Om meget billige bøger på dejlige steder
DANSKE OG SVENSKE BOGBYER

BOG-BYER  i  DANMARK  OG  SVERIGE

Kort oversigt

1.      Torup:  ( ved Hundested )

 

             http://www.torupbogby.dk/

 

2.      Kalundborg Bogbyer:

 

     http://www.kalundborgbogbyer.dk/

 

3.      Stestrup Bogby:  ( på Midtsjælland )

 

    http://www.stestrup.dk/stestrup%20bogby.htm

 

4.      Gentofte Bog-børs:

 

    http://www.youtube.com/watch?v=pek8sLeN9G4

 

 

5.      Borrby Bokby:   ( i det østlige Skåne )

 

    http://borrby-bokby.se/

 

 

 

Liselotte og Niels Jørgen Thøgersen

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com  

 

Information om bogbyer og hvordan de kan komme igang:

 

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/5642139

KALUNDBORG BOGBYER

Se meget om Danmarks nye, dynamiske bogby KALUNDBORG BOGBYER her:

www.kalundborg-bogbyer.dk

Og også på deres Facebook site:
Kalundborg Bogbyer

Kalundborg Bogbyers logo med den verdenskendte kirke i baggrunden
Bredevoort: Hollands Bogby

B R E D E V O O R T

 

Den hollandske bogby

 

 

Bredevoort er en lille hollandsk landsby på ca. 1.700 indbyggere. Den ligger i det allerøstligste Holland, kun nogle få km fra den tyske grænse. Den ligger midt i mellem de to større byer Arnhem ( NL ) mod vest og Münster ( D ) mod øst.

 

Byens navn betyder ”det brede fort”. Den havde som militær forlægning stor betydning i de spansk-nederlandske krige for 2-300 år siden, da den lå meget strategisk. Og den blev skiftevis erobret af den ene og af den anden part. For godt hundrede år siden var det slut, da et lyn slog ned i ammunitionsdepotet, og over 2/3 af byen blev på én gang sprængt væk L

 

Over de seneste 40-50 år er det gået støt tilbage for Bredevoort. Alle unge rejste væk. Og snart var der ingen aktiviteter af betydning i byen.

 

Det var baggrunden for, at en håndfuld ildsjæle i 1993 besluttede at gøre noget ved sagen. De startede en BOGBY. Den startede i det små. I dag er den i fuld sving med omkring 30 faste boghandlere og 30-40.000 gæster om året J

 

Bredevoort er en rigtig sød by med atmosfære og hyggelige gader, parker og torve. Husene er næsten alle velholdte og beboede.

 

Her er nogle vigtige facts om Bredevoort som bogby:

 

1)    Bogbyen er baseret på nu ca. 30 faste boghandlere og antikvariater. De har hver indrettet deres butikker i gamle bygninger af forskellige art.

 

2)    Den første boghandel blev startet af en englænder. Han lavede ”The English Bookshop”. Og de har lejet store lokaler i en tidligere skole lige midt i byen.  Denne boghandel er der fortsat og er meget stor. I starten betalte han kun en meget lille husleje til kommunen, der fortsat ejer bygningen. Og efterhånden som han fik større omsætning, betaler han også mere i husleje.  Der findes også en stor tysksproget boghandel i byen ( tæt på den tyske grænse ).

 

3)    Kommunen har accepteret, at alle boghandlere kan holde åbent også hver søndag efter kl. 13.00 ( efter kirketid ).

 

4)    Butikkerne er alle enkle og i skødesløs stil. Hyggelige. Og ikke fine og prangende.

 

5)    Fra starten fik Bogbyen støtte fra både den hollandske regering, fra regionen og fra kommunen. Det betød, at de kunne ansætte 1 fuldtidsmedarbejder og 2 halvtids-ansatte.  Organisatorisk var byen en forening ( ”Stichting” ). Og de er aktivt medlem af den internationale forening af bogbyer IOB.   Den offentlige støtte er nu faldet bort på grund af de offentlige besparelser, så for tiden har de ingen ansatte. Alt er baseret på ulønnet frivillig indsats fra boghandlerne.

