Historier fra Historien
Overskrift 1
Om MARTS

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm  
Om FEBRUAR
FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   
Overskrift 1
Om NOVEMBER

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni .   Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.   I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED . Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers :


  
    De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:   + 0,7 grader i gennemsnit   ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:   + 8,6 grader i gn.snit   ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:   19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:     162 timer
  • 1902:  Tørreste november:   13 mm
  • 1969:   Vådeste november:   155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm
Om JULI

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar .   Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.   Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.   Derved fik vi den gregorianske kalender , som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:   Juli   ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.   Måneden forud hed Hømåned   og den bagefter Høstmåned.   Hvorfor Ormemåned ?   Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.   Og et andet varsel:   Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.   Myten siger også, at det er i denne periode , at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm  
Om APRIL

APRIL:

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm  
Om DECEMBER

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.  

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:  

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

Om NOVEMBER

NOVEMBER  :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


    
 De rige nu fede gæs af mig køber

    jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm    

Om SEPTEMBER

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    
Om AUGUST

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var  Sextilis   ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er  HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom  en fremmed ud i marken  , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med  en flaske brændevin  .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden  og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde medHøstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm 
Finland-Sovjet 1944-68
Hermed et link til mit speciale om:

De finsk-sovjetiske relationer 1944-68:


Det viser, hvordan finnerne på meget behændig og klog vis balancerede i denne meget vanskelige stilling.
Om JULI

JULI  :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli  er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog: Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm     

Rørende besøg på dansk kirkegård i Frankrig

Rørende besøg på den danske soldaterkirkegård i Frankrig

Lørdag den 15. juni 2013 

De fleste tænker ikke over, at der også var danskere med i 1. verdenskrig.  Vi var som bekendt neutrale i krigen – og tjente iøvrigt godt på at sælge fødevarer og heste til Tyskland igennem hele krigen.  Udtrykket Gullasch-baroner kommer fra de år.

Men der var danskere med. Rigtig mange danskere.  Efter nederlaget i 1864 måtte Danmark som bekendt afstå hele Slesvig-Holsten til Tyskland.  Grænsen kom til at gå lidt syd for Kolding.  Også selv om det store flertal i hvad der i dag er Sønderjylland  var dansksindet.  Det var en del af det tyske kejserrige.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev alle unge og halvunge mænd indkaldt til militærtjeneste.  I Sønderjylland boede der dengang knap 150.000 mennesker. Af dem måtte de 30.000 i den tyske trøje. Det var 20 % af befolkningen. Og de fleste var med i alle fire krigsår. En del på Vestfronten og endnu flere på østfronten.

Da krigen var slut i 1918, havde ialt 5.333 sønderjyder mistet livet. Hver eneste familie i landsdelen havde mistet et medlem.  Det er svært at fatte i dag. Og de fleste af dem var vel at mærke faldet i kampen for en sag, der ikke var deres.

Efter krigen blev en del af de faldne bragt hjem til deres hjemsogn til endelig begravelse. Men mange blev begravet på soldaterkirkegårde i nærheden af fronten.

I Frankrig skete der i 1924 det, at ialt 79 sønderjyske faldne blev begravet på en særlig dansk kirkegård i landsbyen Braine ved Soissons (øst for Paris).  Kirkegården var en del af en større fransk militær kirkegård med masser af faldne franske soldater.

Som årene er gået, var der mindre og mindre opmærksomhed omkring den lille danske kirkegård, og den gik efterhånden noget i forfald. Derfor besluttede Løkke Rassmussen regeringen for nogle år siden at give 1,4 mill. kr. fra de danske kulturarv-midler til at sætte den i stand.  Denne beslutning blev senere omgjort af kulturminister Uffe Elbæk i Thorning regeringen. Man fjernede halvdelen af pengene. Derfor blev istandsættelsen kun mulig, fordi den sønderjyske erhvervsmand Laurids Jessen gav de manglende 700.000 kr.

Nu står kirkegården i en endnu bedre stand end nogensinde før. Omgivet af hvide mure med tagsten på toppen og med hvide istandsatte gravsten på alle 79 grave.  Og med en flot indgang med Dannebrog vajende udenfor.

 

Lørdag, den 15. juni 2013 blev kirkegården officielt genindviet af prins Joachim og med mange officielle og private gæster fra Sønderjylland. De franske myndigheder var også repræsenteret på højt niveau. Dagen var valgt, fordi den er den danske flagdag, Valdemarsdagen. Det var ifølge legenden den dag i 1219, at Dannebrog fandt ned fra himlen og sikrede danskernes sejr i et slag uden for Tallinn i Estland.

Uden for kirkegården er der sat en særlig mindeplade om denne indvielse.

 

Tilfældigheder spiller altid en stor rolle i livet, uanset hvor godt man planlægger alting. Og heldigvis for det. Nu var det sådan, at vi i dagene før indvielsen var på en meget spændende tur Bretagne rundt sammen med belgiske venner. Vi kørte ialt 2.050 km. Og på vejen hjem havde jeg ønsket mig at besøge den danske kirkegård.  Jeg vidste ikke noget om istandsættelse eller genindvielse. Vi nåede ad små snoede veje frem til kirkegården i Braine ved 17-tiden. Og stor var vor overraskelse, da vi mødte en dansk bus på stedet. Den havde ca. 40 sønderjyder med.  Og da vi så fik os en god snak med danskerne, gik det op for os, at den store ceremoni havde fundet sted om formiddagen. I mellemtiden havde gruppen været i Compiègne for at se togvognen, hvor 1. verdenskrig afsluttedes den 11.11.kl. 11 i 1918.  Tidligere havde gruppen bl.a. været i Verdun, hvor nogle af de værste kampe under krigen fandt sted.

Turen var arrangeret af et rejsebureau i Tønder og havde lektor Jørn Buch fra Haderslev Seminarium med som kyndig guide. Og der var deltagere med fra både de dansksindede og de tysksindede i Sønderjylland.

Jeg fik mange spørgsmål om, hvorfor en nordjyde som jeg interesserede sig for denne historie. Det var ikke svært at forklare.

Jeg var meget rørt over at snakke med flere af deltagerne. Især da en ældre herre, der havde sine slægtninges medaljer på, fortalte, at han havde 16 familiemedlemmer på denne kirkegård.  Der er ikke noget at sige til, at dette rørte ham dybt.

Som gammel århusianer nævnte jeg monumentet i Marselisborg Mindepark. Det er lavet af billedhuggeren Axel Poulsen og indviet i 1934 til ære for de faldne i 1. verdenskrig. Ialt 4.140 navne er opført på monumentets hvide mure.  Hvorfor ikke alle 5.333 faldne?  Det fik jeg en forklaring på i Braine. I Aarhus er kun de dansk-sindede sønderjyder opført. Ikke de tysk-sindede. 

For kirkegården i Braine har man gjort en særlig indsats gennem museer, arkiver og slægtsforskere at få alle faldne med.  På en særlig mur bagerst på kirkegården er alle 5.333 navne opført. Og de er opført i grupper efter deres fødesogn. Det gør det meget let at finde sine slægtninge. Og jeg kan berette, at de sønderjyske gæster forleden var meget optaget af netop at studere disse tavler.

Sønderjyllands Museum i Sønderborg beretter om Braine-kirkegården på dets hjemmeside:

http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a46-Oktober2012.html%23I

 

Som en ekstra krølle på historien skal også nævnes, at Braine er venskabsby med Haderslev.

 

Det var i sandhed en helt speciel eftermiddag i Braine i det flotte, imponerende og bølgende østfranske landskab.

