at deres landsdel skulle være dansk eller tysk.  Under britisk-fransk-norsk-svensk ledelse blev der forberedt afstemninger i tre forskellige zoner: Zone 1 ( det nuværende danske Sønderjylland): den 10. februar 1920.  Zone 2  ( Mellemslesvig ): den 14. marts 1920. Zone 3: Området ned til Slien og Dannevirke. 

 

Resultatet af Zone 1 afstemningen blev, at 74 % stemte for Danmark og 26 % for Tyskland.  Man stemte samlet, så selv om der var tysk flertal i købstæderne Sønderborg, Åbenrå og Tønder, kom de alligevel med til Danmark.

 

I Zone 2 blev resultatet modsat.  20 % stemte for Danmark, 80 % for Tyskland. Selv i Flensburg var det danske stemmetal kun på 28 %.

 

På grund af de klare resultater blev det på dansk forslag besluttet ikke at afholde nogen afstemning i Zone 3.

 

Fra nu af gik det stærkt. I maj overtog dansk militær kontrollen med Nordslesvig. I juni kom den danske forvaltning og kronen afløste den tyske mark.  På på Valdemarsdag, den 15. juni, overgik landsdelen formelt til Danmark.

 

Den 10. juli red kong Christian X ( ledsaget af sønnerne Frederik og Knud ) over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld.  Han red på den senere så berømte hvide hest, der hed Malgré Tout  ( ”Trods Alt” ) fra Himmerland!  Og den var ikke hvid.  Den var albino, altså uden egentlig farve, så man havde ”givet den lidt hvid farve”. Nogen sagde, at den var blevet kalket hvid.   Kongen blev modtaget af sønderjyden Peter Philipsen, oldefar til en af mine gamle venner, Carsten Philipsen.

Dagen efter var der stor genforeningsfest på Dybbøl Banke.  Og den følgende dag mødte Kongen i Kruså de dansksindede slesvigere, der ikke kom med til Danmark.  Det var her, han udtalte de berømte ord:  I skal ikke blive glemt!

 

Dette var begivenhederne for 100 år siden.  Og de markeres på mange måder her i løbet af foråret 2020.

 

Om eftertiden for det genforenede Sønderjylland – eller ”de sønderjyske landsdele” – som man dengang kaldte dem, har jeg fire yderligere bidrag:

 

  1. 1.     Landbruget i landsdelen var for en stor del meget forsømt og derfor klart ringere stillet end landbruget var i resten af Danmark. Krige og uro havde betydet en udmarvning, og mange af de unge mænd havde været væk i fire år i verdenskrigen.  Derfor blev der efter genforeningen sat en bevægelse i gang, hvor unge danske landmænd tog til Sønderjylland for at hjælpe.  De blev især rekrutteret på de danske højskoler, hvor landboungdommen dengang opholdt sig i perioder.  Min egen far gik på Ryslinge Højskole på Fyn og blev hyret af en gårdmand i Halk ved Haderslev.   Det blev en stor oplevelse. Og han fik på den måde forholdene i det sønderjyske landbrug meget ind på livet.    I de kommende år gjorde man meget for at hjælpe de sønderjyske landmænd.

 

  1. 2.     Grænsedragningen, der stort set fulgte sproggrænsen, viste sig at være af stor positiv betydning i 1930erne, da Hitler og nazisterne vandt frem i Tyskland. Han havde stor tilslutning i Slesvig og Holsten.  Men der blev aldrig, heller ikke fra nazisternes side, talt om en regulering afd en danske grænse.  De talte ellers meget om ”de blødende grænser”. Det var steder, hvor der boede mange tysktalende på den anden side af landets grænser.  Ikke ved den dansk-tyske grænse.   Der blev ganske vist oprettet også en dansk nazist-bevægelse – og meget med oprindelse blandt tysk-talende i Sønderjylland. Men den regnede ingen for noget – heller ikke Nazi-Tyskland, da det havde besat Danmark fra 1940.

 

  1. 3.     I 1955 blev den daværende danske regering under H.C.Hansen og den tyske med Adenauer i spidsen enige om den såkaldte ”Bonn-København-erklæring”.  Den gav de to mindretal – det danske i Sydslesvig og det tyske i Nordslesvig/Sønderjylland en række særlige rettigheder, såsom lettere adgang til at få valgt medlemmer af Landdagen i Kiel og af Folketinget – og såsom støtte til det folkelige og kulturelle arbejde i landsdelene.  Den aftale har fungeret fremragende i alle årene, og den bliver ofte studeret med stor interesse af andre lande, der også har mindretal inden for deres område.

 

  1. 4.     Hvordan kan man så finde ud af, om folk der bor i området, er dansksindede eller tysksindede?   Det har jeg selv i min studietid i Statskundskab oplevet. Vi havde en lærer, der var sønderjyde, og som syntes, at vi ”uvidende” ikke-sønderjyder skulle opleve ved selvsyn, hvordan forholdene var. Det var i 1965. Vi deltog bl.a. i et møde, hvor der var politiske ledere fra alle parter: dansksindede danskere i Sønderjylland, dansksindede syd for grænsen, tysksindede i Sønderjylland og tysksindede syd for grænsen. Jeg ved ikke, hvad vi havde ventet os. Strid og kiv, måske?  Men nej.   Alle sagde naturligvis MOJN, da de hilste på os.  De snakkede allesammen den samme sønderjyske dialekt ( som mange af os havde gevaldige problemer med at forstå .  Og så var de helt oplagt allesammen gode venner, kendte hinanden særdeles godt, var meget spøgefulde og venligt drillende over for hinanden.  Det var godt nok svært at finde ud af, hvem der var hvem.  Indtil det pludselig gik op for os, at det var meget nemt at finde ud af.  Hvordan?  Jo, dem der sagde ”hernede” var dansksindede. Og dem, der sagde ”heroppe” var tysksindede.  Der var naturligvis også forskel, når de talte om landsdelen på den danske side af grænsen.  Danskerne sagde Sønderjylland, de tysksindede sagde Nordslesvig.

 

Der er i dag omkring 50.000 dansksindede i Sydslesvig.  De fleste er tyske statsborgere. De har 46 danske skoler og 55 daginstitutioner.  Deres avis, Flensborg Avis, er på dansk og har ca. 25.000 abonnenter.  Dens hjemmeside er:   www.fla.de

 

I Sønderjylland er det tyske mindretal på mellem 15.000 og 20.000 medlemmer – næste alle danske statsborgere.  Deres tysksprogede avis i Åbenrå hedder Der Norschleswiger. Den vil fra 2021 kun udkomme på nettet.

 
Den 28. februar:
  

”En dansker bør aldrig arbejde for en svensker!”

 

11.693 dage er lang tid.  Det er faktisk 32 år. Det var den tid, jeg arbejdede i EU-Kommissionen. Først 15 år i København, så 17 år i Bruxelles.  Og alle årene var fyldt med gode oplevelser, spændende og kreative medarbejdere og med en fornemmelse af, at det gjorde en forskel alt det, vi sammen gjorde.  Alligevel besluttede jeg lang tid før de 32 år var nået, at jeg ville stoppe netop på den dag, hvor jeg havde været med i 32 år. Det var i dag for 15 år siden!  Den 28. februar 2005.  Det blev en slutdag med manér!

 

Jeg tænkte også, det var bedre at gå, mens kollegerne sagde: ”Åh, nej du må ikke forlade os nu. Vi er i gang med så meget nyt og vigtigt!”  Og ikke vente indtil de en dag sagde og i hvert fald tænkte: Åh, ka’ han dog ikke snart smutte!

 

Ingen kendte til mine planer - bortset fra Liselotte. Så det kom som noget af en overraskelse, også for min chef og mine nærmeste medarbejdere, da jeg den 29. november 2004 formelt sagde op. Det var nøjagtig 1 uge efter, at Barroso-Kommissionen var startet.  Og svenske Margot Wallström var blevet chef for kommunikation – og dermed min nye politiske chef.   Men som nævnt havde de to ting intet med hinanden at gøre.

 

Jeg kunne dog ikke stå for fristelsen til at spøge med sammenfaldet, da Margot Wallström på min sidste arbejdsdag, mandag den 28. februar, kom ned på mit kontor med en stor buket blomster for at takke for indsatsen og ønske held og lykke fremover.  Da hun spurgte mig, hvorfor vi ikke skulle have mulighed for at arbejde sammen, sagde jeg:  Min søn har sagt til mig: husk, en dansker bør aldrig arbejde for en svensker!  Han var iøvrigt til stede.   Margot grinede højt og inviterede straks på frokost en dag.   Den dag er iøvrigt aldrig kommet, så måske syntes hun alligevel ikke, at morsomheden var så sjov endda 😊 

 

Dagen fortsatte – dels med at jeg fik lejlighed til at sige pænt farvel til lederne af alle Kommissionens kontorer. De var tilfældigvis til møde i Bruxelles den dag.  Som gammel mangeårig chef for kontoret i København og som direktør for alle kontorerne i nogle år var deres rolle og arbejde hjerteblod for mig personligt.  Så de fik et par velmente tips med i dagens gode anledning.

Bagefter havde jeg arrangeret en afskedsreception med musik i Berlaymont.  Der blev holdt hyggelige taler, dels af min portugiske generaldirektør og ikke mindst en overmåde rørende tale af min belgiske sekretær Myriam.   Og jeg sluttede selv med at ”takke for god ro og nogenlunde orden” i vore mange år sammen.  Til sidst sagde jeg:  Og hvad skal der så ske for mig nu?  Vent et øjeblik!   I et lille skjul skiftede jeg fra ”Kommissions-uniform” jakke og slips til – en flot læderjakke med indskriften: Harley Davidson !   Den havde jeg lige fået af nære venner til min 60 års fødselsdag.

 

Og lige siden er jeg af mange blevet spurgt:  Hvordan går det med din Harley Davidson?   Det går skam fint,  kunne jeg hver gang svare.    

PS: Og så havde jeg i dagens særlige anledning fået lavet et særligt visitkort.  

 

Livet skal tages alvorligt – men det skal også være sjovt 😊

 

Det var et farvel med manér!   Sluttende med byens bedste pizza sammen med familien 😊

 

 

 
 
Den 27. februar:
 
Også Manneken Pis passer på coronaen !
 

Mine kommentarer forleden handlede om Corona-situationen.  Jeg gjorde opmærksom på, at der hvert år på verdensplan ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO dør ca. 660.000 mennekser af influenza. Derunder 1000-1500 i Danmark.

 

Dette gjorde en dansk læge-specialist i infektionssygdomme også opmærksom på i går i forbindelse med Corona’en.  Den er som bekendt også en influenza.  Den smitter bare lettere end de ”normale” influenzaer.  Men den er ikke nødvendigvis farligere eller værre end de andre.  Det har folk, bl.a. i England, som har haft den, også sagt.

Derfor er der fortsat ingen grund til panik.  Keep calm and carry on, som man siger på engelsk.  Brug den sunde fornuft.  Vask hænder hyppigere og mere grundigt end sædvanligt. Hold godt øje med de ældre i familien.  Og kontakt læge, hvis man bliver meget syg.  Som altid.

 

Hvad Danmark angår er det også blevet sagt tydeligt, at landet er klar til at tage sig af eventuelt smittede. Man har karantænesteder på kaserner, flyvestationer og på seks hospitaler. Eksperter regner med, at Danmark formentlig får ca. 300 smittede, hvor omkring 40 bliver syge og 3 nok dør.   Og det skal altså ses i sammenhæng med, at der er mellem 1000 og 1500 danskere,d er dør hvert år af influenza.

