Køkkenskriverier
 Køkkenskriveren for marts 2012
Mange personer
KØKKENSKRIVEREN ..... om mad med mere
Redaktør: Liselotte Thøgersen
E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com

Denne gang skal det handle om Grækenland, og det er der oplagte grunde til. Vi følger vel alle med i medierne og hører dagligt om det økonomiske drama, som udspiller sig der, og det er næsten ikke til at holde ud . De tunge byrder, som grækerne nu skal bære på deres skuldre, får een til at gyse. Personligt er jeg meget berørt, for jeg har flere meget gode græske venner, og det er det land i Europa, som jeg har besøgt flest gange både arbejdsmæssigt og på ferie, og ikke mindst så er vores svigersøn græsk og de to børnebørn derfor  små skønne græsk/danske piger, Anna Maria og Zoë Kiriaki! De bor ganske vist i England, men der er jo familien på Kos, som er stærkt berørt, og som vi tænker meget på. Og hvad kan man så som almindeligt menneske stille op?

Personligt har jeg taget den beslutning at købe græske varer, hvor det overhovedet er muligt: Græsk yogurt (Total 2%), græsk honning, græsk olivenolie, græsk feta, dolmades (de gode farserede vinblade), oliven og græsk vin. Jeg ville ønske, jeg kunne finde endnu flere græske produkter, men det er svært og måske et udtryk for et af landets problemer – manglende eksport af de mange lækre sager, som fremstilles i det dejlige land. Og så kunne det være en overvejelse værd at tage på ferie til Grækenland, for turismen er en af de allervigtigste indtægtskilder for grækerne, hvis ikke den allervigtigste – så det er i hvert fald en sikker måde at støtte dem og bakke dem op på. Og det synes jeg, de trods alt fortjener.

Og så er det snart påske, og påsken er den ortodokse kirkes absolut vigtigste højtid. I år falder den i Grækenland en uges tid efter vores påske, men i hvert fald har også dette inspireret Køkkenskriveren til at dele nogle dejlige græske retter med jer i denne udgave. Måske er det græske køkken ikke verdens mest berømte og mest alsidige, men de har fantastiske råvarer, og de kan få selv de kedeligste grønsager til at smage himmelsk. Hemmeligheden er iflg. en vis græsk svigermor simpelthen olivenolie – masser af olivenolie!

Vi starter med begyndelsen:

Forleden læste jeg, at een af de pt mest søgte artikler i Den Store Danske (encyklopedien) var om tzatziki. Ja, den herlige yogurt/hvidløgs dyppelse, som er så nem at lave, og som minder os om skønne feriedage i Grækenland. Riv en hel agurk groft, kom den i et viskestykke og tryk væden godt af. Kommes i et par dl af den gode græske yogurt fra Delhaize (gerne den fede på 10%), tilsæt et STORT fed presset hvidløg, salt og hæld et ordentligt skvæt olivenolie ovenpå. Voila, en hyggelig forret med et stykke godt brød.

Så tar’ vi et par hurtige, sunde og fyldige retter, som kan stå ganske alene – måske suppleret med en god salat. De rækker fint til 4 personer som hovedret.
Græske Linser: Brug 250 g små grønne. Kog dem op og smid første hold vand væk. Svits et hakket løg i gryden i lidt olivenolie, tilsæt linser og en dåse flåede tomater, 1-2 fed grofthakket hvidløg og endelig et laurbærblad og en god skvat rødvinseddike – de 2 sidste ingredienser er de vigtigste! Spæd om nødvendigt med lidt vand, ikke for meget. De er klar efter ca. 30 minutter – kom en ordenlig skvat olivenolie i de sidste minutter. Man kan også tilsætte lidt revne gulerødder og/eller selleri.

Græske hvide bønner: Læg 250 g hvide bønner i blød aftenen før. Dagen derpå smides vandet væk, og bønnerne skyldes godt i en sigte under koldt vand. Det er meget vigtigt at gøre dette, da der kan udvikle sig giftstoffer. Svits et hakket løg og et par fed hvidløg i lidt olivenolie, tilsæt en dåse flåede tomater og en lille dåse tomatpuré, bønnerne og lidt vand. Lad koge i to timer ved svag varme. Kan spises kold eller varm, drys med oregano og hæld godt med olivenolie ovenpå.

Lammekød hører påsken til, og du har garanteret en god opskrift til køllen eller boven, men husk: Skal det være rigtig græsk, så skal der spækkes godt med hvidløg, halve kartofler i bunden af bradepanden, masser af oregano, citronsaft og olivenolie over det hele – salt og peber selvfølgelig også. Til lammet serverer grækerne en salat af romainesalat med masser af frisk dild, forårsløg og en dressing af citron og olivenolie.

Og så lige en skøn spinattærte med dild – ja, det er også ægte græsk:
Græsk spinattærte med dild
1 mørdejs- eller butterdejsbund
1 kg frisk spinat
300 g feta ost
1 stort hakket løg
1 bundt dild
2 æg
1,5 dl mælk eller fløde
Salt og peber
Svits det hakkede løg i lidt olivenolie, tilsæt spinaten og lad den falde sammen, tilsæt lidt salt og peber, hak dilden groft og lad den ”koge” med de sidste par minutter. Hæld blandingen op i en sigte, og lad den dryppe godt af før den lægges på tærtebunden. Bland æg, mælk/fløde, hæld det over spinaten og smuldr tilsidst fetaen over. Bages ved 200 grader i 30 minutter.

Ja, dette var så mit græske indlæg, men hvis sandheden skal frem, så har jeg fået god hjælp af Anne Glinos!! Og ja, det er hendes svigermor, jeg refererer til ovenfor! Så 1000 tak til Anne!! Så har du eller måske din svigermor spændende opskrifter, så modtager Køkkenskriveren dem altid med glæde.

God appetit – velbekomme – og glædelig påske!

 Køkkenskriveren for februar 2012
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ..... om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med nogle tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

Det er blevet februar, og året er allerede blevet mere end en måned gammelt! Ved du forresten, hvorfor måneden hedder februar? Jeg kan fortælle, at der er to forskellige forklaringer. For det første skulle navnet komme af det latinske ord februare, som betyder renselse, for det var i denne måned, at romerne holdt deres renselsesfester med højdepunkt d. 15. februar. Andre mener, at måneden har navn efter en før-romersk, etruskisk gud Februus. Men det ene udelukker vel ikke det andet. Den gamle danske benævnelse var Blidemåned. Blid betød i denne forbindelse lys eller hvid -  måske som sne. I vor kristne kultur er februar også fastemåned, der er karnevaller, og så er der jo faktisk også et par andre traditioner, som er værd at hæfte sig ved. F.eks. d. 2. februar, som er Kyndelmisse eller Missa Candelarum, som det så smukt hedder på latin – altså lysenes fest! Dagen er den katolske kirkes mindedag for Jomfru Marias renselse, da hun 40 dage efter fødslen efter jødisk skik fremstillede Jesus i templet. Eller d. 14. februar, Valentins Dag, som iflg. mit leksikon (fra 1988) fejres i England og Skotland, hvor ungdommen på denne dag valgte deres udkårne for det kommende år! Og så er der skuddagen, den ekstra dag, som indskydes i februar måned i skudår, og skuddagen er faktisk d. 24. februar og IKKE den 29. februar, som man kunne forledes til at tro. Så det er den dag , man skal ud at fri!! Og så skal jeg lige tilføje en lille gastronomisk tradition for Kyndelmisse, nemlig at man her i Belgien spiser pandekager på denne dag! Så blev vi så kloge!

* * * * * *

HVOR KOMMER DE DOG FRA? Ja, jeg spørger bare. Forleden bladrede jeg igennem min mappe med ”Liselottes samlede opskrifter” en samling med rødder helt tilbage i 70’erne, og der fandt jeg nogle, som jeg ikke aner, hvor stammer fra, eller hvem som har givet mig dem. Her får I tre styk, som forhåbentlig kan være til glæde for ganerne – de er gode!!

BOSERUPS SVAMPECREME

Det må vist være den berømte Henrik Boserup, som er mester for denne opskrift, som jeg har på et løsrevet ark: Svampe af alle slags dækkes af rødvin og koges ind med timian og hvidløg. Når de er færdige, piber de, når man rører ved dem. Så hakkes de groft eller fint, som man vil og røres med en anelse dijonsennep, creme fraiche, timian, reven citronskal og salt! Kan serveres til alle stegte kød- eller fiskeretter, og lur mig, om cremen ikke smager godt smurt på et stykke ristet brød, som en lille lækkerbid til aperitifen!

* * * * * *

 

 

 

GROVE FISKEFRIKADELLER ( nedskrevet i hånden)

600 g hvid frisk fisk f.eks torsk

50 g røget laks

krummen af 2 skiver hvedebrød (blødes ud i lidt mælk)

1,5 dl letmælk

1revet løg

2 æg

1 spsk kartoffelmel

1 knivspids reven muskatnød

1-1,5 tsk salt

Peber

Håndhak fisken inklusive laksen groft – det er det bedste. Røres sej med saltet, og så tilsættes de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile en halv times tid og form 20 ”deller”, som steges i en blanding af olie og smør. Server med kartofler og en salat af revne gulerødder og selleri med en senneps-vinaigrette-dressing.

* * * * * *

og så tar’ vi lige BEDSTES FRANSKBRØD ( også på et løsrevet ark)

500 g hvedemel

3 dl sød- eller kærnemælk

30 g margarine (smør er for hårdt!)

25 g gær

2 tsk salt

1 tsk sukker

1 sammenpisket æg

Margarinen smeltes, og mælken lunes håndvarm i samme gryde. Tilsæt gær, salt og sukker. Rør mælk og mel i og tilsæt det sammenpiskede æg. Ælt dejen grundigt, og lad den hæve til dobbelt størrelse – det tager mellem 30 og 45 minutter. Slå dejen ned og læg brødet i en bageform. Rids overfladen og pensl evt. med lidt kold kaffe, som giver en fin farve. Bages ved 200 grader i 25-30 minutter. Og det skal selvfølgelig smøres med tandsmør og lækkert syltetøj, præcis som Bedste ville have gjort!

PS! Jeg bruger altid min køkkenmaskine til at røre dej med! Det er det nemmeste, men dejen skal alligevel en tur ud på køkkenbordet for at blive ordentligt æltet!!

HUSK AT JEG ALTID ØNSKER MIG OPSKRIFTER!

SEND MIG EN MAIL MED DIN YNDLINGSOPSKRIFT – OG SE DEN I KØKKENSKRIVEREN!!

 Køkkenskriveren for januar 2012
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med nogle tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Forhåbentlig er alle kommet godt ind i det nye år! Køkkenskriverens trofaste læserskare ønskes et glædeligt og spændende 2012 og et sundt og inspirerende nyt gastronomisk år. Den gode og sunde mad bør fortsat være en daglig glæde i alle hjem. Intet er så godt som at sætte sig ved et veldækket bord sammen med familien hver eneste dag, hvad enten man er 2, 4, 6 eller mange flere. Her kan man samles, og hver især kan fortælle om dagens begivenheder store eller små. Og så er en rigtig god diskussion heller ikke at kimse ad, vel?

Og der er jo nok at diskutere lige pt. Ny regering i Danmark (med diverse sære verserende sager!), omsider en ny regering i Belgien, vrøvl med Euroen, økonomien går ad h...... til, og det europæiske samarbejde er inde i en kritisk fase. Nu må de søreme til at tage sig sammen de ”gode” politikere, for de skal åbenbart som Churchill sagde, se galgen inden de virkelig tager sig sammen. Jeg er ukuelig optimist og er overbevist om, at vi også klarer udfordringerne denne gang ved ja, nemlig, fælles hjælp. ”Det gælder om at holde egoismen i tømme. Ingenting vil lykkes, hvis hr. Egoist overtager magten i os”, sagde Anker Jørgensen engang – sandt ikke?

Og så passer vi åbenbart lidt for godt på pengene. Vi tør ikke spendere, og det er tilsyneladende ikke nogen god idé iflg. diverse økonomer. Konsekvensen er bankerot og konkurs og ikke mindst risikoen for endnu flere tabte arbejdspladser. Det er godt nok svært at være menneske! Men lad os bare gå med på sparedillen! Så her kommer 3 rigtig gode vinterretter med hhv søde kartofler, hvidkål og en gang kødboller i stærk sovs. Her lider pengepungen ingen overlast! Alle 3 retter er til 4 personer.

 

Eksotisk suppe af søde kartofler

400 g søde kartofler skrællet og skåret i tern *)

2 fed hvidløg

1 løg i skiver

2 nip malet ingefær

2 nip tørrede chili flager (pili pili)

2 spsk olivenolie

2 dl grønsagsbouillon

2 dl kokosmælk

et bundt frisk koriander – hakket

salt og peber

lidt spinatblade til pynt

Varm olien i en gryde ved mellemvarme, tilsæt løg og hvidløg og lad dem blive gyldne og bløde i løbet af 3-4 minutter. Tilsæt chili flager og ingefær, og lad det stege med i 1 minut. Tilsæt så de søde kartofler og lad dem stege med i 3-4 minutter. Tilsæt bouillon og kokosmælk, og lad det simre i 8-10 minutter eller til kartoflerne er møre. Tilsæt koriander (kun bladene). Tag gryden fra varmen, lad den køle lidt og blend så hele herligheden. Smag til med salt og peber og server i varme suppetallarkener med spinatblade som pynt. Det smager fantastisk, ja man kan gå hen og blive helt afhængig!!

*) søde kartofler er rige på protein, fibre, A og C vitamin samt calcium og jern! Opskriften skyldes en af mine engelske yndlingskokke Anthony Worral Thompson! Tak for den.

 

* * * * * * *

Coleslaw – amerikansk kål-råkost *)

350 g fintskåret hvidkål

200 g revne gulerødder

1 tsk revet løg

30 g hakkede hasselnødder

2 spsk hakket persille

1 nip kommen

Dressing af:

5 spsk mayonaise, 1 dl mager creme fraiche, 1 spsk citronsaft, 1 tsk dijonsennep, 1 tsk sukker, salt,peber

Bland alle ingredienser til dressingen, tilsæt grønsagerne og pynt med hasselnødderne og persillen. En herlig salat til både fisk og kød eller som frokostsalat.

* * * * * * *

Spanske kødboller i stærk tomatsauce *)

100 g hakket løg

1 fed presset hvidløg

500 g hakket oksekød

1 æg

1 spsk vand

2 tsk stødt koriander

½ tsk cayenne eller stødt chili

1 tsk stødt anis – 1,5 tsk salt

Til saucen: 100 g hakket løg, 1 fed hakket hvidløg, 2 spsk olivenolie, ½ tsk cayenne, 1 spsk tørret basilikum,

2 dåser flåede hakkede tomater, ca ½ tsk sukker, salt.

Bland alle ingredienser til farsen, og lad den hvile i mindst en halv time. Form bollerne til valnøddestørrelse med en teske. Der bliver ca. 25-30 stk.

Svits løg og hvidløg i olie med basilikum og cayennepeber et par minutter til løgene er klare. Tilsæt de flåede tomater og lad retten simre under låg i mindst en halv time – gerne lidt længere. Smag til med salt og sukker. Kom bollerne direkte i saucen (brug en bred pande eller gryde) og skru op for varmen til den simrer igen. Kog under låg til bollerne kommer op til overfladen – ca. 10 minutter. Server med ris, grøn salat med ristede mandler og evt. lidt revet spansk manchego-ost i en dressing af olivenolie og balsamico. Det er en skøn ret!

*) de to sidste retter stammer fra de herlige kogebøger af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz – de suveræne og geniale, you know!!

Flere opskrifter efterlyses – send mig en mail med en eller flere af dine!

BON APPETIT!

 Køkkenskriver for november
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... Om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med (nogle) tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspots.com

Det er, så vidt jeg kan se af mine gemmer, mindst 5 år siden,  jeg startede med at forfatte denne Køkkenskriver-side til klub-bladet. Det er blevet til mange opskrifter, som jeg håber I har været glade for og måske er blevet inspireret af. I hvert fald har jeg fået mange meget positive kommentarer, og det er jo noget, der varmer. Selv om jeg har hyldemetervis af kogebøger, blade og ”løsagtige” opskrifter i mapper, er jeg altid glad for at modtage nye! Så send mig endelig fortsat dine yndlingsopskrifter på hvad som helst! Det er altid dejligt med ny inspiration.

December nærmer sig med alt hvad dertil hører af forberedelser til julens glæder. Julemarkedet  som i år finder sted i vores nye danske kirke, Vor Frue, er fyldt med spændende, indbydende og lækre sager – også dem til ganen – som skal fylde op på julens borde. Derfor synes Køkkenskriveren, at det er passende at komme med et par anderledes (tror jeg) og ikke mindst meget delikate fiske-indslag til de kommende julefrokoster – og middage, som vil fylde godt på decembers kalender.

Sild med hvidløg smagte jeg for første gang sidste jul i Danmark hos gode venner. Jeg var solgt på stedet – det er virkelig godt! Og den appelsin-gravede laks har jeg tilberedt nogle gange – den er suveræn. De to opskrifter skal I sandelig også have glæde af. Så her kommer de:

 

CHARLOTTESILD

1 lille glas marinerede sild

100 g mayonaise – af den gode slags

1 dl crème fraiche 18%

2 fed knust hvidløg

Tynde ringe af porre eller forårsløg

Mayonaise, crème fraiche og hvidløg blandes sammen. Silden afdryppes og skæres i passende stykker. Læg dem i et fad og hæld dressingen over – den må gerne dække sildene helt. Pynt med tynde ringe af porre eller forårsløg.

* * * * * * *

Følgende opskrift har jeg fået for mange år siden af Inge-Lise, en af de gode ”gamle” Bruxelles-veninder. Det er en uhyre lækker sag og portionen rækker som forret til et større selskab, men vil helt sikkert også gøre lykke på det store julefrokost-bord!

 

ORANGE-GRAVAD-LAKS*

1 laks eller ørred – ca. 2,7 kg

100 g groft salt

100 g sukker

1 spsk knust hvid peber

Reven skal og saft af 1 usprøjtet appelsin

1 bdt. skyllet og klippet dild

Orange-tomat-sauce:

4 dl crème fraiche 38%

reven skal af 1-2 appelsiner

3 dl appelsinsaft

2 flåede og udkernede tomater i små terninger

hvid peber og salt

* laksen skal trække i køleskab 1-2 døgn før servering. Saucen kan tillaves dagen før. Server et godt brød til.

Få evt. fiskehandleren til at skære fisken igennem til 2 fileter. Fjern hoved og ben, men lad skindet blive på. Læg den ene filet i et aflangt fad med skindet nedad. Bland salt, sukker, peber, appelsinskal og saft i en skål og fordel det over fisken. Læg klippet dild på og læg den anden halvdel af fisken over med kødsiden nedad. Dæk til og lad fisken trække 1-2 døgn – vend 2 gange pr. dag.

Bland alle ingredienserne til saucen sammen og hæld den i en smuk skål – pynt med lidt klippet dild. Skær laksen  i fine skiver ved servering  – et voila – det er meget, meget lækkert.*

OBS! Har du en spændende opskrift til julefrokost-bordet vil jeg meget gerne have den til december-bladet. Mail den senest til mig den 10. november!

BON APPETIT!

 Køkkenskriveren for oktober
Mange personer

Køkkenskriveren ……… Om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med (nogle) tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspots.com

 

Blæsten går frisk over både Limfjordens og Sejrøbugtens vande på denne torsdag d. 15. september, som er deadline for oktobers Køkkenskriver, og som ikke mindst er dagen, hvor der skal vælges et nyt Folketing. Ja, stormen har raset både ude og inde, havet har vist tænder, træerne og flaget har vajet og mere end antydet at efteråret er lige på trapperne, og politikerne har blæst til kamp om de 179 pladser med tilhørende ministertaburetter. Argumenter og politiske slagord har føget gennem medierne de sidste tre uger, og politikere og journalister har hæsblæsende stormet landet rundt for at overbevise vælgerne om, hvad der er bedst for vort lille land midt i den krise, som vi kunne kalde en rasende økonomiske orkan, som raser i Europa. Selv kan jeg bare sidde helt vindstille og vente på resultatet, for jeg har jo for længst mistet retten til at stemme på Helle eller Villy, Lars eller Lars, Pia eller Margrethe eller nogen som helst af de andre kloge hoveder. Sådan er det – længe leve valgretten og demokratiet!!

Køkkenskriveren afholder i stedet sit eget private valg, nemlig følgende: Hvem skal stemmes ind som denne måneds leverandører af lækre opskrifter? Resultatet blev Gitte, Lily og Anja – sidstnævnte alias Jamie Oliver! Så her kommer 3 sunde og smagfulde opskrifter til fri afbenyttelse.

 

Gittes hokkaido suppe (8 personer)

9 gulerødder

7 pastinakker

1 helt hokkaido-græskar (1-1,5 kg kød)

Lidt selleritern

Lidt porreringe

1 grønsagsbouillon terning

Safran tråde

Salt

3 laurbærblade

Lidt hvidvin

Juice og finrevet skal af 1 stor appelsin

Alle grønsager skrælles, renses og skæres i tern, hæld vand på til det dækker grønsagerne, og kog dem sammen med de øvrige ingredienser til de er møre – ca. 25 minutter. Sigt vandet fra (gem det) og fjern laurbærbladene. Blend grønsagerne og tilføj så meget af kogevandet, at blandingen bliver tilpas flydende – men ikke for flydende. Suppen skal have en lidt fast konsistens. Tilføj appelsinjuice og skal og en sjat hvidvin. Smag til. Server suppen meget varm pyntet med l tsk. kvark eller lækker creme fraiche, lidt frisk dild eller basilikum og friskkværnet peber.

*) Hokkaido-græskar kan være orange eller grønne,og de stammer fra den japanske ø Hokkaido. De kan veje 1-3,5 kg. De er meget sunde! Indeholder store mængder antioxidanter bl.a. A-vitamin, betacaroten, C-vitaminog B6-vitamin og desuden jern, kalium og fibre. Hokkaido-græskarret virker varmende, og er derfor specielt velegnet til at spise efterår og vinter. Og så et lille kuriosum: Andre græskar virker kølende og er derfor velegnede, hvis man har hedeture!! Så blev vi så kloge.

Ledsag med et godt brød, som f.eks. kunne være

 

Lillys lækre flûtes (4 stk)

25 g smør

40 g gær

4 dl mælk

1 dl sur fløde eller andet surmælksprodukt

600 g hvedemel

1 tsk groft salt

½ tsk sukker

2 spsk sesamfrø

2 spsk solsikkefrø

1æg til pensling

Smelt smørret, tilsæt mælk og gær, og rør derefter de andre ingredienser i (hold lidt af melet tilbage). Ælt dejen til den er blank og smidig, og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter. Del dejen i 4, form til flûtes, pensles med æg og drysses med sesam og/eller solsikkefrø. Bages i 20 minutter ved 225 grader.

* * * * * *

For meget længe siden (undskyld!) fik jeg denne Jamie Oliver opskrift af Anja, som tidligere var leder af klubbens Biblioteksudvalg, men som man siger: Bedre sent end aldrig!

Jamie’s ovnbagte rødbeder

500 g skrubbede rå rødbeder (ikke større end golfbolde)

10 fed uskrællede og bankede hvidløgsfed

1 håndfuld frisk merian, oregano eller timian

Salt og friskkværnet peber

1,5 dl rød balsamico-eddike

4-6 spsk jomfru-olivenolie

Forvarm ovnen til 200 grader. Tag et stykke aluminiumsfolie på ca. 1,5 m og læg det dobbelt. Placer rødbederne (større eksemplarer kan deles i mindre stykker) sammen med hvidløgsfedene midt på alu-folien. Krydr godt med salt og peber, drys med den hakkede krydderurt. Løft kanterne på alu-folien op og luk til – men ikke helt. Hæld olivenolie og balsamico igennem åbningen og luk så helt til. Sæt pakken på en bageplade og bag rødbederne i ca. 1 time. Åbn pakken ved bordet, så den liflige duft kan brede sig!  Meget velegnet til hvid fisk, til okse-carpaccio og italiensk charcuteri (anti pasti)!

WOW, det var da lækre sager!! Har du opskrifter på andre lækkerier, så send mig en mail – adressen står ovenfor! Køkkenskriveren bliver glad for alle opskrifter, og husk at det er skønt at dele bordets glæder med andre!

BON APPETIT!

 Et par ekstra sommer-opskrifter
Mange personer

GULERODSSUPPE

700 g gulerødder (skrællet vægt) skæres i skiver

25 g smør og 2-3 spsk rapsolie

100 g løg i skiver

2 tsk tørret timian

2 dl friskpresset appelsinsaft

Ca. 1 l grønsagsbouillon (brug kun en enkelt terning)*

Salt og peber – evt. lidt sukker

 

Kom smør, rapsolie og gulerødder i gryden og lad rødderne koge i fedtstoffet i ca. 10 minutter. De må ikke stege. Tilsæt løg, timian, appelsinsaft og bouillon, og lad herlighederne koge til de er helt møre, det tager ca. 25 minutter afhængig af størrelse. Blend suppen, sættes tilbage på varmen og smages godt til med salt, peber og evt. sukker. Pynt med et grønt drys (jeg brugte karse) og evt. en pyntelig klat creme fraiche, hvis det skal være ekstra festligt!