 

6)    Hver boghandler opkøber for egen risiko og regning brugte bøger fra dødsboer, folk der vil reducere deres bogsamling, forlag, osv. Der er stort set ingen gratis bøger i omsætning

 

7)    I de senere år har mange af boghandlerne også startet på bogsalg på Internettet. I mange tilfælde udgør det op imod 50 % af omsætningen. Den boghandler vi mødte ( Tonny te Loo ) går hver morgen hen på sit Internet-fjernlager, ser hvem der har bestilt og betalt, pakker de pågældende bøger, og går så på posthuset og sender dem samme dag.  Det går fint. Men han synes selv, at det er sjovere i butikken, hvor han møder rigtige mennesker J   Men butikken kan han naturligvis først åbne, når han er færdig med Internet-forretningen.

 

8)    Nogle af boghandlerne har specialiseret sig. F.eks. i poesi-litteratur. Og i dukketeater.

 

9)    Efter bogbyens 17 årige eksistens er de nu mere og mere klar over, at der skal MERE til end bare at sælge bøger. Der skal aktiviteter. Der skal konstant fornyelse.   Samtidig har boghandlerne en løbende diskussion om, hvorvidt det altsammen KUN skal være business – eller om der også skal være noget mere.  Tonny er glad for, at det  er det sidste synspunkt, der har overtaget.

 

10)                   I nogle af lokalerne i den gamle skole er der indrettet et særligt Poesi-center. Her findes Hollands største samling af poesi. Og en gang om måneden kommer en kendt hollandsk poesi-forfatter for at læse op. Det er stor succes.

 

11)                   Hver 3. lørdag i hver måned hele ået rundt arrangeres der udendørs bogmarked. Folk udefra – både andre boghandlere og mange private personer – kommer for at sælge deres bøger.  De kan bestille en stadeplads og et lille telt. Bogbyen har en fast aftale med et lokalt firma om at de opstiller disse boder og telte. Det betaler bogbyer 22 € for, og de lejende boghandlere og privatpersoner lejer dem for 50 € for en hel dag. Det går fint, og der er masser af liv og aktivitet.  Selv når der er sne er der fuld gang i den J   Og samtidig er alle de lokale bogbutikker naturligvis åbne.

 

12)                   For at styre parkeringen af de mange mennesker, der kommer kørende til disse markeder i bi, har man arrangeret parkering på en mark lige uden for byen. En gruppe skoleelever tager sig af dette. Hver bilist betaler 2 € for en hel dag. Skoleeleverne får den ene € - bogbyen den anden.

 

13)                   Man laver også af og til særlige børneaktiviteter. Og aktiviteter særligt for mænd. Og andre aktiviteter særligt for kvinder. Der skal være noget for enhver.

 

14)                   I byens hyggelige park er der lavet en løbende udstilling med kunstværker af forskellige kunstnere. Billeder, skulpturer, etc.

 

15)                   Der findes også et hotel og flere og flere cafeer i bogbyen. De var der ikke før bogbyen startede

 

16)                   Sidst, men ikke mindst er det YDERST vigtigt, at der hele tiden er en stor pressedækning. Fra starten havde Bredevoort en enorm interesse for medierne. De største dagblade i Holland bragte helsides artikler. En bogby  - hvad er det mon for noget ?!  Og der er fortsat fin dækning, når der tages nye initiativer.

 

17)                   Kontakt:  Tonny te Loo (engelsktalende) vil meget gerne hjælpe med råd og dåd.  E-mail: tteloo@hetnet.nl    Tel.: 0031 543 451 752

 

 

Liselotte og Niels Jørgen Thøgersen    ( efter besøg i Bredevoort den 11. juni 2010 )

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com  

 

Mobil:  2131 9844  ( DK )

 

             0032 47 47 47 040  ( B )

 

Den 17. juni 2010 
Den hollandske bogbys flotte vartegn
Dansk BOGBY - IDEER

DANSK BOG-BY

 

Ideer og forslag til at få den i gang

 

 

BAGGRUND:

 

Nutidens turister er meget anderledes end turisten i gamle dage.  De går mere og mere efter oplevelser. Efter aktiviteter. Efter nye steder at besøge. Det gælder både turister fra udlandet og dem herhjemme fra.

 

Samtidig går de fleste ind for genbrug. Både af hensyn til miljøet og for at undgå, at værdier går til spilde.

 

Når man kombinerer disse holdninger og interesser med det faktum, at folk i dag er meget læsende og storforbrugere af CDer og DVDer, så er der ikke langt til at se, hvor spændende og stimulerende en DANSK BOGLANDSBY kunne være.