Og som Tønders borgmester Laurids Rudebeck sagde ved indvielsen:  Vi kan i dag bruge historien til at huske hinanden på, at vi skal værne om freden!

 

Niels Jørgen Thøgersen                   Juni 2013                    e-mail:  kimbrer@gmail.com
Om JUNI

JUNI:

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

Om MAJ

MAJ:

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

  I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

  Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

  Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

  Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

  Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

  Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm
Kristne forfølges i Mellemøsten og Afrika
Artikel i Jyllands-Posten den 15. april 2013:


Kristne er de mest forfulgte

http://m.jyllands-posten.dk/img/mobil/resizer_sm.gif   http://m.jyllands-posten.dk/img/mobil/resizer_big.gif

AF LARS FROM , INTERNATIONAL KORRESPONDENT

OFFENTLIGGJORT   14.04.13 KL. 23:40

Religion: Mens Vesten har travlt med at støtte det muslimske oprør i Mellemøsten, har islamister sat gang i en bølge af forfølgelser af kristne. Eksperter advarer mod en udvikling ude af kontrol.

Hver dag bliver kristne forfulgt og dræbt pga. deres tro. Ifølge forskere er 75 pct. af de religiøst forfulgte i verden kristne. Tusindvis dræbes hvert år, nogle eksperter taler om titusindvis.

Efter Saddam Husseins fald i Irak er to tredjedele af landets 1 million kristne flygtet. Nu er det samme begyndt at ske med Egyptens 8 millioner og Syriens ca. 2,2 millioner kristne. Forfølgelsen breder sig også i folkerige lande som Nigeria og Pakistan.

I sidste weekend blev kristne angrebet og dræbt af muslimer i Egypten. Ugen før blev 19 kristne dræbt og 4.500 sendt på flugt i det centrale Nigeria, da muslimske nomader angreb kristne. Flere tusinde – primært kristne – er blevet dræbt i Nigeria de seneste år.

http://m.jyllands-posten.dk/img/premium/A-icon.png   Særligt mange forfølges i Nigeria og Egypten Premium

»Forfølgelsen af kristne er ved at antage alvorlige former især i Egypten og i Nigeria,« konstaterer lektor Peter Lodberg, studieleder på den teologiske uddannelse vedAarhus Universitet Han ser pessimistisk på de kristnes fremtid især i Mellemøsten.

»Vi har troet, at man bare kunne vælte totalitære regimer i Mellemøsten, så ville demokratiet vokse frem, som da man væltede nazisterne i Europa, og et demokratisk Tyskland voksede frem. Men det er lige præcis det, der ikke sker i Mellemøsten. Det har været en falsk analyse, fordi man ikke har medtaget den religiøse rolle i det politiske spil,« mener Peter Lodberg.

Andre eksperter er enige. Det gælder bl.a. den internationale menneskeretsadvokat Nina Shea, leder af Center for Religious Freedom ved Hudson Institute i USA.

»Vi ser lige nu en ny bølge af forfølgelser af kristne som følge af den stigende islamisme i verden,« vurderer Nina Shea.

Udviklingen bekymrer også udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

»Det er meget bekymrende, hvad vi ser i Egypten og Syrien. Og det er rigtig svært for det kristne mindretal i Irak. Det er helt afgørende, at lande respekterer menneskerettighederne, herunder de religiøse,« siger Villy Søvndal, der er klar til at skære i hjælpen til lande, der ikke forhindrer forfølgelse af kristne.

Om APRIL

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   
Om MARTS

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm
Om FEBRUAR

FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   
Om JANUAR

JANUAR:

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned
  • Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

  • 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
  • 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
  • 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
  • 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
  • 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
  • 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

Om DECEMBER

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

Om NOVEMBER

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


   
 De rige nu fede gæs af mig køber

    jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

Om OKTOBER

OKTOBER:

 

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:


  
Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

  • Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
  • Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
  • 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
  • 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
  • 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

Om SEPTEMBER
SEPTEMBER:

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet. 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

Nu skal bonden sit korn udtærske,
Og fiskeren fanger silden ferske.
Svineflæsk jeg gerne æde må,
Dejligste fåremælk og gedemælk også.

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi
Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne
Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm   

Om AUGUST
AUGUST:

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede.  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.
Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).


Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken, så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin.

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.


De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm    

Om JULI
JULI:

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser. 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    

Om JUNI

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”

Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

 

Om MAJ

MAJ:

 

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm    

Om APRIL

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·        Svaler i april varsler en varm sommer

·        Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·        En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm  
Om BALTIC NETWORK of former COLD WAR SITES
Website:  http://coldwarsites.net%20%20

 

AN ADVISORY GROUP AND AN HONORARY BOARD

 

The Baltic Initiative and Network is now standing at a crossroads.

 

Two important informational activities have been fulfilled: the guide book and the website. Several new activities are under development.

Ole Loevig Simonsen has retired as chairman of the Initiative Group and it is gives a good reason to look at the organizational matters.

A first step is to involve a wider group – an Advisory Group - on broader issues, in order to ensure effective support for the network’s activities on all important issues over the coming period. In fact, the Advisory Group, will replace the old Chairmanship of the Initiative. At the same time, the Initiative Group will be replaced by an Honorary Board. The Initiative Group has fulfilled its role as initiator of the network’s activities.

The Advisory Group will function until a new organizational structure can be approved for the network (hopefully within 2 years).

 

Ideally, the Advisory Group would include representatives from all member countries; however, we need to have a small group of people because of financial constraints with regard to administrative activities. For the same reason, it has also been impossible to hold democratic elections to the Advisory Group across the now 100 or so museums and institutions that have expressed an interest to participate in network activities. I hope everybody will understand this point of view. 

The members of the new Advisory Group come from both museums and institutions. The members are also involved in new project proposals.

The National Contact Persons will continue to function and will, of course, still be involved in national activities. (There will be some personal changes soon, mainly due to job changes).

The members of the Advisory Group are:

 

ADVISORY GROUP

-          Mr. Helmuth Frauendorfer, Vice Director, Berlin-Hohenschönhausen Memorial (former STASI prison), Germany.

-          Ms. Lidia Klupsz, Expert, National Centre for Historical Monument Studies and Documentation, Poland. President of ICOMOS, International Scientific Committee on Fortification and Military Heritage, ICOFORT.

-          Mr. Peter Wetterberg, Regional Manager, Swedish Military Heritage, Sweden.

-          Mr. Kristjan Luts, Director, Estonian War Museum –  General Laidoner Museum, Estonia.

-          Elena Zhemkova, Vice President,  and Dmitryi Kokorin, Director of Development, MEMORIAL Moscow (International Historical and Human Right Society)

-          Mr. Johannes Bach Rasmussen, The Baltic Initiative and Network, Denmark.

 

Mr. Johannes Bach Rasmussen will act as Group Secretary. The group will be self-elective until a new organizational structure can be approved.

 

With the best regards

Johannes Bach Rasmussen


THE BALTIC INITIATIVE AND NETWORK.

HONORARY BOARD.

 

Denmark

·         Mr. Uffe Ellemann-Jensen . Former Foreign Minister.

·         Mr. Niels Jørgen Thøgersen . Former Director for Information in EU. (Special contact person to EU).

·         Ms. Rikke Helms . Director, the Danish Cultural Institute, St. Petersburg, Russia.

·         Mr. Jan Eriksen . Director, the Danish Outdoor Council.