*det er svært at sige præcis hvor meget væske, man skal bruge. Det afhænger af, hvor tynd eller tyk, man ønsker suppen skal være. Det er lettere at tilsætte mere end det modsatte...........


DEN GODE MÜSLI

150 g speltflager (fuldkorn)

50 g solsikkekerner

50 g hørfrø (bør knuses – jeg bruger en elektrisk kaffekværn)

1 spsk honning efter ønske (fast eller flydende)

Opvarm honningen på en varm pande (pas på den brænder hurtigt). Når det bruser kommes alle de gode korn på og ristes under konstant omrøring i 7-10 minutter. De skal blive smukt gyldne og ”poppe” lidt. Køl af og hæld müslien på et lufttæt glas. Sådan en portion rækker som drys på morgen- yogurten i en uges tid til 2 personer. Advarsel!! Man bliver let afhængig!

 

 

God appetit! Liselotte d. 15. august 2011

 

 KØKKENSKRIVEREN for AUGUST 2011
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN for august 2011

KØKKENSKRIVEREN ….. om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med nogle tidligere opskrifter:
http://kokkenskriveren.blogspot.com

Forestil dig, at du vågner op en ganske almindelig torsdag morgen. Solen skinner svagt gennem gardinet. Du trækker fra, og så ligger Jørn Utzons operahus lige udenfor! Nej, det var ikke en drøm, men skinbarlig virkelighed. En fantastisk afslutning på et ikke mindre fantastisk krydstogt, som havde bragt os rundt om det sydlige Australien, til Tasmanien og New Zealand, og som afsluttedes i Sydney! Fantastisk by ikke bare på grund af Operahuset. Her er der gang i den! Den er en ”vibrant city”, som man ville udtrykke det på engelsk. Ja, netop vibrerende, sitrende, fuld af liv. Her er et mylder af mennesker af alle slags, og fra alle verdensdele. En storby lige efter mit hoved. Var jeg 25 år og fri som fuglen, tror jeg, jeg ville flyve til Australien. Men det er jeg ikke, så jeg bliver her i Belgien, i Europa, som i grunden ikke er det værste sted at leve og ånde, vel?
Man spiser godt i Australien, og mangfoldigheden af mennesker smitter naturligvis af på det man spiser. Så uanset hvad ens smagsløg er til, så findes det her. Jeg har forresten aldrig set så store østers i mit liv. De var, som der stod på fiskehandlerens skilt, absolut XXXL! Selvfølgelig også andre skaldyr, fisk, frugt og grønt og kød herunder kænguru, som for resten smager rigtig godt, men der findes ingen kænguru-opskrifter i mine kogebøger! Men jeg er sikker på at Internettet kan levere.
En enkelt af de her nævnte opskrifter faldt jeg over på The Central Market i Adelaide. En marokkaner havde opslået sit lille stade med diverse marokkanske delikatesser, herunder det som han benævnte ”gulerods humus”. Det måtte jeg hjem og prøve, så hermed kommer min opskrift:
Marokkansk gulerods humus
750 g gulerødder
1 tsk harissa (stærk chilipasta)
2 tsk stødt spidskommen
1 spsk frisk presset appelsin
4 tsk frisk presset citronsaft
1 dl creme fraiche (den fede)
2 spsk hakket persille
2-3 fed presset hvidløg
Salt og peber
Kog gulerødderne til de er helt møre. Afkøl og put dem i blenderen med alle ingredienser. Kør til en fin mos, anret i en skål og drys med hakket persille. Spises på små brødbidder eller brug den som dip til, hvad du nu synes.
* * * * * *
En af efterårets glæder er de mange svampe, som dukker op på markederne. Her er en klassisk fransk opskrift på en tærte, som hører til i den fede ende, men den er det hele værd, og en god optakt til den efterfølgende spadsere- eller løbetur:
Champignontærte med Comté
1 mørdejstærtebund
500 g brune champignons (de Paris)
100 g smør
20 g mel
4 spsk piskefløde
1 dl mælk
Salt, peber, muskatnød
125 g revet Comté *
Rens svampene, skær dem i halve eller kvarte. Svits dem i halvdelen af smørret, drys med salt og peber og lad dem simre ved middelvarme i 5-6 minutter. Væden skal være delvis kogt væk. Forbag tærtebunden i ca. 10-15 minutter ved 180 grader. Tilbered imens en bechamelsauce af 30 g smør, melet og mælken. Kog den godt igennem, tag den fra varmen og tilsæt piskefløden, resten af smørret, og den revne ost. Smag til med salt, peber og muskatnød. Hæld den tykke sauce i den forbagte bund, og bag tærten i 15-20 minutter ved 200 grader til den er smukt gylden. Serveres varm med en rigtig god grøn salat.
* Er efter min mening en af de mest smagfulde franske oste, som kommer fra France-Comté i det østlige Frankrig bl.a. fra departementerne Jura og Doubs. Gruyère eller emmental kan erstatte comté, men det er ikke helt det samme.
* * * * *
Og så har Inger Vilsøe sendt denne lækre opskrift på en super dessertkage. Tusind tak, Inger, nu kan vi alle få glæde af kalorierne!
Chokoladekage til 8 personer
200 g fint blendede mandler
200 g smør
200 g mørk chokolade
5 æg
2,5 dl sukker
4 æggeblommer + et helt æg piskes sammen med sukker. Hviderne piskes for sig. Smelt smør og chokolade over vandbad. Bland de blendede mandler i chokoladen sammen med æggesnapsen. Hviderne vendes forsigtigt i. Hældes i en smurt springform og bages ved 150 grader i ca. 50 minutter. Bedst, hvis den får lov at trække et par dage. Server med en sauce af blendede frosne hindbær, flormelis og piskefløde. Wow, det er da en dessert, der vil noget!
* * * * *
Jeg bliver altid glad for nye inspirerende og spændende opskrifter. Send dem til mig på en mail (se ovenfor), så kommer de med i KØKKENSKRIVEREN på et tidspunkt. TUSIND TAK!

BON APPETIT OG VELBEKOMME!

 KØKKENSKRIVEREN for APRIL 2011
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ………. Om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspots.com

 

Jeg sidder her ved tasterne med sommerfugle i maven (et dansk udtryk som den berømte svensker Ingmar Bergman elskede). Jeg kunne også kalde det god gammeldags rejsefeber, for jeg skal nemlig ”down under” på onsdag. Ja, jeg skal til Australien og New Zealand på et spændende krydstogt fra Perth til Sydney. På vejen om jeg så må sige skal vi sejle langs Australiens sydkyst, rundt om Tasmanien og tværs over vandet til New Zealand, hvor vi blandt andet skal navigere i de smukkeste fjorde. Så Sydney og Ayers Rock i det centrale Australien. Det bliver stort, som man siger nu om dage. Og det er meget langt væk.

Men jeg vil ikke svigte mine trofaste læsere, så derfor denne april-udgave af Køkkenskriveren skrevet på den næstsidste dag i februar. Jeg vil divertere med en virkelig let og god forret, en hovedret modtaget fra Eva (undskyld, men jeg har ikke dit efternavn – men i hvert fald tusind tak!) hvori bl.a. ansjoser indgår, og en dessert som jeg lige skal udvælge inden jeg når dertil i manuskriptet. Disse forslag kunne glimrende være en af Påskens menuer – for nu at gøre det lidt mindre traditionelt.

Så lad os komme til det væsentlige:

Tun-mousse – 8 personer

2 dåser tun i olivenolie *

4 spsk crème fraiche – den fede

2 spsk fint hakket skalotteløg

2 tsk citronsaft

2 tsk hakket persille

½ tsk dijonsennep **

Salt og peber

* Jeg havde kun tun i vand, så jeg rørte 2 spsk rigtig god olivenolie i i stedet.

** Jeg havde ingen kapers, så det blev sennep i stedet.

Rør alle herlighederne sammen og lad det gerne trække et par timer eller 3. Server på ristet eller grillet godt brød smurt med et overskåret hvidløgsfed. Anrettes på individuelle tallerkener, pyntes med hårdkogt æg (det er jo påske), lidt tomat og et drys persille. Det er nemt og det er godt!

* * * * * * *

 

 

Osso Bucco in Bianco – 4 personer

6 skiver kalveskank i ca. 4 cm tykkelse

Mel, havsalt og friskkværnet peber

Smør og lidt olivenolie

2-3 hakkede rødløg

4 stilke grofthakket bladselleri

1 lille grofthakket fennikel

1 bundt hakkede forårsløg

2 fed finthakkede hvidløg

6 afdryppede ansjosfileter

3,5 dl tør hvidvin

Vend kødstykkerne i mel, salt og peber, brun dem på begge sider i smør i en stor gryde eller pande. Læg dem i et stort ovnfast fad eller bradepande. Hæld fedtstoffet fra. Kom olivenolie i gryden. Rist så alle grønsager under omrøring i et par minutter. Tilsæt hvidløg og ansjoser, hæld hvidvin ved og kog videre endnu et par minutter, så alkoholen fordamper. Fordel grønsagerne med væden over kødet, dæk det med et dobbelt lag bagepapir og et dobbelt lag alu-folie eller tætsluttende låg. Lad retten simre i en 150 gradervarm ovn i ca. 2,5 time, eller til det er helt mørt. Kødet skal falde fra benene.

Server evt.med cremolata: fintrevet citronskal, hakket hvidløg og persille – så er det helt klassisk.

Og så lige denne dejlige, friske og nemme dessert:

Passionsfrugt-dessert – 6 personer

4 passionsfrugter

2 æg

2 æggeblommer

3 spsk sukker

1,5 dl piskeflødesk

2-3 tsk sukker til drys

Halver frugterne og skrab kernerne ud. Sæt ovnen på 100 grader. Pisk hele æg, æggeblommer, sukker, fløde og frugtkerner sammen. Fordel blandingen i smurte portionsskåle. Sæt dem i ovnen på midterrillen ca. 45 minutter til æggestanden er netop stivnet. Lad desserten køle en time – gerne længere. Tænd for grill-elementet. Drys hver portion med sukker og gratiner hurtigt på øverste rille, så sukkeret smelter og karameliseres. Har du en gas-blæser, så brug den. Server straks. Ja, det er vel nærmest en crème brulée, men ”passionerne” gør en herlig forskel.

God påske og bon appétit!

 KØKKENSKRIVEREN for marts måned
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ….. om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

Det er ikke helt almindelige tider vi lever i lige nu. De begivenheder, som vi i øjeblikket er vidne til i Mellemøsten især i Tunesien og Ægypten, er kommet ligeså overraskende som Berlinmurens fald i 1989. Man bliver ganske målløs. Man slås af beundring for disse tusindvis af mennesker, som ganske pludseligt manifesterer og protesterer mod årtiers undertrykkelse og forarmelse. Deres mod er næsten ufatteligt, og deres vilje tilsyneladende stålsat. Verden er forandret ikke mindst på grund af de nye kommunikationsmidler, som selv den værste tyran tilsyneladende ikke kan standse helt, selv om de forsøger. TV og internet har gjort det muligt for mennesker at kommunikere på tværs af landegrænser og kontinenter. Vi kan se, hvordan andre mennesker lever, og befolkningerne i fattige lande med undertrykkender og diktatoriske regimer må spørge sig selv: Hvorfor skal vi have det så ringe og være så ubeskyttede i vort eget hjemland? Vi kan håbe med den ene hånd og tro med den anden på, at disse samfund vil ændre sig og følge folkets vilje. Det sker nok ikke i morgen, i år eller til næste år. Vi selv har brugt århundreder på at nå frem til det demokratiske samfund, vi er så heldige at leve i. Det bliver spændende at følge, hvad den kommende tid bringer disse modige mennesker. Vi må i hvert fald alle håbe og ønske det bedste.

Køkkenskriveren vil gerne bringe en velfortjent hyldest til Mellemøsten på sin egen meget beskedne måde. Derfor får I et par klassiske opskrifter fra den del af verden. De stammer fra en dejlig kogebog ”Middle Eastern Cooking” af Christine Osborne, som jeg erhvervede for nogle år siden. De er værd at prøve, og så er de for resten vegetariske!!

 

Tabbouleh

225 g bulghur

175 g fint hakket løg

1 spsk hakket mynte

8 spsk hakket persille

2 mellemstore tomater uden skal, i små terninger

½ agurk i små terninger

Salt og peber

3 spsk olivenolie

3 spsk citronsaft

Sorte oliven til pynt

Tlbered bulghur som beskrevet på pakken. Sørg for den er velafdryppet- evt. tørret af i et viskestykke. Bland alle ingredienser i bulghuren – især skal citronsmagen være fremherskende. Spises med pitabrød, eller på helt traditionel vis i et salatblad.

* * * * *

En anden klassiker er Falafel små ”frikadeller” af bønner eller kikærter. Jeg selv bruger kikærter fra dåse, det smager helt fint, og mon ikke også børnene vil elske dem!

Falafel

450 g kikærter

6 finthakkede forårsløg

3 fed hvidløg

6 spsk fint hakket persille

1 tsk kommen-pulver

1 tsk fint hakket koriander

Salt og cayenne-peber

Kom kikærterne i blenderen eller mal dem i en morter. Det første er nemmere! Tilsæt alle andre ingredienser, og blend videre til du har en fast dej. Lad den hvile i 15 minutter, og sæt derefter dejen i køleskabet en times tid eller længere. Det gør dejen lettere at håndtere. Med våde hænder formes dejen til små flade ”frikadeller”. Opvarm ½ centimeter olie i en stor pande, steg dem ved middelvarme til de er smukt brune, vend dem ofte og læg dem til sidst på fedtsugende papir. Server straks med små citronbåde, humus og tahini-dip, som kan fås i særdeles gode udgaver i Delhaize, hvis ikke du selv vil tillave dem. De følges også fint med tabbouleh.

* * * * * *

Til sidst! Jeg har flere af jeres gode opskrifter liggende i venteposition. De skal nok komme med i Køkkenskriveren på et senere tidspunkt. Og jeg vil stadig blive MEGET GLAD for flere!! Tusind tak!

BON APPETIT OG VELBEKOMME!

 KØKKENSKRIVEREN for februar 2011
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ………. om mad med mere

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Denne gang har Køkkenskriveren taget et ”hold-kæft-bolsje” i munden og besluttet sig til at fatte sig i korthed – sådan er det! På denne regnvåde januardag kan man sidde drømmende og forestille sig den lune brise på en palmesmykket strand, hvor bølgerne slår dovent mod land, og hvor en iskold cocktail kan afkøle den svedende pande og sende blodet i fart parat til aftenens dans til inciterende sambarytmer. Åh ja, lyder det ikke bare skønt.

Men man kunne jo også bare affinde sig med situationen og det belgiske klima og arrangere lidt indendørs hygge med tilhørende lækkerier. F. eks. en hjemmebagt kage til kaffen eller den varme chokolade med flødeskum. Så her kommer en af mine gamle kageopskrifter – lidt af en klassiker:

 

KOKOS-TOSCA-KAGE

 

2 æg

300 g sukker

150 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1,5 dl mælk

75 g smeltet og afsvalet smør

 

Til kokos-tosca:

50 g kokosmel

150 g sukker

3 spsk smør

3 spsk mælk eller fløde

1 spsk hvedemel

 

Start med at smelte og afkøle smørret. Pisk æg og sukker skummende, bland mel og bagepulver, og tilsæt melblandingen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afkølede smør i til sidst. Kom dejen i en velsmurt og melet springform (ca. 24 cm) og bag kagen på nederste rille i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.

Tillav imens kokos-tosca blandingen: Kom alle ingredienser i en lille kasserolle og kog den hurtigt sammen. Bred massen ud over kagen i et jævnt lag, og sæt den tilbage i ovnen i ca. 10 minutter til den har fået en pæn gylden farve. Lad kagen afkøle på en bagerist. Server som den er, eller hvorfor ikke pynte op med en skefuld god vaniljeis!

 

Og så får I lige en anden af mine gode gamle opskrifter med svinemørbrad. Herlig gæstemad eller til familiens søndagsmiddag:

 

 

 

 

MØRBRAD I SENNEPS-SAUCE

(til 4-6 personer)

 

2 store svinemørbrader

lidt mel, salt og peber

2-3 løg

50 g smør

2 spsk hvidvinseddike

1 dl bouillon

2 tsk lys dijonsennep

2 spsk hakket esdragon

2-3 dl piskefløde

 

Skær den trimmede mørbrad i tykke skiver på ca. 2-3 cm og bank dem let flade. Vendes i det krydrede mel, og brunes hurtigt på begge sider i gyldent smør. Tag dem af panden. Svits løgene i smørret til de er klare og gyldne. Tilsæt vineddike, sennep, bouillon, esdragon og fløde, og lad det koge godt sammen. Læg kødet tilbage i saucen og lad det simre i 10-15 minutter.

Server med små pillekartofler drysset med hakket persille og masser af brøndkarse ved siden af. Brøndkarsen er vanvittig sund har jeg lige lært – fyldt med proteiner, fibre, kalk og jern.

 

Til sidst et fromt ønske

MAIL MIG EN AF JERES YNDLINGSOPSKRIFTER – SÅ KOMMER DEN I BLADET!

 

VELBEKOMME OG BON APPETIT!

 KØKKENSKRIVEREN for Januar 2011
Mange :) personer

KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og andet godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Ekspedit, ekspres, gesvindt, med lynets fart, i løbet af nul komma fem, lynsnar, rapid, i en ruf, tjep eller i musikkens verden allegretto! Blot nogle af de talrige synonymer for ordet ”hurtig” eller ”fast” på godt engelsk. I har sikkert gættet det, Køkkenskriveren starter det nye år med en rap omgang skriveri om ”Fast Food”, lidt om historien og oprindelsen af fænomenet. At vi ikke skal spise for meget af det, ved vi alt om. Alligevel er emnet et par ord værd, og denne måneds opskrifter er ikke at sammenligne med hverken ”hamburger” eller ”hot dog” – derimod er de hurtige.

Lad mig starte flyvende med at fastslå, at ”fast food” overhovedet ikke er noget nyt. Det eksisterede allerede i oldtiden hos de gamle grækere, og romerne gik heller ikke lynhurtigt af vejen for at indtage det. Det var ganske enkelt sådan, at de fleste helt almindelige mennesker ikke havde et køkken. Derfor trivedes gadesalget både i Athen og Rom. I sidstnævnte by kunne man bl.a. nyde grød med fiskesauce. Også kopterne i det gamle kristne Egypten spiste gadens mad nemlig datidens falafel: friturestegte kugler af bønner. Langs Europas pilgrimsruter, hvor pilgrimmene hastede mod f.eks. Santiago di Compostella, blev der solgt ”fast food”, ofte det rene hundeæde, men lidt kvik tilsætning af stærke krydderrier fik det til at glide hastigt ned.

Nå, men vi må med stormskridt tilbage til nutiden. Hvorfor hedder en hamburger egentlig en hamburger? Jeg har læst følgende: I 1850’erne sejlede mange jøder til Amerika fra Hamburg. Rejsemaden var stegte kødboller med masser af salt og krydderier, som sikrede lang holdbarhed. I New York blev bollerne populære under betegnelsen ”stegt som i Hamburg”!

Nå, jeg iler videre med Storbritanniens ”fish & chips” mani. Den  opstod samtidig med trawler-fiskeriet  i midten af det 19. århundrede, og fisken blev tilberedt på kajen.

Siden har der været fart i udviklingen af ”fast food” nu er det ikke længere bare hot dogs og hamburgere. Idag er det Kentucky-kyllinger, italienske pizzaer,  mellemøstlige falafel og pitabrød, kinesiske nudler og ikke at glemme i al denne hast ”frites”med mayonaise i Belgien.

Lige i skyndingen til allersidst historien on den japanske sushi. I 1923 blev Tokyo ramt af et forfærdeligt jordskælv. Restauranterne kunne ikke tilberede maden i de ødelagte køkkener, og derfor drog japanske kokke i en fart ud på gaderne med små rullende boder med rå fisk. Det er vel en rigtig kvik ”fast food” historie eller hvad?

Og så hastigt videre til opskrifterne. Vi starter med en herlig salat, som jeg for længe siden fik tilsendt fra Inger Vilsøe. Her kommer den:

 

 

 

 

 

 

 

 

HØVLET GULERODSSALAT  (8 personer)

 

I kg gulerødder

frisk ingefær efter behov og lyst

godt med bredbladet persille

 

Dressing:

1 dl olivenolie

1 dl hvid balsamico eddike

4 fed hvidløg - finthakkede

cayennepeber og sukker efter smag

 

Skræl og høvl gulerødderne og ingefæren. Læg rødderne på et fladt fad, drys med ingefær, hæld dressinger over og pynt med masser af hakket persille.

Salaten kunne sagtens følges med denne herlige tærte, som jeg opsnappede fra en italiensk kok på fjernsynet:

 

TÆRTE MED ARTISKOK, SPINAT OG ROQUEFORT

 

1 stk. tærtebund af mørdej (din egen eller supermarkedets)

350 g frisk spinat

1 ds. artiskokbunde eller hjerter

1 stort løg i halve ringe

3 æg

2,5 dl mælk eller fløde

50-75 g roquefort

lidt olivenolie

 

Varm olien let på en pande, tilsæt løget og lad det blive gennemsigtigt, tilsæt så den friske og renvaskede spinat. Lad spinaten falde sammen, smag til med salt og peber. Hæld vandet fra artiskokkerne og skær dem i mindre stykker. Hæld evt. vand fra spinat-løg-blandingen, og bred den ud på tærtebunden sammen med artiskok-stykkerne. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber. Hæld det over grønsagerne og smuldr tilsidst roquefort-osten over. Ind i ovnen på midterrillen ved 180 grader i godt en halv time. 

 

Til allersidst en hurtig og nem opskrift på knækbrød, som jeg har fra en god veninde i Frederikshavn. Deres 10-årige drenge-barnebarn elsker at lave det!

 

Nemt knækbrød

 

1 dl af hver af følgende:

Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner

3 dl hvedemel

2 dl vand

1,25-1,5 dl olie (dejen skal nemt kunne rulles ud)

1 tsk. bagepulver

2 tsk. fint salt

 

Rør alle herlighederne sammen, og del dejen i 2 portioner Hver portion rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, så den fylder en bageplade. Træk det øverste stykke papir af og skær dejen for, hvor den skal knækkes. Bages ved 175 grader i varmluftsovn i ca. 20 minutter. Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.

 

Send mig gerne din yndlingsopskrift – en mail er nok – så bliver jeg og andre glade!

Se adressen ovenfor!

 KØKKENSKRIVEREN for december 2010
4 personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og andet godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Passende må det være først at ønske RIGTIG GLÆDELIG JUL! Og en stor tak til alle jer, som har sendt mig opskrifter i de seneste måneder. Nogle er allerede blevet bragt her på siden – andre skal helt sikkert komme med i det nye år!

Ingen højtid har som julen mange traditioner, dem kan I læse mere om på min meget skrivende mands hjemmeside: http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642148 . Her kan man læse om julens traditioner i de fleste europæiske lande og måske lade sig inspirere til nye hjemlige ritualer. Den er absolut et besøg værd!

Men fejring af nytåret er bestemt også værd at kigge nærmere på. Hos os er det jo især rådhusklokker, dronningens nytårstale, 90 års føs’da’, torsk, champagne, fyrværkeri og bordbomber, som fylder. Danskerne spenderer iøvrigt iflg. pålidelig kilde 250 millioner kr alene på nytårsfyrværkeri, så pas på ørerne! I Tyskland hedder nytårsaften slet ikke nytårsaften, men derimod Sankt Sylvester. Og hvem var han så?Jo, han var såmænd pave i Rom fra 314-335 og omvendte iflg. legenden Konstantin den Store til kristendommen, og så indviede han 3 af Roms berømte kirker bl.a. Peters Kirken.

I Spanien skal man på slaget 12 indtage 12 vindruer meget hurtigt efter hinanden, og så skal man være iført rødt undertøj! I mange byer samles store menneskemængder bl.a. i London på Trafalgar Square og her i Bruxelles foran kongeslottet, hvor der er folkefest og stort festfyrværkeri.

Og så er der dem som slet ikke fejrer nytår d. 31. december! F.eks. fejrer jøderne deres nytår – Rosh Hashana – i september. I år var det d. 8. september, og deres årstal i år er 5771! Kineserne fejrer det kommende nytår d. 3. februar, deres årstal er 4708 og så går man for øvrigt ind i kaninens år! I Kina må man ikke feje i sit hus omkring nytår, for så fejer man familien med ud. Og man må heller ikke vaske hår, for så vasker man al lykken bort!