 

Coronaen synes at være for nedadgående hvad angår antal smittede i Kina. Derimod kommer den til flere og flere lande i Europa – såsom Østrig, Kroatien, Frankrig, Tyskland, Grækenland og Spanien.  De fleste tilfælde har på den ene eller anden måde forbindelse til Italien – eller Kina. 

 

Her i Belgien forbereder myndighederne sig også på at tage sig af evt. smittede.  Og selv vort national-ikon, Manneken Pis, er klar.  Hans dragt for tiden er ..... naturligvis en maske.  Se foto nedenfor.

 

Fra EUs side har man for nogle dage siden givet 250 mill. € til at afhjælpe situationen, især til forskningen efter en vaccine, og også til mere praktisk hjælp af forskellig art.

 Så med andre ord:  Man skal være på vagt. Man skal vaske hænder  ( og ikke bare lade politikerne om den slags! ).  Og man skal ikke lade sig skræmme fra vid og sans.  Se det hele i sammenhæng.   Lev videre som hidtil.  Og skulle man ende med at blive smittet, så er myndighederne også klar til at tage sig af os.

 
 
Den 26. februar:
 

Op af sofaen – om valget i Slovakiet på lørdag.

Som nævnt i min kommentar for nogle dage siden, har Slovakiet parlamentsvalg på lørdagd en 29. februar.  Det er et spændende og delvist uforudsigeligt valg, da den politiske situation i landet i dag er væsentlig forskellig fra ved sidste valg i 2016.

Det første – og ikke nye – problem i slovakiske valg er, at valgdeltagelsen normalt er lav. Det så man sidst ved Europa-valget i maj 2019, hvor kun 22,74 % stemte.  Det var den laveste deltagelse i alle EU-lande.  Og det var endda lidt højrere end fem år tidligere.

Den lave deltagelse fik især betydning, da landet i 2003 lavede folkeafstemning om medlemskab af EU.  Ingen folkeafstemning i Slovakiet er gyldig, hvis deltagelsen er under 50 % - uanset hvor mange, der stemmer Ja eller Nej.  Og ingen folkeafstemninger før 2003 var lykkedes, netop på grund af de 50 %.  Da alle politiske partier var enige om et Ja til EU-medlemskab, satte man alle kræfter i for at få folk til at stemme. Et af de effektive midler var, at man fik en del store supermarkeder til at give 10 % rabat på indkøb på valgdagen, hvis folk kunne bevise, at de havde stemt.  Det virkede.  Deltagelsen i EU blev vedtaget med en valgdeltagelse på godt 52 % - og 94 % af disse stemte Ja til medlemskab.  

Det andet – og nye – er mordet i februar 2018 på den 27 årige journalist Jan Kuciak. Han var i gang med at undersøge korruption i landet og blev sammen med sin veninde brutalt myrdet. Mordkomplottet havde forbindelser til regeringspartiet, så både den daværende statsminister og indenrigsminister måtte træde tilbage.  Retssagen er i fuld gang og har stor betydning i valgkampen.

Det tredje – og nye – er Slovakiet i marts 2019 valgte den 45 årige kvindelige miljøaktivist og jurist, Zuzana Caputova som landets præsident. Hun repræsenterer partiet Progressive Slovakia – og går bl.a. ind for et politikorps uafkængig af politisk indflydelse, aktiv deltagelse i kampen for klimaet, for ret til ægteskab mellem folk af samme køn, osv.   Ganske vist har præsidenten ikke stor magt i landet.  Men det faktum, at hun blev valgt, giver en strømpil for, hvad vælgerne ønsker.

Det slovakiske parlament – det Nationale Råd – har 150 pladser.  Det seneste valg fandt sted den 5. marts 2016.  Landet har en spærregrænse på 5 % Valgretsalderen er 21 år.

Ialt 15 partier opstiller til valget. Man regner med, at omkring 8 af dem kommer ind.

Ikke mindst mordet på journalisten i 2018 har fået alle partier til at gå ind for sloganet ”Polite Slovakia”  ( ”Et høfligt Slovakiet” ).  Hvad det betyder er forskellige fra parti til parti.

Valgkampens emner har været præget af, at ingen går ind for store reformer.

De vigtigste temaer er:  Nej til ekstremisme; kamp mod korruption; ja til demokratiske principper; ja til menneskerettigheder;    Og alle – inkl. den siddende regering – tager æren for at rydde op i det system, der bl.a. førte til journalist-mordet. Europa er ikke et væsentligt emne i valgkampen.

 

Det socialdemokratiske parti SMER, der fortsat har statsministerposten under Peter Pellegrini, ser ud til fortsat at blive det største parti. Men for at danne regering skal det have indtil flere koalitisonspartnere.  Det interessante er, om det vil søge støtte fra højre eller fra midter- og venstrepartierne.  Til højre er det ultra-nationaliske og mere eller mindre fascistiske parti Vort Slovakiet en mulighed.  På den anden side er det nok mere sandsynligt, at flere af de andre midter- og venstrepartier vil sige ja til at gå i regering med eller støtte en SMER-ledet regering – netop for at holde ekstremisterne ( der ofte går i uniformer ) ude.  Dette er det mest interessante spørgsmål.

Hvis man vil følge slovakisk politik i et engelsk-sproget medie, er muligheden her:

SLOVAK SPECTATOR:  https://spectator.sme.sk

 
 
Den 25. februar:
 

EUROPAs big bang skete ikke for 13 milliarder år siden. Det skete nogle dage på en kold og regnfuld dag i december 1994. Da blev jeg kaldt til møde hos en af mine politiske chefer i Kommissionen. Han fortalte, at han var i gang med at forberede en G-7 ministermøde om telekommunikation. Det skulle EU være vært for i Bruxelles. Amerikanerne havde fortalt, at de ville ”præsentere noget, de kaldte internet”.  Det skal vi også, sagde min chef. Og DU skal organisere det!  Jeg ilede over til mine nærmeste medarbejdere og fortalte dem nyheden. Om de kendte noget til det ?Svaret var et éntydigt nej. Jeg anede heller ikke, hvad vi talte om.  Senere fandt jeg ud af, at det gjorde min chef heller ikke!  Nå, men vi måtte straks i gang!  Det var 2 ½ måned til ministermødet den 25. februar.  Der er ikke noget så motiverende som at skulle finde ud af noget helt nyt – og som at skulle have det færdigt til et bestemt tidspunkt!

Det drejede sig om at udtænke, forberede og præsentere en hjemmeside, en website, for EU. På flere sprog. En website, som med det samme kunne ses og bruges over hele Europa, ja over hele verden. Vores øverste politiske chef, Jacques Delors, var meget opsat på, at det skulle lykkes. Der var andre i huset, der havde holdninger fra skepsis til klar modstand.  Det stimulerede os bare yderligere.

Vi kom i mål!   Det skete den 25. februar 1995 foran G7 mødets ministrene. På 3 sprog i første omgang.

Vi var fra starten den hjemmeside i verden med det næsthøjeste antal besøgende:  100.000.  Nr. 1 var amerikanske Playboy.  Men den slog vi efter en måned!!  Og vi har været i top lige siden.

 

Det er i dag nøjagtig 25 år siden.  Så EUROPA har fødselsdag i dag!  Eller sølvbryllup, om man vil.  Vi følte os virkelig som pionerer. Og det gør vi forresten stadig.Vi havde skabt noget helt særligt.  Noget, der på en afgørende måde kom til at ændre den måde, EU kommunikerede på.

 

EUROPA lever fortsat i bedste velgående. Den har i dag informationer fra alle EU institutioner. Alene Kommissionen har 800 hjemmesider på den.  Og den har omkring 140 millioner individuelle besøgende hvert år.  Omkring 80 % siger, at de fandt, hvad de søgte.  So far so good!

 

Nu kan man så spørge, om vi så alle er blevet klogere og dygtigere?   Gertrude Stein sagde allerede i 1917: Vi får allesammen hver dag så megen information, at vi helt mister vor sunde fornuft!  Nu kan det naturligvis ikke være EUROPAs skyld, i hvert fald ikke dengang.  Andre har i de senere år sagt det på en anden måde:  Hvordan kan det gå til, at selv om vi har så megen information, så ved vi alligevel så lidt?!

 

Ja, det er et meget interessant spørgsmål.  Véd folk mere om Europa i dag, end de gjorde før 1995?  Forstår de det bedre?

Min opfattelse er, at det er ikke mængden af information der er problemet eller det forstyrrende element. Det er folks vilje og evne – eller manglende vilje og evne – til at vurdere og sortere den information, de får, der er problemet!

Det kan selv en EUROPA server i topform ikke løse.

 

Det dejligt at kunne fejre de 25 år i dag !!  Endda med en flot fødselsdagslagkage !

 
 
Den 24. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal være om valgresultatet i Hamburg i går. For nogle dage siden skrev jeg om valget og de emner, man har diskuteret. Selv om stemmeoptællingen ikke er officielt helt slut endnu, er resultatet næsten på plads.
 
Bürgerschaft ( Parlamentet ) har i alt 121 medlemmer, så et flertal er 62 mandater.
1. SPD er fortsat størst og har fået 39,0 % stemmerne og 51 mandater. Tabt: 7 mandater
2. CDU har fået 11,2 % og 14 mandater. Tabt: 6.
3. De Grønne fik 24,2 % og 31 mandater.  Vundet: 16.
4. Linke har fået 9,5% og 12 mandater. Vundet: 1
5. FDP har indtil nu fået 5 % og 2 mandater. Tab: 3
6. AfD fik 5,3 % og 7 mandater. Tab: 1
 
Valgdeltagelsen: 63,3 %  ( i 2015: 56,5 % ).
 
De seks vigtigste konklusioner fra valget må være:
1. Regerings-koalitionen SPD + De Grønne er styrket med 9 mandater og har nu 82 ( ud af 121 ).  De forventes derfor at fortsætte.  De erklærede de også begge før valget.
2. CDU fortsætter med sine problemer og har fra hovedkvarteret i Berlin erklæret, at dette er et meget utilfredsstillende resultat.
3. FDP ligger lige på vippen med spærregrænsen på 5 %. I øjeblikket har de kun 121 stemmer over spærregrænsen.  Men en igangværende omtælling i et valgdistrikt kan kaste dem på porten.
4. AfD nåede med nød og næppe over spærregrænsen. Men det forlyder, at der er stor uenighed i partiet om grunden til det skuffende resultat, en uenighed der ser ud til at kan give en spaltning af partigruppen.
5. Europa har slet ikke været et valgtema i Hamburg.
6. På landsplan i Tyskland er resultatet især bekymrende for CDU og for FDP.  De taler begge om "jordskælvet fra Thüringen", hvor begge partier har klumret voldsomt i de igangværende regeringsforhandlinger.  Det smitter og giver indtryk af usikker ledelse. Den slags straffer vælgerne.   Der er efter i går også ledende kræfter i SPD, der anbefaler, at partiet fremover orienterer sig mere hen mod et samarbejde med De Grønne end som nu mod CDU.
 
Som bekendt har Tyskland 16 forbundslande. Hamburg er ét af dem.  Og der er ikke valg i flere af dem i år. Men næste år - i 2021 - har 5 forbundslande valg.  I i efteråret 2021 forventes der også at være valg til Forbundsdagen.
 
Resten af i år kan partierne så pudse fjerene og prøve at komme i form til næste år.  Det vil jeg naturligvis følge i mine kommentarer.
Og så har forbundsregeringen i Berlin fornøjelsen af at være formand for EU i anden halvdel af i år.
 