 

Vi ved, at over 90 % af alle bøger i verdenshistorien er trykt efter 1960. Det gælder helt sikkert også i Danmark, Vi ved også, at masser af disse bøger stadig findes. Men i mange tilfælde bruges de ikke mere. Måske er de gemt hen i skuffer og kasser, fordi man ikke har fået sig skilt af med dem.  Dette er helt bestemt også tilfældet i Danmark, herunder i det nordjyske.

 

Hvorfor ikke sætte en aktivitet i gang, som både kunne komme turisterne, de mere fastboende og de mange, der har bøger, de gerne vil af med, til gode ? En aktivitet som også i høj grad kan være med til at sætte ekstra gang i livet i den landsby eller det område, hvor den oprettes?

 

ANDRES ERFARINGER:

 

I løbet af de sidste 30 år er der rundt omkring i verden opstået såkaldte BOGLANDSBYER. Det startede i Wales, fortsatte i Belgien og har siden spredt sig tild et meste af Europa. Ja til dels til hele verden.

 

Se mere her:   http://www.booktown.net/  

 

Både Norge og Finland er med. Men ikke Danmark. Ikke endnu.

 

Der er seks vigtige forudsætninger for, at en boglandsby bliver en succes:

 

1)       den skal ligge et sted, hvor der kommer mange mennesker  ( i nærheden af større byer eller turistområder; ikke for langt fra større veje )

 

2)       stedet må gerne være attraktivt og pænt – naturmæssigt og bebyggelsesmæssigt

 

 

3)       der skal være en håndfuld lokale Ildsjæle, der påtager sig opgaven

 

4)       især medierne og også alle relevante foreninger, institutioner og myndigheder skal være aktivt med

 

 

5)       initiativet må ikke i for høj grad baseres på permanente offentlige tilskud ( som let forsvinder )

 

6)       man skal starte med en begivenhed af en vis størrelse ( bogmesse, eller lignende ), hvor man har tilstrækkelig mange bøger, CDer, DVDer, o.l. med til at det bliver interessant at komme. Man skal sikre sig en kritisk masse af materiale

 

 

KONKRETE IDEER:

 

1)       Find en håndfuld kreative og velorganiserede ILDSJÆLE, som har lyst til at tage fat på opgaven

 

2)       Lad dem besøge en eller to af de eksisterende bog-byer/boglandsbyer i andre lande

 

3)       Vælg lokaliteten hvor initiativet skal sættes i gang

 

4)       Sørg for at få så mange af de lokale beboere med som muligt – og allerede i ide- og opstartfasen

 

5)       lokale ejendoms- og forretningsejere til at stille tomme lokaler til rådighed. I første omgang uden beregning. Men naturligvis under den forudsætning, at når aktiviteterne begynder at give penge, så skal de have en vis husleje

 

6)       Start med en Bogmesse til foråret eller til sommer. Gerne samtidig med andre aktiviteter i nærheden

 

7)       Aftal med områdets Biblioteker, at deres jævnlige salg af gamle bøger sker på denne messe ( og om muligt senere i Boglandsbyen )

 

8)       Få flest mulige beboere fra nær og fjern til at stille brugte bøger til rådighed – enten ved selv at sælge dem fra en stand. Eller ved at give dem til initiativet

 

9)       Aftal med lokale Genbrugsstationer, at de hver stiller en særlig bog-container op på deres pladser.  Her kan folk så aflevere deres brugte bøger i stedet for at smide dem i det normale papiraffald.  Aftal f.eks. med de lokale spejdere, at de tager sig af sorteringen af disse bøger. Og kan senere sælge dem på bogmarkedet og få det indkomne beløb til deres aktiviteter

 

10)   Tænk også i andre aktiviteter på bogmessen og i boglandsbyen. Såsom foredrag, fortællinger, tegnere i aktivitet, underholdning, m.v. 

 

11)   Og der skal naturligvis også tænkes på små udskænknings- og spisesteder til gane og hals.

 

12)   Internettet skal selvsagt bruges til at gøre initiativerne så kendte som overhovedet muligt. Både før og under aktiviteterne. Med særlig hjemmeside, webcamera, m.m.

 

13)   Når arrangementerne og landsbyen kører, sørg så for at få maksimal mediedækning af alle aktiviteterne. Ikke bare lokalt, men så bredt som overhovedet muligt.

 

14)   Ildsjælene bør også sørge for, at der hele tiden findes en lille kreativ gruppe, der aktivt arbejder på at videreudvikle initiativet. Det må ikke være stillestående. Der skal dynamik på. Og det skal hele tiden tilpasses lokale forhold.