Og skal vi lige slutte af med russerne, så pynter de juletræ den 31. december, for de fejrer nemlig jul efter den julianske kalender d. 6. og 7. januar. Ak ja, verden er mangfoldig og spændende!

Her er ikke plads til flere nytårsbeskrivelser – men jeg tror de fleste mennesker på vor planet trods alt synes at d. 31. december er en god dag at fejre nytår på. Så derfor skal der lyde et ønske til jer om ET RIGTIG GODT, SUNDT OG HERLIGT NYTÅR og så får I selvfølgelig lige nogle festlige opskrifter til årets sidste aften! De kræver ikke meget forberedelse, så der bliver også tid til at slappe af!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores gode veninde Janne Normann har sendt mig følgende indledning:

 

GRILLET GEDEOST

 

Lav en tapenade af:

75 g sorte udstenede oliven

skal af en usprøjtet appelsin

40 g mørk chokolade (mindst 70%)

3-4 spsk olivenolie

 

Put alle ingredienser til tapenaden i blenderen. Servering: Tag små stykker flutes eller franskbrød og rist dem på begge sider. Smør tapenaden på og læg et stykke rundt gedeost ovenpå. Så ind under grillen i nogle minutter. Server på et leje af rucola og hæld eventuelt lidt rigtig lækker olivenolie over.

 

Som hovedret en skøn fiskeret fra en af mine utallige kogebøger – denne er fransk og hedder ”1000 recettes”:

 

FISKESPYD MED HAVTASKE OG BACON

 

1 havtaskefilet på 800 g

(lotte på fransk!)

2 tykke skiver røget flæsk/bacon

1 stor rød el. grøn peberfrugt

1 -2 løg

2 spsk olivenolie

1 dl hvidvin

5 dl piskefløde

 

Skær fiskefileten i 16 smukke firkanter. Skær flæskeskiverne i 8 stykker. Tøm peberfrugten for kerner og skær den i 12 pæne firkantede stykker. Skær løgene i mindre både. Sæt alle ingredienserne skiftevis på 4 spyd (bruger man træspyd, skal de lægges i vand først, ellers brænder de) – start og slut med peberfrugten, den holder godt sammen på tingene. Steg spyddene på en stor pande i olien for højt blus i et par minutter på begge sider, og læg dem derefter i et ovnfast fad. Kog panden af med hvidvin og tilføj piskefløden, smag til med salt og peber, og hæld saucen over spyddene. Sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20-25 minutter, indtil saucen er tyknet og lidt gylden. Server omgående evt. med en lækker rispilaf med safran, og lad en smuk grøn salat følge efter – som man gør det i Frankrig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så skal I lige have Jannes forrygende, festlige og ”dekadente” dessertopskrift – jeg citerer:

 

NEGERBOLLE-DESSERT

(ikke tale om, jeg vil være så politisk korrekt – det hedder negerboller, basta!)

 

”3 lagkagebunde sopper godt i Grand Marnier eller Cointreau, 6 negerboller uden bund klaskes oveni den ene, derpå hældes lidt creme af 300 g moset hindbær blandet med ½ liter piskefløde (godt stiv), så endnu en lagkagebund med 6 negerboller og cremen. Øverst den sidste lagkagebund med resten af cremen, som smøres ud over hele kagen. Pyntes med hele hindbær og evt. valnødder. Den lyserøde kager ser rædsomt vulgær ud – men den smager godt! Mange hilsener Janne!”

 

Det må da siges at være en festlig afslutning på året! Ridtig god fornøjelse og bon appétit!

 

Køkkenskriveren ønsker sig altid gode opskrifter og idéer – så send mig en mail!

 Køkkenskriveren for november 2010
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN – om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Bruxelles er en fantastisk by. Overskuelig, uhøjtidelig, charmerende og en sand cocktail af alverdens kulturer. Det er – i mine øjne – det der gør Belgiens hovedstad til en hel unik og fascinerende by, hvor alverdens nationer sætter deres præg på gadebilledet, kulturudbuddet og ikke mindst byens gastronomiske liv, som det udfolder sig på restauranter, caféer og de mange markeder. Det er måske ikke verdens smukkeste by, og dog gemmer der sig små perler af gader og torve overalt. Bruxelles fortjener at blive udforsket i alle kroge! Sprogligt er byen også en udfordring. Snart snakkes der fransk snart flamsk, og på en tur igennem byens gader kan man lægge øre til alverdens sprog, hvis man slår dem ud. Pas på – der er også mange som taler dansk!!

Denne mangfoldighed giver også inspiration til ”Køkkenskriveren”. Så opskrifter fra mange lande og kulturer har også deres plads her. I denne omgang en dansk suppe, et græsk brød og en ungarsk gullasch!

 

Den danske suppe er en opskrift fra Dragsholm Slot i Odsherred, en af Danmarks nye gastronomiske højborge med  særlig vægt på danske råvarer og iøvrigt stærkt inspireret af Restaurant Noma, hvortil de har tætte forbindelser.

 

Gulerods- og jordskoksuppe *

(10 portioner)

 

2 store skalotteløg – fint hakket

2 hvidløgsfed – fint hakket

1 stor dusk timian

1 dl hvidvin

6 dl hønsebouillon

4 dl piskefløde

200 g jordskokker – i skiver

500 g gulerødder – i skiver

1 citron

Chili og ingefær – efter egen smag

salt og peber

 

Sauter løg og hvidløg i lidt smør sammen med timian, tilsæt hvidvin og lad det koge et øjeblik, så alkoholen fordamper. Tlsæt så bouillon, jordskokker og gulerødder. Kog til grønsagerne er møre – ca. 20 minutter. Blend suppen, tilsæt fløde og kog suppen igennem til den er godt varm. Smag til med citronsaft, chili, ingefær, salt og peber.

* jordskokker hedder på fransk: Topinambours. På flamsk: aardperen (jordpærer direkte oversat).

 

 

 

 

 

Dette er en absolut original ungarsk opskrift. Retten har sit navn fra de magyariske ”cowboys”, som kaldes gulyas. En god veninde i Danmark (en fan af ”Køkkenskriveren!) har sendt mig den:

 

Ungarsk gullasch

 

750 g oksetyksteg eller inderlår i mundrette stykker

2 løg i ringe

2 grønne peberfrugter i tykke strimler

3 spsk svinefedt (olie kan bruges)

11/2 tsk sød paprika

3  flåede tomater i mindre stykker

2 fed knust hvidløg

1 tsk malet kommen

ca. 2 dl vand

4 kartofler

Salt og peber

 

Svits løg- og peberfrugtstrimler, drys paprikaen over – pas på den ikke brankes. Tilsæt kødet og vend det med grønsagerne. Kom tomater, hvidløg og kommen i og lad det koge nogle minutter under låg. Hæld så meget vand på, at det står i højde med indholdet og lad det snurre 15 minutter. Skræl imens kartoflerne og skær dem i terninger. Kom dem i gryden, og lad alle herlighederne koge 25-30 minutter. Skal det være ægte ungarsk, så skal der tilsættes små dej-ærter, som laves således: Pisk 1 æg med lidt salt og ca. 5 spsk mel. Det skal være en fast dej. Rul små ærter af dejen, kog dem i få minutter i letsaltet vand, tag dem op og put dem i gullach-gryden. Lad dem koge med i ca. 5 minutter. Server straks, og se det er en ægte gullasch!!

 

Og til begge retter er et godt brød jo sagen. Her er et græsk af slagsen, som Anne Glinos har sendt til mig:

 

Græsk landbrød (2 stk)

 

1 kg økologisk hvedemel

1 kg sigtemel

150 g gær

6 tsk salt

12 dl kærnemælk

 

Mel og mælk skal have stuetemperatur! Rør gær, salt og mælk sammen. Bland ¾ af melet i og slå dejen til den er glat og smidig. Sæt den til hævning et lunt sted, til den er blevet 3 gange så stor – ca. 2 timer. Tag den ud på køkkenbordet og ælt resten af melet i – ælt længe og grundigt. Del dejen i 2, som hver slås flade, fold den ene halvdel over den anden, så brøddene ligner halvmåner. Læg dem på en bageplade og skær 4 skråsnit i hver. Efterhæver 15 minutter. Drys lidt mel over og bag ved 200 grader i 5 kvarter på nederste rille. Bag evt. en halv portion – det kommer der et kæmpebrød ud af!

 

Tusind tak for mange spændende opskrifter!

Køkkenskriveren er altid modtagelig for såvel opskrifter som andre gode mad-idéer!

Send mig en mail – se ovenfor!

 KØKKENSKRIVEREN for oktober 2010
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ………. Om mad og mere godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

 

Velkommen til Belgien og ikke mindst til det belgiske køkken og den belgiske madkultur!

Du vil meget hurtigt opdage, at i dette lille land står gastronomien og madglæden højt på dagsordenen! Jeg husker mit første besøg i supermarkedet ”Delhaize” i Ixelles i 1988, som var det i går. Aldrig havde jeg set så mange forskellige slags salater og grønsager, så mange forskellige slags kød og udskæringer og så mange slags smør! I Danmark var et halvt pund smør jo et halvt pund smør, basta! Det var og er stadig en sand fornøjelse at gå ud at handle. Belgierne går efter kvalitet, når de køber ind til de daglige måltider, og selvfølgelig er de prisbevidste, men seriøse forbrugerundersøgelser viser klart, at kvalitet går forud for pris!

En anden og meget charmerende mulighed for indkøb er de utallige markeder, som findes i Belgien. Hver bydel i Bruxelles har sit ugentlige marked, og hver eneste by og landsby sit. Grønsager og frugt, kød og fisk, blomster og planter, brød, tærter og kager, pølser og skinker, ost og andre mejeriprodukter bugner i de mange stader og vogne. Bemærk også de særlige vogne  med f.eks. italienske og spanske specialiteter. Måske møder du ”svampemartin”, som på årsbasis sælger over 35 forskellige slags paddehatte lige fra markchampignon til trøfler! Det er en ren fornøjelse, at spadsere rundt, indånde duftene og atmosfæren på markederne, og der er helt sikkert en lille café i nærheden, hvor en kop kaffe eller et koldt glas belgisk øl er med til at højne oplevelsen.

Meget glædeligt er det også at opleve, at mange små lokale butikker stadig er i live i Belgien og har det godt. En lokal slagter, bager eller købmandsbutik (alimentation générale) hører med til indkøbssortimentet – støt dem – de både pynter og gavner i det lokale miljø!

Er du til økologi? Fortvivl ikke – ALLE varer kan stort set fås økologiske - oftest betegnet BIO i Belgien. Økologiske varer er at finde i alle supermarkeder, i specialbutikker og sandelig også på markederne, hvor det f.eks. kan være ost og mælkeprodukter direkte fra bondegården.

Den store mangfoldighed af nationaliteter i Belgien gør, at du stort set altid kan finde den originale vare, hvad enten den er europæisk, amerikansk, asiatisk eller afrikansk – kig dig omkring – tag på opdagelse – snak med naboen – kort sagt oplev den store gastronomiske mangfoldighed. Det er bare skønt at være glad for mad i Belgien!

 

 

DET BELGISKE KØKKEN

 

I Belgien spiser man stort set alt fra østers til havsnegle, fra kålrabi til slikasparges, fra oksefilet over lammelever til komaver. Belgien har sit helt eget køkken, så det er en god ide at indkøbe en kogebog med belgiske opskrifter. Meget typisk for Belgien er f.eks. rosenkål og julesalat, og netop i denne efterårstid står muslinger med pommes frites (!) og mange slagt vildt med bl.a.selerimos højt på menuen.

Som en lille og særlig velkomst til jer nye, får I her nogle klassiske, belgiske opskrifter!!

Først en herlig og kraftig vinterret, naturligvis tilberedt med god belgisk øl:

 

Les carbonnades flamandes – til 4 personer

 

1 kg oksekød til ”carbonnades” (slagteren kender alt til det)

3 pænt store løg

50 g smør

1 tyk skive landbrød (uden kerner og skorpe)

Dijon-sennep

2-3 stilke frisk timian

1 laurbærblad

¼ liter øl (mørk – f.eks 1,5 % Piedboeuf) + ¼ l vand

Sukker

Salt og pebber

 

Skær kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i halve og derefter i tynde skiver. Smelt og brun smørret i en stegegryde og steg løgene indtil de er let gyldne. Tilsæt kødstykkerne og brun dem med løgene. Krydr med salt og pebber. Smør landbrødet med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæld øl og vand på og kom timiankvistene og laurbærblad i. Kog op, kom låg på gryden, og lad herlighederne koge ved meget svag varme i ca. 2 timer. Rør af og til og tilsæt mere øl om nødvendigt. Lige før servering tilsættes 2 stykker sukker. Hertil er pommes frittes det klassiske tilbehør. Jeg har min egen og mindre fede version:

 

Køkkenskriverens sunde pommes frites

 

1 kg bagekartofler

2 spsk olivenolie

salt og pebber

 

Vask kartoflerne grundigt og skær dem i store både 3-4 cm lange og 1-2 centimeter tykke. Kom bådene op i en skål, hæld olivenolien over, drys med salt og pebber, rør rundt så bådene er smurt ind i olivenolien og krydderierne. Hæld dem op i et ildfast fad eller i bradepanden dækket med bagepapir. De skal ligge i eet lag. Sættes i en forvarmet ovn 180 grader i ca. 30 minutter. Lad dem ikke blive for mørke og stik i dem for at sikre, at de er helt gennembagte. Samme metode kan bruges med andre rodfrugter – en blanding af forskellige er ikke nogen dårlig ide til karbonaderne. Læg eventuelt et par timiankviste og/eller en kvist rosmarin ovenpå. Det giver en herlig aroma.

 

En anden fortryllende ting er denne salat, som er en glimrende forret eller frokostret med et godt stykke brød til:

 

Frisée aux lardons – frisée salat med røget flæsk

 

1 frisée salat

150 g røget flæsk

1 spskf smør

100 g valnødder

2 spskf vineddike f.eks.rød balsamico

Salt og peber

 

Skyl salaten, tør den godt af og skær den i mindre stykke. Skær det røgede flæsk i terninger og steg det gyldent i smørret. Hak valnødderne groft, hæld dem i salaten sammen med flæsketerningerne og den tilhørende saft. Kog panden af med vineddiken, tilsæt salt og peber og hæld det over salaten tilsidst. Bland og server!! Er man til roquefort-ost, så er det lækkert med lidt småbidder drysset over.

 

 

 

 

 

 

 

Til allersidst endnu en herlig belgisk klassisker:

 

Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer)

6 julesalat

4 skiver kogt skinke

Til  saucen:

50 g mel

50 g smør

½ liter mælk

100 g revet gruyère ost

Salt og pebber

 

Fjern eventuelt de ydersteblade og skær bunden til ved at lægge et lille kegleformet snit ind i kalorius.Vask dem, men lad dem ikke ligge i vand, så bliver de endnu mere bitre Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld så resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke bliver for mørk, så bliver osten bitter.

 

Har du et godt tip, en lækker opskrift eller et godt råd?

Send mig en mail – se ovenfor – velbekomme og tak!

 KØKKENSKRIVEREN for juni 2010
4 personer

KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Når dette klubblad dumper ned i postkassen, så er sommeren over os. Nogle er på vej på ferie et eller andet sted hen, medens andre stadig kæmper med eksaminer, arbejde og andre mere eller mindre tyngende gøremål. Under alle omstændigheder er det tid til at komme i afslapnings- og ferie ”mode”.

Vi vil være på vej mod sommerhuset, hvor een af mange glæder er hen under aften at pakke en kurv med diverse lækkerier og daske ned til stranden, finde en plads i solen og nyde de lækre sager og den skønne udsigt. Kort sagt vi tar’ på skovtur eller som det også kaldes ”picnic” – eller på fransk pique-nique! Slår man op i en engelsk eller en fransk ordbog kan man læse, at det selvfølgelig er en udflugt, hvortil man medbringer en madkurv, men egentlig betyder det også, at alle deltagere medbringer noget spise- eller drikkeligt på udflugten – kort sagt det er også et sammenskudsgilde! Så kald naboer, venner og familie sammen til skovturs-sammenskudsgilde. Hvorfor ikke?

Der for er ”Køkkenskriveren” denne gang gået ad skovtursstien, og I får et par idéer til, hvad der kan puttes i kurven. Opskrifterne er til 4 personer.

 

Lad os starte med en kølig drik, hvor børnene også kan være med

 

Melon-drik

En mellemstor moden melon efter eget valg skæres i småstykker, kommes i blenderen sammen med saft af 2 citroner, sukker efter smag og frugtens naturlige sødme, og et par myntestilke. Blend det hele til en tyk grød og fortynd med vand/mineralvand efter ønske. Afkøles godt og hældes på en termokande.

Dertil lidt mundgodt som f.eks. små stykker af sommerens grøntsager: Gulerødder, blomkål, agurk og cherry-tomater, lidt chips og jeres egen yndlingsdip.

Så er forretten på plads!

 

Fortsæt med en skøn

 

Kold kartoffelsalat med kylling og tomatpesto

 

500 g kyllingefilet

1 kg små nye kartofler

1 rødløg

1 dåse artiskokhjerter

50 g rucola

 

 

 

 

Pesto:

1 dl soltørrede tomater

½ dl olivenolie

1 spsk ristede pinjekerner

1 spsk revet parmesan

 

Kog kyllingefileterne i ca. 15 minuter (pas på de ikke får for meget og bliver tørre), afkøl og skær dem i mindre stykker. Skrub kartoflerne, kog dem akkurat møre, afkøl og skær dem i mindre stykker. Snit løget og skær artiskokhjerterne i kvarter. Tilbered pestoen i blenderen. Bland alle ingredienserne med pesto og rucola og kom salaten i et kønt fad – og så ned i skovturskurven.

 

Herpå kunne et par lækre oste følge med disse herlige og nemme

 

Durumboller

 

25 g gær

3 dl lunkent vand

1 tsk havsalt

3 spsk olivenolie

300 g durummel

150-175 g hvedemel

 

Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt, olivenolie, durummel og til sidste hvedemel. Ælt til dejen er blød og smidig. Sæt den til hævning  tildækket på et lunt sted til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form 10-12 boller, lad dem efterhæve et kvarters tid og sæt dem midt i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

 

Desserten kunne være noget så enkelt som en skål med friske frugter og bær suppleret med en rigtig god kage eller tærte -  din yndlingsopskrift. Og så skal der selvfølgelig et par gode flasker kølig rosé eller hvidvin med til at skabe den rette stemning! Go’ fornøjelse.

 

KØKKENSKRIVEREN ØNSKER ALLE EN DEJLIG SOMMER!!

 

PS. Jeg takker for mange gode opskrifter, som jeg har fået som svar på mit opråb! Dem vil I få glæde af, når vi er tilbage efter sommerferien.

 KØKKENSKRIVEREN for maj 2010
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

KÆRLIGHEDSFRUGT! Hvor romantisk! Peru-æble, guld-æble eller akacie-æble. Ja, kært barn har mange navne! Barnet jeg her refererer til er såmænd den helt almindelige og dejlige TOMAT!  Ordet tomat stammer fra aztekisk, hvor det staves tomatl. Sæsonen for rigtig gode tomater begynder netop nu, så derfor må en tomat-lektion her i Køkkenskriveren være på sin plads.

Dens latinske navn er lycopersicum esculentum, oprindelsen er Sydamerika nærmere be-tegnet Peru. Den spanske conquistador Francisco Pizarro (ca. 1476-1541) bragte den hjem til sit fædreland i 1520’erne, og det var da meget interessant! Faktum er, at man anså den for giftig og altså ganske uspiselig, selv om den var køn! Først i det 18. århundrede fik man øjnene op for dens velsmag og mange muligheder. Spanierne vænnede sig til den, senere fandt den vej til Napoli, så kom turen til Norditalien, Sydfrankrig og Corsica. Først i 1790’erne nåede den helt til Paris. Og så må man jo sige, at den har gået sin sejersgang verden over lige siden. Fra omkring 1900 begyndte man at dyrke den i Danmark.

Vel kan tomater fås hele året, men det er i perioden fra maj til oktober, de er allerbedst.

Der findes idag hundredevis af tomatsorter, udviklet igennem tiderne. De dyrkes oftest i drivhuse, og de findes i mange farver og nuancer: Gule, grønne, sorte og ikke mindst røde – mon ikke kærligheden kommer ind i billedet her? Belgien og Holland er idag nogle af de mest tomat-dyrkende lande i verden

Tomater skal være faste, kødfulde, skinnende, uden rynker og med en umiskendelig duft af ja, tomat. Skindet kan være svært fordøjeligt for sarte maver, men det er jo nemt at fjerne. Et minut i kogende vand og vupti kan skindet tages af.

Næringsindhold: Tomater er rige på betacaroten (så blir’ vi solbrændte), 100 g tomat indeholder 20 kalorier, og så er den rig på A, B og C vitamin. Nogle kloge folk hævder at tomaten har sygdomsforebyggende evner, og at den er sund i alle sine former: Friske, konserverede eller tørrede, som juice, puré eller ketchup. Og anvendelsesmulighederne i mad-lavningen er nærmest uendelig. Kan man forestille sig et køkken uden tomater? Det kinesiske køkken er vist en af de meget få undtagelser.

Jeres kogebøger er fyldt med opskrifter på supper og saucer og meget andet. Så for min del bliver månedens opskrifter denne gang til en lille gastronomisk rejse med tomaten! Og vi starter i 

 

Danmark: Smørrebrøddets hjemland ikke sandt, så må jeg foreslå en god skive rugbrød med tomat, mayonaise og rå løg eller purløg. Eller f.eks. en ægge-tomat-mad toppet igen med mayo og purløg– ikke at kimse ad vel!

 

Belgien: ”Tomates aux crevettes” – tomater fyldt med de små grå rejer: 1 tomat pr person tømt for indhold, som fyldes op med 50 g rejer vendt i mayo tilsat persille, salt, peber og en spiseskefuld whisky! Server dem som forret, eller som man ser mange steder i Belgien, som hovedret med pommes frites!! Det kan da vist kun belgierne finde på!

 

Spanien: Her en en lille interessant ting, som jeg mødte i Alicante på hotellets morgenbuffet. Friskbagt brød smøres med et overskåret hvidløgsfed og stænkes med en rigtig god olivenolie. Hertil rå tomat-syltetøj, som gøres således: Fjern skindet, blend eller allerbedst mas tomaterne, som naturligvis er de skønne solmodne, i en morter, smag til med lidt krydderurter, friske eller tørrede efter smag, salt og peber. Smør tomat-syltetøjet på brøddet og smid eventuelt en skive jamon serrano (den berømte spanske tørrede skinke) ovenpå. Skønt til morgenmad, men også flot som tapas.

 

Italien: Ja, hvem kan forestille sig et italiensk måltid uden tomater. Tomater og mozzarella og basilicum – ikke sandt – det italienske flag på en tallerken. Tomater i pastasaucen, på pizzaen, på escaloppen, ja, bare over det hele. Ikke mindst på bruschetta’en. Rist eller grill et stykke godt landbrød, smør med et overskåret hvidløgfed, skær tomater med skind i små stykker, overhæld med olivenolie af bedste slags, salt, peber og basilikum revet i små stykker. Ikke skære, så falder bladene sammen! Lægges på det gode brød – hurtig, nem, smuk og sund forret til en sommeraften på terrassen.

 

Schweiz: Her får I lige en meget herlig og nem Pizza fra Tessin, den italiensktalende del af Schweiz. Skær 500 g tomater i skiver og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle et kvarters tid. Læg en mørdejsbund i en tærteform, smør bunden med et godt lag esdragon-sennep, læg herpå et lag emmentaler-ost ca. 150 g i skiver, og top med tomatskiverne. Drys med oregano, salt og peber og stænk med lidt olivenolie. Finthakkede sorte oliven kan også drysses på. Sættes midt i ovnen ved stærk varme ca. 240 grader i ca. 20 minutter. Det smager fantastisk med en god grøn salat til. Velegnet til natmad.

 

SEND ENDELIG  FLERE OPSKRIFTER – DET GLÆDER MIG,

OG IKKE MINDST ALLE JER TROFASTE LÆSERE AF KØKKENSKRIVEREN!

 Køkkenskriveren april 2010
4 personer

KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE     

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Det er definitivt på vej, det er lige om hjørnet, fuglene kvidrer (stæren ankom her til morgen!), en anelse lunhed i luften, vintergækkerne har fået selskab af gule og lilla krokus, knopperne begynder at svulme – jo det er ved at være der – FORÅRET! Og dermed også tid til nye oplevelser og opdagelser på alle måder. F.eks. en hyggelig udflugt ud i det belgiske landskab, som gemmer på så mange små og store overraskelser. Lad mig give et eksempel, som også strejfer det gastronomiske, og det passer jo som fod i hose i denne sammenhæng.