 

Estonia

·         Mr. Trivimi Velliste . Former Foreign Minister and Estonian ambassador to United Nations. Co-founder, former chairman and today Honorary Chairman of the Estonian Heritage Society.

·         Mr. Indrek Tarand . Member of the European Parliament. Former director of Estonian War Museum-General Laidoner Museum.

 

Finland

·         Mr. Pär Stenbäck. Minister (Hon.). Former Foreign Minister and Minister of Education. Former Secretary General of the Nordic Council of Ministers.

·         Mr . Pentti Airio. Brigade General (retired). Deputy Chairman of the Association of Military History.

·         Mr. Ove Enqvist . Commander (retired). Chairman of the Finnish Society for Coast Artillery Traditions.

 

Germany

·         Mr. Markus Meckel . Former Foreign Minister. Former dissident in GDR. Member of German Bundestag 1990-2009. Chairman of the Council, Federal Foundation for the Reappraisal of Communist Dictatorship. Member Board, European Network Remembrance and Solidarity. Member Advisory Office, Federal Commissioner for the Stasi-Archives.

·         Ms. Anna Kaminsky . Executive Director, Federal Foundation for the Reappraisal of Communist Dictatorship.

·         Mr . Hubertus Knabe. Director, Memorial Berlin-Hohenschönhausen.

 

Iceland

·         Mr. Jón Baldvin Hannibalsson . Former social democratic leader and Minister for Foreign Affairs and External Trade of Iceland.

 

Latvia

·         Ms. Sandra Kalniete . Former Foreign Minister and EU Commissar . Member of the European Parliament. Chair of the Reconciliation of European Histories group in the European Parliament.

·         Mr. Valters Nollendorfs . Professor Emeritus. Chairman of the Board, Occupation Museum Association of Latvia.

 

Lithuania

·         Mr. Vytautas Landsbergis . Former Head of State of Lithuania. Member of the European Parliament.

·         Mr. Arvydas Anušauskas . Member of the Lithuanian Parliament. Chairman of the Committee on National Security and Defense. 

·         Mr. Albinas Kentra . Chairman of the Lithuanian Freedom Fighters and Forest Brothers Association.

·         Ms. Audra Sabaliauskiene . Director, the Danish Cultural Institute, Vilnius.

 

Norway

·         Mr. Anders C. Sjaastad . Former Minister of Defense.  The Norwegian Institute of International Affairs.

·         Mr. Gullow Gjeseth . Major General (retired). The Norwegian Institute for Defense Studies.

 

Poland

·         Mr. Bogdan Borusewicz . President of The Senate . Former leading member of

Solidarity trade union.

·         Mr. Basil Kerski. Director, European Solidarity Centre, Gdansk.  

 

Russia

·         Mr. Arseny Roginsky . Co-founder and President of MEMORIAL, Moscow. International historical and human rights society.

 

Sweden

·         Mr. Anders Björck . Former Minister of Defense and Governor of Uppsala County.

·         Mr. Leif H. Sjöström . Ambassador (retired). Former Director-General and Commandant of the Swedish Coast Guard. Former Consul-General of Sweden in Hamburg.

·         Mr. Leif Törnquist. Colonel (retired).Former Director General of the National Swedish Museums of Military History.

·         Mr . Christian Braunstein. Lieutenant-colonel (retired). Former Head of Swedish Military Heritage.

 

 

 


Om MARTS

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    

 

Om FEBRUAR
FEBRUAR:

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm  


Om SIEBENGEBIRGE
SIEBENGEBIRGE

En lille introduktion

Siebengebirge  ligger i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.  De strækker sig over et større område øst for Rhinen og syd for Bonn.  De består af over 40 bjerge og bakker. Og de er alle af vulkansk oprindelse. De blev dannet for mellem 28 og 15 millioner år siden.

Der er 7 af bjergene, der betragtes som de vigtigste – og ikke nødvendigvis de højeste:
1.    Grosser Ölberg  ( 460 m )
2.    Löwenburg  ( 455 m )
3.    Lohrberg  ( 435 m )
4.    Nonnenstromberg  ( 335 m )
5.    Petersberg  ( 331 m )  Tidl. kaldt Stromberg
6.    Wolkenburg  ( 324 m )
7.    Drachenfels  ( 231 m )

Hvorfor hedder de Siebengebirge, når der nu er over 40 ?  Det strides man om. Der er tre formodninger:

a)    Sieben kommer fra Siefen, der betyder en snæver dal med en bæk
b)    Sieben kommer fra Sieben Berge, fordi man fra Rhinen altid kan se 7 bjerge. Ikke altid de samme. Det afhænger hvor man er
c)    Sieben kommer fra Sieden ( sæbe ) og refererer sæbekogere, som var forbudt i dalene på grund af lugten

Så du kan selv vælge, hvilken betydning du bedst synes om 

Siebengebirge er nu er Naturpark – én af de første i Tyskland. Den er på 4.800 ha og har omkring 200 vandrestier anlagt.

Der er masser af seværdigheder i parken.

Den lille by WINDHAGEN ligger midt i Siebengebirge og har ca. 4.200 indbyggere.
http://www.windhagen.de/   

Byen ligger ikke langt fra byen Remagen, der blev berømt, fordi det var her, de allierede i 1945 ubesværet kunne gå over Rhinen over en bro, som tyskerne havde glemt at sprænge i luften. Det siges, at Hitler på den ene side og Eisenhower på den anden fik deres frokost helt galt i halsen, da de fik denne helt uventede nyhed. Det blev begyndelsen til enden

NJT – 19 01 2012   

Om KONRAD ADENAUER

Konrad Adenauer

1876 – 1967

Forsøg på et portræt  


Behøver vi at sige Ja og Amen til alt, hvad De foreslår, hr. Forbundskansler ? spurgte en medarbejder engang Adenauer. Hvortil han rapt svarede: De behøver ikke sige Amen!

Denne ordveksling er en meget passende måde at introducere denne tyske leder på.

Konrad Adenauer var igennem flere menneskealdre en af Tysklands vigtigste politikere. Som født i Køln var han hele livet igennem en inkarneret Rhinlænder.  Han havde utroligt lidt til overs over for ”preusserne i Berlin”, som han sagde. Og han var flere gange positiv over for at gøre Rhinlandet til en mere eller mindre selvstændig tysk stat. Han var også meget aktiv katolik, hvad også er vigtig for at forstå ham og hans politik.

Adenauer var uddannet både som jurist og økonom og kom tidligt ind i sin hjembys kommunale administration.  Det førte ham hurtigt ind i politik som repræsentant for de katolske partier. Fra 1917 til 1933 var han overborgmester i Køln.  Han organiserede byen særdeles godt – ofte i samarbejde med socialdemokraterne. I slutningen af 1. verdenskrig sørgede han for, at byens befolkning undgik de værste problemer med sult . Blandt andet sørgede han for, at der hver dag blev uddelt 200.000 madrationer i byens fattigste kvarterer. Han opfandt personligt en soja-pølse, der fik stor betydning i kampen mod sulten i de år. Og da briterne besatte byen i en tid efter krigen, havde han også et godt forhold til dem.

