Oplev RIXENSART
By i Les Ardennes Brabanconnes
Oplev Rixensart - 2007 udgave

Oplev  

 

RIXENSART

 

 

1. 

 

Rixensart er en belgisk kommune, der ligger ca. 25 km sydøst for Bruxelles.  Området hedder de brabançonske Ardenner, fordi det ligesom de ”rigtige” Ardenner har en masse gevaldige buler i landskabet. Man taler om ”de seks dale” – les six vallées, som præger netop denne egn. Og i bunden af hver dal løber der en å eller lille flod. Ofte er den i civilisationens og udviklingens hellige tegn blevet overdækket. Det er den f.eks. i dalen foran vort hus, så vi skal tænke os til vandløbet. Men ikke til bulerne!

 

Regionen her hedder Brabant-Wallon. Og hele delstaten hedder Wallonien. Det betyder ”det bakkede land” – le pays walloné.  Modsat Flandern længere nordpå, der stort set er fladt som en pandekage. Det kan man næsten også høre på ordet Flandern  (Vlaanderen).

 

Og så var det igennem netop Rixensart og Wavre området, at den preussiske general Blücher og hans tropper kom Wellington til undsætning i sidste øjeblik hin berømte junidag i 1815, da Napoleon var MEGET tæt på at vinde slaget ved Waterloo. Hvis det var sket, ville meget i Europas historie nok have set anderledes ud i dag. Dog ikke nødvendigvis til det bedre! Så når vi graver i haven, forventer vi at finde preussiske efterladenskaber. Måske har vi ikke gravet dybt nok. Endnu!

 

2.

 

Navnet Rixensart med slut-stavelsen –sart  er typisk for dette område. ”Sart” på ”gammelbelgisk” betød en rydning i skoven. Nøjagtig som det danske ”-torp” og ”-strup” betyder. Og ”–rød”  i Nordsjælland. Tænk på, hvor mange danske stednavne der gør brug af det! Her i området er der bunker af ”-sart”s. Profonsart, Rofesssart, Maransart, Grandsart, og mange flere. Begyndelsen af navnet kommer af personnavnetRix, et keltisk navn fra før Middelalderen.

 

Rixensart hedder på det wallonske sprog:  Rixenso

 

3.

 

I nyere tid var Rixensart-Genval området et populært udflugts- og feriested for borgerskabet i Bruxelles. Der gik sporvogne (i starten hestetrukne) herud fra Bruxelles indtil 1930’erne, og der var små pensioner, hoteller og omkring 40 barer og cafeer i området indtil engang i 1950’erne. De er allesammen væk nu. Men hyggen er her endnu. Og ikke mindst naturen. Genval-søen blev anlagt som en kunstig sø for 100 år siden. Den er omkring ½ - 1 meter dyb og er den dag i dag et meget populært udflugtsmål. Det tager omkring 35 minutter at gå søen rundt i adstadigt tempo. Hvis man da ikke falder ind på et af de lokkende små-steder undervejs. Så kan det ta’ meget længere tid!

 

4.

 

Kommunen Rixensart blev for omkring 35 år siden stykket sammen af tre tidligere små-kommuner: Rixensart, Genval og Rosières.  Den er i dag på ca. 21.000 indbyggere – næsten alle fransktalende wallonere. Antallet af ikke-belgiere er meget begrænset – og flamlændere kan man nok tælle på højst to hænder. Ikke fordi nogen af dem/os er uvelkommen. Tværtimod. Men fordi det nu engang ER sådan. Det forventes dog,  – på grund af de lette togforbindelser til Bruxelles –, at der vil komme mange statsborgere fra de nye EU-lande hertil. Det vil kun være hyggeligt.

 

Jernbanen fra Bruxelles er hovedforbindelsen fra hovedstaden til det sydøstlige Belgien (Namur, Ardennerne og Arlon) – og videre til Luxembourg, Østfrankrig (Strasbourg), Schweiz og Italien. Fra ”hovedbanegården” i Rixensart er der forbindelse til Bruxelles 2-4 gange i timen. Det  eneste minus er dog, at det sidste tog hjem fra Bruxelles om aftenen afgår kl. 22.56.  Ikke altid særligt populært, når man er derinde i sit eget og andet godt selskab! En taxa hjem koster omkring 80 €!

 

Kommunens borgmester hedder Jean Vanderbecken..

 

5.

 

Historie er der masser af i Rixensart. Jeg har allerede nævnt forbindelsen til slaget ved Waterloo. Men noget ældre – og mere fredeligt – er Château de Rixensart – Rixensarts slot. Det er et smukt renæssance-slot fra 1600-tallet, Christian IV’s tid. Det sidste hundrede års tid har det tilhørt Mérode-slægten – en kongelig/fyrstelig familie, der har spillet en væsentlig rolle i det nyere Belgiens historie. Fornylig var slottet til salg – til et gevaldigt beløb i €. Man kunne også forleden leje en 400 kvm. lejlighed på Slottet – til 15.000 kr. pr. måned.  Vi har dog ikke indladt os på nogen af delene!

 

Der er også to klostre her i byen.  Det ene er gammelt og hedder Froidmont ( ”det kolde bjerg”). Her holder dominikaner-munkene til  (dem med et reb om livet). Der er vist kun omkring ti munke tilbage. På klosterområdet (der iøvrigt er en meget gammel wallonsk bondegård) er der også en smuk lokal kirke (anlagt i den gamle lade) og et lille og meget billigt hotel ( 5 € pr. person pr. nat!).

 

Det andet kloster er fra 1960’erne og tilhører Benediktiner-ordenen.  Det er et nonne-kloster og har omkring 35 beboere. De holder sig meget for sig selv – selv om de fleste af dem hver dag arbejder som socialhjælpere, lærere, sygeplejersker, osv.   Dette kloster ligger lige over for vor have – med en stor mark imellem.

