Dagens og månedens navn
DAGEN I DAG

NIELS JØRGENs MORGENHILSEN

DEN 23. APRIL

DAGENS NAVN:

Dagens navn er GEORGs DAG. Eller JØRGENs  DAG.  Den er opkaldt efter den hellige Skt. Georg – også kaldt Skt. Jørgen, Jørgen den Hellige og Ridder Jørgen. Han blev født  Kappadokien i det nuværende Tyrkiet og blev officer under den romerske kejser Diocletian , ( der regerede 284 – 305 ). Her fik han stor indflydelse ved hoffet. Men da han fik kejserinde Alexandra omvendt til kristendommen, startede den ellers temmelig tolerante Diocletian sine blodige forfølgelser af de kristne. I 303 blev Georg / Jørgen fanget, tortereret og til sidst – sammen med Alexandra – henrettet den 23. april uden for byen Diospolis i Palæstina.

 

Det siges, at han blev henrettet fire gange. Og genopstod tre J

 

Legenden siger om Georg, at han reddede en hel by og en jomfru fra en hadefuld drage. Sankt Jørgen er flittigt anvendt som symbol i Rusland – egentlig som Moskvas skytshelgen.

Et gammel dansk vejrvarsel for denne dag siger, at lige så længe frøerne høres før Sankt Jørgen lige så længe vil de være tavse herefter. Dvs. hvis frøerne kvækker før den 23. april, vil det blive koldt de kommende dage.

I dag er også FNs internationale dag for bøger og copyright.

 

DAGENS BEGIVENHED:

1343:  Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat i Estland mod danskerne.

 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Det kan du tage gift på – hvor kommer det udtryk fra? Og hvad betyder det?

Middelalderlig overtro fremkaldte mange prøver på en anklagets skyld eller uskyld. De hed ordalier eller gudsdomme. Mange husker den gamle danske bæreprøve – at bære gloendejernbyrd. Det vil sige, at en anklaget skulle bære gloende jern. Hvis han eller hun ikke blev forbrændt, var man uskyldig. I mange lande brugte man at lade den anklagede få en såkaldt hostietablet, dvs. et stykke brød i munden. Kunne man nedsvælge genstanden, var man uskyldig, og hvis maden blev siddende i halsen, var man skyldig. Vendingen Maden sidder migi halsen, der findes på mange sprog, kommer deraf.

 

En anden test var at lade den anklagede spise gift. Gjorde det ham ingen skade, var han frifundet. I modsat fald led han den fortjente straf. Deraf kommer vendingen: Det kan dutagegift på, når en påstands sandfærdighed eller korrekthed skal understreges. Også den findes på mange sprog.

 

SPØRGSMÅLET TIL I MORGEN:

Lurendrejer  -  hvad er det? Og hvad kommer ordet af?

_____________________________________________

DAGENS CITAT & KENDTE PERSONER:

1.  Gårsdagens citat:

Han elskede sig selv med en lidenskabeligt gengældt kærlighed.

Det blev sagt af den russiske forfatter Vladimir Nabokov.

 

2.  Dagens citat:

Mange, der bærer en kårde, frygter folk, der kun har en pennepose i hånden.

Hvem af dagens personer har sagt det?

3.  Kendte fødte på denne dag:

1564:  William Shakespeare  ( død 1616 – på sin fødselsdag, se nedenfor )

1775:  J.M.W. Turner  ( død 1851 )

1858:  Max Planck  ( død 1947 )

1883:  Clara Pontoppidan  ( død 1975 )

1902:  Halldór Laxness ( død 1998 )

1936:  Roy Orbison  ( død 1988 )

            1939:  Lone Hertz

1950:  Holger K. Nielsen

 

4.  Kendte døde på denne dag:

303:    Sankt Jørgen  ( 23 år )  ( se ovenfor )

1616:  Miguel de Cervantes  ( 69 år )

1616:  William Shakespeare  ( 52 år )

1966:  H.C. Branner  ( 63 år )

1997:  K. Helveg Petersen  ( 88 år )