PS: Nogen har spurgt, hvorfor Parlamentet i Hamburg hedder Bürgerschaft ("Borgerskab")?  Som tidligere nævnt har det heddet det helt siden Middelalderen.  Det svarer vel til, at "byrådet" i København hedder: Borgerrepræsentationen.
 
 
Den 23. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal handle om SLOVAKIET. Hvorfor?  Fordi der er parlamentsvalg i landet på lørdag den 29. februar.  Selve valget og dets temaer vender jeg tilbage til om få dage.  I dag vil jeg gerne kort fortælle om landet.
 
Slovakiet er siden 2004 et af vore 26 partnerlande i EU. Derfor arbejder vi tæt sammen hver eneste dag i alt, hvad EU beskæftiger sig med. Og derfor synes jeg, det er vigtigt at kende mere til landet, end vi normalt gør.
Jeg kender det selv fra mine unge dage, da jeg med mit rejsebureau APOLLON mange gange lavede rejser til Tatra-bjergene i det nordlige Slovakiet. Et herligt område, hvor bjergtinderne sniger sig op på 2.500 meter.
 
Slovakiet er på 49.000 kv.km, dvs. ca. 10% større end Danmark. Det er meget bjergrigt og har grænser fælles med Polen, Ukraine, Ungarn, Østrig og Tjekkiet. Der for 5,45 mill. mennesker i landet, herunder et ungarsk og et roma mindretal. Hovedstaden hedder Bratislava (" de slaviske brødre"). Den hed før 1918 Pressburg, da landet var en del af det Østrig-ungarske kejserrige. Den ligger 55 km fra Wien, og dengang gik der sporvogne fra Wien til Pressburg/Bratislava.  Byen ligger ved Donau. Derfor er der en statue af H.C.Andersen på hovedgaden. Det skyldes, at digteren var i byen på sin store Donau-flodrejse.   Sproget i landet er 80% slovakisk, 9 % ungarsk og 2 % roma (zigøjner ).  Slovakisk kaldes af og til også "Slavisk esperanto", fordi det kan forstås af de fleste andre slaviske sprog.
Politisk var Slovakiet som nævnt en del af det Østrig-ungarske kejserrige indtil dets opløsning i 1918. Siden var det en del af Tjekkoslovakiet. Under den nazistiske besættelse fra 1939-45 var det dog en lydstat under ledelse af præsten Jozef Tiso, der blev henrettet efter krigen for krigsforbrydelser.  I kommunisttiden fra 1948-89 kom bl.a. reformatoren Alexander Dubcek fra Slovakiet.
 
Fra 1.1.1993 er landet selvstændig efter opdelingen af Tjekkoslovakiet.  Fra 2004 er landet både medlem af NATO og af EU. Og fra 2009 har det EUROen som sin valuta.
Slovakiet har i de senere år haft en noget omtumlet indenrigspolitisk tilværelse.  Det ændredes måske fra 2019, hvor den 45 årige kvindelige jurist og miljøforkæmper Zuzana Caputova blev valgt til præsident.   Det politiske og den aktuelle situation vender vi tilbage til om få dage.
 
Af kendte fra Slovakiet skal nævnes Andy Warhol. Hans forældre var slovakker.

Hvis man gerne vil følge med i slovakiske forhold på engelsk, kan SPECTATOR anbefales:
 
 
 
Den 20. februar:
 
 
Mine særlige kommentarer i dag er - som tidligere lovet - om VALGET I HAMBURG på søndag.  Det er den tætteste storby på Danmark - og burde derfor i høj grad interessere danskerne.  Mon der er danske journalister i Hamburg??!  Hele tiden ?
 
Hamburg er som tidligere forklaret et af de 16 forbundslande i Tyskland. Dets parlament hedder Bürgerschaft ( Borgerskab ) - et navn, der går helt tilbage til Middelalderen. Det har en 1. borgmester, en 2. borgmester og regeringsmedlemmer, der kaldes Senatorer.  Parlamentet har 121 medlemmer.  Alle borgere i Hamburg har stemmeret - inkl. de 16-17 årige. Det har de haft siden 2013. 
Til dette valg er der i alt 733 kandidater fra 15 forskellige partier.  Som noget interessant har NDR ( Norddeutsche Rundfunk ) lavet en offentlig NDR Kandidat Check - en database med informationer om alle kandidater, hvis de ønsker det. Det har ca. 500 af dem sagt ja til.  Der er en lille video med hver kandidat og hvad hun eller han står for.  Se med her:  https://kandidatencheck.ndr.de/
Regeringen i Hamburg er normalt ledet af SPD, socialdemokraterne. Sådan er det også i den nuværende valgperiode.  De har regeringsmagten sammen med De Grønne ( et flertal på 73 mandater ud af 121 ). Borgmesterren fra SPD hedder Peter Tschentscher  og viceborgmesteren fra De Grønne Katharina Fegebank.
 
De vigtigste emner i valgkampen nu er:
1. Trafik - Hamburgs øgenavn som Staustadt Hamburg, fordi der altid er bilkøer i trafikken. Byen er atter i år blevet kåret som Tysklands værste hvad trafik angår.  De Grønne ønsker en bilfri midtby
2. Flere cykelstier i byen
3. Klima-emner:   dieselbilerne helt ud af byen eller ej; pligt for de mange krydstogtskibe til at tage el fra land, mens de ligger i havnen - i stedet for at lade deres forurenende motorer køre.
4. Et stop for huslejestigninger - der er i den seneste periode bygget 10.000 nye boliger, og SPD lover 10.000 flere i de kommende fem år
5. Yderligere uddybning af Elben for at give plads for større skibe.
 
Hvordan vil valget så gå?  Opinionsmålingerne siger, at SPD igen vil blive det største parti ( 37 % ). De Grønne vil gå frem og få 25 %.  CDU vil gå tilbage til 13 %. Venstrepartiet Die Linke vil få 8%.  Højrepartiet AfD (Alternative für Deutschland) 7%. Og FDP ( de liberale ) 4,5%.  Hvis de tal holder, vil FDP ryge ud af Bürgerschaft, da Hamburg har en spærregrænse på 5 %.
Nu er det vælgerne, der taler - og det er altså på søndag.
 
Hvis/når I er i Hamburg og ikke mindst nyder den dejlige by omkring Alsteren, så gør også et visit på Ratskeller.  Det er den imponerende restaurant i kælderen af Rådhuset/Parlamentet.  Ratskeller er som i de fleste tyske byer gode at besøge - for øjet og især for sult og tørst 
 
Og hvor kan man så læse om Hamburg og den politiske udvikling i byen?  Måske endda på engelsk?
Die Zeit har en online service på engelsk:  Zeit Online.
Det samme har Der Spiegel:  www.spiegel.de
Deutsche Welle er en engelsk-sproget nyhedstjeneste for hele Tyskland:  ww.dw.de  
Hovedavisen i Hamburg er:  Hamburger Abendblatt:
www.abendblatt.de   Den er på tysk.  Når jeg åbner den på min smartphone, så kommer den sørme på engelsk.  Ellers er det en god øvelse i at pudse sit tyske af!
 
 
Den 19. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal kort handle om EU's budget. Hvorfor?  Fordi der i morgen, på fredag og måske endda på lørdag er EU topmøde med alle stats- og regeringscheferne her i Bruxelles. De skal prøve at blive enige om hovedlinjerne i EU's budget for de kommende 7 år - fra 2021 til 2027.  Og da det skal ske i enstemmighed, bliver det en hård nød at knække.  Der vil blive megen råben og skrigen, teater og reelle uenigheder. Lad os nu se. Det vil undre mig, hvis det lykkes at blive enige i ét hug. Men den nye belgiske formand Charles Michel vil på sin særlige måde gøre forsøget.  Og som tidligere belgisk statsminister gennem mange år, er han vant til at tumle med svære situationer.
 
Det får mig til at tænke på, at en gammel erfaren og også kynisk embedsmand engang sagde: Hvis du gerne som embedsmand vil undgå, at politikerne diskuterer egentlig politik, så skal du sætte dem til at diskutere budgettal, person-udnævnelser og geografisk placering af nye styrelser. Så går hele tiden med det!
 
Sådan tror jeg ikke, det bliver på mødet de kommende dage. Men man ved aldrig.
 
Under alle omstændigheder bør vi efter min mening holde fast i to afgørende ting:
1. Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet ?
2. Hvad bruger EU egentlig pengene til? Hvad er de største udgiftsposter? Og hvordan hjælper det i sidste ende medlemslandene?
 
Det første spørgsmål vil jeg prøve at svare på i dag. Det andet kommer jeg tilbage til om nogle dage, når støvet har lagt sig.
 
Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet?  Og hvilke dele af disse vigtigere ting er slet ikke afspejlet i budgettet?
 
1. EU som garanti for fred.  Det står ikke i budgettet.
2. Det store, fælles marked. For Danmark betyder det, at vi ikke bare har et hjemmemarked på 5,8 mill. indbyggere. Vi har et på over 500 mill.  Omkring 500.000-600.000 arbejdspladser i landet er direkte afhængig af dette marked. Det står der intet om i budgettet.
3. EU's i alt 41 handelsaftaler med 72 ikke-EU-lande verden over er til alle medlemslandes fordel.  Heller ikke afspejlet i budgettet.
4. Konkurrencepolitikken:  EU's skrappe fælles regler om forbud mod monopoler, mod udnyttelse af dominerende stilling på markedet, mod statsstøtte, osv. Alt det Margrethe Vestager er chef for.  Det står heller ikke i budgettet.  Til gengæld nyder EU's kasse normalt godt af de mange bøder, der bliver idømt.
5. Forbrugerbeskyttelsen i EU kan man heller ikke aflæse i budgettet.
6. Miljøbeskyttelsen, der med ca. 500 vedtagne forordninger og direktiver gør EU til det område i verden, der har de højeste standarder på miljø-området. Heller ingen spor af dette i budgettet.
7. Schengen-området med fri bevægelighed mellem de deltagende lande - heller ingen budget-spor af det.
8. Reglen om, at det er forbudt at diskriminere EU borgere i forhold til nationale borgere hvad angår arbejde, studier, bopæl, osv.   Heller ikke i budgettet.
 
Der er mange flere eksempler.  Alt dette er kun nævnt for klart at illustrere, at EU's budget i virkeligheden kun afspejler en lille del af, hvad der er meget vigtigt i EU.  Så man kan sige, at det er helt gak-gak at skrue diskussionen og stemmeføringen helt op i det høje C, når man diskuterer budgettet.  Kræfterne bør i stedet bruges på at diskutere og beslutte, hvad det er allervigtigst at gøre i fælleskab fremover - og så bagefter konstatere, hvad det så koster, hvis der er budgetmæssige konsekvenser. Den modsatte metode er spild af tid og i hvert fald tegn på, at man ikke har øjet på bolden.
 
 
Den 18. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal kort handle om BELGIEN. Fordi flere har spurgt. Og fordi der altid er en masse at fortælle om vort land - også politisk. Måske skal vi snart have parlamentsvalg igen.  Mere om det en anden god dag.
 