 

15)   Find et godt slogan for Bog-byen/Boglandsbyen. Gerne igennem en offentlig konkurrence.

 

16)   Danmarks første boglandsby: Naturligvis i ....... Det vil være noget, der rykker J

 

17)   Se fotos fra den belgiske bogby REDU:  www.flickr.com/photos/booktowns_niels

 

 

     Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

     April 2010  

 

     e-mail:  kimbrer@gmail.com    

 

 

     www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk   

 

     SKYPE:  kimbrer  

Se billeder fra den belgiske boglandsby REDU

Her kan du se 79 fotos fra den belgiske boglandsby REDU i Ardennerne:

www.flickr.com/photos/booktowns_niels 

Inspiration også til Danmark
Har du nogensinde hørt om bog-landsbyer?  Det er en række landsbyer verden over, som har skaft liv i området igen ved hver at huse mange forskellige boghandler, antikvariater, papirforretninger. o.l. Og da disse butikker lokker hundredetusinder af mennesker til, er der også små restauranter og værtshuse på stedet. I alle tilfælde ligger en bog-landsby i en dejlig, naturskøn egn.

Her kan du se mere:  http://www.booktown.net/

Forhåbentlig kommer der også snart mindst een boglandsby i Danmark. Der arbejdes målbevidst på sagen !!  :)  

Her i Belgien ligger boglandsbyen Redu nede i Ardennerne. Kun godt en times kørsel fra os. Herlig sted.

Liselotte har skrevet dette om Redu:

REDU – en landsby med bøger i Ardennerne

 

125 km syd for Bruxelles ligger Redu, den belgiske boglandsby. En smuk lille og velholdt idyl midt i et bakket landskab i de naturskønne Ardenner. Her kommer årligt 200.000 besøgende! Hvorfor? For at luske rundt i de omtrent 30 boghandlere og antikvariater, som har slået sig ned her i løbet af de sidste 20 år. Enhver litterær interesse bliver tilgodeset. Her findes alt fra digre kunstbøger og encyklopedier til kriminalromaner og tegneserier. Selv om udbuddet overvejende er på fransk, er der masser af mulighed for at finde bøger på flamsk, engelsk og tysk. Og tro mig, kigger man godt efter, så er der også nogen på dansk! På de mange små caféer og værtshuse kan man puste ud med god traditional mad og drikke til særdeles demokratiske priser, og der findes tillige en del bed+breakfast, hvis man ikke kan nøjes med en enkelt dag.  Er man til kunsthåndværk findes der adskillige værksteder og butikker, og vil man i sæsonen  plukke sine egne hindbær og smage på den lokalt producerede hindbærbrændevin, kan man besøge ”Domaine de la Framboisière,”. Lokale fødevareproducenter bringer deres produkter til torvs lørdag eftermiddag i sommermånederne, og fra den lille bagerbutik strømmer duften af hjemmebagt Redu-brød.  Her er fristelser for store og små.

 

En boglandsby bliver til

Redu er verdens anden boglandsby. Den første ligger i Wales i den lille smukke by Hay-on-Wye og blev startet af Richard Booth en original og opfindsom og ikke mindst entreprenant idemager. Han købte den gamle brandstation, lod den lokale snedker bygge reoler i kilometervis og indkøbte tusindvis af bøger, hvis skæbne ville have været den nærmeste losseplads! Hay-on-Wye led i årevis under fraflyninger, butikslukninger og almindelig hensoven i en tid, hvor udviklingen foregik i og omkring de større  bysamfund, hvor der blev skabt jobs, bygget supermarkeder og butikscentre, biografer osv.  Idag er den en blomstrende ”book town” med masser af boghandlere, pubber, bed+breakfast, og hver sommer hjemsted for en af verdens største litterære festivaller.