 

6.

 

Der findes også flere spændende virksomheder i kommunen. I gamle dage (indtil 1950’erne) lå en af Europas største papirfabrikker i Genval.  Den handlede med hele Europa og var meget kendt. I dag er de mest kendte virksomheder Schweppes (der laver den kendte tonicvand), Phizer (hvor bl.a. Viagra blev opfundet), og Smith-Klein-Glaxo (en anden medicinal-kæmpe, hvor polio-vaccinen i 1950’erne kom fra).  Phizer er iøvrigt nu opkøbt af Smith-Klein-Glaxo.

 

7.

 

Vil man muntre sig, kan det også lade sig gøre i området.  Rixensarts biograf er kendt i hele Bruxelles-området, fordi den ofte har de nyeste film – og på originalsproget.  Indrettet og drevet som en rigtig biograf, som man husker den. Der er også et stort sportscenter med svømmehal, badmintonbaner, fodbold- og atletikstadion – samt en tilhørende sportsbar.  Genval-søen (se ovenfor) er gevaldig populær for børne-sejlsport. Vandreture i den flotte natur ligger lige for fødderne i alle retninger (også med forberedte stier, hvis man ønsker det). Hvis man vil afprøve sit personlige sigtekorn, kan man melde sig på den særlige bueskydningsbane i Genval. Vel at mærke bueskydning i vertikal retning – nærmere betegnet direkte lodret op i luften. Det foregår inde i et særligt højt tårn, hvor man skal prøve at ramme nogle fjer oppe i toppen med sin pil – og så iøvrigt se at komme af vejen, når man har fyret sin pil af. I de fleste tilfælde kommer den nemlig temmelig hurtigt retur! Det er en meget gammel belgisk (flamsk ?) sport, som på lokalsproget hedder ”tire àl’arc”.  Endelig bør det nævnes, at det i Rosières er muligt at besøge en særlig kirkegård. En dyrekirkegård, hvor hunde, katte og andre kæledyr er begravet med flotte gravsten med navne, fotos, blomster, og andet godt. En ganske særlig oplevelse!

 

8.

 

Skulle man få en uimodståelig lyst til at gå på restaurant, er der også muligheder i området.  En af regionens bedste kineser-restauranter ligger på hovedgaden. Den hedder ”Delices de l’Orient” (”Orientens Herligheder”). Maden er fortrinlig.  En anden lokal restaurant er meget belgisk og derfor god. Den hedder ”Le St Quai Toile” – og ligger lige ved siden af den berømte biograf ( tilhørte tidligere biografen).  Lidt længere væk – i Rosières – ligger den også meget belgiske ”Chanteclaire” (”Klar fuglesang”). Og vil man noget meget solidt og billigt og stadig meget begisk, så prøv ”Le Grilloir” (”Grill-stedet”) i Genval.  Er man til virkeligt god italiensk mad, så gå på ”LaFontenell” ved Genval-søen.

 

Hvis man er lidt vild og ønsker at kaste sig ombord i noget eksklusivt (både kvalitets- og prismæssigt), så prøv restauranten på Château du Lac ved Genval-søen; eller ”Ferme de la Brire” på vejen mod Lasne – eller ”Le Salicorne” i Genval.

 

9.

 

Vil man handle, er mulighederne også mangfoldige. Af supermarkeder kan især det store og moderniserede Delhaize  ved La Hulpe anbefales. Skal man bare have de mere almindelige dagligvarer, kan man sagtens bruge enten GB eller Colruyt i Rixensart.  Der er endda også et lille, men veludstyret Delhaize i Rixensart lige nede ved korsvejen ved biografen.

 

Men Belgien og derfor også Rixensart er også kendt for sin mangfoldighed af små og lækreforretninger – side om side med supermarkederne.  Gå ned på hovedgaden i Rixensart (avenue de Mérode) – og gå ind til italieneren Rossi – eller til slagteren lige ved siden af. Øjnene og ganen får en oplevelse. Og pungen er ikke klædt af, når man kommer ud på gaden igen.  Grønthandleren er lige så god. Og bagere er der tre af. Alle gode. Men det bedste brød og de bedste tærter fås hos bageren i Kennedy-Centret.  Og er man til ure, guld og sølv, er et besøg hos Vincent Nuyt på den anden side af gaden en god oplevelse.  Og vil man blomster og andet godt til haven, så gå til gartner Philippe lige henne om hjørnet.

 

10.

 

Når man har oplevet alt dette og mere til, kan det være, at man gerne vil på udflugt.  Bruxelles er selvfølgelig oplagt. Men prøv også vor regionale hovedby, Wavre – en meget hyggelig by med gågader, masser af forretninger, marked om lørdagen (mindst) og liv og glade dage. Længere væk lokker Ardennerne med byer som La Roche, Durbuy og Bastogne.  Namur er bestemt et besøg værd. Og sydpå fra Namur kommer man bl.a. til forstanden Wépion – hvor Belgiens (og Europas ?) bedste jordbær kommer fra. Og videre ned langt Meuse-floden, hvor unge dristige hoveder forsøger at klatre op ad lodrette fjeldvægge med de bare næver. Det kaldes alpinisme. Længere sydpå kommer den søde by Dinant, hvor saxofonen blev opfundet af  Henri Sax for over hundrede år siden.

 

Længere sydpå ad motorvej E411 mod Luxembourg bør man absolut besøge boglandsbyen Redu. Den ligger få km fra udkørsel 24. Her finder man omtrent 30 boghandlere og antikvariater, hvor man til næsten ingen penge kan se og købe alverdens slags bøger. Både gamle og nye.  Et særligt projekt, der er et led i et europæisk netværk af bogbyer af samme slags. Lavet for at undgå, at gamle landsbyer totalt uddør. Det er virkelig lykkedes i Redu. Der er også små hoteller og en halv snes restauranter og cafeer.  En helt særlig oplevelse, som man om muligt bør unde sig selv!