Det var ikke forår, men januar, min gemals fødselsdag, og vi ville opleve noget andet end det sædvanlige. Ved et lykketræf (Google nærmere bestemt) fandt vi frem til den lille landsby WATOU i Vestflanderen, 10 km fra Poperinge, 20 km fra Nordsøen og 5 km fra den (usynlige) grænse med Frankrig. Hurra for EU!

Det var virkelig en dejlig overraskelse. En charmerende ganske lille landsby med velholdte huse, stærkt præget af den årlige 3-måneders poesi- og kunstfestival hver sommer. Poesien er at læse hele året på mure og bygninger, og det lille hotel på byens Grote Markt har såmænd reference til et digt af den berømte nu afdøde belgiske forfatter Hugo Claus:

”Tussen Dag en Morgen” – mellem dag og morgen. Lyrisk ikke sandt. Ved siden af hotellet ligger en skøn restaurant/brasserie ’T Hommelhof, hvor man har specialiseret sig i retter med øl. Meget passende for der brygges også Watou-øl, og i omegnen dyrkes der selvfølgelig humle på flotte espalierer. Læs mere på www.watou.be.

Lidt om humle – fransk houblon – flamsk hop : Latinsk navn Humulus – flerårig klatreplante. Der dyrkes kun hunplanter, for det er de små hunblomster, som indeholder bitterstoffet lupulin, som giver den særlige smag til øllet. Humle dyrkes især i Bayern, Tjekkiet og ikke mindst i Belgien, hvor det er blevet benyttet til brygning siden Middelalderen. I folkemedicin blev humle anvendt til dæmpning af uro, mod blærelidelser og som seksuelt beroligende middel i puberteten!

Men vidste du, at man også kan spise humle? Nej vel, men det er faktisk en unik belgisk specialitet at sætte de små, friske humleskud til livs. De kan findes på markeder og i supermarkederne netop her om foråret i april/maj. Kendere siger, at disse små skud, jets de houblon, er ligeså delikate som friske asparges. Det må jo prøves og her kommer en opskrift:

 

Jets de houblon à la bière (4-6 personer)

1 kg humleskud

1 lille flaske øl (f.eks. trappiste blonde eller Duvel)

2,5 dl piskefløde

1 lille bundt persille

2- 3 skiver hvidt brød

150 g smør

Salt og pebber

 

Skyld humleskuddene, og blancher dem kort i kogende vand. Hæld vandet fra. Tilsæt øl og fløde og lad det simre i 15 minutter. Tag skuddene op, hold dem varme og kog væden ind til den tykner let. Krydr med salt og pebber. Hæld saucen over skuddene og drys med persille. Rist brødskiverne i smørret, skær dem i små trekanter. Anret stuvningen på et fad eller på portionstallerkener og suppler med brødcroutonerne. Server eventuelt et pocheret æg til – således gør du:

 

Pocheret æg

1 meget frisk æg pr. person

1 l vand

1 spsk eddike

½ spsk salt

 

Bring vand tilsat salt og eddike i kog – derefter skal vandet kun simre. Slå ægget ud i en kop. Hviden skal være en samlet klump omkring blommen – MEGET friske æg er en forudsætning for succesen. Lad ægget glide ned i vandet – kog kun 2 æg ad gangen. Koges i ca. 3 ½ minut. Tag ægget op med en hulske og læg det i koldt vand, så kogningen stopper. Puds eventuelle trevler af og server.

 

Noget om sigtemel!

I sidste nummer af bladet fik I opskriften på Græsk Brød, hvortil man skal bruge sigtemel. Fra Susan Soll i Etterbeek har jeg fået dette gode tip, jeg citerer:

”Iflg.Camilla Plums bog ”Et ordentligt brød” er sigtemel såmænd en blanding af sigtet rug og hvede, som regel i forholdet 1:2. Så hvis man ligger inde med rugmel og (fuldkorns-) , hvedemel, behøver man ikke kører helt til Scanshop i Waterloo”.

 

TUSIND TAK!

Til Susan og til flere andre, som allerede har reageret på mit opråb i sidste blad! Det får I alle glæde af i de kommende måneder. Men jeg modtager som altid meget gerne flere mails med jeres yndlingsopskrifter og gode råd! Velbekomme.

 KØKKENSKRIVEREN marts 2010
4 personer

KØKKENSKRIVEREN ........ om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

”Vil du i verden frem så brok .....” gik man rundt og sagde engang! Og jeg har egentlig lyst til at brokke mig, fordi jeg nu i 3-4 år har opfordret læserne af bladet og ”Køkkenskriveren” til at sende mig opskrifter og gode råd. Jeg har indtil for få dage siden kun fået 2 e-mails (skriver TO) med gode råd, men vist ikke nogen opskrifter. Over 3-4 år!! Det er for dårligt venner!!

Her forleden var vi sammen i kunstgruppen, og der fik de kniven sat for struben. Og det var åbentbart lige det, der skulle til, for jeg har allerede modtaget indtil flere herlige opskrifter, og et par stykker af dem vil jeg dele med jer i denne udgave.

Jeg blev også spurgt, hvilke opskrifter, jeg gerne ville have. Svaret er enkelt:

Alt har interesse!

Så send mig opskrifter på brød og grød, supper og saucer, grøntsager og frugt, kød og fjerkræ, fisk og skaldyr, kager og desserter.

Gode råd har vi også alle brug for! Har du ideer til, hvordan man kan gøre livet lettere, sundere og bedre i køkkenet, så kom med dem.

Skriv i kort og pæcis form – jeg skal nok passe det ind i teksten!

Jeg glæder mig allerede – for dette lille opråb kan I da ikke helt ignorere, vel!!

Slut med brok! Til gengæld TAK for de mange rosende kommentarer, som jeg har fået på ”Køkkenskriveren” undervejs. Det varmer.

Men over til dagens tekst. Denne gang bliver det til et ordentligt græsk brød og en meget elegant forret!!

 

* * * * * * * * * *

 

Anne Glinos har sendt mig denne skønne opskrift og skriver, at hun ofte bager en halv portion, og det kommer der et stort flot brød ud af:

 

GRÆSK LANDBRØD – 2 stk.

 

1 kg bio-hvedemel

1 kg sigtemel *

150 g gær

6 tsk salt

12 dl kærnemælk *

 

Mel og mælk skal have stuetemperatur. Rør gær, salt og mælk sammen. Bland ¾ af melet i og slå dejen til den er glat og smidig. Sæt den til hævning et lunt sted, til den er hævet til det 3-dobbelte – ca. 2 timer. Tag dejen ud på køkkenbordet og ælt resten af melet i – ælt længe og grundigt. Del dejen i 2, som hver slås flade, fold den ene halvdel over den anden, så brøddene ligner halvmåner. Læg brøddene på en bageplade, skær 4 skrå snit i hver. Efterhæver 15 min. Drys lidt mel over. Bages ved 200 grader i 5 hvarter på nederste rille.

* fransk: farine blutée – flamsk ? (dansk sigtemel kan fås hos Scanshop i Waterloo)

* fransk: lait battu/fermenté  (luxlait’s udgave er meget lig den danske kærnemælk) flamsk: Karnemelk.

 

* * * * * * * * * *

 

Ellis Hansen diverterer med denne elegante forret:

 

LAKS I NOILLY PRAT-SAUCE – 4 personer

 

8 skiver røget laks – ikke for tynde

4 store tsk lakserogn

1 stort rødløg

¼ l piskefløde

1 dl tør Noilly Prat (Vermouth)

1 spsk smør

1 knsp hønsebouillon-terning

1 knsp reven citronskal

1 tsk citronsaft

1 knsp peperoncini (stærk chili-peber)

1 knsp safran – pulver

Salt og peber

Frisk koriander el. bredbladet persille

 

Skær rødløget over på langs og skær det i tynde skiver. Svits dem i smør til de er bløde og tilsæt vermouth, citronsaft- og skal, bouillon, safran, peperoncini, lidt salt og til sidst fløden.

Sauces koges sammen i nogle få minutter, så safranens umiskendelige gule skær kommer frem, og peperonciniens smag kommer frem. Server på store tallerkener. Anret laksen og hæld saucen over, uden at den dækker helt. Drys med lakserogn, kværn hvid peber over, og pynt endelig med friske korianderblade eller persille ditto. Spis et godt brød til.

 

Velbekomme!! – og glem ikke at sende mig gode råd og retter!!

Min e-mail står ovenfor!!

 Køkkenskriveren for februar 2010
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Så kom vi i gang med det nye år 2010! Forhåbentlig et godt et – tallet ser i hvert fald godt ud på tryk. Men det er også et år hvor mad ikke kun handler om, at det skal være sundt og grønt og fedtfattigt, nej nu skal det minsandten også være politisk korrekt, hvad vi lægger i indkøbskurven – og ikke bare det – det skal også være klimavenligt og CO2 nedsættende. Puh! Det er faktisk efterhånden blevet lidt af en videnskab at være ansvarlig for familiens indkøb og madlavning. Turen til supermarkedet er krævende,  for der skal læses etiketter og findes ud af, hvad varen indeholder, hvor den kommer fra, hvornår den er pakket,  hvor længe den kan holde, og endelig om der er snydt på vægten, snydt med fedt- eller sukkerindholdet osv osv.  Det kræver tid, som de fleste ikke har for meget af, og med et par medfølgende utålmodige unger, halvtrætte af dagens aktiviteter i børnehave og skoler, kan det gå hen og blive lidt af et mareridt for enhver velmenende forælder!! Ak, ak – jeg har ikke hverken løsningen eller opskriften på den del af hverdagslivet, så det må I selv finde ud af. Derimod kan jeg give jer nogle gode tip og opskrifter, og det  vil ”Køkkenskriveren” så henholde sig til i de kommende måneder.

 

Lidt om bønner og linser .....

Vinteren er den absolutte årstid for disse meget sunde og nærende dimser, som mennesker har indtaget i årtusinder. De er meget rige på protein, jern og diverse mineraler, og så kan de indgå i et utal af tilberedninger.  De kan købes tørrede eller på dåse, og selv de mest konservative gastronomer mener, at bønner og linser på dåse let kan hamle op med de tørrede. Insisterer man på de tørrede så vid, at bønner uanset kulør skal ligge i blød i adskillige timer, før de koges, medens tørrede linser kan bruges direkte fra posen efter en grundig afskyldning. Er man vegetar er bønner og linser en meget væsentlig kilde til protein. Og vi andre kødædende kan spare på køernes CO2-udslip (ja, jeg mener prutter!) ved at spise disse vegetariske sager istedet for hakkebøffen og steak’en! Se her hvad de indeholder af gode sager:

Bønner pr. 100 g: Protein 6 g, kulhydrater 16 g, fedt 0, fibre 8 g, magnesium 50 mg, calcium 60 mg, jern 2 mg.

Linser pr. 100 g: Protein 7 g, kylhydrater 17 g, fedt 0, fibre 3 g, jern 2 g.

 

..... men livet skal jo ikke være så kedeligt, så her kommer en virkelig herlig opskrift på chili con carne med røde kidney-bønner. Denne opskrift er lidt mere raffineret end de fleste, synes jeg, og ideen med frisk korinander i retten og limesaft og crème fraiche på toppen gør den ekstra delikat! Det er rigtig god og uhøjtidelig gæstemad. God fornøjelse!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CHILI CON CARNE

(6-8 personer)

 

2 spsk olivenolie

2 hakkede løg

2 knuste fed hvidløg

1 kg magert hakket oksekød

2 glas rødvin

2 x 400 g dåser hakkede tomater

3 spsk tomatpuré

2 røde chili’er, tyndt skåret

(eller 3-4 spsk tørrede chili frø)

1 tsk stødt kommen

1 tsk stødt koriander

1 kanelstang

god gang Worcestershire sauce

1  oksebouillon-terning

Salt og peber

2 x 400 dåser røde kidney bønner uden væde

1 stort bundt frisk koriander hakket groft

limefrugter i både

crème fraiche (altså sur fløde!)

 

  1. Varm olien i en stor, tung gryde og sauter løg og hvidløg indtil de er bløde. Skru op for varmen og kom kødet i – steg det hurtigt til det er brunt og grynet. Hæld rødvinen på (tag et glas til dig selv!!) og lad det koge 2-3 minutter.
  2. Tilsæt dåsetomater, tomatpuré, frisk chili eller chili frø, stødt kommen, stødt koriander, kanelstangen og Worcestershire sauce samt bouillonterningen. Krydr med salt og peber. Lad det koge op og lad retten simre under låg i 50-60 minutter indtil den har tyknet lidt. Rør af og til. Tilsæt bønner og groft hakket koriander. Lad det koge videre i ca. 10 minutter. Smag til og server med limefrugter i både og crème fraiche i en skål.
  3. Nogen vil have ris eller kartofler til. Jeg synes at et godt stykke brød og en skål flot grøn salat rækker. Og så kan retten med fordel laves dagen før –  det smager den kun bedre af!!

 

PS! En vegetarisk variation er mulig med denne opskrift: Erstat kødet med 200 g champignon og 900 g blandede grøntsager f.eks. kartofler, gulerødder, auberginer, majroer eller selleri – alt skåret i grove stykker!

 

Gode tips og opskrifter modtages altid med glæde – send mig en mail!!

 KØKKENSKRIVEREN for December 2009
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ........... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

 

”Det er danskerne, som er de dårligste ambassadører for dansk mad”!! Udtaler køkkenchefen fra Danmarks nu verdensberømte restaurant NOMA i København og tilføjer, at det efter hans opfattelse, er en del af den famøse danske ”selvundervurdering”. Det  giver stof til eftertanke! René Redzepi, som han iøvrigt hedder, havde jeg fornøjelsen af at lytte til ved et foredrag på Dragsholm Slot i Odsherred. Fordomsfuld ankom jeg med mistanken om, at her skulle jeg nok møde en af disse uudholdelige ”køkkenkrukker”, men jeg blev hurtigt overbevist om det modsatte. Her var der ikke blot tale om en suveræn kok, men også om et menneske med begge ben på jorden og store ambitioner om at bevise, at dansk og nordisk mad hører til blandt verdens store køkkener. Der er så mange friske, spændende og varierede råvarer fra hav, mark og skov, og dertil en hær af fødevareproducenter, som kan deres kram, og som satser alt på kvalitet og friskhed.

Så meget desto mere pinligt og uforståeligt er det, at vi i Danmark oplever den ene kødskandale efter den anden. Gammelt kød, forkerte fedtprocenter, lammekød som indeholder svinekød, ny datomærkning for at forlænge salgbarheden etc. etc. Hvad i  alverden er meningen, må man spørge!!

Ministeren og politikerne, Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsen er alle oppe på mærkerne for at gøre noget ved denne skandale. Regler, love og kontroller skal naturligvis til, men det er selvfølgelig først og fremmest producenterne og ikke mindst deres forhandlere (og især supermarkederne) som har det store ansvar. Det siger sig selv, men alligevel mangler der en part, og det er efter min mening FORBRUGERNE SELV. Vi burde gå i protestdemonstrationer og eftertrykkeligt boykotte alle de berygtede supermarkeders køddiske. Hverken mere eller mindre. De kan komme, kan de, med alle deres elitære, glade eller sure ”smileys”, men de er jo ikke til at stole på, og derfor er der faktisk kun een part der kan virkelig kan gøre en forskel nemlig de danske forbrugere, som jeg til gengæld ikke vil give nogen ”elite smiley” til! De skal være meget bedre til at stille krav, STORE krav til  fødevareproducenter og supermarkeder, der naturligvis skal følge alle fastsatte regler og levere varer, som er af tip-top kvalitet. Hverken mere eller mindre. Vi vil ikke sætte hverken helbred eller pengepungen over styr pga gamle,dårlige for ikke at sige falske varer! Slut finale!!

Og når vi, forbrugerne, så får at vide, at kvalitetsvarerne faktisk findes i rigelige mængder hos os selv, så er der ikke længere nogen undskyldning. Gå ud og find dem, de er der!!

Også i Danmark!

Imens de leder i Danmark, kan vi jo så glæde os over at bo i et land, hvor det ikke er nogen kunst at finde høj-kvalitets-fødevarer. Hurra for Belgien og bon appetit!!

 

PS! Jeg erfarer netop, at mange forbrugere har boykottet supermarkedskæden ”Superbest” (alene navnet, ikke sandt!!), som har lidt et milliontab og tilmed har måttet sætte helsidesannoncer i de store dagblade for at sige UNDSKYLD!! Men vid, at alt kun er tilgivet, når kødet i disken beviseligt er tip-top!!

 

 

* * * * * * * * *

 

Efter denne svada hvad kan så være mere på sin plads end et par gode vegetariske opskrifter med intet mindre end friske rødbeder, som netop hører denne mørke årstid, og som med sin flotte farve nok kan lyse op på et veldækket bord. Elin Kærsol (tidligere Nonbo) er en af de gode ”gamle” Bruxellespiger, og hun har været venlig at sende mig denne skønne og særdeles sunde opskrift:

 

 

Rødbedetærte

 

Tærtebund:

 

75 g smør

200 g grahamsspelt

½ tsk stødt koriander

½-1 del vand

 

Fyld:

100 g løg i tern

250 g revne rå rødbeder

200 g fetaost i tern

1 dl crème fraiche (gerne mager)

1 æg

½ tsk tørret timian

½ tsk stødt koriander

Salt og pebber

 

Smørret smuldres i melet og det hele samles med vandet. Lad dejen hvile i køleskab. Rul den ud (prøv at gøre det mellem to stykker bagepapir), læg den i en tærteform (20 cm). Stik huller i dejen med en kniv, og bag tærtebunden ved 200 grader i 10-15 min. Læg evt. et stykke bagepapir i bunden og fyld op med tørrede bønner, så holder dejen formen.

Løg og rødbeder svitses i lidt olie til de er møre – det tager ca. 10-15 minutter. Resten blandes i og lægges på bunden. Bag tærten ved 180 grader i ½ time. Smager skønt med en grøn salat

 

Og endelig en anden rødbedeopskrift Rødbede-Tzaziki: Skift agurken ud med revne rødbeder, bland med græsk yogurt, masser af knust hvidløg og lidt knust kommen, salt og peber. Det smager himmelsk.

 

Køkkenskriveren ønsker alle en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår!!

og jeg modtager som altid gerne tips og herlige opskrifter fra jer!!

 Køkkenskriveren for Oktober 2009
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Med herlige sommerminder fra Veddinge Bakker, Samsø, Thy, Skagen og Anholt frisk i erindringen, skal jeg faktisk lige vænne mig til tanken om, at det nu er efterårets og vinterens gastronomiske glæder, som skal dominere dagsordenen, eller i hvert fald dominere indholdet i denne og kommende ”Køkkenskrivere”.  Tallerkenen har jo lige været fyldt op med friske jordbær, nye kartofler, sommerkål, friskfangede fjordrejer og jomfruhummer, for nu at nævne nogle af mine personlige favoritter. Ak ja, hvor blev sommeren af? Men når alt kommer til alt er de kommende måneder nu ikke at kimse af, heller ikke sådan rent madmæssigt. Når efterårsstormen raser og regnen styrter ned, er der intet så herligt som at samles om eftermiddagskaffen og middagsbordet. Derfor et par hyggeopskrifter, een på en fyldig grønsagstærte og een på en lækker kage.

 

SPINAT- OG CHAMPIGNONTÆRTE

 

Dej:

180 g hvedemel, 75 g smør, 1 tsk. Salt, 1 æg

(eller køb en færdiglavet fra supermarkedet)

 

Fyld:

2 porrer

250 g champignon

200 g frisk spinat

1 spsk olivenolie

2 tsk timian

3 æg

1,5 dl creme fraiche (mager)

2 tomater

50 g revet emmentaler ost

 

Hvis du selv tillaver tærtebunden, skal den forbages ca. 10 minutter ved 200 grader.

Til fyldet skærer du porrerne i ringe og champignon i skiver. Skyl spinaten grundigt. Svits porrer og champignon i olien tilsat timian i ca. 5 minutter.  Kom spinaten i og svits yderligere et par minutter. Smag til med salt og peber. Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte.

Pisk æg med creme fraiche og tilsæt den revne ost. Skær tomaterne i skiver. Fordel grønsagsfyldet på tærtebunden, læg tomatskiverne på og hæld til sidst æggemassen over.

Sæt tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Server med din yndlingssalat og  f.eks. parma- eller seranoskinke.

 

* * * * * * * * * *

Og så får I lige en af mine absolut yndlings-kage-opskrifter:

 

KOKOS-TOSCAKAGE

 

2 æg

300 g sukker

150 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1,5 dl mælk

75 g smeltet, afsvalet smør

 

Kokos-tosca:

50 g kokosmel

150 g sukker

3 spsk smør

3 spsk mælk

1 spsk hvedemel

 

Til kagen piskes æg og sukker skummende, bland mel og bagepulver og tilsæt melblandingen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afsvalede smør i til sidst. Kom dejen i en velsmurt og meldrysset springform og bag kagen på nederste rille i oven ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Bland alle ingredienserne til kokos-tosca’en i en tykbundet gryde og kog den hurtigt sammen. Bred toscamassen i et jævnt lag over kagen, når den er næsten færdigbagt, sæt kagen tilbage i ovnen i ca. 10 minutter, til den har fået en smuk gylden overflade.

 

* * * * * * * * * *

 

EFTERLYSNING!!

 

Send mig din yndlingsopskrift på fisk eller kød, salat, gryderet, tærte, kage eller brød – ja faktisk en hvilken som helst opskrift, som du kunne tænke dig at dele med os andre! Det ville glæde os alle! Se mail-adressen på ”Køkkenskriveren” ovenfor!

 KØKKENSKRIVEREN FOR JUNI 2009
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

”Det er sommer, det er sol, og det er søndag” sang familien ”Far til fire” for mange år siden, og det er alle tre dele idag. Solen, denne fantastiske og for jorden livsvigtige stjerne, skinner fra en skyfri himmel fra rummet i gennemsnitlig afstand til jorden på 150 millioner kilometer ned på min matrikel i Rixensart!

Jeg har lige været ude for at tage min daglige dosis D-vitamin: 20-30 minutter med bare arme og ben i selskab med en god bog. Og meget vigtigt helt uden nogen form for solcreme, ingen faktor 10, 20 eller 50! Det er nemlig ifølge pålidelig medicinsk kilde den allerbedste måde at få dette vigtige vitamin på, og man mener faktisk også, at een af årsagerne til, at så mange lider af mangel på D-vitamin skyldes en overdreven omgang med netop solcreme.

D-vitaminet eller solskinsvitaminet får de fleste af os faktisk for lidt af.  Så den daglige dosis solskin  (hvis ellers vejrguderne vil!) er vigtig, fordi vi ad den vej kan oplagre D-vitamin til den mørke tid. Men det har vist sig, at det faktisk ikke er tilstrækkeligt, og da D-vitaminer kun findes i begrænset omfang i kosten anbefaler sagkundskaben, at vi alle inklusive børn indtager et kosttilskud for at få behovet dækket.

D-vitaminer er specielt vigtige for kroppens optagelse og omsætning af kalk og dermed vital for knogler, muskler og tænder. Der er divergerende meninger om, hvor mange D-vitaminer vi skal bruge, for at kroppen fungerer optimalt, så jeg kommer ikke med nogen anbefalinger , men henviser istedet til disse to internetsider: www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm eller den lidt mindre videnskabelige www.altomkost.dk/Viden_om/Vitaminer_og_mineraler/D-vitamin.

Det er meget svært at få dækket sit D-vitamin behov via kosten alene , og kostundersøgelser viser således, at vi kun får dækket en mindre del af vores behov ad den vej. D-vitamin findes i større mængder i fede fisk, som f.eks. laks, sild, makrel eller sardiner, og i begrænset omfang i kød, ost og æg. I planteafdelingen er det kun visse svampe, som indeholder vitaminet, og endelig og ikke uvæsentlig

D-vitamin er fedtopløseligt og optages derfor bedst til et måltid, som ikke er for fedtfattigt! Så efter denne lettere videnskabelige svada får I et par spændende og fede opskrifter på D-vitaminrige retter fra det solrige Spanien!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra min tapas-bog

SPANSKE STEGTE SARDINER

 

12 sardiner

50 g krydret mel

 

Til marinaden:

2 tsk hakket persille

Ca. ½ dl citronsaft

½ tsk presset hvidløg

Salt og peber

4 spsk olivenolie

 

Skær hoved og hale af de friske og rensede sardiner, læg dem med skindsiden opad og pres dem flade (rygbenet kan fjernes med kærlig hånd, hvis man foretrækker det). Pisk marinaden sammen og læg fileterne deri i en halv times tid. Drys mel over og ryst dem for overskydende mel. Opvarm olien godt og steg sardinerne i 2-3 minutter på hver side til de er smukt gyldne. Kan serveres med en mayonaise tilsat hakket tomat, hakket grøn pebber, hakket løg og smagt til med salt og peber. For husk D-vitaminer optages bedst med fed mad!!