Vi har nu boet her i over 31 år. Og vi tager mindst 31 mere. Og på trods af vore mange dejlige år her, må vi indrømme, at vi stadig ikke helt forstår belgisk politik. Vi trøster os med, at "rigtige belgiere" altid siger, at hvis man tror, man forstår belgisk politik, så er det fordi man har fået det dårligt forklaret!
Noget har vi da fattet.  Når danskere og andre ofte siger til os: Nåh, Belgien - det er dem, der ingen regering har! Så er det noget forskrækkeligt sludder.  De har ikke bare én regering. De har mindst 6 regeringer. Det er nemlig et føderalt land med delstater/regioner, der har meget store beføjelser. For store, synes mange her.  Danskere og englændere, der tror og påstår, at føderalt og federal betyder centralisme, skulle lige ta' en snak med en belgier. Så ville den vildfarelse få én på hatten.  Og selv om der stadig er meget vanskelige regeringsforhandlinger i gang om centralregeringen ( efter valget den 26. maj sidste år ), så har vi skam en velfungerende centralregering. Statsministeren er endda for første gang en kvinde, Sophie Wilmès - i øvrigt én af mine gamle kolleger fra Kommissionen.
Man kan også sige, at de mange regeringer betyder, at landet regeres fuldt og helt, selv om den ene eller anden regering, f.eks. centralregeringen, ikke er oppe i fuld fart. 
 
Belgiens geografiske størrelse er nøjagtig som Jyllands. Og dets befolkning er på 11 millioner - næsten det dobbelte af Danmarks.  Det er kendt, at der i historisk tid har været omkring 1000 krige, der har fundet sted på belgisk jord. Så det er ikke svært at forstå, at de ikke har meget lyst til at få flere af slagsen. Det er én af grundene til, at Europa og dets tætte samarbejde slet ikke er til diskussion her.  
Men det vender jeg tilbage til senere i forbindelse med en lille introduktion til de vigtigste emner i belgisk politik.
 
 
Den 17. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal handle om RUSSISK DISINFORMATION.  Man har netop afholdt den store årlige sikkerhedskonference i München. Og her diskuterede politikerne og de militære ledere fra mange lande bl.a.  den mere og mere udbredte disinformation.
 
Sandheden er som bekendt, at sandheden altid er det første offer i enhver krig. Men er vi i krig for tiden?  Ja, i en vis forstand. En krig med andre midler end krudt og kugler. Det er en krig om værdier, en krig om magt og indflydelse. Og her bruges disinformation som et af de meget effektive våben.
Lad det være sagt med det samme:  det er ikke kun et enkelt land, der bruger dette våben. Det gør mange. Men når man hele tiden taler om russisk disinformation, så er det, fordi Rusland systematisk bruger enorme resourcer på det - ja, det er en del af den nye russiske militære doktrin. Og det er slet ikke nyt. Selve betegnelsen blev brugt første gang allerede i 1920erne i Stalins Rusland. Man nærmest opfandt det nye russiske ord "dezinformatsija", og man definerede det selv som "falsk information, der spredes bevidst for at bedrage".  KGB havde en hel afdeling, der ikke lavede andet. Aktiviteten var og er især rettet mod demokratierne, hvor de folk, Lenin kaldte "nyttige idioter" ofte var meget hjælpsomme med at bringe dem videre. 
 
Oppe i moderne tid fik disinformationen ikke en anden karakter. Men den fik med internettet og de sociale medier nye redskaber at arbejde med.  Den blev meget mere effektiv og kunne ubemærket nå ud til mange flere verden over.   Nu er vi andre efterhånden vågnet op og bruger flere og flere resourcer på at modvirke og bekæmpe denne russiske aktivitet.  Man har f.eks. nu viden om, at der i Sankt Petersburg findes en hel fabrik, som ikke laver andet end at fabrikere og udsende disse disinformationer. Jeg har en troværdig artikel med et interview med en tidligere ansat, hvis I er interesseret.
 
Nogle konkrete eksempler på disse aktiviteter:
1. 3.500 pro-Kreml falske informationer blev identificeret 
    i omløb mellem 2015 og 2017
2. Twitter lokaliserede 36.000 russiske robotter, der
    systematisk spredte falske og fordrejede informationer
    under den amerikanske præsident-valgkamp i 2016
3. Facebook har oplyst, at mindst 126 millioner af deres
    brugere blev "ramt" af russiske disinformationer
4. Tusinder af beskedder med hashtag "Reasons to Leave
    EU" kom fra russiske kilder på selve dagen for Brexit
    afstemningen i 2016
5. Google og dets YouTube er også brugt af russerne til
    samme formål - og er aktiv for at bekæmpe dem.
 
På ovennævnte konference i München indrømmede Facebooks chef Marc Zuckerberg, at FB har været for langsom til at opdage og bekæmpe de russiske aktiviteter, og at de sætter alle kræfter ind mod dem.
 
Og i øvrigt er det ikke bare de sociale medier, russerne bruger. De har også deres egne instrumenter såsom den statsejede TV-station "Russia Today" og det ligeledes statsejede "nyhedsbureau" Sputnik News i fuld sving.
 
Fra vestlig side har bl.a. NATO og EU taget affære. Det har begge oprettet særlige kontorer til at følge de russiske aktiviteter og til at bekæmpe dem.  Man kan abonnere på deres gratis nyhedsbreve om noget af det, de finder.
 
NATO Stratcom Centre of Excellence ( ligger i Riga ):
Se:   www.stratcomcoe.org    "Be in the Know"
 
EU East Stratcom Task Force  ( ligger i Bruxelles )
 
Og hvordan forholder man sig selv til informationer man kommer på sporet af og har mistanke til:
Don't trust! Verify!
 
Ha' en god dag!
 
 
Den 16. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal handle om HAMBURG. Hvorfor? Fordi der er valg i Hamburg på næste søndag den 23. februar.  Valget og dets hovedtemaer vender jeg tilbage til om nogle dage.  I dag vil jeg gerne fortælle lidt om denne dejlige og spændende by, som mange af jer heldigvis kender:
Byen hedder Freie und Hansestadt Hamburg.  Det skyldes dens store rolle i Hanseaternes forbund gennem århundreder - og så at byen var helt selvstændig indtil 1871, da det tyske kejserrige blev oprettet.  Byen dækker et område på 755 kv.km ( som Falster + Møn ), og den har 1,84 millioner indbyggere. Den er Tysklands næststørste by ( efter Berlin ) og er den 7. største by i Europa.   Hamburg er i dag et af de 16 forbundslande i Tyskland. Det vender vi tilbage til om få dage.
 
Byens historie går langt tilbage. Det var bl.a. her, der var kæmpe kvægmarkeder, hvor danske okser i hundredetusinde vis blev drevet til ad Oksevejen fra 1400 tallet og fremad. I 1640 besluttede den handlekraftige danske kong Christian IV, at nu skulle Hamburg udkonkurreres. Derfor byggede han byen Altona - lige på den anden side af Elben. Det var hamburgerne ikke tilfredse med. De sagde, at de var "all zu nah" - alt for tæt på. Deraf navnet Altona. Den vedblev dog at være dansk helt frem til 1864, hvor den så gik med i købet efter det danske nederlag det år til Tyskland.  Men Altona vedblev at være en selvstændig by indtil 1937, hvor den blev sluttet sammen med Hamburg. Så Chr. IV's drøm gik ikke helt i opfyldelse. Det var i øvrigt fra Altona, at den berømte livlæge for kong Chr. VII, Struensee, kom. Han var læge i byen. Og gader og et stort gymnasium er fortsat opkaldt efter ham. 
En anden gammel dansk by, som nu er en del af Hamburg, er Wandsbeck ( dansk: Vandsbæk ). Det går ad Vandsbæk til...  husker I nok som udtryk.
Hamburg er Tysklands største havneby og nr. 3 i Europa efter Rotterdam og Antwerpen.  Den har 10 km kajplads. Og der så mange floder og kanaler i byen, at der er 2.300 broer, flere end i Amsterdam og Venezia.  
Den store havn havde også en meget vigtig rolle i Nazi-Tyskland. Og derfor blev den ofte bombet af de allierede. Den største bombning, kaldet Ildstormen eller Gomorra, fandt sted  fra den 24. juli 1943 og ti dage frem. Royal Air Force bombede så kraftigt, at lyden og lysglimtene kunne høres og ses helt op til Horsens.  I alt 40.000 mennesker omkom i løbet af de ti dage, og 900.000  måtte flygte.
 
Hamburg er også kendt som fhv. forbundskansler Helmut Schmidts hjemby. Han boede der hele sit liv. Og Hamburgs lufthavn er nu opkaldt efter ham.
Byen er også centrum for medierne - såsom Hamburger Abendblatt, Der Spiegel, Die Zeit og TV-stationen ARD.
 
Byen er meget spændende at besøge. Ikke bare én gang, men mange gange.
 
Om få dage mere om det kommende valg.
 
 
Den 15. februar:
 
Min særlige kommentar i dag skal handle kort om store epidemier i historien. Jeg omtalte forleden Coronavirus sygdommen. Den skal følges og bekæmpes. Flere har spurgt, om der i historiens løb har været lignende epidemier. Svaret er ja. Mange har der været. Og som jeg nævnte, dør ca. 660.000 mennesker hvert år af influenza verden over.
Jeg er også blevet spurgt, om ikke Den sorte Død og Den spanske Syge var nogenlunde det samme.  Overhovedet ikke.  De var begge meget, meget værre. Det øger kun forvirringen og skrækken at lave den sammenligning.  De var begge noget helt andet.  Lidt om hver af dem:
 
Den sorte Død ( eller pesten ): den hærgede verden og ikke mindst Europa i midten af 1300 tallet. Det var en bakterie-sygdom. Den kom oprindelig fra Hubei-provinsen i Kina - som i øvrigt er samme provins, Corona-virussen kommer fra.  Den spredte sig vestpå med hunnerne og med handels-karavanerne ad Silkevejen. De første udbrud kom i Messina på Sicilien i 1347, og så skete spredningen lynhurtigt.  Folk døde i massevis og under voldsomme smerter i løbet af få dage, når de blev smittet. Man anede ikke, hvad sygdommen skyldtes. Man troede ofte, at onde mennesker havde puttet gift i drikkevandet.  Især jøderne fik skylden, og de blev ofte slået ihjel af befolkningen. I Strasbourg slog pøbelen 2000 jøder ihjel i løbet af få dage i 1349. Sygdommen kom vist nok første gang til Danmark, da et norsk skib strandede i Nordjylland. Hele besætningen var død af pesten.   I alt regner man med, at omkring halvdelen af Europa befolkning omkom på grund af den sorte død.  Masser af egne lå øde hen mange år frem i tiden.
 
Den spanske Syge var en influenza-pandemi, der hærgede i årene 1918-20 - lige efter 1. verdenskrig. Den menes at være kommet med de amerikanske tropper fra USA, der netop startede med at ankomme til Europa i marts 1918. Den slog omkring 50 millioner mennesker ihjel - dobbelt så mange som antallet af døde under hele 1. verdenskrig.  Min egen faster var et af ofrene. Hun døde som 25 årig af denne sygdom. Og hvorfor hedder sygdommen den spanske syge?  Fordi Spanien som neutral i verdenskrigen ikke havde den samme strenge censur i medierne som andre lande, og derfor kunne de frit skrive om sygdommen og dens udbredelse især i Spanien, herunder at kong Alfonso XIII var blevet hårdt ramt. Derfor fik man det indtryk, at sygdommen kom fra Spanien. Det passer ikke.
 
En ekstra krølle på den spanske syge er, at lægerne og videnskaben gennem mange år har været meget i vildrede med, hvilken influenza det drejede sig om.  I midten af 1990erne gravede en amerikansk læge et velbevaret frosset lig op af permafrosten på Svalbard og tog prøver af det.  Det viste sig at være netop influenzaen fra den spanske syge.  Så nu ved man nøjagtig, hvad det var.  Og man passer naturligvis ligeså godt på disse smittefarlige kropsdele, som man passer på USA's guld i Fort Knox.  De skulle nødigt komme ud i omløb igen.
 