 

 

Go’ fornøjelse med det hele!

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

5. udgave, Februar 2007.    

 

PS: Hvis man vil øve sit franske, kan det ske på Rixensarts hjemmeside:  http://www.rixensart.be/  
Vor ankomst til Rixensart i 1998

Krønike

Niels Jørgen Thøgersen

 

Ud i de brabanconske Ardenner !

Vi var længe på udkig og under overvejelser med, hvad vi nu ville. Der var mange huse på avenue Franklin Roosevelt, i Uccle og andre steder inde i Stor-Bruxelles, som især Liselotte beså. Og jeg var en gang imellem med i weekenden. Rigtige huse med have og den slags.  Nogle af dem var flotte, andre var halvt faldefærdige rønner, atter andre var af mærkelig og meget upraktisk kontruktion.  Det er faktisk utroligt, hvad der findes i dette land af forskellige huse. Man siger om belgierne to ting hvad huse angår:  dels at de er født med en mursten i maven og derfor hele tiden og altid vil bygge om, bygge til og gøre uventede ting med deres huse. Og dels at de under ingen omstændigheder vil have et hus, der på nogen måde ligner naboens – eller naboernes i miles omkreds. Derfor ser alle huse forskellige ud.  Og så er det også sådan, at der hele tiden er så meget byggeri i gang, at der altid er masser af ledige boliger at kigge på. Der er aldrig nogensinde boligmangel i dette land.

Vi havde klart besluttet, at vi ville leje et hus, ikke købe et.  Og dem er der også mange af. Mange flere end i Danmark. Så det var ikke nogen begrænsning for os.

Vi fandt ikke noget egnet hus nogen af de mange steder, vi kiggede. Så tog jeg en dag en ordentlig indånding og deklarerede: Jeg har ikke noget imod at tage toget på arbejde!  Jeg havde siden min skoletid i Ålestrup et fortrinligt forhold til tog. Og SÅ var mulighederne pludselig mange gange større. Plus at prisen på lejede huse naturligvis var lavere, når man kom lidt væk fra det pulserende Bruxelles.

Dog var vi 200 % enige om, at vi ikke ville bo i Flandern.  Bruxelles er helt omgivet af flamske områder. Så enten skulle vi blive inde i Stor-Bruxelles. Eller vi skulle forcerede flamske områder for at komme ud i de fransktalende wallonske områder.  Det blev det sidste, der vandt!  Vi havde faktisk på et tidspunkt selv vovet os helt herud til Rixensart – som vi overhovedet ikke kendte noget til. Vi kiggede os lidt rundt, spiste på den lokale kineser (som vi stadig frekventerer i ny og næ). Men nej – der var ikke noget, der fristede.

Pludselig en dag sagde min søde danske sekretær Mona til mig, at hun måske havde noget spændende til os. Ikke hun selv. Men hun havde nære venner, Bente og Jens, der havde set på et hus i Rixensart, som de var helt vilde med. Det ville de leje. Indtil de fandt ud af, at deres dengang meget små børn hver dag skulle køre i bus 1 time den ene vej og 1 time den anden vej fra Europaskolen i Uccle. Det ville de ikke byde deres rollinger. Derfor opgav de det. Og da kvikke Mona hørte det, tænkte hun fluks: Det er måske noget for Liselotte og Niels (sådan hedder jeg nemlig hernede).

Vi fik et telefonnummer, og Liselotte som chef for hele operationen (jeg skulle jo passe Europa 14 timer i døgnet!) ringede til den pågældende kvindelige ejendomsmægler. Jo, huset var fortsat ledigt, og vi var meget velkommen til at kigge på det. Da Liselotte bad om adressen og fik at vide, at den var avenue de l’Europe, tabte hun nærmest røret og bad om adressen igen! Ja, det dér med Europa følger os åbenbart nærmest automatisk. Så vi sadlede bilen og kørte herud.  Vi kunne ikke i første omgang rigtig finde den gode Europa-avenue og kom til at køre ad en smal, lokal vej med toppede brosten. Jeg har mange gange siden fået stukket i næsen, at jeg udbrød:  Sådan et sted med en så elendig vej vil jeg fa’me ikke bo!! 

Nå, men vi nåede frem. Den flinke ejendomsdame var der også. Hun behøvede overhovedet hverken lægge brysterne op på bordet eller rulle alle sine talergaver frem. Huset solgte sig selv!!  Vi var solgt, om jeg så må sige!  Det var et hus fra 1974 på knap 500 kv.m med det hele - og med en stor, flot have. Det havde kun haft én ejer – bygherren. Han var ganske vist død for tiden; men hans enke havde boet her, indtil hun af os ukendte årsager måtte lade det sælge på tvangsauktion.

Inden længe blev den flinke nuværende ejer, Jean Francis, der boede et langt stenkast herfra, hidkaldt. Der blev snakket og fortalt. Han havde selv sat hele huset i stand fra loft til kælder. Det var virkelig flot. Så flot, at vi tænkte:  det er helt synd at komme med al vores habengut – det ser meget pænere ud uden!

Nå, men vi fik i løbet af få dage lavet en aftale om et 9-årigt lejemål. Jeg tror, dette første besøg var i januar. Og vi kunne flytte ind den 1. marts. Lejen? Den var nøjagtig den samme, som vi betalte for vort halvt så store byhus inde i byen – 75.000 belgiske francs pr. måned – eller i nutidens moderne penge:  1800 € pr. måned.  Plus varme og el, naturligvis.  Den sad lige i øjet!