Server dem lune som del af et tapas-bord eller som en forret med godt brød!

 

* * * * * * *

Og vi bliver i det spanske med

 

ASTURISK* LAKS

 

4 laksefileter à ca. 200 g

Salt og peber

Mel til panering

2 spsk olivenolie

2 spsk smør

75 g serrano-skinke i tynde strimler

1 ¼ dl fiskebouillon

1 ¼ tør æblecider

 

Krydr laksestykkerne med salt og peber og vend dem i mel. Steg laksen i ca. 5 minutter på hver side i olie og smør ved jævn varme. Tag dem af panden og hold dem varme. Steg skinkestrimlerne i olie og kog panden af med fiskebouillon og cider og lad det koge lidt ind. Server laksen overøst med saucen, og som tilbehør nye kogte kartofler og stegte tomater. Drik cider eller en let hvidvin til.

* Asturien er en Spaniens nordvestlige provinser med hovedbyen Oviedo!

 

HERMED ØNSKES I EN SOL- OG D-VITAMINRIG SOMMER!!

 KØKKENSKRIVEREN for maj 2009
4 personer

KØKKENSKRIVEREN ........... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Selv om det er længe siden, det var påske, når I læser dette, så nævner jeg alligevel højtiden som blev tilbragt i sommerhuset i Veddinge Bakker. Det er nemlig her maj måneds ”Køkkenskriver” nedfældes, og når vi er i Danmark er det altid de gode danske retter og råvarer, som får lov at dominere. Og denne sidste påskeferie bød på både frikadeller med stuvet spidskål, flæskesteg, gode danske oste og danske frokostretter helt som det sig hør og bør. Vi har mange gårdbutikker her i omegnen, og dem frekventerer vi meget gerne, også selvom der skal køres lidt længere. På den måde får vi også set andre omgivelser end supermarkedernes monotone interiører og overfyldte parkeringspladser. Således kan indkøbsturen pludselig blive til en særlig oplevelse, og det er en hyggelig måde at fordrive noget af ferien på. I de kommende måneder vil udbuddet ved vejkanterne og i gårdbutikkerne bugne i Danmark, og det er bare herligt – husk at benytte jer af det!

 

BRUG AF MADRESTER skrev jeg lidt om i sidste nummer, for spild af mad er stort set unødvendigt. Og det passer fint med, at jeg har en rest flæskesteg og nogle kogte kartofler i køleskabet, som i aften forvandles til den gode klassiske biksemad, inden hjemrejsen mod Belgien starter imorgen.

 

BIKSEMAD

 

2-3 løg skåret i halve skiver

500-750 g kogte kartofler

300-500 g kold stegt eller kogt flæske-, lamme eller oksekød

ca. 60 g smør

salt og friskkværnet peber

 

Tilbehør: 1 spejlæg pr. næse, rødbeder, engelsk sovs m.m.

 

Skær kartofler og kød i små terninger ca. 1x1 cm. Brun 1/3 af smørret og svits først kødet til det er brunt. Tag det op, tilsæt endnu 1/3 smør og svits kartoflerne ved kraftig varme til de er gyldne og sprøde. Tag dem op. Læg resten af smørret på panden, svits løgene til de er gyldne og klare, og bland så kød og kartofler i. Svits det hele sammen og smag til med salt og peber.  Server med et spejlæg ovenpå og diverse tilbehør, som man nu lyster.

PS! Har du en rest spege-, rulle-, medisterpølse eller lignende, så tag det med. Let svitset æble i terninger siges også at være godt!

 

KØDRESTER kan naturligvis bruges på anden vis. F.eks. kan det hakkes eller blendes og bruges i en tomatsovs til pasta, det kan anvendes skåret i terninger i en fyldig salat, og endelig er det en god ide at opvarme tynde skiver af stegen i den saucerest man måske også har. Og så er der dem, der bare synes, at koldt kød er godt på et stykke rugbrød med surt!

 

KARTOFFELRESTER kan anvendes til kartoffelsalat, brasede kartofler, til fyld i en spansk tortilla eller i en italiensk fritata, eller på godt dansk i en æggekage. Og når først de nye og lækre dukker op, er der jo intet så godt som en kartoffelmad med purløg eller rå løg og måske en enkelt klat mayonaise!!

 

VELBEKOMME!!

 

Kommentarer og opskrifter er altid mere end velkomne- send mig en mail - se ovenfor!

 Køkkenskriveren for april 2009
8 personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Forleden kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg havde i Sydafrika for en del år siden. Vi, en flok glade danskere, var på vej til lufthavnen i Johannesburg efter 2-3 fantastiske uger i dette vidunderlige og modsætningsfyldte land. Hotellet havde givet os en pic-nic med, som vi indtog på en flot rasteplads under blomstrende jacaranda-træer. Vi var 14, og der var mad til mindst 20 personer. Vi spiste så meget, vi orkede, og så meldte spørgsmålet sig, hvad gør vi med resterne? Vi kunne jo ikke tage det med i flyet mod Europa. Der var ikke en sjæl i nærheden umiddelbart, og vi havde det mildest talt dårligt med at smide hele molevitten i de opsatte affalskurve. Heldigvis dukkede et par lokale sydafrikanere op, og vores problem var løst. De var mere end lykkelige for den delikate mad, og vi velnærede danskere lettede over at kunne glæde mennesker, hvis liv var betydeligt mere beskedent for ikke at sige fattigt. Det var en mental lektion, vi fik der, og den kom  tilbage i erindringen, da jeg læste om en ny kampagne i Danmark: STOP SPILD AF MAD!

Vidste du, at der alene i Danmark hvert år smides over 300.000 tons mad direkte i skraldespanden!! 63 kg pr. dansker! Det er rystende for ikke at sige uanstændigt. Gå ind på  hjemmesiden stopspildafmad.dk, og læs om baggrunden, hensigten, få gode råd til indkøb, opbevaring og meget mere. Ambitionsniveauet er af gode grunde højt.

Dette kan Køkkenskriveren selvsagt ikke sidde overhørig, og derfor vil der i de kommende udgaver være nogle gode råd til, hvordan rester af dagens måltider kan bruges fornuftigt og godt. Men først skal I lige have en opskrift på ”Bobotie” den sydafrikanske nationalret, som kan være et glimrende alternativ til lasagne eller moussaka – altså mad i fad.

 

Bobotie (8 personer)

 

1 kg hakket lamme- eller oksekød eller halvt af hver

smør og olie

2 hakkede løg

2 fed knust hvidløg

1 spsk karry

1 tsk gurkemeje

2 skiver brød  - smuldret

½ dl mælk

Saft og reven skræl af en halv citron

1 æg

1 tsk salt og pebber fra kværnen

100 g tørrede og hakkede abrikoser

1 æble skrællet og hakket (Granny Smith el.lign.)

1 dl rosiner

50 g skivede mandler ristet på panden

6 laurbærblade

 

”TOPPING” til Bobotie : 2,5 dl mælk, 2 æg og salt

 

 

Sæt ovnen på 160 grader.  Kom smør og olie på en stor pande og svits løg og hvidløg til de er gennemsigtige. Tilsæt karry og gurkemeje og svits det let med. Tag panden af varmen og bland kødet i sammen med alle de øvrige ingredienser undtagen laurbærblade. Hæld kødblandingen i et smurt ildfast fad  (farsen skal stå 3-4 cm op i fadet) og glat overfladen ud. Fordel laurbærbladene i kødblandingen. Dæk fadet med folie og bag retten i ovnen i 1 time og 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen og hæv temperaturen til 200 grader. Bland ingredienserne til ”topping’en” (jeg har ikke fundet et godt dansk ord for det!), hæld det over kødet og sæt fadet i ovnen utildækket i ca. 15 minutter indtil retten er let brun på overfladen. Server med ris, en god chutney og en grøn salat.

 

* * * * * * * * * *

 

GØR BRUG AF MADRESTERNE!

 

Noget af det man oftest står tilbage med er gammelt brød, og det kan man naturligvis give til fuglene, men man kan også finde på noget andet. Hermed et par idéer.

 

BRØDCROUTONER   til suppen eller salaten. Skær brødet i små firkanter (1x1 cm) og rist dem i rigeligt god olivenolie på en pande til de er kønne og gyldne. Du kan tilsætte lidt tørret basilikum eller oregano. Det er ikke nødvendigt for croutonerne smager godt i sig selv.

 

BRUSCHETTA er en anden herlig måde at bruge det gamle brød på. Her får I min lette version. Skær brød i skiver og rist det på brødristeren. Mens det er varmt gnides det med et halveret hvidløgsfed. Hak friske og velsmagende tomater, tilsæt olivenolie, salt, peber og basilikumblade revet i småstykker. Rør godt rundt og læg tomatblandingen på det hvidløgssmurte brød og server – som en lille forret eller frokostret. En himmerigs mundfuld. Man kan også lægge et stykke mozzarella-ost på og sætte bruschettaerne under grillen i få minutter til osten er smeltet.

 

Har du forslag til ”GØR BRUG AF MADRESTERNE”!

Så send mig en mail  - se adressen ovenfor!

 KØKKENSKRIVEREN - nu også på engelsk
4 personer

Liselotte har nu også lavet en særlig udgave af sin KØKKENSKRIVER på engelsk. Anderledes end den danske - men med samme formål. At udbrede glæden ved dejlige spiser vidt og bredt. Måske har I lyst til at sende den til jeres ikke-dansk-talende venner :)

I kan se den på min engelsk hjemmeside her:

http://www.simplesite.com/kimbrer/5741892

Den engelske tekst er her:

KØKKENSKRIVEREN ..... something about food

 

For a few years now I have been writing about food and given recipes  in a Danish club magazine in Belgium, and my column is called ”KØKKENSKRIVEREN”. It’s a strange Danish word which cannot even be found in a Danish dictionary. Yet it exists. It’s a combination of the Danish words for a kitchen and a scribe, and as such it is, I think, quite properly used in this connection.

Anyway, Niels has for a long time been asking for an English translation, and as he does not take no for an answer – here we go.

I think food should be easy to prepare. Spending hours in the kitchen does not necessarily mean better food. I like simple ingredients, which you can find in your local shop or supermarket, and I like old fashioned food, though I am always tempted to try out new combinations and new twists. So here for the very first time in English a few “greatest hits” which  all serve 4 persons.

 

So why not start with one of the most common of common foods the good old potato, which the Spanish conquistador Francisco Pizarro kindly brought to Europe in 1534.

 

ROASTED POTATOES WITH PARSLEY AND GARLIC

 

1 kg small firm potatoes

1 bunch of broad leaf parsley

2-4 cloves of garlic

Olive- or rape oil *

Salt and pepper

 

Wash the potatoes, do not peel them. Cut them in half lengthwise and roast them until slightly brown in a pan with a little oil, salt and pepper. Chop the parsley and the garlic and mix with the potatoes. Give it a good stir and put the potatoes in one layer in an ovenproof dish. Cook in the oven at 200 degrees centigrade for 20-30 minutes and stir every once in a while. What a smell! This is great with any piece of roasted meat, and particularly with lamb.

* rape oil is very nice and healthy, easy to get in Denmark and in Belgium. It is good for frying and also very nice in your salad dressing. Is has a mild and nutty flavour.

 

 * * * * *

 

Another favourite of ours is “Stoemp” an original Belgian recipe, a real winter dish which you could also call “mash with a twist”. It goes like this:

 

STOEMP AUX CAROTTES

 

6-10 carrots

3 onions                                                                        

4 big potatoes

1 tablespoon of butter

20-30 ml of milk

Salt and pepper

Peal carrots, potatoes and onions, cut into lumps and cook them in unsalted water until they are very soft. Mash it all and add the butter, the milk, salt and pepper. Serve with a good sprinkle of parsley, some really nice roasted sausages and a nice strong mustard.

Variations: Instead of carrots you can use other roots like turnips, parsnips or celery. It could also be Brussels sprouts, spinach or leaks. If you use leaks then leave out the onions.

 

Finally a very easy snack, which has become very popular in our house with the aperitif.

 

ROASTED PUMPKIN SEEDS

 

200 g of pumpkin seeds

1 table spoon of good soy sauce or teriyaki

 

Roast the pumpkin seeds in a non stick dry frying pan at a fairly strong heat. Stir constantly and when they start to “pop” and turn golden they are done. Take off the heat and mix well with the soy or the teriyaki. The whole process will take 6-7 minutes. Leave to cool and enjoy with your favourite drink! Cheers and skål!

 

So for now KØKKENSKRIVEREN will come to an end. If you like it, I might give you more great, easy and delicate suggestions.

 

BON APPETIT!

 

Liselotte Thøgersen


 

 KØKKENSKRIVEREN FOR FEBRUAR 2009
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Jeg har snesevis af kogebøger stående købt alverdens steder og modtaget som gaver, altid med stor glæde. De er ret hyggelige at bladre igennem og læse i, men efterhånden bruges de mere som inspiration end som egentlige opskrifter, som følges punkt for punkt. Øvelse gør mester, siger man, og måske er det 40-45 års øvelse, der gør at jeg (omsider!) løsriver mig fra opskrifternes bundne opgaver. Alligevel kan jeg ikke undvære dem, netop til inspiration og til genopfriskning af mængder, ingredienser og disses kombinationer, nye idéer kort sagt. Og til inspiration for ”Køkkenskriveren” er de uundværlige. Her kommer et par efterhånden uundværlige lette opskrifter og en enkelt nyfunden, som jeg lyst til at dele med jer.

 

Først en lækker og rigtig sund müssli – vi indtager den hver morgen med yogurt – portionen rækker til 2 personer en uges tid. Den er hurtig og nem – det gør den ikke ringere:

 

HERLIG MÜSSLI

 

150 g havre- eller speltgryn *

50 g solsikkekerner

50 g hørfrø

50 g honning *

 

Hav en non-stick pande klar, smelt honningen (jeg bruger en vidunderlig citron-honning – men en hvilken som helst kan bruges) og kom gryn og kærner på panden ved god varme. Rør, rør, rør til alt er gyldent – det tager en 5-7 minutter. Bred herligheden ud på et stykke bagepapir, og lad det køle af. Hæld op i en beholder – og vupti den sunde morgenmad er klar. Det er rigtig sundt guf.

* begge dele fås i min gode sundhedsbutik ”Autre chose” i Rixensart.

 

Med lidt madæbler tilovers gik jeg igang med at lede efter alternative æbleopskrifter og fandt frem til dette herlige brød. Æblet tilfører lidt sødme, men gør også holdbarheden bedre. Så prøv det:

 

ÆBLEBRØD

 

2 æbler (200 g)

3 dl vand

50 g gær *

½ dl olivenolie

2 tsk salt

ca. 700 g mel

et æg til pensling - evt. smør til formen

 

 

Skyl æblerne, tør dem og riv dem groft. De behøver ikke at blive skrællet. Opvarm vandet til knapt håndvarmt (ca. 35 grader) og opløs gæren heri. Tilføj revet æble, olie og salt. Tilsæt derefter melet lidt efter lidt og ælt dejen glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse ca. 45 minutter. Ælt dejen kort igennem og læg den i en 2-liters form (evt. smurt med smør – jeg bruger en non-stick rugbrødsform, som ikke behøver smør), og lad den hæve endnu 45 minutter. Sæt ovnen på 200 grader. Rids brødet, pensl med det sammenpiskede æg. Bages på nederste rille i ca. 50 minutter. Lad det svale lidt i formen, tag det ud og afkøl det utildækket på bageristen.

* min erfaring er, at en mindre mængde gær i de fleste opskrifter ikke er nogen katastrofe. Jeg har tit stået med en halv pakke (20-25 g) og har alligevel fulgt opskriften. Dejen skal simpelhen blot hæve længere tid.

 

Endelig en nem forret som alle hvidløgselskere vil nyde:

 

REJER I HVIDLØG OG CHILI *

 

Beregn 8-10 stk mellemstore kogte rejer pr. person

2-3 spsk olivenolie pr. person

hvidløg i rigelig mængde

tørrede chili-flager (hel pili-pili)

hakket persille

 

Opvarm olivenolien langsomt i en gryde sammen med fintskårne hvidløgsfed og de tørrede chiliflager. Det må under ingen omstændigheder stege, så hold øje med sagerne. Når det begynder at syde omkring hvidløg og chili tages gryden fra varmen, og så skal olien bare stå og trække smag – gerne i flere timer. Hæld olien gennem en sigte, kom den tilbage i gryden sammen med de pillede rejer. Varm det op til lidt mere end lunkent – rejerne må ikke stege, så bliver de seje. Server i små skåle med et godt drys persille og brød til at suge den lækre olie op med. Det er nemt og det er godt.

* dette er en af de opskrifter hvor det er svært at angive eksakte mængder. Nogen vil have mere olie, andre mindre hvidløg og chilien kan sagtens undværes. Smag og forsøg dig frem.

 

Bon appétit!

 

Som altid modtager jeg gerne gode idéer og herlige opskrifter – så send mig en mail!!

 Køkkenskriveren for Januar 2009
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og meget mere

(opskrifterne er til 4 personer, hvis intet andet er angivet)

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@gmail.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Så kom vi endnu engang igennem festlighederne, og vi kan med frisk mod og oprejst pande tage imod udfordringerne i det nye år 2009. Vinteren er stadig over os, lyset er endnu sparsomt, men heldigvis er der ingen undskyldning for ikke at skabe lidt hygge indendøre. Og hvad er bedre end at tage plads ved et veldækket bord sammen med familien og vennerne. Og selv om man er ungkarl eller bare lejlighedsvis alene, er der minsandten  ingen grund til at spare på hyggen! Et par stearinlys og en lille blomst kan gøre hele forskellen. Og selvfølgelig kan man bruge radioen eller tv’et som selskab i mangel af bedre. Der er jo ingen der ser det, vel?

Mens vi venter på alt det nye og friske fra marker, buske og træer må vi nøjes med at kaste os over vintersagerne, og de er faktisk slet ikke kedelige. Så her kommer en herlig hverdagsret med hvidkål. Et par gode venner, som jeg besøgte i november i København er, ligesom jeg selv, store tilhængere af god gammeldags mad, og de serverede denne herlige ret:

 

Farmors fars i fad med hvidkål og bacon

 

Tilbered en rigtig god frikadellefars af ca. 750 g kalve- og svinekød

½  fintsnittet hvidkålshoved

200 g fed bacon i tern

 

Afsmelt bacon i en varm gryde eller pande – tilsæt evt. lidt olie hvis der ikke er tilstrækkeligt fedt. Kom den snittede hvidkål i, rør godt og grundigt så bacon og kål blandes og svitses godt. Tilsæt ½ l vand - så kålen ikke brænder på. Lad kålen falde godt sammen – det tager vel 10-15 minutter. Glem ikke at vende og dreje undervejs.  Hæld evt. overskydende vand fra. Smør et ovnfast fad – f.eks et rundt på ca. 20 cm i diameter med høj kant. Kom halvdelen af frikadellefarsen i – så al hvidkålen med bacon – og til sidst resten af farsen. Sæt fadet midt iovnen ved 180 grader og giv det en times tid. Server med en robust salat af f. eks. rå julesalat og kogte rødbeder med en sennepsdressing - drys med karse.

 

Og nu vi taler om salater, så kommer her en herlig én af slagsen – en rigtig god forret forresten:

Spinatsalat med skalotteløg og gedeostecreme

 

250 g fine spinatblade

200 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 spsk honning

200 g cherrytomater

 

 

Til cremen:

80 g blød gedeost

1,5 dl creme fraiche (mager udgave)

Ca. 2 tsk mælk

Salt og pebber

 

 

 

Pil skalotteløgene, bevar rodskiven, og skær evt. større løg i mindre stykker. Steg dem i olie til de er brune og mørke. Tilsæt honning og steg under omrøring ca. 1 minut. Afkøl løgene.

Nip og skyl spinaten (her i landet slipper man for det sjaskeri – spinaten kan købes frisk og afvasket). Halver tomaterne. Til cremen røres osten med creme fraiche lidt ad gangen. Tilsæt mælk, hvis cremen er for tyk – den skal kunne flyde ud over salaten. Smag til med salt og pebber. Anret portionsvis eller på et fad: først spinat, så cremen og tilsidst tomater og skalotteløg. Overflødigt at sige måske – men spis et godt stykke brød til. (opskriften stammer fra ”Suveræne salater og brillante buffeter” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz – en fremragende bog, som jeg tidligere varmt har anbefalet).

 

Endelig en lille hygge-snack – verdens nemmeste og slet ikke usund:

 

Ristede græskarkerner med soya

 

200 g græskarkerner *

1 spsk god soyasauce eller teriyaki

 

Rist kernerne ved god varme under konstant omrøing på en tør pande. Når de begynder at ”poppe” og blive gyldne er de klar. Det tager ca. 5 til 6 minutter. Tag panden af varmen og tilsæt soyasauce eller teriyaki. Rør godt rundt, hæld kernerne i en skål og lad dem køle af. Jeg har serveret dem til en velkomstdrink masser af gange – hver gang stor succes!

 

* jeg køber økologiske græskarkerner i en herlig butik (udelukkende økologiske varer) i Rixensart: ”Autre chose”, Avenue  John  F. Kennedy 1. Den ligger i det meget lidt charmerende Kennedy-center lige overfor GB – bag ved Q8 tanken. Den er virkelig et besøg værd. De har alt fra frisk brød, ost, frugt og grønt til konserves, korn- og melsorter, kosmetik, teer, naturmedicin og meget mere.

 

Gode ideer og opskrifter bliver altid modtaget med glæde !

Send mig en mail – se ovenfor!

 KØKKENSKRIVEREN FOR MAJ 2008
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

På søndag rejser jeg til Italien, nærmere betegnet Toscana og Umbrien, to vidunderlige områder, som, ud over alt det kunstneriske og historiske, byder på lækkerier en masse for os med hang til god mad. Det inspirerer mig til at videregive et par gode opskrifter, som er typiske for det italienske køkken. Må jeg i den forbindelse anbefale jer Elisabeth David’s bog ”Italiensk køkken” fra 1950!! Stadig fuldt gyldig og inspirerende. Den kan være lidt svær at få fat på i dansk udgave; jeg fandt den antikvarisk for år tilbage, men en engelsk skulle være mulig at opdrive. Jeg har en Penguin udgave fra 1987, Italian Food, som jeg fandt i en boghandel i Covent Garden i London. Den er herlig læsning, fyldt med helt originale opskrifter, gode forklaringer og små anekdoter. Men nu til det virkelig vigtige, og allerførst en ultra-nem forret:

 

Carpaccio di Bresaola

 

8-10 skiver papirtynde skiver af bresaola* pr person

olivenolie

parmesan-flager

basilikum

friskkværnet peber

 

* Bresaola er meget magert lufttørret oksekød – en specialitet fra Lombardiet. Du kan få den i supermarkederne, men allerbedst fås den i talienske specialbutikker. Anret de fine skiver i et lag på en tallerken, pensl godt med olivenolie, strø parmesanflagerne over, riv basilikumbladene i småstykker, drys dem på og kværn en god gang peber over. Server med godt brød – et voila!

 

* * * * * * * * * *

 

Risotto ai funghi (Svamperisotto)

 

300 g svampe – blanding af champignon og tørrede karljohan

75 g smør

1 stort løg i tynde skiver

400 g risotto-ris (af typen carnaroli eller arborio)

ca. 1,5 liter hønsebouillon

1 dl tør hvidvin

50-75 g parmesan

Salt og peber

 

Det kræver en kærlig hånd og lidt tid, men det hele er umagen værd, og gør man alle ingredienser klar før tilberedningen er det en hyggelig ret at lave. Tag et glad vin til og gå i gang.

Læg de tørrede svampe i varmt vand i en skål, lad dem bløde op i ca. 15-20 minutter. Tør dem godt af og gem vandet, det kan bruges som væde til retten.

Rens de friske svampe godt og skær dem i tynde skiver, skær løget i tynde skiver, tilbered hønsebouillon, hav den tørre hvidvin parat og riv parmesanen. Således forberedt kan til-beredningen begynde:

 

Smelt halvdelen af smørret i en tykbundet gryde og svits svampe og løg til de er bløde – ikke brune. Krydr med salt og peber.  Rør risene i og vend dem godt i fedtstoffet til de skinner. Så hældes væden i lidt ad gangen: Start med vinen og lad risene absorbere den helt. Tilsæt svampevand og bouillon lidt ad gangen og rør rundt og gentag denne proces, hver gang væden er næsten absorberet. Det vil tage ca. 15-20 minutter. Risene skal være al dente og konsistensen cremet og fugtig. Tag gryden fra varmen og rør parmesanosten i. Risottoen må endelig ikke blive til en tung klump. Drys måske med lidt persille, og server den straks. Det er en skøn og smagfuld ret. Lad en rigtig lækker grøn salat følge efter.

Det er italiensk så det vil noget!!