Alt dette er sagt for at gøre det HELT klart, at den nuværende coronavirus epidemi INTET har med datidens store dødelige pandemier at gøre.
 
 
Den 14. februar:
 
Mine særlige kommentarer skal kort handle om det kroatiske formandskab i EU i dette halvår.
Kroatien er et land, der er noget større end Danmark ( 56.000 kv.km ) og med en befolkning, der er noget mindre ( 4,3 millioner ). Hertil kommer ca. 1 million mennesker af kroatisk afstamning, som nu bor i andre lande. Landet var indtil 1991 en del af Jugoslavien.  Det blev medlem af NATO fra 2009 og af EU fra 2013. Dets kvindelige præsident, Kolinda Grabar-Kitarovic, var tidligere vice-generalsekretær i NATO bl.a da Anders Fogh-Rasmussen var generalsekretær. Og dets premierminister i dag hedder Andrej Plenkovic. 
Landets navn på kroatisk er Hrvatska. Det er oprindelsen for navnet på slips på fransk (cravatte ) og tysk ( Kravatte ). Hvorfor? Fordi de kroatiske soldater i Napoleons hær i sin tid bar et særligt tørklæde, forløberen for slipset.
 
Kroatien er i dette halvår for første gang formand for EU. Det afløste ved årsskiftet Finland - og bliver den 1. juli efterfulgt af Tyskland. 
Formandskabets logo er tegnet af en ung kroatisk grafisk studerende - og udvalgt i en konkurrence. Se nedenfor.
 
At være formand for EU-27 er i dag en stor opgave, ikke mindst for et mindre land.  Men erfaringen viser, at mindre EU medlemslande normalt gør det bedre end de store lande. Måske fordi de gør sig større anstrengelser for virkelig at gøre det godt, måske fordi de har færre egne kartofler at hyppe.  Ethvert formandskab har sit eget program med prioriteter. Men man siger, at 95 % af al arbejdet er givet på forhånd - dels med sager, der kører fra tidligere formandskaber ( såsom Brexit-forhandlingerne og budgettet 2021-27), dels med nye uventede emner ( såsom corona-epidemien ). Kun 5 % kan bruges på egne prioriteter ( såsom tættere samarbejde mellem EU og alle landene på Balkan ).  Kroatien skal som formand lede alle møderne i  Ministerråd ( dog ikke i Det europæiske Råd og i udenrigsministerrådet ), i EU's ambassadør-komite COREPER og i de ca. 150 arbejdsgrupper i Ministerrådet, hvor alle sager forberedes. Dertil kommer sammen med Kommissionen ofte at repræsentere EU over for omverden. Så der er mere end nok at se til.  Jeg husker det selv fra efteråret 1973, da Danmark efter seks måneders medlemskab af EF var formand - og jeg som leder af Kommissionens kontor i Danmark var aktivt involveret. Og dengang var der kun 9 medlemslande - i dag er der 27.
 
Hvis man vil følge med i politiske og andre forhold i Kroatien på engelsk, kan man f.eks. se denne hjemmeside:
Total Croatia News:   
 
 
Den 13. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag handler om den igangværende sygdom Coronavirus.  Her som i mange andre sager skal man huske på hverken at overdrive eller underdrive. Epidemien skal tages alvorligt, men heller ikke skabe panik .
Det er naturligvis alvorligt, at denne særlige influenza har smittet så mange mennesker - og flere dag for dag. Og at også dødstallet stiger.  Det er også derfor, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har udsendt en alvorlig advarsel.  Og det faktum, at eksperter først forventer, at en effektiv vaccine først er klar om 1 1/2 år, gør naturligvis ikke situationen nemmere.
 
Når det er sagt, er der efter min mening en række vigtige punkter at huske på:
1. At sygdommen er startet og især "kører" i det meget topstyrede kommunistiske diktatur Kina hjælper ikke nødvendigvis på en løsning. For det første varede det længe, inden kineserne fortalte omverden om sygdommen. Og da en lokal læge på eget initiativ råbte vagt i gevær og fortalte om den, kom han omgående i fængsel ( hvor han i øvrigt nu er død ). Dertil kommer, at mange tvivler på, om man kan stole på de tal for antal smittede, som kineserne løbende nu udsender. En del eksperter regner med, at tallet sagtens kan være ti gange så stort.
2. Samtidig skal det siges, at NU har kineserne for alvor taget fat om situationen.  De har fyret deres lokale leder i Wuhan-området og erstattet ham af en meget effektiv chef fra Shanghai området ( nært forbundet med formand Xi ). De har forbudt al handel med levende dyr. Man ved, at smitten oprindelig kom fra dyr ( specielt slanger og flagermus ). Og de har på kun ti dage bygget et særligt kæmpehospital i Wuhan til virus-ramte.
3. Når man ser på dødstallene på over 1.000 døde, må man samtidig spørge, om mange af disse ofte ældre og svagelige mennesker ikke ville være død alligevel. Man regner f.eks. med, at over 600.000 mennesker hvert år dør af influenza. I Danmark er tallet ca. 1.600 pr. år.
4. Epidemien har under alle omstændigheder store økonomiske konsekvenser allerede. Kæmpe arrangementer er aflyst eller udsat ( såsom den årlige World Mobile Congress i Barcelona ).  Krydstogter aflyser deres besøg i Kina. Og en meget stor del af den lokale kinesiske økonomi er hårdt ramt.
5. Et meget trist og beklageligt udfald af krisen er også, at kinesere ofte bliver generet eller udelukket fra restauranter i store dele af verden. Folk er bange for at blive smittet, bare fordi folk er kinesere. Samtidig melder kinesiske restauranter verden over om stor nedgang i antal gæster.  Alt dette er naturligvis vildt overdrevet og bør bekæmpes.  
 
Årvågenhed og en fælles indsats - det er hvad der er brug for. Ikke panik og skræmmekampagner.
 
 
Den 12. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal handle om noget aktuelt:  hvorfor hedder storme det, de gør?  Hvorfor er det forskellige navne i forskellige lande?
 
Ideen med at give storme navne går tilbage til 2. verdenskrig, hvor USA startede traditionen med at navngive voldsomme storme i Atlanten. Men det var først i 1954, at det i en del lande blev en fast tradition:
 
Tyskland:    
Fra 1954 gav tyskerne systematisk navne til alle store storme og til særlige vejrfænomener i det hele taget. Når det skyldtes lavtryk, brugte man pige-navne. Og ved højtryk - og dermed i princippet godt vejr - drenge-navne. I 1998 måtte man lave det om på grund af kritik fra feministiske kræfter, så nu skifter det fra år til år. I år er det som før 1998 - næste år er det omvendt.  Og så har man i øvrigt i Tyskland også den tradition, at privatpersoner kan købe navne til disse storme, så personens navn bruges ved en fremtidig storm. Det koster mellem 236 og 355 €.  Den nuværende storm Sabine er for år tilbage "købt" af en Sabine Kaufmann.
 
Storbritannien, Irland, Holland, m.fl:
De har et andet system, hvor det land, der først bliver ramt af en storm, bestemmer navnet (ud fra en alfabetisk liste, der er lavet på forhånd).  Den nuværende storm Ciara ramte Irland først og har derfor et gælisk navn fra Saint Claire fra det 13. århundrede.
 
Danmark:
Her indførte man først bestemte navne fra og med 2013. Indtil da havde man talt om november-stormen, februar-stormen, osv.  Det gav ofte anledning til forvirring og usikkerhed.  I 2013 blev det første navn, der var Allan, valgt af klimaministeriet under Martin Lidegaard i samarbejde med Ekstrabladets læsere.  Senere er det DMI's opgave ( Danmarks Meteorologiske Institut ), der tager sig af sagen.
Danmark prøver at lave et fælles navnesystem i hvert fald med Sverige og Norge. Men indtil nu er det ikke lykkedes.
Så stormene må finde sig i at hedde mange forskellige navne 
 
 
Den 11. februar:
 
Mine særlige kommentarer de senere dage har været om politik i henholdsvis Italien og Irland.  Jeg har et par gode medie-kilder på engelsk til at følge disse to lande:
Italien: 
Coorriere della Sera på engelsk: www.corriere.it/english
Irland:
Irish Times:   www.irishtimes.com
 
Jeg synes, det er vigtigt at følge med i, hvad der sker politisk i de lande, der på den ene eller anden måde betyder noget for os.  Derfor vil jeg af og til - og især op til valg - fortælle kort om, hvilke tre emner, der især optager den lokale politiske debat.  Og så forsøge at give en henvisning til troværdige kilder på engelsk.  Ok?
 
De kommende interessante valg her i første halvår af 2020 er:
23.2.:    Hamburg
29.2.:    Slovakiet
15.3. og 22.3.:  Frankrig - kommunalvalg
15.3. og 29.3.:  Bayern
12.4.:     Nordmakedonien
10.5.:     Polen - præsidentvalg
Maj:       Cypern 
 
Dem vender jeg hver især tilbage til, når vi nærmer os.
 
 
Den 10. februar:
 
Mine kommentarer i dag er fortsat om valget i Irland i lørdags. Selv om stemmeoptællingen ikke er endeligt afsluttet ( indviklet valgsystem ), så ligger det nu nogenlunde fast, at de tre største partier vil få følgende mandater:
Fianna Fail ( de konservative ):  45 mandater
Sinn Fein ( parti til venstre ):   37 mandater
Fine Gael ( de liberale ):  36 mandater.
 
Den store overraskelse er Sinn Fein, der aldrig har været så stort - og som aldrig har været i regering i landet. De to andre store partier har hele tiden sagt, at de ikke vil danne regering med dem.  Sinn Fein spiller også en stor rolle i nordirsk politik. Og mange hævder, at det er den politiske del af IRA.
For at have flertal i parlamentet kræver det støtte af mindst 80 mandater.
 
Man kan let følge irsk politik ved at bruge irsk TVs hjemmeside:   www.rte.ie/news
Og på Irish Times:  www.irishtimes.com 
 
 
Den 9. februar:
 
Mine seneste særlige kommentarer var om IRLAND og det irske valg i går.  De afgivne stemmer optælles for fuld kraft siden kl. 9.00 i morges. Der er endnu intet officielt resultat. Men de tre største partier ser ud til - som forudset, også af mig - at have fået stort set det samme antal stemmer.  På grund af det særlige irske valgsystem er det ikke sikkert, at de også får det sammen antal parlamentarikere valgt.  Om nogle timer ved vi mere. Og det nyvalgte parlament træder sammen den 20. februar.
 
En lille krølle på det irske valg:  der bor ca. 1 million irere uden for Irland. Men de har ikke valgret. Man kan vel godt forstå, at deres vægt ville være meget stor i et land med 4,7 millioner indbyggere, heraf vel godt 3 mill. med valgret. På den anden side er det dog vedtaget, at udlands-irerne fremover kan stemme til valget af den irske præsident.  Han eller hun har dog ikke stor magt i Irland. Men det er en begyndelse.  
Omkring 95 % af EU-landenes borgere, der bor i et andet land, har stemmeret til parlamentsvalgene i deres hjemland. Men det gælder altså ikke i Irland - og som bekendt heller ikke i Danmark.
 
 
Den 8. februar:
 
Mine særlige kommentarer skal handle om IRLAND. Hvorfor? Fordi der er parlamentsvalg i landet i dag.  Irland har 4,7 mill. indbyggere og er et af de ti rigeste lande i verden ( tidligere kaldt: Den gæliske Tiger ). Økonomien går fortsat godt, og EU er ikke et stridsspørgsmål i valgkampen. Tværtimod. Den meget stærke EU-opbakning til Irland hele vejen igennem Brexit-processen er meget værdsat af alle i Irland.  Og landet har i øvrigt forberedt sig godt på Brexit - selv om dets handel og forbindelser til Storbritannien traditionelt er så stærke, at det vil få briternes afgang tæt ind på livet. 
 