Vi fik aftalt, at vi gerne måtte flytte ind, så snart vi var klar – også selv om det var før den formelle dato, den 1. marts 1998. Det blev den 18. februar.  Vi havde hyret det store Rixensart’ske flyttefirma Genné til at ordne flytningen. De kom naturligvis ind i rue Defacqz for at bese ”besætningen” og udstyret. Og de gav et tilbud for det hele. Ialt 100.000 belgiske francs – eller ca. 20.000 kr.  Det kom de så til at fortryde, da selve flytningen skulle ske.  Der var meget mere, end de havde beregnet. Men det var jo ikke vores problem.

Der blev pakket og flyttet efter alle kunstens regler. Med udendørs pakkeelevator stillet op i rue Defacqz, så de fleste møbler og kasser kunne sendes ned på gaden med den.  Politiet havde lavet afspærringer, så de store flyttevogne kunne få fred og ro til flytningen. Ganske vist havde politiet misforstået bestillingen, så de havde aftenen før spærret den modsatte side af gaden af. Men det blev ordnet af dem på selve morgenen, hvor de måtte organisere hastig bortflytning af de biler, der uden skyld holdt i vejen på vores side. Vor egen bil, der også holdt der,m var lige ved at ryge med ved samme lejlighed. Det fik vi dog forhindret – og de gode St. Gilles betjente – en hun og en han – blev bestukket med varm kaffe og dejligt wienerbrød!

Hele flytningen foregik uden nogen som helst problemer. Enkelte særlige vigtige ting som mine forældres vægur fra brylluppet i 1940 og ædle dele fra Valhalla, besluttede jeg selv at flytte. Det eneste, der gik i stykker i hele denne megaflytning, var en keramik-lysestage, som vi bagefter fik lappet sammen igen, så ingen i dag kan se, at den har været i vanskeligheder.

Herude på avenue de l’Europe fyldte de 2 ½ store flyttevogne gevaldig meget i landskabet.  Vore søde belgiske genboer – nu nære venner, vi kalder hinanden ”nos cousins” – undrede sig meget over, at de der nye folk gik rundt i og omkring flyttelæssene i korte sommerskjorter og dirigerede festen, mens der stadig var endda temmelig koldt på denne vinterdag. Det var bare mig!  Man kan jo ikke lade generende beklædningsstykker være i vejen, når der sådan skal ske ting og sager – og gerne i en fart.

Påpladssætningen gik også gnidningsløst af den simple grund, at vi på forhånd inde i rue Defacqz havde besluttet, hvad der skulle i hvilke rum i vort nye hus.  Hvert rum havde fået tildelt sit nummer, der var sat op over døren til rummet. Og hver kasse havde nummeret på den stue eller det rum, den skulle afleveres i. Den fungerede perfekt. Hokus pokus – keine Hexerei – nur Behändigkeit!

Hvad Valhalla angår var der naturligvis særlige problemer. Ikke med flaskerne og alt det sjove. De kunne bare pakkes ned, ligesom alt det andet. Nej, det var bardisken. Den var bygget på stedet i kælderen i Defacqz. Og den kunne ikke komme ud i ét stykke. Den måtte saves over i tre dele.  Mens det skete, gik jeg hvileløs og gevaldig nervøs en tur og købte øl til flyttemændene. Og bagefter blev den sat sammen i vor nye kælder. Og ingen kan se, at den har været sprættet op og skilt ad. Den har fungeret perfekt indtil nu – dvs. i de sidste 17 år, Og den ser heldigvis ud til at have mange flere år foran sig stadigvæk!

Vel installeret – med flyttekasser over det hele – ringede det pludselig om aftenen på døren. Det var vore gode venner, Lisbeth og Pierre (de bor i Overijse ca. 4 km herfra), der kom på uanmeldt besøg. Og de medbragte en stor 3-retters middag med udstyr og det hele, inkl. dejlige vine til at skylle den ned med.

Det er venner, når de er allerbedst!

Velkommen til Rixensart – sagde vi til hinanden bagefter! Mens vi mødige hastigt faldt i dyb søvn over på hver vores flyttekasse!

NJT – på 17-års dagen for de hyggelige flyttebegívenheder.

 


 


Oplev VEDDINGE BAKKER

Oplev VEDDINGE BAKKER

 

 

1.

Veddinge Bakker ved Sejerøbugten i Odsherred har en historie, der går helt tilbage til den sidste istid, der sluttede for omkring 10.000 år siden. De store bakker blev dannet af ismasserne, der skubbede jordmasserne foran sig. Og da isen senere smeltede og trak sig tilbage, lå de store, smukke bakker tilbage.   Bakker, der var forbundet til resten af Sjælland ved en smal tange. På denne tange blev borgen Dragsholm bygget for knap 800 år siden for at holde fjender og andre uønskede besøgende ude fra det, der fik navnet Ods Herred.

 

Først i 1870’erne besluttede lensgreven på Dragsholm, Zytphen-Adeler, at den fladvandede fjord inden for bakkerne skulle inddæmmes. Det var Lammefjorden. Det var efter tabet af Sønderjylland i 1864, hvor man nu levede efter parolen ”hvad udad tabes, skal indad vindes”. Derfor inddæmningen. Fiskerne protesterede, men det hjalp ikke.   I dag kommer nogle af Danmarks bedste og tidligste grønsager herfra.

 

2.

Navnet Veddinge   har oprindelse i oldtiden. Mere vides ikke. Folkesangeren Frode Veddinge har sikkert lånt navnet – dog ikke så langt tilbage. Landsbyen Høve – Danmarks højest beliggende landsby - ved siden af bakkerne er også fra forne tider og har ligget der altid. Modsat stationsbyerne Fårevejle og Asnæs, der er nyere påhit – i hvert fald i deres nuværende form.