 

* * * * * * * * * *

KØKKENSKRIVEREN HOLDER FERIE  og vil være tilbage til efteråret med nye opskrifter og små kommentarer! Men I er alle velkomne til at bidrage med jeres helt egen yndlingsopskrift i mellemtiden og også meget gerne, når Køkkenskriveren er tilbage!! Se adressen ovenfor eller send den direkte til Gitte,  bladets redaktør,  på adressen:

gitteskovlarsen@skynet.be

 

I ønskes alle en herlig og solrig sommer!!

 Køkkenskriveren for april 2008
Mange personer

KØkKENSKRIVEREN – OM MAD MED MERE

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Mens vi venter på forårets nye grøntsager og frugter, kunne man passende kaste sig over det som man på engelsk kalder ”Comfort Food” baseret på de forhåndenværende søm, som man siger. På en sådan halvvåd og lettere grålig søndag kan en gang boller i ovnen og forventningen om den fælles søndagsmiddag lette sløret. Og om ikke, mens jeg skriver dette, bryder solen frem!! Så ikke mere snak, men direkte til ”hyggemaden” og de gode boller:

 

Køkkenskriverens søndags-boller (12-14 stk)

 

25 g gær

3 dl lunkent vand

1 tsk havsalt

3 spsk olivenolie

300 g speltmel (speltbloem/farine d’épautre)

250-300 g hvedemel *

½ dl græskarkerner + ½ dl solsikkekerner

 

Start med at riste kernerne på en varm og tør pande, rør godt, og når de begynder at blive gyldne tages de af panden til afkøling. Det tager 3-5 minutter.

Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt, olivenolie, speltmel og de afkølede kerner. Rør det godt sammen – meget gerne i røremaskinen, det er meget nemmere.

*Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og vær opmærksom på, at det er meget forskelligt, hvor meget mel dejen kan opsluge. Måske skal du bruge lidt mere, måske lidt mindre. Det afgørende er, at når dejen slipper dejkrogene, er den klar til en gang æltning på bordet. Smør en skål let med lidt olie, læg dejen i, og lad den hæve tildækket en times tid. Slå dejen ned og sæt bollerne på en plade med bagepapir. Drys bollerne med lidt mel og tænd ovnen på 200 grader. Bag bollerne midt i ovnen i 15-20 minutter.

 

* * * * * * * * * * *

 

Min bedre halvdel er så småt begyndt at interessere sig for at lave mad, og hvad er bedre end at tilberede noget fra de gode gamle dage, i dette tilfælde en ret fra studentertiden indtaget på det nu hedengangne ”Viking Bøfhus” i Århus i 60’erne og 70’erne. Man kunne spise så meget man ville for 9 kroner og 65 ører!!  Den originale opskrift blev opsporet via gamle venner, og her får I den:

 

 

 

 

 

 

 

Vikingbøf

 

1 kg svinemørbrad

Olie og smør

1 spsk karry med top

2 spsk paprika

2 fed hvidløg

1 stort hakket løg

Lidt tomatketchup

40 g tomatpuré

1,5 dl vand

2-3 dl kaffefløde

2 -3 dl piskefløde

 

Befri kødet for sener og skær det i små skiver. Brun dem let i olie og smør og tag kødet op af gryden. Tilsæt lidt ekstra smør og svits karryen til det ryger. Kødet lægges tilbage i gryden, og der tilsættes paprika, hakket løg, presset hvidløg, tomatketchup, tomatpuré og vand. Spæd med kaffefløden og lad retten småsnurre til kødet er mørt – ca ½ time. Tilsæt piskefløden og smag godt til med salt og pebber. Server med lækre pommes frites, ovnstegte eller ovnbagte kartofler. Flotte ristede champignon og grønne bønner klæder bestemt også retten, som sagtens kan laves dagen før – det bliver den ikke ringere af!

 

* * * * * * * * * *

 

Og nu vi er ved vore heroiske forfædre, så får I også lige min mands helt egen

 

Kimbriske salat-dressing *

 

1,5 dl piskefløde

0,4 dl æble-eddike

1,5 spsk fin dijonsennep

2-3 fed knust hvidløg

1 spsk honning

1 tsk merian eller oregano

Fint salt

 

Bland alle herlighederne godt – her er til flere omgange. Men brug ikke peber, det fandtes ikke på kimbrernes tid!

 

*) Udviklet efter kimbriske idéer og råd fra museumsinspektør Anne Mette Gielsager fra Museet Fyrkat i Hobro. Og hvis I vil læse mere om kimbrerne (og meget andet) så gå ind på min mands hjemmeside www.123hjemmeside.dk/kimbrer/5642147.

 

BRØDOPSKRIFTER EFTERLYSES!!

Har du en rigtig spændende opskrift  – så send den til mig – se ovenfor!

 Køkkenskriveren for marts 2008
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ........ om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Det er marts, dermed forår og meget snart påske. Ordet påske kommer fra det hebraiske Pesach, som betyder skånende forbigang. Pesach, den jødiske påske, fejres til minde om jødernes udgang fra Ægypten. Pesach kaldes også Massoth-festen eller ”de usyrede brøds fest”.  Ethvert rettroende jødisk hjem er fuldstændig støvsuget for syret (gæret) brød, alle krummer i hvert eneste hjørne er fjernet. Det særlige Pesach- porcelæn tages frem fra gemmerne, for nu skal der festes i en hel uge. Jeg har selv deltaget i både forberedelser og fejring af Pesach hos min jødiske au-pairfamilie i Génève, og det var ganske uforglemmeligt. Fyldt med alvor og megen morskab.

 

”Første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn” er påskesøndag i de protestantiske og katolske kirkers kalender. Den ortodokse kirkes (græsk/russisk) påske falder som regel senere, i år godt og vel en måned efter vor påske. Hvor julen er vores traditionelt største fest, er påsken i den ortodokse kirke den absolut største.

 

Til enhver religiøs fejring knytter sig særlige retter og ikke mindst særligt festlige retter. Det gælder også påsken, hvor især lammekød og æg er i centrum. Skidne æg, smilende æg i sennepssovs, var tidligere en fast ingrediens på påskebordet i Danmrk, og det er faktisk en herlig forret. Jeg har serveret den i en moderniseret udgave som følger:

 

Skidne æg

Beregn et smilende æg til hver, lav en dressing af mayonaise og creme fraiche smagt godt til med grov dijon sennep, salt og pebber. Steg 3 skiver bacaon eller italiensk pancetta til hver. Halver ægget og læg det med den flade side nedad på en tallerken, overhæld med dressingen, pynt med baconskiverne og karse, og server med et godt stykke rugbrød.

 

Nye toner!

Tro det eller ej, men det er i selveste fast-food-landet over alle fast-food-lande, USA, at der er begyndt at lyde helt nye toner. Vi skal simpelthen tilbage til de ordentlige råvarer i gårdbutikker og i markedsboderne, tilbage til de gode gamle lokale og regionale retter, og hele familien skal tilbage til det fælles spisebord. Det er sød musik i mine ører. Der råbes død over elendig industrielt fremstillet hundeæde, fyldt med ukendte e-numre og mystiske kemiske tilsætningsstoffer, og et nyt slogan kunne f.eks. være: Mad skal kunne rådne!! Vi skal kort sagt tilbage til noget mad, som selv vores bedstemødre ville kunne genkende. Vi skal spise rigtig mad uden forsagelse omend i anstændige mængder.

Så i anledning af den forstående påske og for at fejre smørret og piskeflødens mulige genopstandelse, får I her et par kaloriefyldte opskrifter til festlighederne.

 

 

 

 

 

Gratin Dauphinois

fransk kartoffelgratin til 8 personer

 

2 kg kartofler

Salt og peber

En smule muskatnød

Godt med smør

1 fed hvidløg

7,5 dl sødmælk

7,5 dl piskefløde

 

Skræl kartoflerne eller lad vær! Tør dem godt, skær dem i tynde skive, bland dem med salt og peber og en anelse muskatnød. Tag et stort ildfast fad og gnid det med det overskårne hvidløg, smør det godt og grundigt -  med smør! Læg kartoflerne i fadet (der skal være 1 cm fri til fadets kant) og hæld mælke-flødeblandingen over, slut af med rigelig mængde af smørklatter. Bag gratinen i 1,5 – 2 timer ved 180 grader. Opskriften er original fransk (Larousse), garanteret et hit hos alle og fremragende til lammestegen.

 

Og så slutter vi af med en herlig

 

Chokoladekage

 

100 g mørk chokolade (70%)

100 g smør

250 g sukker

2 æg

100 g hvedemel

2 spsk kakao

½ tsk bagepulver

½ tsk salt

50 g grofthakkede valnødder

 

Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk det sammen med sukker og æg. Sigt mel med kakao, bagepulver og salt og vend det i dejen. Tilsæt de hakkede valnødder og hæld dejen i en lille firkantet form ca. 30x15 cm. Man kan også bruge en rund!!

Bag kagen ved 180 grader i 20-25 min, indtil den har dannet skorpe, MEN den skal være fugtig indeni. Lad kagen afkøle.

Server den til kaffen eller, hvorfor ikke, som dessert med en ordentlig klat flødeskum eller vaniljeis og måske lidt røde bær!!

 

Rigtig god påske!!

 

Har du en god (rigtig fed!) opskrift eller et godt råd, så send en e-mail – se ovenfor!!

 Køkkenskriveren for februar 2008
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

”Han er en heldig kartøffel!” sagde man spøgefuldt i 1863 om den danske prins Vilhelm, da han blev udset til at blive konge af Grækenland under navnet Georgios d.1!

Og netop i dette år 2008 står den gode, farinøse knold øverst på dagsordenen. Selveste FN har udnævnt året til Internationalt Kartoffelår, og dette glimrende initiativ må Køkkenskriveren naturligvis støtte.

Kartoflen (solanum tuberosum) kom til os fra Sydamerika, hvor inkaerne dyrkede den, og hvorfra den spanske conquistador Francisco Pizarro bragte den til Europa i 1534. Her blev den først og fremmest anvendt som svinefoder og fattigmandskost. Der skulle gå adskillige århundreder inden kartoflen kom til ære og værdighed blandt menneskenes børn, og det takket være den franske næringsmiddelkemiker Antoine Augustin Parmentier (1737-1813).

Kartofler er nemlig rige på c-vitamin og kalium, og FN’s landbrugsorganisation FAO vurderer, at kartofler kan være en vigtig del af løsningen på sult og underernæring i verdens fattigste lande. Der dyrkes årligt 315 millioner ton, hvoraf halvdelen dyrkes i udviklingslandene.

Da kartoffelhøsten slog fejl i Irland i 1845-46 udløste det en humanitær katastrofe af uhyggelige dimensioner. Over 1 million irere døde af sult, og flere millioner udvandrede til Storbritannien og USA. Så galt kan det gå, når man ikke har kartofler!!

Kartoflen ankom til Danmark i 1719, og den blev som bekendt også hos os en vigtig del af den daglige kost. Et middagsmåltid uden kartofler (og sovs) var igennem årtier aldeles uhørt, ja nærmest utilladeligt!

Ordet kartoffel kommer fra ældre tysk Tartoffel. På ældre italiensk hed den Tartufolo en diminutiv af tartufo = trøffel, næppe på grund af dens ædelhed, snarere fordi også kartoflen findes under jorden. Tænk også i hvor mange sammenhænge ordet kartoffel anvendes: Man kan hyppe sine egne kartofler, en prekær sag er ”en varm kartoffel”, kartoffelkur, kartoffelferie, kartoffeltyskere (tysk indvandring især fra Baden Würtemberg til alheden ved Viborg i 1760), og Kartoffelrækkerne ved Sortedamssøen i København opført af Arbejdernes Byggeforening i 1881-82 på B&W-arbejdernes initiativ. Ak ja, kært barn har mange navne eller betydninger, skulle man måske snarere sige.

Til sidst en lille selvoplevelse: I 1972 var jeg på Mauritius, tropeøen midt i Det Indiske Ocean, som rejseleder for en gruppe danskere her iblandt en gartner. Foran hotellet stod en pragtfuld busk med hundredvis af skønne lilla blomster, og jeg spurgte den kyndige gartner om, hvad dette dog var for en eksotisk plante. Efter nogle sekunders betænkningstid kom det højst uventede svar: ”Jeg kender ikke det præcise navn, men den er formodentlig af kartoffelfamilien”!!

Og hvad ville livet være uden kartoffelmel? For slet ikke at nævne snaps og vodka!

 

Og så naturligvis til et par gode opskrifter, først en rigtig belgisk:

 

 

 

 

STOEMP AUX CAROTTES

 

6-10 gulerødder

3 løg

4 store kartofler

1 spsk smør

2-3 dl mælk

salt og peber

 

Skær gulerødder, løg og kartofler i grove stykker og kog dem til de er godt møre. Hæld vandet fra, mos hele herligheden, tilsæt smør, mælk og smag godt til med salt og peber. Server denne herlige mos med et drys persille, rigtig gode pølser og sennep.

Variationer: Erstat gulerødderne med f.eks.majroer, selleri eller anden rodfrugt. Det kunne også være rosenkål, spinat eller porrer, i sidstnævnte tilfælde undlades løgene.

 

* * * * *

 

 

STEGTE KARTOFLER MED PERSILLE OG HVIDLØG

 

1 kg små faste kartofler

1 bundt bredbladet persille

2-4 fed hvidløg

Oliven- eller rapsolie

Salt og peber

 

Vask kartoflerne, skræl dem ikke. Skær dem i halve på den lange led, og brun dem (evt. i flere omgange) på en pande med en smule olivenolie, salt og peber i nogle minutter. Hak persille og hvidløg og bland det med kartoflerne. Rør godt rundt, og hæld kartoflerne i et ildfast fad, som sættes i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter. Rør lidt i dem af og til. Hvilken duft!! Herligt til al slags stegemad, men måske især til lammekød.

 

* * * * *

 

...... der findes i 1000-vis af opskrifter!! I kogebøgerne, på nettet (f.eks. www.wikipedia.org, hvor jeg fandt 66!). Kig også på den danske www.kartofler.dk eller prøv på Google – det bare vælter ind – og husk at kartofler skal opbevares mørkt, luftigt og køligt ved 8-10 grader!

 

Har du en god opskrift med KARTOFLER eller andet godt??

Send mig en mail – se ovenfor!!

 

 Køkkenskriveren Januar 2008
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen – e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

 

 

Jeg er villig til at indgå et hvilket som helst væddemål om, at alle dameblade  vil omhandle slankekure i januar måned 2006! Hvor opløftende ovenpå alle julens glæder! Januar måned kan jo godt være lidt af en nedtur efter al jule- og nytårshalløjet. Men hvorfor skal det være så surt? Det skal det heller ikke. På fødevaredirektoratets hjemmeside www.altomkost.dk  (7.11.2005) berettes om en stor amerikansk undersøgelse, som viser at en traditionel slankekur kun virker så længe, den bliver fulgt. Når kuren er slut vender man tilbage til de gamle spisevaner. Så drop den idé!  Og helt ærligt, den er jo røget ind på lystavlen, at vi skal indtage færre kalorier, spise mindre fedt og sukker og mere frugt og grønt og fisk og magert kød, spise varieret, motionere en halv time om dagen osv osv. Man kan blive helt forpustet, men i virkeligheden skal vi bare sørge for at spise sundt og rigtigt HVER DAG. Så lad os følge alle disse gode råd, men uden at den daglige kost går hen og bliver en hel videnskab eller ligefrem religion. Køb årstidens varer, giv ikke køb på kvaliteten, lav enkel, velsmagende og hurtig tilberedt mad, tag familien med i køkkenet og sæt jer så til bords, nyd det og glem alt om slankekure. Og så har jeg fundet ud af, at små fikse skåle med f.eks agurkeskiver, pebberfrugt i strimler, cherrytomater, æbler i kvarte, appelsin- og mandarinbåde går som varmt brød (!) på morgenbordet. Således bliver det sunde rent slik, især når man ikke skal  gøre pillearbejdet selv!

 

Fra mit køkken i januar ........

 

Kartofler, gulerødder og andre rodfrugter hører årstiden til, så her følger et par enkle, nemme og sunde opskrifter på lækkert tilbehør:

 

Ovnbagte rodfrugter serverede jeg til en vildsvineragout og det er jo en kraftig og herlig sag. De akkompagnerer andre kødretter ganske glimrende. Beregn 200-250 g pr person. Jeg brugte kartofler, pastinakker og majroer, men tilføj gerne både gulerødder og/eller knoldselleri. Skær ”rødderne” ud i lillefingertykke- og lange stave, læg dem i en skål, hæld lidt olivenolie, salt og pebber ved og smør stavene med olien – gøres lettest med hænderne. Lægges på bagepapir på en braddepande i eet lag og sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20-30 minutter. Drys med masser af hakket persille.

 

Mos af kartofler og majroer (halvt af hver) er en anden herlig sag. Skær kartofler og majroer i store terninger. Kog dem i usaltet vand (kun så det lige dækker) og tilføj 1-2 fed hvidløg!! (Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden hvidløg). Lad det koge 15-20 min.  Hæld vandet fra, når det er mørt og mos hele herligheden med et godt skvæt olivenolie, smag til med salt og pebber, og tilføj gerne groft hakket persille eller brøndkarse. Majroerne kan naturligvis skiftes ud med selleri og pastinak, eller hvad man nu har lyst til. Kun fantasien sætter grænser. Lækkert til gode pølser.

 

Og så tar’ vi lige rodfrugtsuppen med . Til 4 personer beregnes ca. 500 g rodfrugter ialt, et lille løg og et fed hvidløg gør ingen skade. Alt skrælles og skæres i mindre stykker.  Opvarm en spskf olivenolie forsigtigt og lad grøntsagerne svitse 5-7 minutter uden at blive brune. Tilsæt en liter vand (måske lidt mindre, og tilsæt så mere efter blendningen, hvis suppen er for tyk) tilsat en terning hønse- eller grøntsagsbouillon. Lad koge i 25 minutter, køl lidt ned og blend hele molevitten. Tilbage i gryden smages godt til med salt og pebber og en spskf Dijon-sennep. Skal der være fest så tilsæt lidt mager fløde, ellers giv den et godt drys persille og spis et herligt hjemmebagt groft brød til.

 

Og til slut et godt tip til opbevaring af grønsager

De  fleste grønsagsbokse i vore dages køleskabe er bestemt ikke store nok til f.eks. kartofler, gulerødder, selleri etc. Så da jeg for et par år siden havde hele familien samlet tog jeg terrassen til hjælp. Man tager en stor terracotta-urtepotte, forer den med en avis i bunden, en plastikpose hvori grøntsagerne lægges (den skal stå åben) og lægger en tætsluttende underskål over! Trues der med frostgrader, så læg et gammelt håndklæde over grønsagerne og læg låget på. Det er et perfekt opbevaringssted, og så ser det faktisk også lidt fikst ud!

 

Har du et godt tip, en god og let opskrift eller andet, du kunne tænke dig at bidrage med, så send mig en mail. Se adressen ovenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Køkkenskriveren for december 2007
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ......... om mad med mere

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter;

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

 

Så blev det december!! Julen står for døren, er overalt og allevegne. På gader og stræder, i aviser og kulørte blade, i tankerne og i alle vore gøremål. Hvad skal man så skrive om?? Flæske-, ande- eller gåsesteg? Småkager, knas, konfekt, sul, gløg, æbleskiver, ris à l’amande?? Nej, ingen af delene, men derimod om KÅL, som jo er en fast og vigtig del af både vinterens og julens kost. Hermed lidt facts om denne ældgamle sag.

 

KÅL hører til korsblomstfamilien, som består af mellem 3-4000 arter. Foruden kål hører også sennep, raps, radise og karse med i denne omfangsrige gruppe. Kål har været kendt i Europa i 4000 år, men den kål vi spiser idag, er en kulturplante, som kendes siden oldtiden, og der findes mere end 200 sorter. Stamplanten er grønkål, som især dyrkedes i kystegnene i Vest- og Sydeuropa, og som mest blev anvendt til supper.

Kål opdeles i hovedkål f.eks. rødkål, hvidkål, spidskål og kinesisk kål, og bladkål f.eks. grønkål og rosenkål. En mellemform er dog savojkål, lidt hoved og lidt blad, og en nær slægtning er broccoli eller aspargeskål, som den også kaldes, og naturligvis blomkål. Sidstnævnte siges at være den lettest fordøjelige. Og naturligvis er den, som de fleste andre grønsager og frugter blevet tillagt medicinske dyder.

Kål er en særdeles sund spise. Aldeles fedtfri og rig på især vitaminer og fibre, og mulighederne for tilberedning er næsten ubegrænsede. Stuvede, gratinerede, kogte og stegte, syltede og ikke at forglemme rå i salater.

Kål hører julen til mange steder. I Vejle og omegn spiser man ”vridkål”, en hvidkålsstuvning som drysses med kanel og sukker. Jeg har smagt det, og det var ikke dårligt. I Sønderjylland spises der grønlangkål, og det gør man også i Vendsyssel, og vendelboerne påstår hårdnakket, at deres version er den rigtige, og eftersom min svigermor var vendelbo, så er jeg naturligvis enig i det. Hos os er det aldrig rigtig jul, hvis ikke der er vendsysselsk grønlangkål på bordet 1.juledag, som forresten også var min svigermors fødselsdag. De færreste af os har grønkål i køkkenhaven, men fortvivl ikke for idag kan grønkålsbollerne købes i frossen stand i de fleste supermarkeder i Danmark op til jul. Følg opskriften på pakken, men vær lidt flottere med piskefløden. Det er jo jul! Server med kold, kogt medisterpølse, kold kogt hamburgerryg og glem ikke den rigtig gode sennep. Spørgsmålet er så bare om du vil have drysset sukker på eller ej? Se det er en rigtig julehistorie, og hvis du vil vide mere, så gå ind på denne hjemmeside:

www.vendsysselske-groenlangkaal.dk.

 

 

 

 

 

 

 

Men vi lever jo i 2007 (lidt endnu!), så derfor får I her et par moderne kålopskrifter velegnet til julens fjerkræ:

 

ROSENKÅL MED INGEFÆR OG MANDLER *

 

1 kg rosenkål (chou de Bruxelles!!), 50 g mandler

Til dressing: 4 spsk smagsneutral olie, 2 spsk citronsaft, 1,5 spsk kinesisk soja og 1 tsk friskrevet ingefær

 

Gør rosenkålen i stand og kog dem hele i ca. 5 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra, halver dem og hæld dressingen over. Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande til de er smukt gyldne og drys dem over salaten.

 

 

STEGT RØDKÅL MED ÆBLER OG BACON *

 

350 g rødkål, 1 belle de boskoop madæble, 150 g bacon, 2 spsk olivenolie, ½ tsk stødt anis, 1 tsk tørret timian, 1 spsk balsamicoeddike, salt og pebber

 

Skær bacon i små terninger og steg dem gyldne på en tør pande ved middelvarme. Afdryp dem på et stykke køkkenrulle.

Snit rødkålen fint, skær æblet i tynde både, og steg begge dele i olivenolie på en varm pande med anis, timian, salt og peber. Ikke for meget, den skal stadig være sprød. Tag panden af varmen og tilsæt balsamicoen. Bacon tilsættes, smag til og lad den afkøle.

 

* begge opskrifter findes i den pragtfulde bog ”Suveræne salater og brillante buffeter” fremstillet for ”Bog og Idé” og skrevet af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Har du den ikke, skulle du ønske dig den i julegave, den er meget inspirerende!!

 

KØKKENSKRIVEREN ØNSKER EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GOD APPETIT!!
 Køkkenskriveren for november 2007
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN ....... om mad med mere

 

Redaktør Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Det hvide papir truer, og nu skal jeg igen igang med køkkenskriverierne!! Lidt fornyelse kan vi alle have brug for, så jeg vil forsøge, at gøre det lidt anderledes end før. Frygt ikke, der vil stadig være opskrifter på lækre, nemme og hurtige retter, for vi har jo alle meget andet vi skal og vil nå.

I kommende udgaver vil der være en lille klumme med oplysninger om en enkel ingrediens: frugt, grønsag, krydderi, fisk eller andet. Denne gang om citronen. Måske er der noget du gerne vil vide noget om?? Så send en mail, som blot behøver at indeholde et ord, nemlig det du vil vide noget om. Det må da siges at være overkommeligt!!

Noget andet jeg gerne vil slå flere slag for er improvisation! Kort sagt, lave mad uden opskrift. Vi kunne kalde det metode (det lyder bare så kedeligt!), vi kunneogså kalde det ”slå gækken løs i køkkenet”,  det lyder lis’som sjovere, ikke! Så den klumme starter i næste nummer!!!

 

*** NOGET OM CITRONER ***

Citronen kom til Europa fra Kashmir via Persien, og i det 10 årh. sørgede araberne for at sende den videre ud over hele Middelhavs-området. Den er blevet tillagt mange medicinske dyder, men den er først og fremmest rig på C-vitamin (80 mg pr. 100 g), og den har derfor spillet en betydelig rolle i kampen  mod sømændenes skørbug.