Valgkampen drejer sig især om mangel på boliger, mangler i hospitalsvæsnet og forskellige skattespørgsmål. Det irske parlament, the Dail (udtales "døjl") har 160 pladser. Den nuværende mindretalsregering under Leo Varadkar fra det liberale parti Fine Gail kæmper især med det største oppositionsparti, Fianna Fail ( de konservative ) og mod Sinn Fein ( det venstreorienterede parti med påstået tilknytning til IRA ).  Det sandsynlige udvalg af valget er, at enten Fianna Fail eller Fine Gael vil danne regering sammen med et af de mindre partier, Labour eller de Grønne.
 
 
Den 7. februar:
 
Min kommentar i dag skal fortsætte mine bemærkninger om FACEBOOK forleden. Jeg nævnte som det første store problem, at folk ofte tror på alt det, de læser og hører på FB.  Det skal de lade være med.  Se den 5. februar.
Det andet større problem er de luskede, mørke kræfter, der systematisk spreder løgne, misinformationer og skræmmekampagner på Facebook.  Det seneste amerikanske præsidentvalg og den britiske EU afstemning i 2016 er kendte eksempler. Der er mange flere.  Og der er også mange andre kendte tilfælde. Det er i høj grad russiske og kinesiske såkaldte "trolde", der med politiske formål kører disse misinformationskampagner. Dem skal der sættes en stopper for.  Der gøres meget - og der skal gøres endnu mere. Både kendte og mindre kendte beskyttelsesforanstaltninger.  Og mon ikke det også er på tide, at man i forhandlinger med bl.a. de to lande sætter dem stolen for døren og fortæller dem, at NU må det stoppe, ellers...   Og FACEBOOK må bestemt også hjælpe mere aktivt med til at stoppe dette uvæsen.
 
Og det tredje og sidste problem er netop FACEBOOKs indtil nu manglende vilje til aktivt at stoppe løgne og misinformationer på nettet.  De siger, de er begyndt. Men???!!   George Soros, den amerikansk-ungarske milliardær og filantropist sagde i en tale fornylig, at FBs manglende kamp mod løgne m.v. var med til at Trump vandt det sidste valg. Og det vil være med til at få ham valgt igen til efteråret.  Blandt andet derfor har Soros nu bevilget en sum på flere milliarder dollars til universiteter og andre institutter, der arbejder med bekæmpelse af løgne m.v. på FB og andre dele af internettet.
En meget prisværdig indsats.
 
 
Den 5. februar:
 

Min særlige kommentar i dag skal kort handle om FACEBOOK.  Lad mig sige det med det samme: jeg er selv en stor tilhænger og en hyppig bruger af FB.  Den giver en masse muligheder for kommunikation og kontakt, som ellers ville være meget mere besværlig eller næsten umulig.      Men når det er sagt, så er der klart også alvorlige faresignaler ved tjenesten, som jeg mener vi alle skal gøre meget mere ved. Og jeg tænker ikke så meget på faren for tyveri af personlige data eller risiko for hacking. Det har ikke så meget med FB at gøre.  Nej, jer ser to alvorlige problemer:

1. At folk tror på alt det, de læser på Facebook. "Jeg har selv læst det" - som nogen siger med henvisning til FB. Jamen, jøsses da. Hvorfor skulle visse menneskers lyst til at lyve og fordreje sandheden lige pludselig standse ved FBs port?!  Det gør den selvfølgelig ikke.  Som i alle andre tilfælde, når vi hører og læser noget, så bør vi altid spørge os selv:  Ka'ed nu pass' ??!!  - som min gamle matematiklærer altid sagde.  Behold altid de positivt-kritiske briller på, når du læser noget. Så undgår man mange ubehagelige vildfarelser.  Og i samme boldgade er der også det "snavs", der jævnligt suser rundt på FB. Især fra folk, der elsker at kommentere andres indlæg.  Det er som om, at folk der aldrig ville drømme om at stille sig op i en forsamling og stå på mål for deres holdninger, ja, de får pludselig et Odin-agtigt mod, når de bag lukkede gardiner og i enerum kan muntre sig med at skrive og sende de mest fladpandede, uoplyste kommentarer, ofte iblandet modbydelige fordomme.  Det er træls.  Men det skal efter min mening ikke afskrække os fra at bruge FB på den måde, som ordentlige mennesker gør det på.  Hvis nogen af dine FB venner gør det igen og igen, så blokér dem. Så er den ged barberet!  

 

2. Det andet og større problem er naturligvis, at skumle kræfter bruger FB til bevidst og systematisk at sprede løgne og skræmmekampagner.  Det seneste amerikanske præsidentvalg og den britiske EU-afstemning i 2016 er klare eksempler.

Mere i morgen.

 
 
 
Den 4. februar:
 
Mine særlige kommentarer i dag skal kort handle om ERASMUS og ERASMUS+ programmet.  Det er EU's særlige program for udveksling af studerende og andre unge - og også undervisere - især mellem EU-landene. Programmet har eksisteret siden 1987, og mere end 10 millioner har brugt det.  Heraf omkring 130.000 danskere. Man får en del af sit ophold betalt af ERASMUS midler. Og de eksaminer man tager i det eller de andre lande gælder automatisk, når man bagefter kommer hjem.  Nogen spørger: hvad får man egentlig ud af det og de mange penge, det koster?  Svaret er enkelt.  Dels får deltagerne selv en masse ud af det, ikke bare fagligt, men også personlige erfaringer med at leve og arbejde i et andet land. Og hvert EU land får derved en masse mennesker, der har en viden og baggrund med andre lande. Tænk hvad det kan betyde for erhvervslivet, undervisning, det offentlige, medierne - ja, os alle sammen. Summen af mange erfaringer kan aldrig blive for stor !
 
Og hvad sker der med Storbritannien efter Brexit? Det er uklart.  Under alle omstændigheder er de fortsat fuldt med også i ERASMUS i overgangsperioden ( indtil den 31. dec. 2020). Hvad der sker derefter, afhænger af de kommende forhandlinger.  Der kan meget vel ske det, at de heller ikke længere er med i dette samarbejde fremover.
 
 
Den 3. februar:
 
Som særlig kommentar i dag vil jeg nævne GALILEO. Ikke astronomen, men det europæiske GPS system ( Global Positioning System ). Det blev startet for en del år siden og er nu i fuld funktion. Det består bl.a. af 28 satellitter, der gør det muligt at fortælle dig det nøjagtige sted, du befinder dig - ikke bare i Danmark og i Europa, men hvor som helst på jordkloden.  Det kan fortælle dig din position med en nøjagtighed på 1 meter!   Tjenesten kan bruges gratis af alle, f.eks. på smart-phones, computere, m.v..  Det ejes af EU og dets medlemslande.  Derfor vil Storbritannien ikke længere være medlem efter udløbet af overgangsperioden til 1. januar 2021.  Briterne kan naturligvis som alle andre bruge det. Men landet har ingen indflydelse på dets videre udvikling.
GALILEOs hovedkvarter ligger i Prag.  Og det har også en eftersøgnings- og redningsfunktion.
 
Den 2. februar:
 
Min kommentar i dag vil starte en ny lille tradition: Jeg vil med jævne mellemrum berette lidt om, hvad man efter min mening bør lægge mærke til i hvert af de europæiske landes politik.  Hvad sker der - i meget kort form - af særlig interesse her og der.  Enig?
I dag vil jeg sige lidt om ITALIEN:  Som bekendt har der lige været lokalvalg et par steder. Normalt er det ikke af den helt store interesse uden for det område, hvor valget finder sted.  Men denne gang er en klar undtagelse. Hvorfor? Fordi Italien for tiden har en regering af Det demokratiske Parti på venstrefløjen og den såkaldte 5-stjerne bevægelse. Den tidligere regeringspartner med 5-stjernefolket, Lega, med populisten og halv-fascisten Salvini i spidsen, blev politisk sat uden for døren.  Ved lokalvalget forleden forsøgte Salvini med alle kræfter, herunder hans velkendte løgne- og smædekampagner, at vinde valget i den folkerige region Emilia-Romagna i nord, området omkring Bologna. Det lykkedes ikke. Han tabte til det demokratiske parti. Og hvorfor? Fordi den nye bevægelse - SARDINERNE - fik mobiliseret 20 % flere vælgere end ved sidste valg til at stemme.  Sardinerne er et ungdoms-initiativ, der mobiliserer især unge mennesker i titusindvis over hele Italien for at bekæmpe netop populisme og især Salvini - og i øvrigt kæmpe for mere europæisk samarbejde.  De kalder sig Sardini - ikke fordi de specielt kommer fra øen Sardinien - men fordi de vil samle så mange hele tiden, så folk står som sardiner i en tønde. På dansk siger man som bekendt: som sild i en tønde.  
 
Det bliver meget, meget interessant at følge Sardinerne. De er i øvrigt også nu aktive i andre lande, bl.a. i Tyskland og i Belgien.
 
 
Den 1. februar:
 
Min kommentar i dag skal handle om FØDERALT.  Det er et ord, der ofte bruges, bl.a. i forbindelse med EU.  Og ofte regner folk med, at det betyder centralisme, at alt besluttes centralt. Ikke mindst englænderne er hoppet på den galaj.  Virkeligheden er det stik modsatte. Føderalt vil sige, at beslutninger tages på et så lokalt niveau som muligt. Men der ER beslutninger, hvor det er nødvendigt at gå sammen og tage dem i fællesskab. Tænk på klimakrisen. Den kan ikke løses af en selv nok så god beslutning i en kommune, et amt eller et enkelt land. De beslutninger skal - for at være effektive - tages af mange sammen. F.eks. af alle EU lande sammen. Det gælder også emner som sikkerhed, folkevandringer, frihandel, osv.  Det er naturligvis altid en politisk afvejning, hvilke beslutninger der bør tages på hvilket niveau.  Det gælder også i  forbundslande såsom Tyskland og Belgien. De og mange andre lande er bygget på føderale principper.  Så der er ikke noget mystisk og ukendt i begrebet.
 
 
Den 31. januar:
 
Mine særlige kommentarer på denne dag skal naturligvis atter en gang - og for sidste gang - handle om Brexit. Det er i aften, briterne efter eget valg slutter med at være medlem af EU. Efter godt 47 års medlemskab.  Det er der skrevet og talt meget om. For mig personligt er det afgørende, at:
 
1. Det er trist, at et land forlader familien, der nu i mange år har sikret fred, fremgang, solidaritet, masser af rettigheder for sine borgere, skabt verdens største marked, også med masser af handelsaftaler med store dele af verden, osv.,osv.   
2. Men det er endnu mere trist, at det sker på baggrund af systematiske løgne, smædekampagner, uvidenhed og løfter, som ingen gang har på jorden.
3. Til gengæld må tristheden også slutte, når man tænker på, at briternes beslutning er taget ved hele to demokratiske valg, først en folkeafstemning og derefter parlamentsvalget for nylig. Resultatet, især i det sidste, var klar og tydelig. Og vælgerne kan ikke påstå, at de gik ind i valget med lukkede øjne.  Når man beslutter sig for noget, må man også tage og acceptere konsekvenserne.  Ikke fordi nogen af os andre vil dem noget ondt.  Hvis der er noget, der gør ondt, så er det resultaterne af deres egen beslutning.   At vi så i de kommende måneder og år vil opleve, at de britiske politikere bliver nødt til at mestre kamelslugning og halvvild eller vild flugt fra givne løfter, ja, det er ikke noget, vi skal eller bør blande os i.
4. NU må vi andre videre. EXIT MED BREXIT. Nu har det optaget sindene og debatten længe nok.  Der ligger SÅ mange meget vigtige opgaver foran Europa, at der er rigeligt at tage aktivt fat på.  Og det vil givetvis også ske. Skridt for skridt. Og lur mig, om ikke briterne i høj grad ender med at lægge sig i slipstrømmen til det, Europa gør og beslutter sig til - ligesom Norge har gjort i mange år. Uden at have den ringeste medbestemmelse i det, der sker. Der vil blive en del råben og skrigen, inden det kommer så langt.  Imens skal og vil Europa arbejde videre.
 