 

3.

Vort hus ligger på Sandbakken 2 i udstykningen Strandgården . Strandgården var indtil 1963 hjertet af en stor frugtplantage, der fyldte alle bakkerne på det sted.   Nu blev den udstykket med en række begrænsninger – f.eks. at ingen træer og buske må være højere end 2,5 m. Det betyder, at alle har udsigt til havet.   Og de gode vandreture op og ned ad bakkerne giver en fyndig kondition og flotte oplevelser. Huset blev bygget i 1977-78.

 

4.

Udsigten fra husets balkon er mod nord – mod Sejerøbugten og Sjællands Odde .   Tværs over bugten fra vor strand og stik nord er der fra strandkant til strandkant ialt 12 km. Men da vejret næsten altid er klart, er der en herlig udsigt. Ude i bugten er der mange steder meget dybt – med kærlig hilsen fra afløbet fra ismasserne i sin tid. Normalt er der ingen skibe. Det var der dog i 1808, da Peter Willemoes søgte tilflugt med sin fregat ”Prins Christian” for de engelske krigsskibe. De fandt ham alligevel, og i et gevaldigt søslag i bugten måtte Willemoes og hans skib bukke under for overmagten. Han ligger med nogle af sine folk begravet på Odden Kirkegård.

 

5.

Når man vil ned til stranden (hvor der meget sjældent er andre mennesker, selv om den er offentlig) kan man ad de forskellige veje i udstykningen gå derned. Man kan også lige bag vores have (mellem vor have og Strandgårdsvej) gå på en offetlig sti helt ned til vandet. En dejlig tur begge veje.

Man kan også gå ud på Strandgårdsvej, godt 100 meter til højre og så ned ad Egebakken. Det er en anden udstykning, men også med offentlig vej/stier til stranden. Flot, flot udsigt. Om morgenen kan man af og til møde ræve nede ved skoven.

Hvis man vil bade , kan man gå ud, hvor man vil. De bedste steder kan man finde lige neden for den sti, som går bag om vort hus. Og et stykke mod vest – dér hvor stien oppe på græsset hører op.

Eller også kører/går man ned til stranden ved Høve Camping (Danmarks første campingplads) i bunden af Sejerøbugten. Her kan man installere sig i klitterne (strandstole kan stærkt anbefales) og bade i det ret flade vand. Her er det muligt at gå ret langt ud.

 

6.

Hvis man vil opleve noget andet, er Esterhøj ved Høve en vandretur værd. Den består af 3 gravhøje fra bronzealderen. Den højeste er 63 m over havet og er ikke udgravet. I 1920 rejste lokale beboere den store kampesten på højen til minde om genforeningen med Sønderjylland. Den blev trukket af heste og mennesker hele vejen nede fra stranden, hvor den lå før. Det tog 11 dage. Iøvrigt har der fra gammel tid været særlige relationer mellem Odsherred og Sønderjylland.

 

Den anden høj er speciel på den måde, at den er grav for filmdirektør Ole Olsen – ham, der grundlagde Nordisk Film. Han stammede fra et fattigt husmandssted i Starreklinte nogle km længere vestpå. Da han blev en rig og kendt mand, købte han Esterhøjgaard som lystejendom. Det er den, der i dag er Høve Friskole lige på bakken. Da hans kone døde i 1936 og hendes urne i første omgang blev stjålet på urnekirkegården i Bispebjerg – men senere genfundet – fik han tilladelse til at have en familiegrav i den anden høj på Esterhøj. Gravkammeret er flot dekoreret af lokale kunstnere, og Ole Olsen ”holdt selv sit indtog” i gravkammeret, da han døde i 1943. Formelt må gravkammeret ikke åbnes i 200 år. Men tunger på egnen fortæller, at familien ofte holder fest på Ole Olsens fødselsdag inde i graven. Iøvrigt boede Ole Olsen i sine sidste år i den røde bungalow, der ligger på bakken lige over for den flotte parkeringsplads i Høve. Han lod selv huset bygge. Og han købte også Skovgården ( den store gård med de mange vinduer på vejen fra Høve mod Veddinge ). Den ville have have udstykket til feireboliger til sine ansatte på Nordisk Film. Det blev dog aldrig til noget, og han solgte den i 1930’erne til den nuværende ejers far. I dag er den en stor gård med tilhørende galleri og et par ferielejligheder.

 

Der er en fænomenal udsigt oppe fra Esterhøj. I alle retninger. Og endda bænke til at nyde den fra. En madkurv med diverse lækkerier til gane og drøvl smager ekstra himmelsk heroppe J

 

7.

Hvis man har lyst til en vandretur over markerne , er det også muligt. Man går fra huset ud på Strandgårdsvej og til højre ca. 3-400 m. Når man på højre hånd har Morænebakken, kan man til venstre gå tværs over en mark på en offentlig sti. Glimrende udsigt. Og glimrende muligheder – i hvert fald om sommeren – for at plukke en flot buket af markblomster i alskens farver. Når man kommer til landevejen for enden af markstien, kan man enten tage den korte vej hjem ad asfalten til venstre eller den noget længere – men stadig menneskelige – til højre ned igennem den hyggelig landsby Veddinge.

 

8. Længere mod vest kan man gå herlige ture i naturen omkring Skamlebæk (den høje TV og radiomast). Heroppe er udsigten nok den bedste i området. Nedenfor tættere på vandet ligger en masse tynde radiomaster. Det var knudepunktet i Lyngby Radio , som alle søfarendes liv og lemmer i mange år ofte afhang af. Nu har GPS overtaget denne funktion. Og TDC er nu ejer af hele molevitten.