Redu var i samme betrængte situation i 70’erne og 80’erne. Folk flyttede væk, landbruget indskrænkede, husene i landsbyen blev solgt til byboere, som gerne ville ud og nyde den friske luft i Ardennerne i ferier og weekender. En boginteresseret herre havde også købt sig et dejligt hus i landsbyen, og ad kringlede veje kommer han i forbindelse med Richard Booth i Hay-on-Wye. Han bliver begejstret for idéen og ser her en mulighed for at puste nyt liv i Redu. Som sagt så gjort. I samarbejde med den lokale borgmester og en ivrig journalist går Noël Anselot igang med projektet, og i 1984 er verdens anden boglandsby Redu en kendsgerning. Butikkerne blev indrettet i tomme stalde og garager, ja alle lokaler, som havde blot den mindste egnethed blev taget i brug. Professionelle og amatører indrettede deres butikker med simple midler, og de betalte forresten ikke nogen husleje i starten! Ejerne havde velvilligt og frivilligt stillet deres tomme lokaler til rådighed gratis, mod lovning om, at når man begyndte at tjene penge, så begyndte man også at betale husleje. Siden er det gået fantastisk godt. Vel er der butikker der lukker, men andre kommer til hele tiden, og besøgstallet ligger stabilt på 200.000 om året!

 

Hvornår skal man tage til Redu

Sæsonen starter rigtigt i påskedagene, og det sker bl.a. med den famøse bognat! Natten mellem lørdag og 1. påskedag forbliver alle butikker åbne og det syder af aktivitet. En tilsvarende bognat afholdes i august måned. Ellers er enhver weekend forår, sommer og efterår ideel til et besøg i Redu. Store og små vil kunne muntre sig med at rode i kasserne, søge på hylderne og finde masser af gamle og nye bøger, tidsskrifter og tegneserier. Prisniveauet er meget rimeligt, og det er ikke usædvanligt at slippe afsted med en god kogebog, en spændende roman eller en munter børnebog  for en euro eller to.

 

Hvordan kommer man til Redu

Kør ad E411 mod Namur/Luxembourg og tag afkørsel 24. Afstanden er ca. 125 km. Derefter er der god skiltning til Redu, som ligger 6-7 kilometer fra motorvejen. Der er oprettet parkeringspladser i byens udkanter, så det er sjældent et problem.

Man kan også tage toget til Libramont, hvorfra der afgår bus til Redu.

 

Flere oplysninger

Internet: www.redu.info

Redu turist kontor tel. 061 65 66 99

 

Oplysninger om alle boglandsbyer:

Internet:  www.booktown.net

 

 

Liselotte Thøgersen, Rixensart d. 9. marts 2004
Dette er et typisk Ardenner-stenhus i Redu. Dem er der masser af - tidligere kostalde, lader, vognporte, butikker, osv. Stemningsfyldt!
HVORDAN STARTE EN BOGLANDSBY

DYNAMISK BOGLANDBY

 

Ideer og forslag til at få den i gang

 

 

BAGGRUND:

 

Nutidens turister er meget anderledes end turisten i gamle dage.  De går mere og mere efter oplevelser. Efter aktiviteter. Efter nye steder at besøge. Det gælder både turister fra udlandet og dem herhjemme fra.

 

Samtidig går de fleste ind for genbrug. Både af hensyn til miljøet og for at undgå, at værdier går til spilde.

 

Når man kombinerer disse holdninger og interesser med det faktum, at folk i dag er meget læsende og storforbrugere af CDer og DVDer, så er der ikke langt til at se, hvor spændende og stimulerende en DYNAMISK BOGLANDSBY kunne være.

 

Vi ved, at over 90 % af alle bøger i verdenshistorien er trykt efter 1960. Det gælder helt sikkert også i Danmark, Vi ved også, at masser af disse bøger stadig findes. Men i mange tilfælde bruges de ikke mere. Måske er de gemt hen i skuffer og kasser, fordi man ikke har fået sig skilt af med dem.  Dette er helt bestemt også tilfældet i Danmark, herunder i det nordjyske.

 

Hvorfor ikke sætte en aktivitet i gang, som både kunne komme turisterne, de mere fastboende og de mange, der har bøger, de gerne vil af med, til gode ? En aktivitet som også i høj grad kan være med til at sætte ekstra gang i livet i den landsby eller det område, hvor den oprettes?

 

ANDRES ERFARINGER:

 

I løbet af de sidste 30 år er der rundt omkring i verden opstået såkaldte BOGLANDSBYER. Det startede i Wales, fortsatte i Belgien og har siden spredt sig tild et meste af Europa. Ja til dels til hele verden.

 

Se mere her:   http://www.booktown.net/ 

 

Både Norge og Finland er med. Men ikke Danmark. Ikke endnu.