Det gik værre, da nazisterne overtog magten i Tyskland fra januar 1933. De ville ikke vide af ham og han ikke af dem, og han blev afskediget og al hans ejendom blev taget fra ham og hans bankkonto spærret. I de følgende år boede han først på et kloster og derefter i nogle år hos venner og bekendte.  Fra 1937 lykkedes det dog at finde en løsning, så han fik mulighed for at bygge sig et dejligt hus i Rhöndorf syd for Bonn og også en god pension. Han kastede sig over sin store hobby – dyrkning af roser. Og med at spille boccia, som han med ildhu gjorde hele sit liv. Og det gik tiden stort set med indtil Tysklands kapitulation i 1945. Dog blev han som kendt Hitler-modstander fængslet efter attentatet mod Hitler i sommeren 1944. Og da han var på vej til at blive sendt østpå til værre fangelejre, blev han reddet ved snarrådig indgriben af én hans tidligere ansatte i Køln.  Han var i øvrigt kommunist – men hjalp alligevel den højborgerlige Adenauer. Så kunne han vende hjem til sine roser igen.

Da 2. verdenskrig var forbi, indsatte de amerikanske besættelsesstyrker igen Adenauer som borgmester i det helt sønderbombede Køln.  Det varede dog kun indtil englænderne overtog Køln. De fyrede ham kort tid efter ”på grund af uduelighed”, som den britiske kommandant skrev!  Hjem til roserne igen.

Helt passiv var han dog ikke. Han var stærkt involveret i at få de demokratiske tyske politiske partier på benene igen. I hans tilfælde som én af lederne af det kristeligt-demokratiske parti CDU.

Da Tyskland ( Vesttyskland ) blev selvstændigt fra 1949 og de første valg til Forbundsdagen ( parlamentet ) fandt sted i august 1949, var det CDU, der vandt.  En måned senere blev Adenauer valgt til landets første forbundskansler. Med én stemmes flertal. Det var hans egen. Han var 73 år, og mange forventede, at han var en slags overgangsfigur. Så skulle det ikke blive. Han var kansler uafbrudt i 14 år. Samtidig tog han også en god del af tiden udenrigsministerposten på sine skuldre. Det job var for vigtigt til at overlade til andre!

Det var også Adenauer, der fra starten fik trumfet igennem, at Bonn blev hovedstad i den nye forbundsrepublik. Beethovens fødeby.  Egentlig ville det vel have været mere naturligt, at én af storbyerne – Hamburg, München eller Köln fik tjansen. Men nej. Bonn skulle det være. Og sådan blev det.  Den reelle grund var nok, at Adenauer boede i Rhöndorf – en lille Rhinby på omkring 2000 indbyggere lige syd for Bonn.   Og i folkemunde kom Bonn i alle årene til at hedde ”Bundeshauptdorf” !

Politisk var Adenauer meget klar i mælet. Han var stærk tilhænger af NATO og af EU. Nemlig at Tyskland blev fast og permanent forankret i de vestlige alliancer.  Han sikrede aktivt venskab med Frankrig – ikke mindst ved et tæt, personligt forhold til de Gaulle. De lavede sammen et meget tæt fransk-tysk samarbejde på masser af områder ved en traktat i 1962. Han var også meget tæt på USA og var én af amerikanernes stærkeste støtter i Europa. Dog sagde Kennedy engang, at Adenauer var et levn fra fortiden. Han er for gammel til at forstå mig, og jeg er for ung til at forstå ham!   Han fik også etableret et godt forhold til Israel.

Da forhandlingerne om EU/EF startede i begyndelsen af 1950’erne, var Adenauer 200 % med fra starten. Et forpligtende samarbejde, der rent fysisk ville forhindre en ny krig, da kul og stål blev så at sige taget fra medlemslandene og lagt under en fælles overnational myndighed. Og uden kul og stål – ingen krig. 

Adenauer talte kun tysk. Han forstod dog fransk. Men i forhandlingerne i starten af 1950erne var det så heldigt, at de andre europæiske ledere også talte tysk. Den franske udenrigs- og senere statsminister Robert Schuman var fra Alsace/Elsass og talte flydende tysk. Han var iøvrigt tysk soldat under 1. verdenskrig. Alcide de Gasperi, premierministeren i Italien var fra Sydtirol/Alto Adige – og talte derfor også tysk. Og Benelux-lederne var også tysktalende alle tre.  Sådan noget betyder meget, når man sammen skal forhandle om noget, der i allerhøjeste grad kræver gensidig tillid.

Over for Danmark var Adenauer også venligt stemt. Det var ham, der i 1955 lavede de såkaldte Bonn-protokoller med statsminister H.C.Hansen. De bestemmer, at de to mindretal omkring den dansk-tyske grænse ( det tyske nord for grænsen og det større danske syd for grænsen ) skal have særlig støtte af det land, de bor i, f.eks. ved at have lettere ved at få medlemmer af landenes parlamenter end andre befolkningsgrupper. Og ved at få støtte til deres skole- og kulturliv.  Denne aftale har været et forbillede for mange andre nationale mindretal verden over.

Når det kom til kommunisterne ovre østpå, spillede Adenauers fløjte en helt anden melodi. Han hadede dem af et godt hjerte og ønskede dem hen, hvor peberet gror. Han sagde det aldrig. Men jeg er sikker på, at han var meget tilfreds med, at preusserne havde fået kam til deres hår og var kommet under det kommunistiske diktatur i DDR.
Russerne fik dog Adenauer lokket til Moskva i 1955. Meget modvilligt tog han på besøg i Kreml. Og hvad var årsagen? Det var, at de lovede ham, at han kunne få tusinder af tyske krigsfanger fra 2. verdenskrig med hjem, hvis han kom.  Denne invitation kunne Adenauer ikke sidde overhørig af indenrigspolitiske og humanitære grunde. Og han fik ca. 10.000 tidligere tyske soldater med hjem. De havde i ti år arbejdet under slavelignende forhold i de sovjetiske kul- og uranminer forskellige steder i Nordrusland ( Vorkuta ) og i Sibirien. Mange kunne dårligt nok tale tysk, da de kom hjem.  Og nogen har bagefter skrevet deres erindringer. Meget interessant læsning.  Langt de fleste tyske krigsfanger i Rusland var døde på det tidspunkt.

Efterhånden som Adenauer blev ældre, var der flere og flere, der synes, at nu måtte ”Der Alte” smutte. Også i hans eget parti. Og han blev kaldt ”Der Alte” – af gode grunde. Egentlig havde han ikke selv tænkt at stoppe. Men et par skandaler omkring Franz-Josef Strauss ( hans iltre bayerske forsvarsminister ) hjalp ham ud af døren. Det var i 1963. Han var nu 87 år gammel. Hjem til roserne i Rhöndorf atter en gang. Her byggede han sig et dejligt, stort havehus i italiensk stil. Og skrev her i hånden sine erindringer. Det blev til 4 tykke bind.

Her døde han fire år senere. Og hans datter har fortalt, at hans sidste ord var:  Da jitt et nix zo kriesche.  Det er Köln-dialekt og betyder: Det er ikke noget at græde over!

Niels Jørgen Thøgersen
Januar 2012 

kimbrer@gmail.com 
  

Om JANUAR

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned
  • Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

  • 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
  • 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
  • 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
  • 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
  • 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
  • 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

Om SPA

NOGET OM SPA

 

Byen SPA ligger i det fransktalende Wallonien i Belgien – ca. 35 km sydøst for Liège. Den har ca.

10.500 indbyggere. Den kaldes ofte ”The Pearl of the Ardennes”.

 

SPA er Europas ældste kendte health resort. Romerne kaldte stedet Aquae Spadanae, og de indrettede romerske termer på stedet. Selve navnet Spa kommer fra det gamle wallonske ord for ”kilde”:

Espa .

 

Fra begyndelsen af 1300-tallet blev stedet igen brugt som helse-sted. Men det var først fra 1700-tallet, at Spa blev et virkelig populært sted blandt Europas fineste.