 

9. Vil man sig selv det allerbedste hvad frisk luft og natur angår, kører man ud på Ordrup Næs (igennem landsbyen Ordrup) og parkerer på en lille parkeringsplads til højre for vejen. Her kan man langs stranden og ude i det åbne terræn opleve en helt uspoleret og herrrrrrlig natur. Hele året rundt. Af og til er der får og kreaturer derude. Men helt fredelige. Og det er et supersted at se og især høre lærken, når det er på de tider.

 

10.

Skal man ud på noget, man aldrig har oplevet før, kører man til Havnsø havn og tager den lille færge over til Nekselø.   Den tager ca. 20 minutter, og når man kommer frem, er man i en helt anden verden. Ikke blot har de få biler derovre ingen nummerplader. Der er stort set ikke andet derovre end nogle få gårde, en lejrskole i syd og en kæmpe mågekoloni ude i nord. Der kan være lige meget larm fra begge – men ikke noget, der generer overhovedet. Det tager ca. 2 timer at vandre øen rundt. Her oplever man en meget bakket og flot natur. Og i pagt med fugle – der af og til protesterer mod forstyrrelsen. Husk at medbringe fornødenheder. Der er intet at købe derovre. En lille bitte gammel kirke er det mest seværdige af det menneskeskabte på øen. Og husk at komme med den sidste færge tilbage!

 

11.

Når det kommer til indkøb , kan slagter Adolfsen i Fårevejle Kirkeby stærkt anbefales. Selv om han er temmelig dyr.   Simpelt hen en af de bedste slagtere nord for Sydpolen. Også til færdige retter, hvis man ønsker det. En meget anderledes og særdeles gode slagtere er Nr. Asmindrup Slagterhus og Gislinge Slagtehus – begge kun åbent torsdag til lørdag. Her kommer man ind i en rigtig gammel forretning. Varerne er hjemmelavede og fantastisk velsmagende. Og altsammen til meget venlige priser.

 

Superbrugsen i Asnæs er også virkelig god, ikke mindst til vin. Uddeler/direktør Leo er mester i vin. Som han selv siger: ” Hvis I ikke kan li’ vinen, ringer I bare. Så kommer jeg og drikker den !”. Brugsens filial ude på Lyngen er længere åben end den i Asnæs, hvis man er sent ude.

 

Herudover kan de mange lokale gårdbutikker anbefales. En af de bedste er neden for Høve Stræde i Høve   og Lammefjordens Spisekammer i Fårevejle Stationsby.   En meget større og rigtig af slagsen er Sidinge Gårdbutik   i landsbyen Sidinge på den anden side af Vig. Sikke oste, f.eks.

 

Hvis man er til fisk (som jeg ikke er!) kan man købe dem på havnen i Havnsø. Og i Havnebyen på Odden havn er der et godt røgeri. Af behandlede havprodukter skulle de særlige Hørve Sild far firmaet Lykkeberg kunne anbefales. Røgeriet og fiskeforretningen på Rørvig Havn er nok den allerbedste.

 

 

 

 

12.

Endelig er vi sidst – men ikke mindst – kommet til gode spisesteder på egnen.   Min første anbefaling er den nye restaurant Bothwell   nede på den nye golfbane ved Fårevejle Kirkeby. Alle er mere end velkommen. Man behøver ikke have en golfkølle i hånden for at spise der. Lækker mad til en meget billig penge. Og så kan man også sidde udenfor og nyde den flotte natur, hvis man vil det.

 

Nede i skoven ved vandet i Høve ligger Høve Skovpavillion , der har traktement i weekenden. Også eftermiddagskaffe m.v. I weekenden om sommeren ofte med hyggelige musikarrangementer.

 

Vil man noget lidt dyrere og virkelig godt, bør man prøve ” Sjællands Rev ” ude i Havnebyen på Odden.. Eller restauranten på Havnsø Hotel.   Madstedet ” på hovedgaden i Nykøbing er også godt. Og noget ganske særligt er selvfølgelig ” Rørvig Kro ” tæt på Rørvig Havn.   Og så er der selvfølgelig restaurant Spisehuset på Dragsholm Slot. Her er det mad-filosofiske fundament de lokale råvarer fra den omkringliggende Lammefjord.

 

Selv tager vi et par gange om året ned på Bromølle Kro nogle km syd for Jyderup. Jo, ganen skal da også leve godt J  

 

Go’ fornøjelse!

 

Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

Den 10. JULI   2014

 

3. udgave.

  

 

Hjemmeside:   www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk


Oplev SKAGEN

                           Oplev

SKAGEN

 

 

1. Skagen – Danmarks top, lysets land. Hvorfor er der her klart mere sol end der er i de fleste andre dele af Danmark?  Fordi byen og området er omgivet af vand på tre sider og derfor næsten er som en ø. Der er for lidt land til at opvarme luften, så den kan stige op, blive afkølet og give regn.  Samme fænomen gælder i Veddinge Bakker og på Bornholm.

 

2. Historie:  Skagen Odde var for 4-500 år siden dækket af græs, og området blev især brugt til at opdrætte heste, der blev solgt til krigsbrug i andre lande. Fiskeri var der ikke meget af dengang. Der var også masser af træer. Men da befolkningen gik i gang med at fælde dem (til skibe, brændsel og til flere græsmarker) startede en katastrofe. Sandet tog over med stor hast. I 1795 måtte Skagens gamle røde kirke lukke, inventaret blev fjernet sammen med en del af murene. Tilbage stod døbefonten, mure op i ca. 1 ½ m højde og kirketårnet. Tårnet blev senere malet hvidt og brugt som sømærke. Den nye kirke blev bygget inde i Ny-Skagen meget senere ( i 1910 ). Jernbanen kom til Skagen fra Frederikshavn omkr. 1900 og havnen blev åbnet kort efter. En egentlig vej til Skagen blev først færdig i 1932!