Den 30. januar:
 
Min kommentar i dag skal berette om det europæiske statsborgerskab.  Det er rettigheder, som enhver EU borger har ifølge EU traktaterne - i tillæg til sine nationale rettigheder.  De vigtigste europæiske borgerrettigheder er:
1. Ret til fri bevægelighed i hele EU. Man kan uden at spørge rejse til og opholde sig i ethvert EU-land
2. Ret til at bosætte sig i ethvert EU land
3. Ret til at studere og til at arbejde i ethvert EU land
4. Ret til at blive behandlet nøjagtig som landets egne borgere i det land, man besøger eller bosætter sig i. Der må ikke diskrimineres mod én på grund af nationalitet, køn, religion, alder, osv.
5. Ret til at stemme i lokale valg - og ret til at være kandidat i lokale valg
6. Ret til at bruge andre EU landes ambassader og konsulater, hvis man rejser eller opholder sig uden for EU
7. Ret til at gå direkte til EU Kommissionen og til EU Domstolen, hvis man mener, at ens rettigheder er trådt under fode.
 
Dette er hovedindholdet i det europæiske statsborgerskab, der er en del af EU traktaterne og derfor retlig gyldigt overalt i EU.
Man kan læse mere i EU's Charter om Fundamentale Rettigheder.
 
Den 29. januar:
 
Det er så senere i dag, at Europa-Parlamentet som den sidste af EU institutionerne skal stemme om Storbritanniens udtræden af EU. Hvis det stemme ja, træder briternes udtræden i kraft i overmorgen.
Et af de emner, der har optaget Parlamentet allermest er borgernes rettigheder efter Brexit.  De ca. 3 mill. EU borgere i Storbritannien og de ca. 1 mill. briter i EU. Hvad sker der for dem?
I den indgåede aftale mellem EU og Storbritannien står der, at alle disse borgere garanteres ret til at blive på livstid i henholdsvis UK og EU.  Der er dog tegn på, at de britiske myndigheder ikke helt forstår aftalen på den måde.  Vi har alle læst om en fransk Michelin-kok, der har boet og arbejdet i 23 år i London, ikke har fået tilladelse til at blive. Og vi har hørt om en dansk kvinde, der bor i Skotland, har været skotsk gift i masser af år, har familie der, og har fået afvist ansøgning om at blive boende - selv efter at have betalt høje gebyrer for at søge om tilladelse. Derfor bliver man nødt til at spørge:  Hvordan hænger det sammen?? !  Der er givetvis noget at fokusere på.  Og jeg er overbevist om, at det for EU fortsat vil være en sag af højeste prioritet, også i forbindelse med de kommende handelsforhandlinger.
Derimod skal Udtrædelsesaftalen (nok) forstås sådan, at de EU borgere og de briter, der ønsker at flytte til henholdsvis UK eller EU efter udløbet af overgangsperioden ( udgangen af 2020 ?), ikke umiddelbart har de samme rettigheder.
 
Der er nogen, der tror, at problemerne mellem EU og Storbritannien slutter, når briterne udtræder. Der er andre, der mener, at så starter problemerne først. 
 
Den 28. januar:
 
Vi nærmer os Brexit dagen, den dag Storbritannien efter 47 år forlader EU. Det er på fredag aften - altså om tre dage.  Det vender jeg mere tilbage til.  I første omgang synes jeg, det ville være rart at have - på enkelt side - det nye kort over EU-27 med de vigtigste informationer om befolkningen både i selve EU og i de faste samarbejdsformer, som EU er centrum i.  Det er som bekendt sådan, at briterne fortsat er fuldt med i EU's fælles marked mindst i 2020 - dog uden at skulle have noget at have sagt om det.  De er fra på lørdag ikke længere repræsenteret i et eneste af EU's institutioner og organer.
Derfor har jeg lavet vedlagte 1-sides oversigt EU IN FIGURES. Jeg håber, du synes, den er nyttig.
 

EU IN FIGURES:

EU-27:                    446 mill.  indbyggere

EU’s Single

 Market

 with agreem.:     527 mill.    indbyggere

Schengen:             419 mill.   indbyggere

€-countries:         340 mill.    indbyggere

Currencies

  linked to €:         175 mill.   indbyggere

Total “€ area”:     515 mill.   indbyggere

 

 
 
Den 18. januar:
 
Min kommentar i dag vil kort handle om Marokko.  Ikke fordi der er sket noget drabeligt i det gode land. Men fordi vi agter at besøge Marrakech i den kommende lille uges tid.  Vort første besøg på det sted.  Har nogen af jer været der? Gode tips?
Marokko er et stort land - 16 gange større end Danmark. Og det har 36 mill. indbyggere. Heraf bor knap en million i Marrakech. Landet har en meget lang og interessant historie, der går helt tilbage til fønikerne. Det var fransk protektorat fra 1912-56.   EU har i dag en række aftaler med Marokko, og landet har siden 2014 modtaget omkring 14 milliarder kr. fra EU i støtte.
 
 
Den 17. januar:
 
Der har i de senere dag været stor overraskelse og undren over de pludselige politiske omvæltninger i Rusland. Regeringen gik pludselig af, også uden at ministrene var orienteret på forhånd. Mystisk, synes mange.  Nok ikke så mystisk, når man kender noget til den russiske/sovjetiske historie. Jeg studerede for mange år siden det, man ofte kalder kremlinologi, dvs. hvordan tingene foregår i Kreml, herunder også hvad vi andre kan se udefra. Magtspillet er én ting. Og i dette tilfælde er det ikke svært at se, at det drejer sig om for Putin at finde en måde at blive ved magten efter 2024, selv om forfatningen forbyder genvalg. Så må man naturligvis lave forfatningen om. Kremlinologi handler også om at holde øje med forskydninger i magtforholdene. Hvem sidder ved siden af præsidenten; hvem får lov til at tale; hvem rykker op eller ned i hierarkiet; osv.  Putin har som bekendt sin uddannelse af Sovjets KGB.  Én gang KGB - altid KGB, som man siger. Derfor er metoderne naturligvis i høj grad stadig de samme.  Selv om den "politiske frost" ikke generelt er så slem som dengang. De metoder, lederen bruger til at fremme sine egne interesser, er stort set de samme.
 
 
Den 16. januar:
 
I går skrev jeg om de foreslåede kommende enorme investeringer i Europa for at sikre, at vor verdensdel som den første bliver CO2-neutral senest i 2050.   I dag vil jeg nævne et eksempel på et land, der i denne uge tog et stort skridt i samme retning:  Tyskland besluttede at investere 62 milliarder € ( 462 milliarder kr. ) i at modernisere og forbedre jernbanenettet i løbet af de næste ti år. Samtidig er nogle af billetpriserne sat ned. Formålet er naturligvis at få flere mennesker til at bruge toget i stedet for at køre i bil.     Lad os se, hvilke andre lande følger efter på samme måde.
 
 
Den 15. januar:
 
Min særlige kommentar i dag:  den bliver igen nødt til at handle om klimaet.  I går fremlagde EU-Kommissionen en meget omfattende investeringsplan for de næste år.  Man vil gøre Europa til det første klima-neutrale land om 30 år. Dels for at hjælpe klimaet naturligvis. Og også for at vise resten af verden et godt eksempel.  Investeringerne skal alle gå til bæredygtige projekter, især i bygninger, transport, ophør med kulproduktion, og innovation.  Der foreslås et samlet investeringsbeløb på en trillion €. Pengene skal dels komme fra EU budgettet ( ca. 50 % ), og ca. 25 % fra henholdsvis den private sektor og fra medlemslandene. Det lyder af meget. Det er det også. Og problemet er som bekendt også kæmpestort.  Regningen bliver meget, meget større, hvis man ikke gør noget.
 
Nogle lande er allerede i fuld gang. I morgen vil jeg berette hvad Tyskland netop har vedtaget hvad togtrafikken angår.
 
 
Den 14. januar:
 
Der er meget snak om, at lande som Polen og Ungarn på mange er de uartige drenge i klassen, dvs. i EU.  Hvordan hænger det sammen? Der er flere sider af denne vigtige sag.  EU er som bekendt bygget på traktater, som ethvert medlemsland helt frivilligt har underskrevet og derfor er bundet af. Disse traktater indeholder bl.a. bestemmelser om, at det er af afgørende vigtighed, at alle medlemslandes domstole er uafhængige af regeringerne og arbejder upartisk og i overensstemmelse med al gældende lovgivning, også EU-lovgivning.  Det gør deres domstole ikke. Regeringerne gør meget for at fjerne denne uafhængighed.  Forleden var præsidenten for EU's Domstol, altså den øverste dømmende myndighed i EU, belgieren Koen Lanaerts, i Warszawa i Polen. I en tale sagde han bl.a.:  "Man kan ikke være medlem af EU, hvis man ikke har uafhængige, upartiske domstole, der arbejder i overensstemmelse med reglerne om fair behandling og følger EU's lovgivning".
 
Klarere kan det ikke siges.  Og der har da også været store demonstrationer i Polen af både polske og andre europæiske dommere.
 
 
Den 13. JANUAR:

Min kommentar i dag skal være om den nye film 1917. Den så vi forleden. Det er en imponerende og meget anbefalelsesværdig film, der handler om det virkelige liv for godt hundrede år siden.  Scenen er 1. verdenskrig i Vestflandern i Belgien i april 1917. Der er stillingskrig med de britiske og de tyske skyttegrave få hundrede meter fra hinanden. Angreb fra den ene eller anden side giver ingen resultater - bortset fra at hundreder eller tusinder af unge soldater bliver dræbt hver gang.  Det handler filmen ikke om. Den viser to britiske korporaler, der en dag får ordre til at snige sig igennem de tyske linjer for at give en livsvigtig besked til et andet britisk regiment på den anden side af tyskerne.  De gør de. Og det specielle er, at kameraerne følger dem hver eneste øjeblik på hele turen. Det er ligesom én lang optagelse.  Man lever med dem. Det er en film på det menneskelige plan - om, hvor forfærdeligt det var for soldaterne. Det er ikke primært en bang-bang krigsfilm.   Den har også fået topkarakter af anmelderne.

Gak hen for at se den!   Den kommer også senere på Netflix.

 

 

 
TIDLIGERE KOMMENTARER FRA  1. - 12. JANUAR:
 
Den 1. januar:
Et rigtigt godt nytår til jer alle!  Jeg håber, I kom godt ind i det.  Her i Belgien er vi stort set forskånet for al skyderiet :-)   Alligevel - eller måske netop derfor - er det en festlig start på det nye år - ja, denne gang også det nye årti.   Nu skal vi til at huske at skrive 2020.  Det går tit galt den første måneds tid, hvor 2019 stadig ryger ud af "pennen"!
Som I sikkert ved, er der andre nytår end vores. Her er et par stykker af dem i de kommende måneder:
Kinesisk nytår 2020:                 25. januar
Thai nytår 2020 (Songkran):    13.-15. april
Muslimsk nytår 2020:               19.-20. august
Jødisk nytår (Rosh Hashane):   18.-20. september
Og så er dagen allerede blevet 3 minutter længere. Nyd dem!