 

Hyppige gæster i Spa har f.eks. været:

 

Zar Peter den Store fra Rusland  ( 1672-1725 )

Kejser Joseph II fra Østrig  ( 1741-90 )

Kong Leopold II af Belgien  ( 1835-1909 )

Victor Hugo  ( 1802-85 )

Alexandre Dumas  ( 1802-70 )

 

Byen har givet navn til alle andre steder i verden, hvor man har helbredende kilder – såsom i

Bath i England, Karlovy Vary ( Karlsbad ) i Tjekkiet, Marianske Lazne ( Marienbad ) også i Tjekkiet,

Baden-Baden i Tyskland, Vichy i Frankrig, osv.

 

Vandet i Spa kommer fra kilden ”Clementine”, og det har en temperatur døgnet og året rundt på

32 grader C.  Det kan drikkes, men det smager ikke – med alle dets salte, m.v. – som verdens lækreste vand L    Man kan prøvesmage det i forskellige former i de gamle termer i centrum af byen.

 

I Spa ligger også verdens ældste Casino fra 1763.

 

Og i parken byggede man i 1878 Leopold II Galleriet – en overdækket terrasse, oplyst af gaslamper,

hvor badegæsterne kunne spankulere som i en gammel græsk agora.

 

Der knytter sig også en hel anden historie til Spa:

 

Den tyske hær oprettede i 1918 sit hovedkvarter i byen. Det var herfra, tyskerne sendte deres repræsentanter for at forhandle våbenstilstand med Marshal Foch i Compiègne-skoven nordøst for

Paris i november 1918. Det var en tur på 350 km.   

 

Og i dagene 6.-16. juli 1920 fandt konferencen om tyskernes

krigsskadeserstatninger til de allierede efter krigen sted i Spa. Det blev ialt sat til 132 milliarder

tyske guldmark ( 33 milliarder US Dollars i datidens penge ), der skulle betales i afdrag frem til 1963. Det udgjorde ca. 6 % årligt af Tysklands BNP.

 

I 1932 opgav de allierede at få flere afdrag betalt.

 

Endnu en anden indgang til Spa er, at Agathe Christie’s fiktive detektiv Hercule Poirot var født

 i Spa J

 

I nutidens Spa er Les Thermes de Spa nok de mest kendte.  http://www.thermesdespa.com/ De er

bygget for en halv snes år siden oppe i højderne over byen. EU bidrog med nogle millioner fra Regionalfoinden. De har ca. 800 kv.m indendørs og udendørs varme pools.  Man kan købe dagbesøg

( ca. 18 € pr. dag ).

 

Just neden for Termerne ligger byens bedste hotel: Radisson Blue Palace.  www.radissonblu.com/palacehotel-spa  Det hed tidligere Hotel Spa-Balmoral.

Herfra har man med en glas-elevator som gæst direkte adgang til Termerne.

 

Hotellet har også andre interessante faciliteter:

 

·         IIn-room Innergizer treatments

·         HHammam

·         FFitness facilities

·         BBaby-sitting  J

·         FFree high-speed internet ( wifi ) all over the hotel

 

 

Go’ fornøjelse J

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

28.12.2011

 

 

niels@niels-jorgen-thogersen.dk   

 

www.niels-jorgen-thogersen.dk   

Om DECEMBER

DECEMBER:

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

Om NOVEMBER

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


  
   De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   
Om OKTOBER

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:


  
Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

  • Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
  • Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
  • 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
  • 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
  • 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   
Om SEPTEMBER

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    
Om AUGUST

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm 
Om JULI

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    
Hvorfor Grundlovsdag er den 5. juni

Derfor fejres Grundlovsdag den 5. juni  .....

Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov

Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ?  Sikkert ikke.

Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist.

Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle  se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt.

I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgieske grundlov fra 1830.

Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede sig i det hele taget ikke så meget for rigets styrelse.

Da datoen skulle fastlægges, tog hans elskede Louise Rasmussen, snart grevinde Danner, fat.  Hun insisterede på, at han skulle skrive under den 5. juni.

Hvorfor ? Fordi så var hun sikker på, at hele landet  fremover ville flage på hendes søns fødselsdag. Han var nemlig født den 5. juni 1841.  Godt tænkt!

Men hvad var det nu for en søn ? Kongens søn? Ingenlunde. Faderen var kongens bedste ven, bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Arvingen til Berlingske Tidende.  Han var siden 1830erne Louise Rasmussens faste elsker. Og han ville egentlig også gerne gifte sig med hende. Men det satte hans mor og hans søster sig voldsomt imod. Det ville efter deres opfattelse være langt under hans stand at gifte sig med en almindelig danser fra Det kgl. Teater.

Alligevel kom der en søn ud af forholdet. Han hed Frederik Carl Christian Louis Berling. Han blev født diskret i Flakkebjerg i Vestsjælland. Senere kom han i pleje hos Ane Jacobsen i København under navnet Carl Christian Jacobsen.

Som voksen flyttede han til England og fik en uddannelse på forskellige universiteter. I 1879 erhvervede han godset Waybread Hall i Suffolk. Og i 1894 blev han britisk statsborger. Han omkom ved en bilulykke i Ipswich i 1907 og efterlod sig to døtre.

 

Dette er historien om HVORFOR DEN 5. JUNI.  Så sig ikke, at Grevinde Danner ingen indflydelse havde på begivenhederne i landet dengang. Med virkning den dag i dag.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

kimbrer@gmail.com

 

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/   

Om JUNI

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”


Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm
Om MAJ

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm   

Om APRIL:

APRIL:

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj


Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   

Om MARTS

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    

Om FEBRUAR

FEBRUAR:

 

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm
Om JANUAR

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned
  • Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

  • 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
  • 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
  • 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
  • 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
  • 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
  • 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

Om DECEMBER

DECEMBER:

 

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

Om NOVEMBER

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


  
   De rige nu fede gæs af mig køber

       jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   
Om OKTOBER

OKTOBER:

 

 

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:


  
Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

  • Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
  • Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
  • 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
  • 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
  • 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

Om SEPTEMBER

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    

Om AUGUST

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm    
Om JULI

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    

Om JUNI

JUNI:

 

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”


Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

Om MAJ

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm   

Om APRIL

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   

PERSONNAVNE og deres betydning

PERSONNAVNE og DERES  BETYDNING

( opdateres løbende )


Anna/Anne:    Græsk form af det hebraiske Hannah, der betyder "ynde", nåde" og
                                 "skønhed".   Ialt 37.190 danskere havde dette navn den 1.1.2008.

         Anette:            Fransk afledning af navnet Anne. Dette kommer fra det hebriaiske
                                 Hannah, der betyder "ynde". Der er 15.836 danskere, der hedder Anette.

         Arne:              Oldnordisk drengenavn, der betyder "ørn". Der er 16.014 personer
                                 med navnet.

         Berit:              Pigenavn afledt af Birgitte, der betyder "strålende". Ialt 5.251 hedder
                                 Berit.

         Bjørn:             Nordisk drengenavn. Regnar Lodbrogs søn hed Bjørn Jernside. Ialt
                                 5.298 danskere hedder Bjørn.

         Bo:                  Nordisk drengenavn, der betyder "den bosiddende". Det er samme
                                 navn som Bue.  Der er 11.647 danskere med navnet.

         Carsten:         Tysk form af navnet Christian, der betyder "kristen".  Der er 19.531
                                 personer med dette navn.