 

3. Det oprindelige Skagen, Gl. Skagen, eller Højen (på lokalsprog Høwi) er i dag i høj grad præget af turismen, ikke mindst via de 3 tidligere badehoteller (Jeckels, Traneklit og Skawklit), der nu er moderne time-share boliger. Det giver liv hele året rundt. Ruths Hotel er blevet gennem-moderniseret i 2004 og er et af landets bedste hoteller. Hotellets Restaurant og  dets Brasserie er i særklasse med den kendte franske køkkenchef Michel Michaud i spidsen.

 

Jeckels blev startet som badehotel af Rudolf Jeckel i slutningen af 1800-tallet. Det levede i mange år en hæderkronet tilværelse med tusindvis af gæster fra nær og fjern, ikke mindst fra København. Statsminister Stauning var en hyppig gæst i sine velmagtsdage. Så der er nok blevet røget nogle store cigarer og drukket dygtigt med brændevin i de gamle saloner dengang.

 

Ny-Skagen opstod med fiskeriets og havnens udvikling. Det var også her, at Skagens-malerne levede og huserede (se nedenfor). Ulempen ved Ny-Skagen er, at der af og til lugter fælt af fisk (inkl. halv-rådden fisk). Det gør der aldrig i Gl. Skagen!

 

4. Om besøg i Skagen: prøv at undgå skoleferien. Så er ALLE deroppe. Køer (af biler og mennesker, altså) alle steder – børn ”med lyd på” i resten af stederne.  Herudover er alle sæsoner Skagen-sæsoner. Også vinteren.

 

5. Ideer i Gl. Skagen: Solnedgangskiosken ligger fantastisk. Og er solen på himlen (eller rettere: hvis man kan se solen på himlen!), så findes der ikke noget bedre sted at se den gå ned! Det ser næsten ud, som om havet koger, når den langsomt sænker sig ned i det.

 

Sømærket oppe på klitten oven for Ruths Hotel giver en fantastisk udsigt i alle retninger. Også om aftenen med fantastisk stjernehimmel og skibene, der tøffer af sted ude på havet. Hvordan kan man for resten i mørke se, hvilken vej et skib sejler? Nemt. Det laveste lys er i forstavnen. Eller sagt på en anden måde: hvis de to lys står lige lodret over hinanden, må man se at komme væk i en fart. Så styrer skibet lige imod dig!

 

6. Badning:  man kan bade lige neden for Gl. Skagen. Pas på understrømmen. Det er meget bedre at tage over på Kattegat-siden for at bade. Ikke langt væk.

 

7. Stranden:  gå lange ture. Se hvordan den ændrer sig hver eneste dag. Man kan også gå på de afmærkede stier inde i klitterne.

En super-ide: gå Grenen rundt! Start i Gl. Skagen mod nord. Forbi det hvide fyr, ud på Grenens spids og tilbage langs østkysten, via havnen (tid til en hotdog og en kold øl!) , videre ud til Klitgården, op forbi den tilsandede kirke og tilbage til Gl. Skagen.  Den tur er på 23 km og varer ca. 5 ½ time.   Alletiders oplevelse på alle måder!

 

8. Andre gå- eller cykelture:  Prøv Flagbakken (mellem landevejen og den tilsandede kirke). Fantastisk udsigt over de to have. Og et fast udkigspunkt for ornitologer, da masser af trækfugle passerer her. Inkl. mange rovfugle. 

Smut ud til Klitgården, der blev bygget i 1912 som folkets gave til Christian X og Alexandrine. For få år siden solgte kongefamilien stedet, der nu er indrettet til refugie, hvor man kan leje sig ind, hvis man er i gang med at skrive en bog, eller lignende. Inspirerende omgivelser.

 

Apropos cykler:  de kan lejes på Skagen Cykeludlejning i Ny-Skagen.

 

9. Skagen Naturcenter:  Dette er et MUST. Ligger nord for Ny-Skagen ud mod radarstationen (som i øvrigt er under afvikling). Centret er tegnet af Jørn Utzon og er MEGET flot. Det fortæller via film, plancher og interaktive medier om alt vedrørende Skagen Odde området. Man kan endda hilse på en rigtig levende hugorm! Centrets naturvejledere giver gerne yderligere forklaringer om mangt og meget. Der er også en hyggelig café i centret.

 

10. Grenen er selvfølgelig også et absolut MUST. Den forlænges hvert år med ca. 10 meter med sand, der af havet føres frem fra vestkysten ( fra omkring Gl. Skagen og sydpå ). Der er 65 km til den svenske kyst, så I kan prøve at regne på, hvornår Danmark igen bliver landfast med Sverige!  Grenens udseende skifter hele tiden – også vejen derud. Der lever sæler i området. En sommer mødte vi en meget ”venne-sæl” ungsæl, der åbenbart nød vort selskab så meget, at den hele tiden kom nærmere.

Og husk så, at Grenen IKKE er Danmarks nordligste punkt. Dette ligger tæt på det hvide fyr – vest for Naturcentret og radarstationen.

 

11. Inde i Ny-Skagen er der meget at se. Skagen Museum, selvfølgelig med alle de dejlige Skagen-billeder. Anchers Hus tæt på. Drachmanns Hus i den anden ende af byen ( her er der Drachmann-aftener om sommeren ). Kirken ( tegnet af arkitekt Ulrik Plesner ) er et besøg værd. Det er fiskehusene på havnen også – bygget af arkitekt Thorvald Bindesbøll. 

 

Lidt om havnen: Carstensens travle skibfværft; fiskekuttere og lystsejlere ( især svenskere ). Skagen Fiskerestaurant på kajen. Nibe Hansens kendte fiskerestaurant – også på kajen. Og meget, meget mere.