Den 2. januar:
Jeg håber, I kom godt ind i det nye år !  Og I har formentlig også lyttet til den dejlige årlige Nytårskoncert fra Wien.  Den er blevet afholdt hvert år siden 1941.
Jeg tænker i den forbindelse især på Nytårskoncerten den 1. januar 2002, altså for atten år siden.  Den var netop den dag, at EURO mønterne og sedlerne kom i omløb.  I den anledning havde vi aftalt med koncertens arrangører, Wiens Musikverein, at koncerten ville markere EUROen ankomst.   Det skete på forskellig vis, bl.a. med flotte blomsterdekorationer med EUROen bag ved orkesteret, og ved at alle deltagere fik udleveret EUROer i chokoladeform.  Den japanske dirigent hilste også den nye europæiske valuta velkommen i sin lille tale.  Det var en særlig festdag!
Her er er udpluk af koncerten i 2002:
https://www.youtube.com/watch?v=YkZqIik6Ja4
Ved midnatstide gik EU-Kommissionens daværende formand, Romano Prodi, ud i byen og købte en flot buket blomster til sin kone - og betalte i EURO, naturligvis!
Vedlagt et foto af de østrigske EUROer, som han betalte med.
 
Den 3. januar:
Min særlige kommentar i dag skal handle om Helsingør, hvor vi holdt noget af vores juleferie denne gang.  Jeg har tit tænkt på, hvad mod navnet kommer af.  Nu har jeg endda undersøgt det.  Det kommer af ordet HELSING, der er et gammelt dansk ord for hals eller indsnævring.  Det passer fint for Helsingør - Helsingborg.  Også for Helsingfors. Og kyndige folk i det nordsjællandske siger, at man også kan genkende betydningen, når kender til området ved Helsinge.    Så blev man så klog.
Lidt om Helsingør:  en dejlig by, der i hele kommunen nu har næsten 63.000 indbyggere. Den er naturligvis især kendt for Kronborg og for opkrævningen af Sundtolden indtil 1857.  Senere kom fra 1861 Marienlyst Strandhotel til ( opkaldt efter kong Frederik den 5.'s anden dronning Juliane Marie ).  Og fra 1882 spillede Helsingør Skibsværft en stor rolle i byen. Først med ca. 1.000 medarbejdere og 3.600 på højdepunktet i 1957.  Værftet lukkede i 1983.  Nu er det afløst bl.a. af det spændende kultursted  Kulturværftet og Det maritime Museum, der er et MUST, når man besøger byen.
 
Den 4. januar:
Mine særlige kommentarer i dag er om de vilde brande i Australien. De synes at blive værre. Omkring 3 mill. hektar brænder for tiden. Det svarer til 30.000 kv.km - eller et område på størrelse med Jylland eller Belgien.  Og brandene er spredt ovre hele landet. De værst ramte områder er i sydøst og syd.
Der tales meget om alle de dyr, der går til i brandene. Forleden nævnte man et tal på omkring 500 mill. dyr, der er dræbt indtil nu.  Koalaen har været meget omtalt. Og det er endda blevet sagt, at brandene truer med dens udryddelse.  Det passer heldigvis ikke. Omkring 8.000 koalaer mener at være blevet dræbt indtil nu.  Men en seneste opgørelse af antallet af koalaer i Australien er ca. 329.000.   Det er ikke sagt for at dæmpe indtrykket af katastrofen. Men heldigvis er der stadig masser af dette søde dyr.
Vedlagt et par fotos med og om koala'en.    Og en lille video, der viser, hvordan den spiser sin eneste spise, eukalyptus blade:
https://youtu.be/DWieSlCOXwU
Desværre er netop eukalyptus træer meget let antændelige på grund af deres store indhold af olie.  Så selv om koalaen ikke selv brænder, så er det naturligvis galt nok, at dens føde brænder.
Vi har mødt koalaer mange gange i Australien. Og man kan ikke lade være med at holde af dem.  Vi håber, det også gælder omvendt!
Lad os håbe, at brandfolkene og naturen snart får bugt med disse skrækkelige brande!
Den. 5. januar:
Som særlig kommentar vil jeg nævne, at en ny dansk film får premiere i Belgien i denne uge:  FØR FROSTEN med bl.a. Jesper Christensen.  Den handler om de hårde tider, folk på landet havde i Danmark i 1800-tallet.  Det fører mig straks til at tænke på alle de gode mennesker, jeg finder i min løbende slægtsforskning.  Som de fleste andre var næsten alle mine slægtninge i 1800-tallet landmænd forskellige steder i landet.  Jeg vil gå ind for at se filmen li'som for at se, hvordan de mon havde det.
Har nogen af jer set filmen?
Den 6. januar:
Min særlige kommentar i dag skal præsentere et meget interessant internationalt projekt, der hedder GENOGRAPHIC projektet.  Det køres af National Geographic og IBM siden 2005. Og formålet er at indsamle så mange DNA prøver fra så mange mennesker som muligt verden over, så man kan lave en videnskabelig oversigt over, hvordan vi mennesker gennem 100.000 år er vandret fra det centrale Afrika til dér, hvor vi er nu - hvilke veje vi har fulgt, osv.  Omkring 1 million mennesker fra 140 lande har deltaget, inkl. os.  Det giver meget interessante resultater. Første fase af projektet sluttede i 2019. Det er nu afløst af næste fase, som man kalder GENO 2.0 NEXT GENERATION.    Man kan læse mere her:
https://genographic.nationalgeographic.com
Den 7. januar:
I dag vil jeg berette om en gratis service, som Udenrigsministeriet har til alle danskere, når vi er i udlandet. Den hedder Danskerlisten.  UM skriver:
Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig, hvis der opstår en alvorlig krise i det land, du er. Det kan være større naturkatastrofer, politiske uroligheder eller terrorangreb. Krisesituationer kan opstå i alle lande. Du bør derfor tilmelde dig Danskerlisten, både når du rejser i Europa og længere væk. Du bør også tilmelde dig, hvis du bor fast i udlandet. Du kan tilmelde dig både før og under rejsen. Tilmelding er frivilligt.
Man kommer let og hurtigt på listen ved enten at downloade app'en  REJSEKLAR til sin smartphone - eller ved at tilmelde sig på hjemmesiden:
danskerlisten.um.dk
Den 8. januar:
Mange synes måske af og til, at verden står stille, i hvert fald på visse måder.  Det passer ikke. Og det passer slet ikke hvad jordkloden angår.  Hermed bare et par tal for at vise, hvordan vi alle sammen suser rundt med den hvert eneste sekund døgnet rundt:
1. Jorden drejer om sin egen akse med 465 meter i
    sekundet
2. Jorden kredser om solen med 29,8 km i sekundet
3. Mælkevejen - som Jorden er en del af - drejer sig
    om sin egen midte med 250 km i sekundet
Prøv at fundere over, hvad der ville ske, hvis noget af dette pludselig stoppede.  Bare en lille tankeøvelse.
Den 9. januar:
Som vi alle ved, var beboeren i Det Hvide Hus meget tæt på - og egenhændigt - at provokere en storkrig i hvert fald i Mellemøsten de seneste dage.  Uden strategi, uden at involvere de medarbejdere, der har forstand på den del af verden, uden at advare allierede.  Heldigvis synes iranerne at være klogere ( selv om de bestemt ikke er søndagsskolebørn) og "nøjedes" med at sende noget halvgammelt skrammel af nogle raketter mod amerikanske (og danske) baser i Irak.  Trump havde lovet bål og brand, hvis det skete.  Men efter at han åbenbart var igennem en gang "fransk vask og strygning" hos militærets topledelse i går, kravlede han heldigvis ned af det træ, han var klatret op i. Og det hele endte med endnu en version af hans hyppige kampagnetaler.
Vi følte os i går og i nat noget ubehageligt involveret, fordi min datter og hendes lille familie fløj hjem til Perth i Australien - netop via området nær Iran. Når man kigger på vedlagte flykort for området her til morgen, kan man se, hvordan de fleste fly er ledet væk fra iransk luftrum - just in case...  Og alt gik godt. De er næsten hjemme.  For snart mange år siden gjorde jeg tjeneste i Kontrol- og Varslingstjenesten om fly over Danmark.  Der var slet ikke så tæt en trafik dengang, og vi havde fuld styr på det.  Det har de med garanti også i dag.   Undtagen i områder som det skandinaviske luftrum, hvor Putin af og til forlyster sig med at sende sine militærfly ind med slukket udstyr, så de er meget svære at se på radar, m.v.   Men dette er en anden sag.
Den 10. januar:
Min særlige kommentar i dag skal være om Brexit. I går var et klart flertal i det britiske Underhus stolt over at stemme ja til lovforslag om, at Storbritannien træder ud af EU den 31. januar efter 47 års medlemskab. Det er naturligvis deres ret at tage denne beslutning.  Men jeg er overbevist om, at briterne slet ikke er klar over, hvilke konsekvenser dette vil få for dem.  Ikke fordi EU eller andre vil dem noget ondt. Men fordi de med ét hug afskærer sig fra alle de rettigheder og muligheder, de har som medlem af EU. Eller som den irske EU kommissær sagde forleden: De bytter en Rolls Royce ud med en andenklasses saloon!   Den triste kendsgerning er, at den britiske befolkning er lige så dårligt informeret om, hvad Brexit konkret betyder for dem, som EU medlemskabet betyder. 
EU Kommissionens nye formand Ursula von der Leyen besøgte London i forgårs. Her holdt hun en tale for de studerende på London School of Economics. Hendes hovedbudskab var: Don't settle for isolation!  Stil ikke efter isolation.
Hele hendes tale til de unge kan du se og høre her:
https://youtu.be/rwGjq_c6zFk

Den 11. januar:
I går skrev jeg om Brexit, som sandsynligvis sker om kun 20 dage. Storbritannien træder efter eget ønske ud af EU - og dermed af alle de muligheder og den indflydelse, som medlemskab af EU indebærer.   Et af de områder, hvor briterne indtil nu har haft stor glæde af medlemskabet er ERASMUS,  EU's program for studier i udlandet og udveksling af studerende. Dette program brugte alene i årene 2014-20 ca. 7,5 milliarder kr. på britiske studerende. Der er meget stor sandsynlighed for, at dette stopper med udgangen af dette år.  Stort set hele den britiske akademiske verden og de britiske unge ser dette som en katastrofe for dem.
Den 12. januar:
I dag vil jeg også tilføje lidt om den tilstundende Brexit situation. Når briterne er trådt ud af EU, vil de ikke længere være dækket af de hundredevis af aftaler, som EU på vegne af alle medlemslande har indgået med andre lande verden over.  Det gælder ca. 600 aftaler, herunder aftaler om handel, fri bevægelighed, investeringer,  miljø, transport, uddannelse, energi, og meget andet.  Dem skal briterne nu til selv at forhandle om.  EU har brugt mange, mange år til at få disse aftaler på plads.  Det bliver også en mangeårig og meget resourcekrævende proces at få nye aftaler.  Og mange lande rundt omkring i verden er måske slet ikke interesseret i den slags aftaler, som briterne ønsker.  Lande som Indien og Australien har allerede sagt nej til briternes første udspil på handelsområdet.