2005:  Ebbe Kløvedal Reich  ( 65 år )

2007:  Boris Jeltsin  ( 76 år )

 

Opdateret den 22.4.2018

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com  

www.niels-jorgen-thogersen.dk   +  www.europe-at-work.be

Følg med i dagenes navne og historie

DEN 30. SEPTEMBER:

 

Dagens navn er HIERONIMUS DAG . Den er opkaldt efter en af de såkaldte kirkefædre . Han levede i årene 340 – 420 e.Kr. Og han var i mange år forstander for et kloster i Bethlehem. Han er især kendt som den, der oversatte Det gamle Testamente til latin. En oversættelse, der den dag i dag er den katolske kirkes autoriserede bibeloversættelse under navnet ”Vulgata”.

 

Legenden fortæller, at Hieronimus også engang pillede en torn ud af en løves pote.

 

DAGENS BEGIVENHED :    1791:   I Wien uropføres Mozarts Tryllefløjten .

 

DAGENS CITAT:   Der er simpelt hen ingen nosser i dansk teater. Dansk teater mangler sensualitet.

 

Hvem mon det stammer fra?

 

DAGENS SPØRGSMÅL:   At løbe hornene af sig – hvor kommer det udtryk fra?

 

Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af   det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske.

 

Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.

 

Spørgsmålet til næste gang:   Ad Wandsbeck til – hvor stammer det fra? Og hvad betyder det?

 

 

Kendte fødte på denne dag:

 

1840:   Johan Severin Svendsen   ( død 1911 )

 

1908:   David Oistrakh   ( død 1974 )

 

1935:   Udo Jürgens

 

1936:   Flemming Flindt   ( død 2009 )

 

1956:   Frank Arnesen

 

 

Kendte døde på denne dag:

 

1955:   James Dean   ( 24 år )

 

1976:   Aage Fønss   ( 89 år )

 

1985:   Simone Signoret   ( 64 år )

 

1997:   Erik Aalbæk Jensen   ( 74 år )

UGEDAGENES NAVNE

 

Hvorfor hedder de det?

 

            1.  MANDAG:      Navnet kommet af ”Månedag”. På latin hedder den ”Dies Lunae”

Månens Dag.  På Middelalder-latin blev dagen også betegnet som

”Ferie Secunda” – Den 2. dag. Alt dette forklarer også, hvorfor dagen hedder Monday på engelsk og Montag på tysk. Og det latinske forklarer, hvorfor den f.eks. hedder Lundi på fransk.

 

                2.  TIRSDAG:      Dette navn kommer af den nordiske gud Tyr – Tyrs Dag.

                                              På latin hedder dagen ”Martis Dies” – ”Mars Dag”. Den germanske

                                              gud Tiwaz var ikke så meget en krigsgud, men mere en gud for

                                              retfærdighed og forhandlinger. Germanske soldater i romersk

                                              tjeneste stillede derfor altre op til ”Mars Thingsus”, dvs. Mars som

                                              Tingets beskytter.

                                              Alt dette forklarer, hvorfor dagen hedder Tuesday på engelsk og

                                              Dienstag på tysk. Og det latinske forklarer, hvorfor den f.eks.

                                              hedder Mardi på fransk.

 

                3.  ONSDAG:       Dette navn kommer fra  gammel nordisk: ”Odins Dag”.  På latin

                                              hedder dagen ”Mercurii Dies” – ”Merkurs Dag”. Nordboerne

                                              mente, at Odin, romernes Merkur og grækernes Hermes lignede

                                              hinanden. De var alle vandrende guder, der fulgte sjælene til

                                              Dødsriget  ( Hades / Hel ). Det engelske navn for dagen,

                                              Wednesday, kommer oprindelig også fra Odin. Tyskerne har i

                                              dette tilfældet valgt at kalde den Mittwoch – altså ”dagen midt i

                                              Ugen”. Og franskmændenes Mercredi kommer naturligvis fra

                                              Merkur.