Citroner kan købes året rundt. En god citron skal være pæn rund og have en fin skal. Mange citroner behandles for at undgå grøn mug, men skal man bruge skallen, så kan vi heldigvis idag få økologiske og dermed ubehandlede frugter. Husk at det kun er selve skallen, man skal bruge, da den hvide underhud er for bitter. Citroner findes i en gul og en gøn udgave. Den grønne er mindre, lidt mere syrlig og parfumeret end den almindelige gule. Den går også under navnet lemon, men kan iøvrigt anvendes præcis som den gule.

Både saft og skal bruges i utallige sammenhænge. Hvem kan forstille sig en gin og tonic eller en rejemad uden?? Den kan bruges i desserter, i kager, i marinader, i téen og så er den god til at forebygge, at frugter eller grønsager bliver mørke ved kontakt med luftens ilt. Citronen er i høj grad også et smagsstof, som kan betragtes på linie med sukker, salt eller peber. I virkeligheden er en rets gode smag netop afhængig af  balancen mellem det søde, det salte og det sure.

Og så har jeg engang fået et godt råd mod træthed og tømmermænd: Pres en citron og drik saften – ikke noget med sukker. Så vågner man op!!

Men et par sukrede opskrifter skal det nu blive til, så her kommer de:

 

EN FRISK CITRONKAGE

 

2 æg

225 g sukker

180 g mel

2 tsk bagepulver

1,5 dl mælk

50 g smeltet smør

Saft og skal af en usprøjtet citron

 

Glasur: 100 g sigtet flormelis og ca 2 spsk citronsaft

Pynt: Ristede mandelflager og/eller citronmelisse

 

Smelt smørret og lad det køle af. Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver og rør denne blanding i æggemassen skiftevis med mælken. Rør det smeltede og afkølede smør, citronsaft og den revne citronskal i, og fordel dejen i en velsmurt og raspet springform (20-22 cm). Bages ved 175 grader i ca. 40 minutter til den er gylden og gennembagt. Lad den afkøle og tag den ud af formen. Rist mandlerne på en tør pande, mens kagen bages. Rør flormelis og citronsaft sammen, bred glasuren over den kolde kage og drys de ristede mandelflager over inden glasuren stivner, så hænger de bedre fast.

 Køkkenskriveren for juni 2007
4 eller deromkring personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Man skal sætte kulør på tilværelsen, siger et godt dansk udtryk. Man kan male byen rød, tage i den grønne skov, boltre sig i det blå hav, tale sort, blive brun, hvidte mure og elske farven lilla!! Farver bliver man kort sagt i godt humør af. Det gælder også når man laver mad og ikke mindst når maden skal anrettes. Tænk hvilken forskel en klat snehvid flødeskum på den brungrumsede øllebrød kan gøre. Det lille drys persille på de nye kartofler eller på den kogte blomkål. Basilikumbladet på tomaterne og mozzarellaen eller citronmelisseskuddet på vaniljeisen. Alting glider ”lissom” lettere ned, når det også ser indbydende og farverigt ud.

Så i anledning af sommeren vil jeg divertere med et par meget smukke og meget enkle retter, som vil pynte i sig selv på et veldækket bord på en herlig solskinsdag. Begge opskrifter rækker til 4 personer.

 

Kold, grøn sommersuppe

 

1 pæn stor og meget moden avocado

½  agurk  i små stykker

125 g fine frosne  ærter

1-2 fed hvidløg

2 spsk. Olivenolie

½  l hønse- eller grønsagsbouillon

Saften af ½  citron

Salt og peber

Evt. I knsp. Chili

 

Kog agurkestykkerne 3-4 minutter i bouillonen, tilsæt de frosne ærter og lad dem koge med et par minutter. Sæt gryden til side.

Kom avocadoen i blenderen sammen med hvidløg, olivenolie og lidt af bouillonen. Blend til det er helt moset ud og tilsæt så resten af bouillonen med ærter og agurk. Blend videre og smag godt til med citronsaft, salt og peber og, hvis man har lyst, en anelse chili. Hæld suppen i en skål og stil den i køleskabet – den skal være iskold!

Farven er virkelig sommergrøn, og den kan f.eks. serveres med små fikse reje-madder til!

 

Og så til en herlig og meget sommerlig dessert!

 

Jordbær, jordbæris og champagne

 

500 g friske jordbær

Lidt flormelis

Lidt citronsaft

Jordbæris

Champagne eller crémant af den tørre type

 

 

Vask og pyn (!) jordbærrene, ja pyne hedder det at fjerne den grønne bladdel. Mos dem groft – gerne i blender – sammen med lidt flormelis og citronsaft. Det kan gøres på forhånd. Tag 4 smukke, store glas på fod, læg jordbærmosen i bunden og kom derefter en flot klump jordbæris ovenpå. Sæt glassene foran gæsterne og hæld lidt champagne over. Det ser virkelig festligt og farverigt ud og resten af champagnen kan man jo drikke til!!

 

A propos asparges!!

 

som jeg skrev udførligt om i sidste nummer af bladet, så har jeg fået et par gode tips af Jens Christoffersen. Han fortæller om en kogebog med 50 opskrifter på asparges:

 

Véronique og Michel de Meyer: Asperges, recettes originales et variées (Editions Standard).

 

Han har selv indkøbt den i Carrefour for tid tilbage, og henviser til nogle gode kogebogs-boghandlere, som måske også har ovennævnte: FNAC, ”Filigranes” i Av. des Arts 39-40 eller kogebogsforretningen i Woluwe Shopping Center.

 

Rigtig god sommer – bon appétit – og på gensyn til september!

 Køkkenskriveren for maj 2007
4 - afhængig af sult personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter:

http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Det er blevet forår, nej faktisk er det blevet sommer! Jeg sidder her d. 14. april under parasollen i haven, og her er mindst 25 grader. Næsten for varmt. Haven står i fuldt flor, jeg har følelsen af, at alt – alle busker og træer – springer på een gang. Fantastisk!

Med foråret kommer alle de nye lækre grønsager, og lige nu er det om noget: Asparges-tid! Så denne gang bliver det et par opskrifter på denne herlige grønsag! Allerede i Antikken var den højt værdsat, både hos ægypterne, grækerne og romerne, men faktisk blev den først indført i Frankrig i d. 18. århundrede.

Asparges har sæson fra marts til juni. Det er en staude altså en flerårig plante, og den findes i tre farver: Hvid, violet og grøn. Den dyrkes mange steder, men nogle af de bedste kommer fra Belgien og Frankrig. De forhandles i 3 kategorier: Extra, 1 og 2. De hvide har mindst smag, de grønne mest og den lilla er iflg. Larousse Gastronomique den mest delikate og frugtagtige. Det er en kaloriefattig sag, rig på A og C vitaminer. Den findes også i vild form. De er ganske tynde, bløde og meget grønne, og de fås af og til i supermarkederne her i Belgien. De er nok mest at betragte som et kuriosum – ikke meget smag.

Men asparges er faktisk mere end et delikat nydelsesmiddel. Den kan bruges i medicinens tjeneste, hvad jeg faktisk selv har erfaret som barn. Jeg havde slugt en hårnål!! Min mor troede mig ikke, men tro mig, jeg kan tydeligt huske, da den lille tingest, som normalt holdt mit hår på plads, smuttede mellem fingrene på mig og gled ned gennem halsen. ”Hvor er din hårnål?”, blev jeg spurgt. ”Jeg har spist den!”, svarede jeg. Og ganske rigtigt, røntgenbilledet afslørede den. Så jeg fik ordineret asparges morgen, middag og aften samt, ja hold jer fast, havregrød med vat! Og til sidst kom nålen nok så nydelig ud, uden at have gjort skade på mine indre organer. Asparges har nemlig  evnen til at lægge sig som en kokon om slugte genstande f.eks. et fiskeben eller som i dette tilfælde en hårnål. Havregrød har jeg ikke rørt siden, og asparges blev jeg først fristet af mange år senere. Det var i Génève i maj, hvor alle byens restauranter bød på friske asparges, og det måtte jeg så prøve. Siden har jeg elsket dem!

Asparges er glimrende som forret. Beregn 200-300 g pr. person, men de er også fantastiske som tilbehør til f.eks. kogt fisk eller for den sags skyld en bøf. Hvide og violette asparges skal skrælles, de grønne behøver ikke at blive skrællet. Vær forsigtig, det er sarte sager. Læg en asparges på et brædt og skræl fra hovedet og ned. Brug en kartoffelskræller eller endnu bedre en asparges-skræller. Bræk det nederste stykke af, lige der hvor det knækker rigtig. De skal se smukke ud!

Asparges koges eller dampes, og de grønne kan til og med også steges på grill-pande med en smule olivenolie (10-15 minutter). Kogetiden er vanskelig at fastsætte. Det afhænger helt af deres tykkelse. Tykke hvide asparges koges mellem 20-30 minutter. De grønne tyndere af  slagsen koger jeg et sted mellem 10 og 15 minutter. De skal stadig have bid og ikke være slaskede. Prøv dig frem.

Der er mange klassiske opskrifter på asparges i enhver god kogebog, men her er det vel på sin plads at starte med en rigtig belgisk for derefter at følge op med min egen yndlingsopskrift:

 

 

 

Asperges à la flamande

 

200-300 g hvide eller grønne asparges pr. person

1 hårdkogt æg pr. person

smeltet smør (så lidt eller meget som du lyster)

citronsaft

masser af persille

salt og peber

 

Aspargeserne koges i let saltet vand. Smelt smørret og hak æggene og persillen. Bland det hele og smag til med citronsaft, salt og peber.

Lad aspargeserne svale og dryppe af i et rent klæde. Server grønsagerne overhældt med saucen på et fad eller portionsanrettet. Giv et godt brød til, det er godt til at suge det lækre smør op med.

Iøvrigt kan denne tilberedning også bruges med kogt julesalat!

 

********

 

Liselottes favorit asparges

 

200-300 g grønne asparges pr. person

4-5 spsk olivenolie

4-5 spsk reven parmesanost

2 tynde skiver pancetta pr. person *

peber

 

Kog aspargeserne akkurat møre – jeg skyder på et sted mellem 7 og 10 minutter. De drypper af i et klæde og lægges på et smukt ildfast fad. Hæld olivenolie over, drys med parmesanosten, mal lidt peber over, og sæt retten i ovnen ved 200 grader til osten er let smeltet. Imedens steges pancetta’en på en tør pande til det er helt sprødt. Bræk det derefter i små stykker og drys dem over retten. Det smager herligt!

 

* Pancetta er en italiensk bacon-type, sjældent røget, men som regel saltet og lufttørret svinebugflæsk. Det fås i supermarkederne eller hos italienerne på lokale markeder. Det er også velegnet til f.eks. pasta alla carbonara, men det vender jeg tilbage til ved en senere lejlighed.

 

Måske har du en spændende opskrift med ASPARGES eller noget helt andet!!

Mail den til mig – det er herligt at få nye idéer!! Se adressen ovenfor.

 

Bon appétit!

 Ekstra Køkkenskriver for April: Rødbeder m.v.
4 personer

........ og så en lille ekstra opskrift fra Anja Reitzel

 

 

Jamie Oliver’s ovnbagte rødbeder

 

500 g skrubbede rå rødbeder (ikke større end goldbolde)*

10 fed uskrællede og bankede hvidløgsfed

1 håndfuld frisk merian, oregano eller timian

Salt og friskkværnet peber

1,5 dl rød balsamico eddike

4-6 spsk jomfruolie

 

Forvarm ovnen til 200 grader.

 

Tag et stykke alu-folie på ca. 1,5 m og læg det dobbelt.

Placer de skrubbede rødbeder sammen med hvidløgsfeddene midt på folien. Krydr godt med salt og peber, og drys den hakkede krydderurt over. Løft kanterne på alu-folien op og luk til – men ikke helt. Hæld olivenolie og balsamico ned gennem hullet og luk helt til.

Sæt pakken på bagepladen og bag rødbederne i ca. 1 time. Åben pakken ved bordet, så den liflige duft kan brede sig.

Meget velegnet til hvid fisk, til okse-carpaccio og italiensk charcuterie (antipasti).

 

*større rødbeder skæres i halve eller kvarte.

 

Velbekomme og rigtig god påske!!
 April Køkkenskriveren
4 personer

KØKKENSKRIVEREN .......... om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Opskrifter, opskrifter og atter opskrifter! Vi finder dem overalt og allevegne. I dameblade, i aviserne, i de utallige kulørte gastronomiske magasiner og selvfølgelig og ikke mindst på Internettet, som er en sand guldgrube. Gå ind i GOOGLE og skriv frikadeller, confit d’oignons, kartofler eller margeritas og vupti, så myldrer det frem. Men hvad kendetegner en god opskrift? Selvfølgelig at den omhyggeligt opremser ingredienser, fremgangsmåde og tilberedningstid, men alt afhænger jo også af, hvor øvet og god man er til at lave mad. At tilberede mad kræver øvelse, men som man siger: Øvelse gør mester.  Enhver opskrift kan tilpasses familiens smag, og endelig kan man jo begynde at improvisere og ikke mindst opfinde sine helt egne opskrifter efter devisen: Hvad har jeg i køleskabet, og hvad kan jeg få ud af det?  En opskrift skal efter mit hoved også være enkel, og råvaren selvfølgelig af god kvalitet, som f.eks. denne opskrift med laks til 4 personer:

 

Citronbagt laks

 

4 laksefileter uden skind (150-200 g pr. person)

2 spsk olivenolie

1 fed presset hvidløg

1 lille bundt persille, finthakket

Salt og peber

8 tynde skiver citron

 

Læg laksefileterne i ovnfast fad smurt i lidt olie. Rør olien med persille, presset hvidløg, salt og peber, og fordel blandingen på fileterne, læg de tynde citronskiver ovenpå. Sæt ovnen på 175 grader, og bag laksen i ca. 20 minutter midt i ovnen. Spis små kogte kartofler og dine yndlingsgrønsager eller salat. En nem, velsmagende og smuk ret.

 

Lidt om mel

Et af de områder, hvor jeg med større eller mindre held har improviseret er tilberedning af brød. Har man gær, mel, vand og salt i huset, så kan man bage et brød. Man kan også tilsætte mælk, yogurt, olie, honning, kerner eller frø og selvfølgelig bruge forskellige slags mel. Sidstnævnte skal være af god kvalitet, for det er jo trods alt hovedingediensen. Men hvad er god kvalitet, når det drejer sig om hvedemel?

God hvedemel er hvid (det lette) eller gullig (det tunge = durum). Det skal dufte neutralt.  Man har ved forskellige forsøg påvist, at man skal bruge mel af forskellig kvalitet til forskellig slags bag. Noget er velegnet til brød andet til kager. Speltmel, som også er en hvedesort, er blevet meget moderne, og kan også fås her i Belgien under navnet speltbloem/farine d’épautre.

Delhaize har glimrende mel, og jeg anbefaler gerne mærket SOUBRY: Farine pour pain blanc og DECECCO: Italiensk durummel. Og læg mærke til, at der også er særligt mel til grove brød og til kager. Så vælg det, der passer, og opbevar det tørt og mørkt.

Ved moderne maskinel produktion af hvedemel tabes en del proteiner og mineralske salte undervejs. Men fortvivl ikke, det er faktisk muligt at købe gammeldags møllemalet mel! Tag en udflugt til landsbyen Grand Leez, som ligger godt 40 km syd for Bruxelles i nærheden af Gembloux. Her ligger Moulin Defrenne, en rigtig mølle med vinger og det hele, hvor melet males på gammeldags manér. Der er åbent hver søndag eftermiddag, og 3 kg mel koster 4 euro!! Der sælges to sorter: farine blanc eller intégrale. Og så er der the-dansant fra kl. 16-20 med levende musik. Se det er lige til en meget landlig søndagsudflugt!! Og så må I selvfølgelig have en opskrift på et godt brød. Dette brød skal koldhæve mindst 7 timer, så lav, som jeg gør, dejen om aftenen, og bag det næste morgen:

 

Græskarkernebrød (3 stk)

 

200 g græskarkerner

1 l lunkent vand

250 g grove havreflager (gryn)

2 spsk. honning

17 g gær

2 spsk salt

1 kg hvedemel

 

Rist græskarkernerne godt gyldne på en tør og meget varm pande. Rør rundt undervejs. Køl dem af. Rør vand, havreflager, honning, gær og salt godt sammen. Ælt mel og kerner i. Brug allerhelst en røremaskine, da det er en meget fugtig dej, som er svær at ælte i hånden. Rør dejen længe og godt, og sæt den til hævning i køleskabet. Sørg for at skålen er stor nok, eller del den evt. i to skåle – den hæver godt. Som sagt lad den hæve mindst 7 timer eller natten over i køleskabet. Ælt dejen på et meldrysset bord (det går nemmere efter hævning) og form den til 3 brød. Sæt brødene på 2 bageplader med bagepapir. Brødene sættes i en kold varmluftsovn– sæt temperaturen på 180 grader – og bag dem 45-50 minutter. Hust at et færdigbagt brød skal lyde hult, når man banker på bunden. De er meget lækre, og særdeles velegnet til frysning.

 

Har du  en god opskrift eller et godt råd?? Så send mig en mail – se ovenfor!

 Marts Køkkenskriveren
4 eller flere personer

KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og mere godt!

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

Ja, så er det atter blevet forår – i hvert fald ifølge kalenderen! Oprigtigt talt så har der faktisk været forår i haven længe. Allerede i december viste de første vintergækker sig og enkelte kirsebærtræer har jeg set blomstre lige omkring nytårstide! Mærkeligt og lidt foruroligende med så lidt vinter og frost, men på den anden side så har jeg i mine næsten 19 år i Belgien aldrig oplevet streng vinter. OK, frost et par uger i januar og nogle få gange en ordentlig omgang sne, som ret hurtigt forsvandt! Dejligt er det dog at dagene længes, og tanken om ny høst af frugt og grønt, gør ikke glæden mindre.

Jeg har tilbragt 3 herlige uger i januar på Lanzarote, efter min opfattelse den mest spændende af De Kanariske Øer. Vulkanske landskaber barske og måneagtige, grønne oaser, smukke hvide landsbyer, og en turisme som bliver ”holdt i kort snor”. Det betyder at f.eks. al hotel- og lejlighedsbyggeri bygges i traditionel arkitektur, og vigtigst af alt, der bygges ikke højt! Snesevis af vulkaner får heldigvis stadig lov til at dominere. Her er faktisk alt, hvad man kan ønske sig af ferieoplevelser: Herlige badestrande, smukke vandreruter langs havet og på vulkaner, kunst og kultur, sol og varme og selvfølgelig mange restauranter, barer og bodegaer. Her lider man ingen nød!!

Hermed har jeg givet de to inspirationskilder for månedens ”Køkkenskriverside” – vintermad med inspiration fra syden og solen!

 

Hvidkål er jo go’ gammeldags vintermad! Sundt er det: en hel del B- og mange C-vitaminer! Et hvidkålshoved skal være tungt, fast og smukt klart i farven. I rå tilstand kan den være lidt svær at fordøje, i kogt tilstand går det nemmere. Frikadeller og stuvet hvidkål er jo klassisk dansk mad, men denne opskrift har jeg fået en svaghed for; man kunne kalde den stuvet hvidkål med et italiensk tvist eller

 

Gratineret hvidkål (4 personer)

 

750 g fint snittet hvidkål

1 liter grønsagsbouillon (brug 1 terning)

 

Til saucen:

25 g smør

2 tsk mild paprika

2 spsk mel

1 ¼ dl letmælk

1 ¼ dl kålbouillon

100 g revet ost (parmesan f.eks.)

 

Kog bouillonen op, læg kålen i, og lad den snurre under låg ca. 20 minutter. Hæld den op i en sigte og gem bouillonen. Til saucen smeltes smørret, rør melet i og tilsæt letmælk og kålbouillon lidt ad gangen. Tilsæt paprika, og lad saucen koge ved svag varme nogle minutter under omrøring. Tag gryden fra varmen og tilsæt halvdelen af osten. Smag til med peber. Sæt ovnen på 225 grader. Smør et ovnfast fad og kom kålen i. Hæld saucen over og drys med resten af osten. Gratinér i ovnen i 8-10 minutter til retten er let gylden – server - meget gerne til frikadeller!

 

Coleslaw er også en fin ting til frikadeller. Tag 500 g hvidkål, 2 gulerødder, 1 stort æble og et løg. Alt snittes fint og blandes i 3-4 dl dressing bestående af f.eks. mayonaise og crème fraiche. Du kan sagtens undgå mayonaisen og alene bruge et magert surmælksprodukt. Tilsæt 2 spsk hvidvinseddike og ½-1 spsk sukker, salt og peber. Prøv dig lidt frem, men smagen skal være sur-sød. Bland grønsager og dressing. En rigtig vitaminbombe og børnene vil elske den!

 

Kødfri dag kan da være en glimrende ide en gang imellem. En af favoritretterne her i huset er den spanske kartoffeltortilla, og jeg har en gammel opskrift fra 1978 skrevet af den legendariske danske gastronom George Kringelbach, og den er go’:

 

 

Tortilla de patata (4 personer)

 

5 jævne kartofler

1 stort løg

3-4 spsk olivenolie

Salt og peber

6 æg

 

Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger. Tør dem godt. Hak løget. Varm olien op på panden (brug en slip-let)og steg kartofler og løg heri. Rør rundt en gang imellem – det tager ca. 20 minutter for kartoflerne at blive møre. Krydr med salt og peber. Pisk æggene sammen og hæld dem over grønsagerne. Når tortillaen er gylden på undersiden, vendes den ved hjælp af en stor tallerken, glides tilbage på panden og bages gylden. Brug rask varme, den må ikke blive alt for hård. Servér den med en skål grøn salat med en god dressing, som kunne være oliefri!!!! Erstat i al sin enkelhed olien med ahorn-sirup. Brug din yndlingseddike, smag til med salt og peber. Tilsæt gerne sennep, knust hvidløg og/eller hakkede urter – helt efter dit eget hoved.

 

SOM SÆDVANLIG – mail mig et godt madråd og/eller en lækker opskrift!!

Det ville glæde mig og alle andre MEGET!!
 Februar Køkkenskriveren
4 - anhængig af sult :) personer

KØKKENSKRIVEREN ......... om mad og mere godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com

 

”Du Perikles – Kan du sige mig – hvornår smager en Tuborg bedst?” Og Perikles svarer som bekendt: ”Hvergang”. Ja, sådan står der faktisk på den famøse plakat, som hænger i min kælder! Glæden ved et glas velskænket øl er noget vi danskere jo i høj grad deler med belgierne. I firserne og halvfemserne faldt forbruget af øl betydeligt, i hvert fald i Danmark. Vi gik over til vin – det var li’som finere! Men i de sidste år  har det gode bryg fået en sand renaissance. I Danmark skyder det ene nye bryggeri op efter det andet, og mange nye ølsorter ser dagens lys. At servere en ”øl-middag” med diverse øl i stedet for diverse vine er blevet in og hot! I Belgien fandtes der omkring år 1900 ikke mindre end 3.500 bryggerier; idag findes der lidt over hundrede, som brygger omkring 700 forskellige ølsorter, så der er da stadig noget at tage af. Belgierne har, synes jeg, en herlig ølkultur! På en hvilken som helst eftermiddag, på et hvilket som helst listigt sted her i Belgien kan man møde og se folk, mænd såvel som kvinder, nyde deres favorit øl, selvfølgelig serveret i det glas som hører øllen til. SKÅL!

Men i Belgien er øl også en særdeles vigtig ingrediens i madlavningen. Jeg ejer en kogebog ”Cuisine légère à toutes les Bières” skrevet af den belgiske kok og ølkender Michel David. Den indeholder ikke mindre end 400 opskrifter fra cocktails og supper, over salater, kød- og fiskeretter til desserter. Hør f.eks. her: Potage à la bière, faisan à la gueuze, huitres au sabayon de Hoegarden eller sorbet à la Kriek! Hva, sir’ I så??