         Cecilie:           Pigenavn afledt af det latinske ord "cæsus", der betyder "blind". Ialt
                                13.925 havde dette navn den 1.1.2008.

         Charlotte:      Dette pigenavn stammer fra de franske drengenavne Charles og Carl. Det
                                 kan også spores til det italienske Carlotta, der betyder "den frie"

         Claudius:        Navnet kommer fra latin og betyder "haltende".

         Claus:             Tysk drengenavn afledt af Nicolaus eller Claudius.  Der var ialt 22.605
                                 danskere med dette navn den 1.1.2008.

         Dennis:           Fransk og engelsk drengenavn afledt af helgennavnet Dionysios. Han var
                                 en dommer, der blev omvendt til kristendommen af Paulus.  Der var ialt
                                 11.604 danskere med dette navn den 1.1.2008.

         Elly:                Engelsk kortform af det hebraiske Elizabeth, der betyder "den, der ærer
                                 Gud".  Ialt 5.233 danskere har navnet.

         Else:               Nordisk kortform af det hebraiske navn Elisabeth. Det betyder: Den,
                                der ærer Gud".  Der er 26.336 danskere med dette navn.

         Emmanuel:    Navnet er hebraisk og betyder "Gud er med os".

         Erik:               Nordisk drengenavn, der betyder "enehersker". Navnet blev oprindelig
                                 brugt i germanske fyrsteslægter.  En anden forklaring på navnet siger, at
                                 det betyder "død kat" eller "katte fra Norden".  Ialt 35.824 danskere har
                                 dette navn.

         Erling:            Navnet er oldnordisk og betyder "søn af en Jarl"

         Elsebeth:        Dansk form af det hebraiske pige navn Elizabeth, der betyder
                                 "den, der ærer Gud".  Pr. 1.1.2008 var der ialt 3.648 danskere
                                 med dette navn.
   
         Esben:             Nordisk drengenavn afledt af Asbjørn, der betyder "gud-bjørn"
                                 Eller "guddommelig bjørn".  Der er 3.271 danskere med navnet.

         Eva:                Hebraisk pigenavn, der betyder "livsgivende".  Ialt 16.271 danskere
                                 bar dette navn den 1.1.2008

         Finn:               Nordisk drengenavn. Det betyder "noget godt". I alt 18.858 danskere
                                 bærer navnet.

         Flemming:     Oprindelig et tilnavn fra Middelalderen. Det betød "flamlænder" eller
                                 "fra Flandern".  Der er i dag 22.949 danskere med dette navn.

         Frede:             Nordisk drengenavn, der formentlig betyder "den fredelige". Kan
                                 også være forkortelse af Frederik, der betyder "fred - hersker". Der
                                 er ialt 3.422 danskere, der hedder Frede.

         Hanne:            Dansk form af navnet Johanne, der er afledt af det hebræiske
                                 drengenavn Johannes. Det betyder "Gud har handlet nådigt". Der er
                                 41.606 danskere, der hedder Hanne.

         Hans:              Drengenavn, oprindelig tysk. Afledt af Johannes, der betyder " Gud er
                                 Nådig".  Se dette.   Ialt 56.269 danskere hedder Hans.

         Helle:              Nordisk navn afledt af Helga, der betyder "helliget". I alt 35.018
                                 danskere hedder Helle.

         Henning:        Nordisk drengenav, som betyder "fredsstifter". Der er 21.099 ned navnet.

         Irene:              Græsk pigenavn, der betyder "fred". At være irenister er at være
                                 fredselsker.  Der er 5.808 danskere med dette navn.

         Jan:                 Hollandsk, tysk og slavisk drengenavn afledt af Johannes ( se dette ) Der
                                  er ialt 40.399 danskere, der hedder Jan.

         Jane:               Dansk pigenavn afledt af Christiane ( afledt af Christian = kristen ),
                                 Juliane ( afledt af Julia ) eller Mariane. Ialt 11.406 danskere hedder
                                 Jane

         Jens:               Ældre dansk navn afledt af Johannes. Og fra starten af 1800-tallet
                                 var det kælenavn for danske soldater.  Ialt 53.686 danskere hedder Jens.

         Jesper:            Navn afledt af det tyske navn Jaspar, der er af samme oprindelse som
                                 Caspar. Det betyder "borgfoged".  Der er 34.494 danskere, der hedder
                                 Jesper.

         Jette:               Dansk pigenavn afledt af Henriette. Dette er et fransk pigenavn, der igen
                                  er afledt af drengenavnet Henri.  Der er 24.680 danskere, der hedder
                                  Jette.

         Joan:               Engelsk/skotsk pigenavn afledt af Johanne, der igen er afledt af Johannes
                                  ( se dette ).  Der er ialt 6.464 danskere, der hedder Joan.

         Johannes:       Navn afledt af det hebraiske Jochanan og det græske Ioannes. Det
                                  betyder "Herren har handlet nådigt" eller "Gud er nådig".  Der er
                                  ialt 7.423 danskere med navnet Johannes.

         Jonas:             Drengenavn, der betyder "due" på hebraisk.  20190 danskere har
                                 dette navn

         Julie:              Fransk og dansk pigenavn afledt af det latinske Julia. Dette kommer
                                afrengenavnet Julius, der betyder "yngling". Ialt 19.267 danskere
                                hedder Julie

         Jørgen:           Navnet kommer fra plattysk Lurian og fra græsk Georg. Det betyder
                                 "jorddyrker".  Andre steder opgives navnets netydning til "glad for
                                 krig, vold og ødelæggelse" L  Den 1.1.2008 var der 41.461 danskere med
                                 dette navn.

         Jørn:               Dansk drengenavn afledt af Jørgen. Dette kommer fra Georg, der
                                 betyder "jorddyrker". I alt 10.864 danskere bærer navnet Jørn.

         Karen:            Gammelt dansk navn afledt af det græske Katarina og det latinske
                                 Catharina, der betyder "ren" eller "kysk".  Ialt 31.117 danskere
                                 bar dette navn i starten af 2008.

         Kim:               Kortform for det keltiske navn Kimbal, der betyder "kongelig" og
                                 "tapper".  Kan også komme fra Joakim, der betyder "Gud har oprettet".
                                 Ialt 30.403 danskere bærer navnet.

         Knud:             Nordisk navn, der oprindeligt var et tilnavn. "Knude" hentød til en bylt
                                 bundet om halsen på et hittebarn.  Der er 20.349 danskere, der hedder
                                 Knud.

         Kristian:         Græsk drengenavn, der betyder "kristen".  Den 1.1.2008 ialt 16.677
                                 danskere med dette navn.

         Lars:               Afledt af det latinske Laurentius, der betyder "laurbær".  Ialt 47.075
                                 danskere bar dette navn den 1.1.2008.

         Lasse:             Kælenavn af Lars og Laurentius. Ialt 15.694 danskere med dette navn.

         Lene:              Pigenavn afledt af Helene ( der betyder "den lysende" ) eller af Magdalene,
                                 ( som betyder "tårnet" ). Der er ialt 31.949 danskere med navnet.

         Linda:             Engelsk eller tysk pigenavn afledt af Rosalinda ( afledt af Rose ) eller af
                                 Belinda ( der er latin og betyder "smuk" ). I alt 10.291 danskere hedder
                                 Linda.

         Lise:                Dette er en tysk variant af det hebraiske navn Elisabeth, der betyder "den,
                                 der ærer Gud". 