 

                4.  TORSDAG:    Denne dag har navn efter den nordiske gud Thor – Thors Dag.

                                              Dens latinske navn er ”Jovis Dies” – ”Jupiters Dag”.

                                              En reference til den øverste romerske gud Jupiter og ikke til 

                                              planeten  Jupiter – der selvfølgelig er opkaldt efter guden, fordi

                                              den er den største af planeterne. Jupiter hos romerne svarer i høj

                                              grad til Zeus hos grækerne og til Tinis hos etruskerne. Det

                                              engelske navn Thursday og det tyske Donnerstag kommer begge

                                              fra Thor. Og latinernes navn for denne dag, f.eks. franskmænde-

                                              nes Jeudi, har sit ophav i Jovis = Jupiter        

                                             

 

                5.  FREDAG:       Dette navn kommer af gudinden Frigg, der var Odins kone.

                                              ”Friggs Dag”. Fejlagtigt tror mange, at det stammer fra gudinden

                                              Freja.  Frigg var frugsbarhedsgudinde. På latin hedder dagen

                                              ”Venesis Dies” – ”Venus Dag”.  Venus var også frugtbarheds-

                                              gudinde. Igen følger englænderne og tyskerne trop med Frigg –

                                              med  Friday og Freitag. Og franskmændenes Vendredi kommer

                                             fra Venesis ( Venus )

 

               6.  LØRDAG:       Dette navn kommer af det oldnordiske navn ”Laug”, der betyder

                                              bad eller vaske.  Dagen er altså ”Vaskedag”.  På gammel dansk

                                              blev dagen ofte kaldt ”Løverdag”.  Det latinske navn for denne

                                              dag er ”Dies Saturii” – ”Saturns Dag”.  I dette tilfælde har eng-

                                              lænderne fulgt Saturn og kaldt dagen Saturday. Tyskernes Sams-

                                              tag er muligvis også en gammel afledning fra planeten Saturn. Det

                                              samme gælder nok franskmændenes Samedi. Så nordboerne er

                                              alene om særligt at vaske sig på denne ugedag J

 

               7.  SØNDAG:       Ugens sidste dag har navn efter Solen. På oldnordisk hed den

                                             ”Sunnudagr” – ”Solens Dag”.  Det latinske navn fra omkring år

                                             300 var ”Dies Domenicus” – ”Herrens Dag”.  På et kirkekonvent

                                             i 380 blev det besluttet, at denne dag skulle være de kristnes

                                             helligdag. Dette forklarer også englændernes Sunday og tyskernes

                                             Sonntag. Og også hvorfor franskmændene kalder dagen Dimanche

                                             Og italienerne Domenico.

 

 

 

     Når man dykker ned i historien, så finder man næsten altid forklaringen! Og det gælder

     helt sikkert også for ugedagens navne på alle mulige andre sprog.

 

 

    Niels Jørgen Thøgersen

 

    April 2008 

 

    e-mail:  kimbrer@gmail.com

 

    Hjemmeside:  www.123hjemmeside.dk/kimbrer   



PS: Og hvis du vil se min noget udvidede version om Names of alldays of the Week på min engelske hjemmeside, så finder du den her:

http://www.simplesite.com/kimbrer/7614299

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.04 | 16:12

3% lånetilbud gælder nu, hvis du har brug for et lån, så vi kan fortsætte fremad. Vi tilbyder alle slags lån her, så hvis du har brug for et lån, søg nu:

...
09.04 | 09:14

Hej

Har du brug for et lån til eget formål eller til din virksomheds behov? Her er gode nyheder for dig. Du er på det rigtige sted. Vi har kapacitet til at yde

...
09.04 | 09:14

Hej

Har du brug for et lån til eget formål eller til din virksomheds behov? Her er gode nyheder for dig. Du er på det rigtige sted. Vi har kapacitet til at yde

...
09.04 | 08:54

Hej

Har du brug for et lån til eget formål eller til din virksomheds behov? Her er gode nyheder for dig. Du er på det rigtige sted. Vi har kapacitet til at yde

...
Du kan lide denne side