 

Der er seks vigtige forudsætninger for, at en boglandsby bliver en succes:

 

1)      den skal ligge et sted, hvor der kommer mange mennesker  ( i nærheden af større byer eller turistområder; ikke for langt fra større veje )

 

2)      stedet må gerne være attraktivt og pænt – naturmæssigt og bebyggelsesmæssigt

 

 

3)      der skal være en håndfuld lokale Ildsjæle, der påtager sig opgaven

 

4)      især medierne og også alle relevante foreninger, institutioner og myndigheder skal være aktivt med

 

 

5)      initiativet må ikke i for høj grad baseres på permanente offentlige tilskud ( som let forsvinder )

 

6)      man skal starte med en begivenhed af en vis størrelse ( bogmesse, eller lignende ), hvor man har tilstrækkelig mange bøger, CDer, DVDer, o.l. med til at det bliver interessant at komme. Man skal sikre sig en kritisk masse af materiale

 

 

KONKRETE IDEER:

 

1)      Find en håndfuld kreative og velorganiserede ILDSJÆLE, som har lyst til at tage fat på opgaven

 

2)      Lad dem besøge en eller to af de eksisterende boglandsbyer i andre lande

 

3)      Vælg lokaliteten hvor initiativet skal sættes i gang

 

4)      Sørg for at få så mange af de lokale beboere med som muligt – og allerede i ide- og opstartfasen

 

5)      lokale ejendoms- og forretningsejere til at stille tomme lokaler til rådighed. I første omgang uden beregning. Men naturligvis under den forudsætning, at når aktiviteterne begynder at give penge, så skal de have en vis husleje

 

6)      Start med et Bogmarked til foråret eller til sommer. Gerne samtidig med andre aktiviteter i nærheden

 

7)      Aftal med områdets Biblioteker, at deres jævnlige salg af gamle bøger sker på denne messe ( og om muligt senere i Boglandsbyen )

 

8)      Få flest mulige beboere fra nær og fjern til at stille brugte bøger til rådighed – enten ved selv at sælge dem fra en stand. Eller ved at give dem til initiativet

 

9)      Aftal med lokale Genbrugsstationer, at de hver stiller en særlig bog-container op på deres pladser.  Her kan folk så aflevere deres brugte bøger i stedet for at smide dem i det normale papiraffald.  Aftal f.eks. med de lokale spejdere, at de tager sig af sorteringen af disse bøger. Og kan senere sælge dem på bogmarkedet og få det indkomne beløb til deres aktiviteter

 

10)  Tænk også i andre aktiviteter på bogmessen og i boglandsbyen. Såsom foredrag, fortællinger, tegnere i aktivitet, underholdning, m.v. 

 

11)  Og der skal naturligvis også tænkes på små udskænknings- og spisesteder til gane og hals.

 

12)  Internettet skal selvsagt bruges til at gøre initiativerne så kendte som overhovedet muligt. Både før og under aktiviteterne. Med særlig hjemmeside, webcamera, m.m.

 

13)  Når arrangementerne og landsbyen kører, sørg så for at få maksimal mediedækning af alle aktiviteterne. Ikke bare lokalt, men så bredt som overhovedet muligt.

 

14)  Ildsjælene bør også sørge for, at der hele tiden findes en lille kreativ gruppe, der aktivt arbejder på at videreudvikle initiativet. Det må ikke være stillestående. Der skal dynamik på. Og det skal hele tiden tilpasses lokale forhold.

 

15)  Find et godt slogan for Boglandsbyen. Gerne igennem en offentlig konkurrence.

 

16)  Danmarks første boglandsby: Naturligvis i ........... Det vil være noget, der rykker J

 

 

     Liselotte & Niels Jørgen Thøgersen

 

     August 2008  

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.11 | 02:16

Kære lånesøgere

Har du økonomiske vanskeligheder? Vil du starte din egen virksomhed? Dette lånefirma blev etableret menneskerettighedsorganisationer rundt omkring i verden med det ene formål at hjælpe de fattige og mennesker med økonomiske vanskeligheder

...
05.11 | 15:56

Selv om jeg kender fortællingerne (godt ord for resten og måske bedre end historier) er det herligt at læse. Du skriver jo eminent!

...
30.12 | 21:23

Hvorfra stammer udtrykket "...udskidt æblegröd ved juletid"
MVH
Chrystal

...
14.06 | 03:54

Tak for forklaringen på bæverding - et ord jeg har brugt så længe jeg kan huske. Jeg har undret mig over forklaring indtil nu, og ordet er ikke i ODS.

...
Du kan lide denne side