         Liselotte:        Dansk-tysk sammenstilling af Lise og Lotte.  Pr. 1.1.2008 var der
                                 ialt 3.880 personer i Danmark med dette navn.

         Lizzie:            Engelsk pigenavn, der er afledt af det hebraiske navn Elizabeth, der
                                 betyder "den, der ærer Gud".  Der er 1.410 danskere, der hedder
                                 Lizzie.

         Lotte:              Dette navn er afledt af pigenavnet Charlotte.
         Ludvig:           Tysk drengenavn afledt af det franske Chlodevig, der betyder "den
                                  berømtekriger". Der er i alt 592 danskere, der hedder Ludvig.

         Maja:              Pigenavn, der betyder "blændværk" på sanskrit. I græsk og romersk
                                 mytologi optræder en gudinde med navnet Maia ( mor til Hermes ). Her
                                 betyder navnet "morlille".  Der er 10.706 danskere med dette navn.

         Margit:           Svensk og fransk afledning af navnet Margrethe. Ialt 8.400 danskere
                                 bærer navnet.

         Margrethe:    Tysk og dansk pigenavn afledt af det græske Margarites og det
                                 latinske Margarita. Oprindelig persisk ord for "perle". Ialt 3.530
                                 danskere har dette navn.

         Maria/Marie: Græsk pigenavn afledt af det hebariske Mirjam, der betyder "den
                                 skønne". Der var 1.1.2008 ialt 27.260 danskere med navnet.

         Marianne:      Navn afledt af Maria. På græsk Marianna. Senere er navnet opfattet
                                 som en sammensmeltning af Maria og Anne. Ialt 28.004 danskere
                                 bærer navnet.

         Michael:         Hebraisk drengnavn, der betyder "lysets konge".  Ialt 45.933 danskere
                                 bærer navnet.

         Morten:          Dansk drengenavn afledt af helgennavnet Mrtin ( latinsk ). Det betyder
                                 "modig".  Der er i alt 34.657 danskere med navnet.

         Nikolaus:        Navnet er græsk og betyder "folkets sejr".

         Niels:              Navnet er afledt af helgennavnet Niklaus eller Nicolaus. Dette er græsk og  
                                 betyder "folkets sejr" Den 1.1.2008 var der ialt 42.732 danskere med dette
                                 navn.

         Olaf:               Nordisk drengenavn, der betyder "retfærdig".  Svarer til Olav og Olau.
                                 Ialt 821 danskere har dette navn.

         Ole:                 Nordisk drengenavn fra den sene Middelalder - afledt af Olaf.  Der er
                                 35.870 danskere med dette navn.

         Palle:              Nordisk drengenav afledt af Palne, der betyder "den lille". Der er ialt
                                 8.125 danskere med navnet.

         Per:                 Drengenavn afledt af Peter, der er græsk ( Petrus ) og betyder "klippe".
                                 Ialt 51.357 danskere hedder Per.

         Peter:              Navn, der stammer fra det græske Petros og det latinske Petrus. Det
                                 betyder: klippe.  Der er ialt 51.357 danskere med dette navn.

         Pia:                 Dette navn er den feminine form af det latinske navn Pius. Det betyder
                                 "from" og "pligtopfyldende". Der er 24.759 danskere med dette navn.

         Poul:               Navn afledt af det latinske Paulus, der betyder "lille".  Ialt 31.487
                                 danskere hedder Poul.

         Rina:              Pigenavn. Oprindelse ukendt.  Ialt 236 danskere bærer navnet.

         Steffen:          Dansk afledning af det græske drengenavn Stephanos, der betyder
                                Krans eller Krone. Pr. 1.1.2008 var der 7.024 danskere med navnet.

         Susanne:        Hebraisk pigenavn, der betyder "hvid lilje". Fra bibelen kendes historien
                                om "Susanne i badet". Hun er gift og belures og efterstræbes af to mænd.
                                Da de ikke kan få hende, anklagerd e hende for ægteskabsbrud. Men
                                hun redder sig til sidst.

         Svenning:      Nordisk drengenavn afledt af Svend, der betyder "frimand, som er i en
                                andens tjeneste". Der er 192 danskere med navnet.

         Søren:            Dansk drengenavn afledt af Severin. Betyder "alvorlig" eller "streng". Der
                                er 43.535 danskere, der hedder Søren.

         Tage:             Dansk drengenavn, der betyder "udholdende". Der er 5.200 danskere med
                                dette navn.

         Thor:              Nordisk krigsgud. Man mener, at navnet i sin oprindelige form var
                                 udtryk for mandens erektion og erd erfor blevet givet til drengebørn
                                 for at øge deres styrke og potens.   Der er 2.319 danskere med navnet.

         Thorbjørn:    Nordisk drengenavn - sammensat af Thor og Bjørn.

         Thorkild:       Oldnordisk navn, der formentlig betyder "Thor - hjelm".  Der findes
                                 ialt 2.173 danskere med navnet.

         Thøger:          Nordisk drengenavn, der betyder "folk" og "spyd".

         Torben:          Dansk drengenavn afledt af det nordiske Thorbjørn, der igen er en
                                 sammensætning af Thor og Bjørn.  Ialt 22.259 danskere har dette navn.

         Tove:              Nordisk pigenavn fra vikingetiden. Det betyder muligvis "due". Navnet
                                 er dannet af olddanske navne med stavelsen Thor. Tove er muligvis
                                 også en feminin version af drengenavnet Tovi. Der er ialt 20.117 danskere,
                                 der hedder Tove.

         Trine:             Dansk pigenavn afledt af Katrine og Katharina. Dette er græsk og
                                 betyder "ren".  Der er 13.096 danskere, der hedder Trine.

         Vagn:             Nordisk drengenavn, der betyder "vogn". Der er 6.267 danskere med
                                navnet.

         Vibeke:          Pigenavn, der betyder "lille kvinde" på plattysk ( "Weibchen" ). Der er
                                12.404 danske piger med navnet.

         Werner:         Germansk drengenavn, der betyder "beskytter".  Pr. 1.1.2008 var der
                                 i Danmark ialt 818 personer med dette navn.


Niels Jørgen Thøgersen

e-mail: kimbrer@gmail.com  

20.02.2010   

Om MARTS

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    
Om FEBRUAR

FEBRUAR:

 

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   

Om JANUAR

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned
  • Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

  • 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
  • 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
  • 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
  • 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
  • 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
  • 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

Om DECEMBER

DECEMBER:

 

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

Om NOVEMBER

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


  
   De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

 

Om OKTOBER

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SÆDEMÅNED. Det skyldtes, at det var nu, at vintersæden ( der var rug ) skulle såes.

 

Og her er månedens vers:


  
Nu skal man pløje og rugen så,
   med ny vin man fadene fylde må.
   Nu monne kulde til os henskride.
   En varm kakkelovn kan jeg vel lide

 

Der er også en del gamle danske vejrvarsler for Oktober måned:

 

  • Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør
  • Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng

 

   Og hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1905:  Koldeste oktober:  + 5,2 grader i gennemsnit  ( fra + 14,6 til – 8,9 grader )
  • 2006:  Varmeste oktober:  + 12,2 grader i gn.snit  ( fra + 20,5 til – 0,9 grader )
  • 1976:  Solfattigste oktober:  26 timer
  • 2005:  Solrigeste oktober:    162 timer

 

  Hvis man vil læse mere om naturen i Oktober kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/oktober.htm   

Om SEPTEMBER

SEPTEMBER:

 

Navnet september kommer af det latinske ord septem, der betyder syv.  Denne måned var nemlig årets syvende måned ifølge den gamle romerske Numa-kalender. I den begyndte året den 1. marts.  I vores nutidige kalender er måneden som bekendt den 9. i året.