 

12. Indkøb:  Torvehallen” – en bygning lige ved siden af Rådhuset ned mod havnen. Her er diverse meget spændende specialiteter til salg - lige fra vin, særlige spirituosa, supergodt brød, kaffe, te, chokolader, oste, frugt til grønt og andre madvarer.  Slagter Munch på hovedgaden ( tæt på Anchers Hus ) er nok en af Danmarks bedste. Ostebutikken på Havnevej kan stærkt anbefales – både for ostene ( prøv den bornholmske ”Klemensker” ) og for de særlige jyske rugkiks. Meget bedre end de bornholmske.

 

Af supermarkeder er Superbrugsen i Ny-Skagen meget god , og det er ”EuroSuper” på Nordsøvej også.

 

13. Spisesteder:  Pakhuset” på havnen er det bedste inde i Ny-Skagen. Ude som inde. ”Bodilles Kro” er især god, hvis man vil have god dansk mad, inkl. fisk. Italieneren ”Toscana” på Havnevej er også anbefalelsesværdig. Alle er åbne året rundt.

 

Ude i Gl. Skagen er restauranten på ”Ruths Hotel” hel i top. Også med priserne. ”Sømærket” er virkelig godt og hyggeligt. Hertil kommer restauranten ”Hyttefadet” og ”Gl. Skagen”. Åbningstiderne skifter med årstiderne.

Endelig skylder man sig selv at besøge restaurant ”De 2 Have” ude ved Grenen. Lækker mad – og lækker betjening. Den holder om sommeren åben både til frokost og om aftenen. Men ved frokosttide har man naturligvis den ekstra oplevelse, at man kan se to have og alle klitterne, mens man stornyder de valgte retter.

 

Er man til bar-ting, er ” Skaw-Kroen” på Havnevej i Ny-Skagen stedet at gå. Ikke mindst til alverdens øl, inkl. de gode belgiske! Og ”Skagen Bryghusfra 2005 er helt i en klasse for sig selv – inde såvel som ude.

 

Vil man bare have eftermiddagskaffe kan ”Strandhotellets Cafe” i Gl. Skagen anbefales, især hvis man tager deres ypperlige medaljer i mega-størrelse!

 

14. Udflugter:  Masser af muligheder, især hvis man er i bil. Her er blot nogle stykker:  Nordsøcentret i Hirtshals; Ørnecentret i Tuen ved Ålbæk; Råbjerg Mile; Råbjerg Kirke med bl.a. Aksel Schiøtz’s grav; Kandestederne (man kan også gå dertil langs Vesterhavet); Skiveren (Jens Otto Krags gamle sommerresidens); Tversted Plantage. Og naturligvis Frederikshavn med alt hvad den kan byde på.

 

Go’ fornøjelse!

 

 

Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen


e-mail:  niels@niels-jorgen-thogersen.dk

 


Flexshare lejligheder på Jeckels i Gl. Skagen

JECKELS  GL. SKAGEN

Om flexshare-lejligheder

Hvis man køber en flexshare-lejlighed på Jeckels i Gl. Skagen får man brugsret til en lejlighed i en uge om året inden for disse perioder:

                           Ugerne 2-13:     i 2014 er det:  11. januar til 5. april

                           Ugerne 43-49:   i 2013 er det:  19. oktober til 7. december

                                                      i 2014 er det:  25. oktober til 13. december

Prisen for en flexuge frem til og med 2080 (altså 67 år frem) fremgår af denne liste:

Kategori I:    omfatter lejlighederne 15, 17, 28, 29 og 30

                       - studios med opredning og plads til 2-4 personer:        

                       - 2.719 kr. pr. år

Kategori II:  omfatter lejlighederne 5, 7, 8, 9, 10, 12, 18, 33 og 34

                      - lejligheder med 1-2 soveværelser og plads til 4-6 personer:

                      - 3.343 kr. pr. år

Kategori III: omfatter lejlighederne 1, 3, 35, 36, 37, 38, 39, 40 og 41

                       - lejligheder med 2 soveværelser og plads til 6 personer:

                       - 3.960 kr. pr. år

Man kan indgive ønske om, hvilken uge man gerne vil have for den kommende sæson inden den 1. maj hvert år. Hvis to eller flere flex-ejere ønsker den samme uge, trækkes der lod.

Der er for tiden masser af flexshare lejligheder til ”salg” i alle tre kategorier. Og langt de fleste bortgives gratis.  Ved overdragelse skal der betales 500 kr. pr. lejlighed i sagsomkostninger.

Se listen over time- og flexshare lejligheder til salg her:

http://www.jeckels.dk/koeb-salg-bytte/privat-salgsliste-flexshare.html

Niels Jørgen Thøgersen  (ejer af to time-share uger og én flexshare-uge)

Den 29.8.2013       kimbrer@gmail.com  


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.10 | 02:31

Har du brug for et hurtigt og garanteret lån til at betale dine regninger eller starte en
Forretning? Jeg tilbyder både personlige og forretningslån til at møde

...
04.10 | 10:50

Vi har kapacitet til at yde forretnings- og personlige lån / lån til virksomheder og enkeltpersoner til en rente på 3%.

E-mail: avantcworld@gmail.com

Olivier

...
31.08 | 06:04

Har du brug for et uopsætteligt lån tilbud gælder nu.
(Franklinsloans37@gmail.com)

Leder du efter et forretningslån? personlige lån, huslån, bil
lån, stud

...
27.08 | 21:33

hurtigt at løse sine økonomiske problemer
Jeg tilbyder et lån på 2.000 til 5.000.000 € pr. Person i nød, og jeg kan betale 2%. Jeg er et finansielt forslag til interpersonelle lån, jeg laver lokale lån og internationale lån, over hele verden e-mail: howar

...
Du kan lide denne side