Her får I en af de helt klassiske øl-retter – herlig og kraftig vintermad – nemlig

 

Les carbonnades flamandes – til 4 personer

 

1 kg oksekød til ”carbonnades” (slagteren kender alt til det)

3 pænt store løg

50 g smør

1 tyk skive landbrød (uden kerner)

Dijon-sennep

2-3 stilke frisk timian

1 laurbærblad

¼ liter øl (mørk – f.eks 1,5 % Piedboeuf) + ¼ l vand

Sukker

Salt og pebber

 

Skær kødet i stykker på 80-100 g eller få slagteren til det. Skær løgene i halve og derefter i tynde skiver. Smelt og brun smørret i en stegegryde og steg løgene indtil de er let gyldne. Tilsæt kødstykkerne og brun dem med løgene. Krydr med salt og pebber. Smør landbrødet med et godt lag sennep og læg det oven på kødet (det jævner saucen). Hæld øl og vand på og kom timiankvistene og laurbærblad i. Kog op, kom låg på gryden, og lad herlighederne koge ved meget svag varme i ca. 2 timer. Rør af og til og tilsæt mere øl om nødvendigt. Lige før servering tilsættes 2 stykker sukker. Serveres godt varm med kogte kartofler eller f.eks. med disse gode og sunde ”pommes frites”:

 

Sunde pommes frites

 

1 kg bagekartofler

2 spsk olivenolie

salt og pebber

 

Vask kartoflerne grundigt og skær dem i store både 3-4 cm lange og 1-2 centimeter tykke. Kom bådene op i en skål, hæld olivenolien over, drys med salt og pebber, rør rundt så bådene er smurt ind i olivenolien og krydderierne. Hæld dem op i et ildfast fad eller i bradepanden dækket med bagepapir. De skal ligge i eet lag. Sættes i en forvarmet ovn 180 grader i ca. 30 minutter. Lad dem ikke blive for mørke og stik i dem for at sikre, at de er helt gennembagte. Samme metode kan bruges med andre rodfrugter – en blanding af forskellige er ikke nogen dårlig ide til karbonaderne. Læg eventuelt et par timiankviste og/eller en kvist rosmarin ovenpå. Det giver en herlig aroma. Til eller efterfølgende (på fransk maner) en skål blandet grøn salat med en god vinaigrette, et voilà et herligt belgisk måltid!

 

...... og så lige lidt om jordskokker!

Eller topinambours som de så malerisk hedder på fransk. Jeg har haft svært ved at finde dem i Belgien, men på det seneste er de begyndt at dukke op på markeder og i Delhaize blandt bio-grøntsagerne. I Larousse Gastronomique kan man læse, at det var den berømte franske apoteker Parmentier, som fik overbevist folk om, at jordskokker (og kartofler) er glimrende menneskeføde. De er rige på fosfor og kalium og lidet kalorieholdige. De fås hele vinteren og foråret og tilberedes stort set som kartofler. De kan være lidt besværlige at skrælle, fordi de er så knoldede, men de smager herligt som mos (bland dem med kartofler), i supper, bagt i ovn (som kartoflerne ovenfor) eller friterede for den sags skyld.

 

...... og så til allersidst

 

kig på denne website www.ale.dk – det er Ølentusiasterne!

erstat en del af vandet i rugbrødet med en mørk øl, f.eks. Leffe!

Har du nogle gode og sjove øl-opskrifter – så mail dem til mig!!
 Januar-grønt og sundt
4 personer

KØKKENSKRIVEREN..........om mad og mere godt

Redaktør: Liselotte Thøgersen

E-mail:liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com/

 

Pludselig er festen forbi! Med ét er julen og årets afslutning ”a thing of the past”, og vi har taget hul på 2007! Man er igen hverdags-, skole- og arbejdsramt! Fest og farver er godt, men den gode hverdag er nu alligevel det allervigtigste for os alle. Ligeså den gode, sunde og velsmagende mad. Hver dags mad kan faktisk (og bør) også være festlig. Smage godt, bestå af gode ingredienser (læs god kvalitet) og se indbydende ud. Besværligt og tidskrævende behøver det slet ikke at være, så jeg vil straks fyre nogle gode, velsmagende, sunde og lette retter af, som passer til årstiden. Prøv f.eks. denne fløjlsbløde lækre

 

Blomkålssuppe

 

1 pænt stort blomkålshoved

1 stor bagekartoffel

1 lille løg

4 fed frisk hvidløg

Hønsebouillon

Salt og peber

Lidt olivenolie

Del blomkålen i små buketter, skær kartoflen i små stykker, skær løg og hvidløg i tynde skiver. Kom lidt olivenolie i gryden sammen med løg og hvidløg og svits det let (det må ikke brune) i nogle minutter under omrøring. Tilsæt blomkål og kartoffel og svits på samme måde i 3-4 minutter. Tilsæt hønsebouillon så det lige dækker, og lad herlighederne småkoge under låg i ca. 20-25 minutter, til de er godt møre. Blend suppen og tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med salt og peber. Server med et drys af persille, purløg eller begge dele.

 

Lidt om linser og her tænker jeg ikke på de lækre fra bageren i Danmark, men på de små tørrede kerner, som fås grønne, gule eller røde. De er vanvittigt sunde og rige på B-vitamin, proteiner og jern. De mest berømte er de grønne fra Puy i Frankrig, og de står på hylden i alle belgiske supermarkeder. De er meget velsmagende og lette at tilberede. Her er en opskrift, jeg har fået fra en veninde. Rigtig god som en let frokostret.

 

Linsesalat med æg og avocado

 

125 g grønne linser fra Puy

4 hakkede hårdkogte æg

1 moden avocado i terninger

1 bakke karse

1 finthakket skalotteløg

Til saucen:

1 lille bæger crème fraiche (crème épaisse 15%)

2 spsk dijon-esdragon-sennep

Salt og pebber

Kom linserne i en sigte og skyl dem grundigt under koldt vand. Dette skal man altid gøre, når man tilbereder linser. Således forsvinder alle urenheder.  Kog dem derefter i vand med lidt salt i ca. 15 minutter; de skal være kogte, men stadig have bid. Afdryp og afkøl dem. Vend linser, æg, avocado, karse og skalotteløg i saucen. Server den med et godt stykke skinke, røget kød eller røget fisk og selvfølgelig et groft stykke brød.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rodfrugter hører jo vinteren til, så her er en opskrift, som er elegant tilbehør til gæstemad:

 

Grønsagstimbale

 

500 g persillerod, gulerod, pastinak eller selleri

2 spsk smør

1 dl fløde 15%

2 æggeblommer

Salt og peber

4 små folie- eller porcelænsforme

Skræl rødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i letsaltet vand til de er møre og lad dem dryppe af i en sigte. Smelt smørret og svits de kogte grønsager uden at de bruner. Krydr med salt og peber og mos dem til en purè. Lad puréen afkøle. Bland æggeblommer og fløde og rør det i den afkølede puré. Smør formene med olie og kom puréen heri. Bages i vandbad ved 175 grader i ca. 25 minutter til massen er stivnet og fast. Ved servering vendes timbalen ud på tallerkenen. Er lækkert til både fisk og kød, og så ser det smukt og festligt ud.

 

Velbekomme og bon appétit!!

 

Har du et godt råd og/eller en lækker opskrift?? Så send mig en mail – se ovenfor! TAK!

 Gløgg - er GRÆSK!
4 - ? personer

En julehistorie om GLÖGG

 

Forleden hørte og så jeg noget sjovt på TV. En julehistorie om glögg, og nogen mere traditionel svensk juledrik findes vel næppe. Men, vil en skeptisk dansker måske spørge, er glögg nu også rigtig svensk? Nej, det er såmænd en græsk opfindelse fra oldtiden. Ingen ringere end lægekunstens fader, Hippokrates, er ophavsmand. Hippokrates var læge og tilhørte en anset lægeslægt på Kos. Han levede ca. 460-370 f.Kr., så han er jo en gammel svend. Hippokrates plejede sine patienter med bl.a. Vino Hippokrates, vin tilsat krydderurter og faktisk præcis de selvsamme urter, som vi putter i glögg’en idag. D.v.s. kardemomme, nellike og kanel. Tiden gik, og drikken nåede ad snørklede veje og ved munkes hjælp helt til Sverige. Vinen blev naturligvis importeret fra fremmede lande, men efter en lang og tidkrævende transport var den ofte ikke værd at drikke, som den var. Derfor genoplivede man traditionen med at tilsætte krydderier. Men da både vin og krydderier var kostbare sager, så endte drikken med at blive en festdrik til jul! I gamle dage varmedes vinen med krydderierne over åben ild, og en sukkertop blev langt oven på gryden. Derpå hældte man stærk alkohol (helst 60%) over sukkertoppen, som derpå dryppede sødt og stærkt ned i den lune krydrede vin. Se det var sager!! Denne historie vil helt sikkert gøre lykke, når vi om en uges tid sidder i Rixensart og julehygger med glögg og æbleskiver sammen med familien - inklusive vores græske svigersøn. Han er nemlig fra Kos!

Glögg betyder at gløde og således ved vi hvorfor det hedder Glühwein på germansk. Og alt dette gjorde, at jeg pludselig kom i tanker om, at der et eller andet sted i mine gemmer gemte sig en opskrift på en varm drik, hvortil man skal bruge en, ja, en sukkertop. Den kommer her:

 

KRAMBAMBULI

 

Til 6-10 personer:

 

2 flasker rødvin

Saften af 1 citron og 2 appelsiner

1 stk. sukkertop (200-300g)

3-4 dl rom

 

Hæld vinen i en gryde og opvarm ved lavt blus. Den må ikke koge, så forsvinder alkoholen!!!! Tilsæt citron- og appelsinsaft og opvarm rommen i en separat gryde. Læg nu sukkertoppen hen over gryden med vinen og hæld forsigtigt rommen over sukkertoppen ned i rødvinen. Sluk alt lys!!!  Antænd rommen, og små fine flammer vil danse henover og rundt om sukkertoppen. Dør flammerne ud hældes mer rom på!! Rør rundt og server denne herlige drik godt varm!

Ost og små salte snacks passer fint til!

Jeg har aldrig prøvet at lave Krambambuli, men alene navnet gør jo at man får lyst til at prøve. Lad os høre, hvordan det går!!

 

Rigtig glædelig jul!!

 

Liselotte Thøgersen  

 

December 2006    
 December-mad
Mange personer

KØKKENSKRIVEREN..........om mad og mere godt

Redaktør Liselotte Thøgersen

E-mail: liselottethogersen@yahoo.com

Blog med tidligere opskrifter: http://kokkenskriveren.blogspot.com/

 

Så står julen atter for døren! Og bortset fra julemanden, træet, gaverne, pynten, lysene og det glade budskab, så er bordets glæder jo en uafvendelig traditionel del af festlighederne. Alle har vi vore traditioner nedarvet fra barndommens jul, og alle har vi vore personlige opskrifter til ”risalamangen”, andestegen eller sildene på julefrokostbordet. Farmors sildesalat, mormors leverpostej, oldemors vaniljekranse og hvad ved jeg. Ugeblade og magasiner bugner med forslag til traditionel, anderledes, udenlandsk eller mindre fed julemad, så jeg vil afholde mig fra at komme med gode idéer hertil. Det må i selv finde ud af!! Til gengæld har jeg reflekteret lidt over forskellighederne mellem Belgien og Danmark, når det kommer til julemaden. I Belgien er det jo først og fremmest de rigtige luksusvarer, som fylder hylderne: Østers, hummer, foie gras og champagne. I Danmark er vi mere prosaiske. Rødkål, risengrød, leverpostej, vendsysselsk grønlangkål, flæsk og hvidtøl med sukker. Måske sat lidt på spidsen, men alligevel med et stænk af realitet. Tænk samtidig på, hvor forskellige retter kan være fra et område til et andet, selvom man egentlig har helt de samme råvarer til rådighed. Prøv at sammenligne Normandiet med Danmark. Her er råvarerne de samme. Fisk, skaldyr, landbrugsprodukter, kvæg og fjerkræ, frugt og grøntsager. Alle råvarer som også findes i rigt mål i Danmark. Alligevel er det i Normandiet man har opfundet ”le cidre”, den gærede æbledrik med mindst 5% alkohol, æblebrændevinen Calvados, oste som camenbert, brillat-savarin og pont-l’évêque, retter som er blevet verdensberømte som: Tripes à la mode de Caen og le poulet à la crème et au calvados. Også i belgiske supermarkeder findes de gode råvarer fra Normandiet, både smørret, fløden og ostene er ikke til at komme uden om. Det er kvalitet!! Og à propos kvalitet så viser en helt ny undersøgelse blandt belgiske forbrugere, at kvalitet kommer før pris! Så ved vi det!! Rigtig glædelig jul!!

 

.. og så tilbage til Belgiens grønne glæder

Hvad kan vel være mere belgisk end rosenkål, eller som de kaldes her ”choux de Bruxelles”! Faktisk er det slet ikke en belgisk opfindelse. Iflg. ”Larousse Gastronomique” kommer den fra Italien og er blevet indført af romerske legionærer til disse breddegrader. Rosenkål har sæson fra september til marts, og de skal være frisk grønne og faste. De indeholder svovl (spises derfor kun tilberedt), kalium og betacarotin, som bliver omsat til A-vitamin i organismen. Disse molekuler findes også i gulerødder, rødbeder og tomater – og spiser man meget af den slags bliver man solbrændt! Det er sandt! Frosne rosenkål er akkurat lige så gode som friske og nemmere at tilberede. Rosenkål skal koges i letsaltet vand i 8-10 minutter. Skal det være ekstra festligt, så vend dem i lidt smør inden de serveres. De smager godt!! En anden klassisk belgisk opskrift er

 

Frisée aux lardons – frisée salat med røget flæsk

 

1 frisée salat

150 g røget flæsk

1 spskf smør

100 g valnødder

2 spskf vineddike

Salt og peber

 

Skyl salaten, tør den godt af og skær den i mindre stykke. Skær det røgede flæsk i terninger og steg det gyldent i smørret. Hak valnødderne groft, hæld dem i salaten sammen med flæsketerningerne og den tilhørende saft. Kog panden af med vineddiken (gerne balsamico) tlsæt salt og peber og hæld det over salaten tilsidst. Bland og server!! Er man til roquefort-ost, så er det lækkert med lidt småbidder drysset over.

 

.... og så lige en gang vildtfrikadeller!

Vor gode ven kongelig operasanger Ove Verner Hansen er en rigtig gourmet og en både hengiven og dygtig kok. Fra hans ”Vildt kogebog” får i en opskrift på vildtfrikadeller, som nok også kan fryde børnenes ganer, og han skriver således:

 

Afpudset dyrekød er velegnet til denne ret, men da det jo er meget fedtfattigt, er det en god idé at blande skinkekød i. Ved afpudsningen af dyrekødet er det vigtigt, at alle hinder og sener skæres væk. Vi bruger ofte denne opskrift til gæstemad. Der skal bruges:

 

300 g hakket vildtkød

300 g hakket skinkekød

1 revet løg

1 dl havregryn

2 dl bouillon (fra terning)

1 dl fløde

2 æg

Ca. 1,5 tsk. Salt

friskmalet peber

½ tsk. knust enebær

1 tsk. friske timianblade

Olie/smørblanding til stegning

 

Først blandes havregryn med bouillon, som  hviler i 20 minutter, før de øvrige ingredienser røres i. Farsen skal være fast, hvorefter den formes til frikadeller, der steges i smør/olie på panden, til de er smukt gyldne. Det er altid en god idé at prøvestege en frikadelle eller to for at sikre sig, at frikadellerne bliver faste nok. Hvis de er for løse, blandes lidt hvedemel i. Man kan spise dem med en fast kartoffel til og med en pande- eller flødesauce. Det smager godt med tyttebær og lidt surt til.

 

Har du et godt tip, en lækker opskrift eller et godt råd?? Send mig en mail – se ovenfor!! TAK!

 Frokost-lækkerier
4 personer

Sandelig om vi ikke igen er tilbage I Belgien og i hverdagen. Skolen og arbejdet kalder, skønt nogle af os er så heldige at have fri hele tiden, kald os bare pensionister, grå pantere eller gråt guld! Gyldent er det, og ligeså efteråret, som venter os med fantastiske farver, som inspirerer til udflugter i skoven. Et par raske efterårsstorme venter vel også, hvor bladene falder og riven må i sving for at fjerne forårets og sommerens løv. Måske er der valnødder og kastanjer i haven, helt sikkert svampe i skovbunden, hvis man har forstand på det. Frugt og bær er stadig på markedet, ny høst af appelsiner og grapefrugter venter, vildtsæsonen er på trapperne, jo bordets glæder er uendelige og fristende.

Et besøg på restaurant i ny og næ er jo heller ikke til at kimse af i dette højgastronomiske land. Og à propos restaurant, så har I det måske som jeg, nemlig allermest lyst til at spise en to-tre forretter og aldeles se bort fra de ofte tungere hovedretter. Jeg ved ikke hvorfor, men det er ofte der, synes jeg, de mest spændende kombinationer og ingredienser findes. Lad det være havets frugter, eller havens og dyrenes ditto. Faktisk har vi spist en del på den façon flere gange i eftersommeren, og vi afsluttede tiden i sommerhuset med en frokost med gode venner efter samme opskrift. Menuen bestod af følgende:

 

Groft brød med tzatziki og humusdip

Toscansk skinke med melon

Bruschetta med stuvede svampe og tomatsalat

et lille osteudvalg

clafoutis med blommer

 

Og det er ikke besværligt. Tzatziki og humus kan laves i forevejen, ligeså de stuvede svampe og desserten, clafoutis’en, en klassisk fransk dessert fra Limousin oprindelig med kirsebær, men blommer, æbler og pærer egner sig også glimrende. Og her et par af opskrifterne:

 

Tzatziki: Riv en agurk groft, lad den ligge på skærebrædtet drysset med lidt salt i 10 minutter. Om yogurten skal afdryppe eller ej afhænger af tykkelsen, skal den, så hæld den i et kaffefilter et par timer før. Beregn ca 2-3 dl yogurt, bland den med agurk, 2-3 fed hvidløg, 2-3 spskf olivenolie, smag til med salt og pebber. Den har godt af at trække nogle timer.

Humusdip: Blend en lille dåse kikærter med  11/2-2 dl græsk yogurt, smag godt til med hvidløg, citron, salt og pebber – og skal den have et mellemøstligt tvist, så tilsæt 1-2 spskf tahina/sesampasta.

Stuvede svampe: Alle svampetyper duer, men jeg brugte 250 g markchampignon samt en håndfuld tørrede svampe af den italienske type: Porcini secchi. Udblød de tørrede svampe i kogende vand i 15-20 minutter. Hæld vandet fra og gem det. Champignonerne skæres i skiver. Kom tørrede og friske svampe på panden med en klat smør, salt og pebber, og lad dem stege ved kraftig varme i ca. 7 minutter, så er de smukt brune. Kom svampevandet på og lad det koge godt ind, men ikke mere end der stadig er væde tilbage. Kom ca ½ dl fløde på panden og brug eventuelt en smule jævning. Sovsen skal være tyk og klynge sig godt til svampene. Rist godt italiensk brød og server stuvningen på brødet portionsanrettet. Pynt op med brøndkarse og giv en god tomatsalat til.

Clafoutis: En helt genial dessert, ligetil og enkel. Jeg lavede den med blommer, 500 g som udstenes. Læg blommerne med den buede side opad i et velsmurt tærtefad og drys med 50 g sukker. Dejen er nærmest en pandekagedej: Sigt 125 g hvedemel i en skål, tilsæt en knivspids salt og 50 g melis samt 3 sammenpiskede æg. Rør godt og tilsæt endelig 3 dl mælk. Bland godt og hæld dejen over frugterne. Bages ved 180 grader i  35-40 minutter. Serveres lun drysset med lidt flormelis.

 

Bon appétit!

 

Og til sidst et par tips! Husk Fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.altomkost.dk/. Her er gode idéer til madpakken og tips til børnefest uden slikposer!!

Tidligere opskrifter fra ”Køkkenskriveren” kan læses på min ”blog” - se ovenfor.

Opskrifter og gode råd  fra jer er altid velkomne, send en mail til mig – jeg glæder mig allerede!!

 

 

Se alle Liselottes køkkenskriverier på:

http://kokkenskriveren.blogspot.com 
 November Køkkenskriveren
Mange personer
Se alle Liselottes køkkenskriverier på:

http://kokkenskriveren.blogspot.com/ 

KØKKENSKRIVEREN.......... om mad og mere godt

 

Redaktør: Liselotte Thøgersen

e-mail: liselottethogersen@yahoo.com

blog: http:/kokkenskriveren.blogspot.com   

 

Inspiration er ikke alene en god ting, men ganske uundværlig i tilværelsen. Hvad enten man maler, tegner, digter, rejser eller hvad man nu ellers gør, så er det dejligt at blive begejstret, stimuleret eller ligefrem åndeligt tilskyndet. Således kan man udlægge fremmedordbogens forklaring af fænomenet. Inspirationen kan komme mange steder fra: TV, radio, aviser, fortællinger, billeder, oplevelser med mennesker og i naturen. Det kan være en ubetydelighed, en nuance, en lille detalje eller et spørgsmål, en opfordring, som pludselig sætter noget igang. Således også for mig! I en gastronomisk spalte i en dansk avis, blev der henvist til den gode gamle ”Gyldendals Kogebog”, som jeg har stående i en udgave fra 1968!! Godt nok er den slidt, men det er helt ærligt længe siden, den er blevet brugt. Og det er, som det stod i artiklen, godt nok en skam, for der kan man finde de gode, gamle klassiske opskrifter både danske og udenlandske. Så jeg har lovet mig selv, at den kommer i brug igen, og måske vil den, og hvem ved måske også Frøken Jensen,  give inspiration til kommende køkkenskriverier! En anden inspiration fik jeg forleden: Kan vi ikke få noget at vide, om de mange mindre kendte grøntsager, som bugner på hylderne i supermarkederne her i Belgien? Jamen, det er jo oplagt! Så her og i kommende numre af bladet, vil jeg gøre noget ved dette og finde andre spændende belgiske specialiteter frem, forhåbentlig til glæde. Lad mig starte med den rigtig belgiske:

 

JULESALAT , hedder i Frankrig ”endive”, i Belgien ”chicon/witloof”. Den kan spises rå eller tilberedt. Højsæsonen er fra april til oktober, men da den også kultiveres, kan den fås stort set hele året. Julesalat er temmelig rig på C- og B-vitaminer og indeholder tillige fibre og protein. Man fjerner de yderste blade og fjerner i bunden det midterste af stokken ved at lægge et lille kegleformet snit. Skyld den, men lad den ikke ligge i vand, for så bliver den endnu mere bitter. Den egner sig glimrende rå i salater f.eks. blandet med kogte rødbeder skåret i små tern og overhældt med  en sennepsvinaigrette: Olivenolie, hvidvinseddike, sennep, salt pebber og en anelse sukker. En anden variation er at blande den med appelsinstykker og valnødder. Her gør appelsinsaften det ud for dressing. En klassisk ret i Belgien er

 

Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer)

6 julesalat

4 skiver kogt skinke

Til  saucen:

50 g mel

50 g smør

½ liter mælk

100 g revet gruyère ost

Salt og pebber

 

Rengør julesalaten (se ovenfor). Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld endelig resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke bliver for mørk, så bliver osten bitter.

 

Majroe , som på fransk hedder ”navet” og vist nok ”raap” på flamsk, er en i dansk køkken ganske glemt grøntsag. Det er en rodfrugt, som regel hvid med lidt lilla pletter, men den findes også i en gul udgave. Da den indeholder svovl er den lidt svær at  fordøje, derfor skal den tilberedes/koges. Indeholder C- og B-vitaminer. Nye majroer kan spises med skrællen på, ældre udgaver skal skrælles. Under alle omstændigheder bliver de hurtigt mørke efter skrælning, nøjagtig som kartofler. Her kommer en ægte fransk opskrift, som jeg tit tilbereder:

 

 

 

 

 

 

Mos af kartofler og majroer (4 personer)

500 g kartofler

500 g majroer

2 fed hvidløg

olivenolie

salt og pebber

 

Skræl kartofler og majroer, skær dem i mindre stykker, kom dem i en kasserolle sammen med hvidløgsfed, og hæld vand (uden salt) på, så det lige dækker. Kog under låg indtil rodfrugterne er møre, ca. 15-20 minutter. Hæld vandet fra, mos hele herligheden og kom et par spiseskefulde olivenolie i. Smag til med salt og pebber. En gang hakket perslille og/eller purløg gør ikke retten ringere.

Mosen er velegnet til alle kødretter, og husk at andre rodfrugter kan erstatte majroerne. Det være sig persille- eller pastinakrod eller gulerødder.  MEN HUSK hvidløgsfeddene! Jeg kunne ikke drømme om at lave kartoffelmos uden!

Velbekomme!

 

Tidligere ”Køkkenskriver-opskrifter” kan læses på min ”blog” – se ovenfor!

Opskrifter og gode råd er altid velkomne , send en mail til mig – jeg glæder mig allerede!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.01 | 16:30

Der er andre end DR der har danske DAB kanaler

...
12.12 | 10:35

denne side er nice

...
12.07 | 22:24

Det giver større specialisering i udlandet end i lille DK, hvor bemandingen er sådan, at ingen på TV2/EB/BT m.fl tør bruge manpower på en kompliceret historie.

...
12.07 | 22:20

Vi konkurrerer om lidt over fem mio brugere, mens Le Monde, FAZ og IHT på hvert deres marked kæmper om 100+ mio læsere.

...
Du kan lide denne side