 

Det gamle danske navn for denne måned er Fiskemåned. Det hed den, fordi det var nu, man fangede de fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Disse sild var også en kærkommen fastespise i de katolske lande. Den store eksport af de fede høstsild var den økonomiske baggrund for Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

 

September havde også sit eget særlige vers i gamle dage i Danmark:

 

Nu skal bonden sit korn udtærske,

Og fiskeren fanger silden ferske.

Svineflæsk jeg gerne æde må,

Dejligste fåremælk og gedemælk også.

 

De gamle danske vejrvarsler har også noget at bidrage med for september:

 

·         Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi

·         Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne

·         Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen

 

Der er to såkaldte Tycho Brahes dage i denne måned:  den 16. og den 18.

 

Dagens længde aftager med 2 timer og 16 minutter i løbet af måneden.  Den laveste målte temperatur i september måltes i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den højeste temperatur var i 1906 og var på 32,3 grader. Nedbøren veksler mellem 18 mm ( i 1947 ) og 162 mm ( i 1994 ).

 

Den 23. september er efterårsjævndøgn, dvs. at dag og nat er lige lange.

 

Endelig er det i september, at trækfuglene flyver sydpå. Og de yngledygtige ål begynder deres lange rejse til Saragossahavet ved Latinamerika.

 

Hvis man vil læse mere om SEPTEMBER måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/September.htm    

 

Om AUGUST

AUGUST:

 

Denne måned har navn efter den romerske kejser Augustus. Han regerede i årene 31. f.Kr. til 14. e.Kr. Navnet betyder Den Ophøjede.  Han blev født i Rom i år 63 f.Kr. og hed før sin kejsertid Gaius Octavius.  Han døde af naturlige årsager ( modsat langt de fleste romerske kejsere ) som 51-årig i år 14 e.Kr. Han var Cæsars adoptivbarn.

Det er en hyppig misforståelse, at det var kejser Augustus, der var skyld i, at august har 31 dage. Legenden siger, at han ikke ville acceptere, at den måned han omdøbte efter sig selv, skulle være kortere end juli, som var opkaldt efter hans forgænger og adoptivfar Julius Cæsar.

 

Ændringen skyldtes ikke Augustus, men blev tidligere gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr. Han forlængede denne måned, der oprindelig kun havde 29 dage, med to dage.

 

Månedens latinske navn var Sextilis  ( med reference til at det var den 6. måned i romernes hidtidige kalender. Det startede den 1. marts ).

 

 

Det gamle danske navn for denne måned er HØSTMÅNED.

 

Høsten ønskede man naturligvis helst i godt vejr. Et gammelt dansk mundheld siger, at torden i august betyder megen sygdom for mennesker og dyr.

 

I høsten var det i gammel tid skik, at hvis der kom en fremmed ud i marken , så stillede høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens knage. Forkarlen slog så tre slag med sin strygespån på le-bladet, og derefter strøg alle deres le. For denne opvisning måtte den fremmede betale med en flaske brændevin .

 

Det sidste neg, der blev høstet, hed i Jylland Gammelmanden og på øerne Høstkællingen. Gammelmanden blev ofte i nattens mulm og mørke bragt hen til en nabo, der endnu ikke var færdig med høsten. Neget var forsynet med et brev, der på visse betingelser lovede hjælp til den langsommelige.   Hvad Høstkællingen angik var pigerne ikke begejstrede for at binde det. Pigen, der gjorde det, skulle nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde med Høstkællingen som dansepartner.

 

 

De såkaldte Hundedage startede den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om AUGUST måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/August.htm    

Om JULI

JULI :

 

Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar.  Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.  Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.  Derved fik vi den gregorianske kalender, som vi bruger den dag i dag.

 

Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:  Juli  ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ).

 

I vikingernes kalender hed denne måned Ormemåned.  Måneden forud hed Hømåned  og den bagefter Høstmåned.  Hvorfor Ormemåned ?  Formentlig fordi det netop er i denne måned, at det kribler og krabler alle vegne. Edderkopper, biller, larver, snegle, hugorme, snoge, fugleunger, haletudser.

 

Der hører også nogle gamle danske vejrvarsler il denne måned: Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.  Og et andet varsel:  Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

 

De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer til den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.  Myten siger også, at det er i denne periode, at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk.

 

Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.

 

Hvis man vil læse mere om JULI måned, kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juli.htm    

Om JUNI

JUNI:

Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde forægteskabslykke, og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i.

 

Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor.

 

Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED. Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys.

 

Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:

 

I juni varme og regn dertil

  Således bonden det have vil ”


Hvis man vil vide meget mere om juni måned, kan man kigge her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Juni.htm

Om STORE BEDEDAG

STORE BEDEDAG

 Oprindelse og Baggrund

  I den katolske tid var en bededag en dag bodsdag med faste. Dem var der mange af.  Med reformationen i 1536 blev alle bods- og bededage afskaffet.  Men under indtryk af krige og nødstilstande blev de lidt efter lidt indført igen – ofte i en noget anden form.

 Under kong Christian den 5. blev det i 1686 besluttet  at slå mange af disse bededage sammen til en ”Ekstraordinær, Almindelig Bededag” ( også kaldet Store Bededag ). Initiativtageren var biskop Hans Bagger i Roskilde. Den blev placeret på 26. dagen efter påske – på den fjerde fredag efter påske.  Tidligere blev dagen fejret meget strengt.  Man skulle faste og afholde sig totalt fra arbejde, rejser, leg, spil og ”al slags verdslig forfængelighed”.  Men fra slutningen af 1800-tallet blev den snarere til en ”Sædegudstjeneste”, dvs. fejring af at såningen var overstået.  Andre steder blev dagen brugt til menighedens såkaldte Bedegudstjeneste for land og folk”.

 Skikken med at spise hveder aftenen før kan spores mindst tilbage til midten af 1800-tallet. Bagerne måtte heller ikke arbejde på St. Bededag. Derfor bagte de disse såkaldte ”hvedeknopper”, der kunne varmes og spises dagen efter.  Det blev dog hurtigt en tradition at spise dem allerede samme aften, mens de endnu var lune og sprøde.

 Og traditionen med at spadsere på Københavns Vold på St. Bededags aften ( altså aftenen før ) kan med sikkerhed spores tilbage til 1747. Det år fik Vor Frue Kirke ( Domkirken ) opsat et klokkespil, som spillede den aften, og som borgerne så kunne nyde ved at gå på Volden. Klokkespillet blev ødelagt af englændernes bombardement af København i 1807 og ikke erstattet. Men skikken med vandringen på Volden den særlige aften fortsatte.

 Det har ofte været diskuteret af flytte dagen til et andet tidspunkt på året. Eller helt at afskaffe den.

 Min egen tidligere opfattelse var, at dagen var et af Struensees initiativer for at modernisere samfundet omkring 1770. Men Store Bededag startede altså i virkeligheden knap 100 år tidligere. Hans navn er blevet knyttet til bededagene, fordi han i oktober 1770 afskaffede halvdelen af landets 22 bededage. Men ikke Store Bededag.

 

Om MAJ

Maj har sit navn fra den romerske gudinde MAJA. Hun var gudinde for frugtbarhed og for naturen.  I det gamle Rom holdt man den 1. i denne måned en stor fest, hvor en præst skulle ofre et drægtigt svin til ære for Maja.   Maja var datter af Atlas ( ham der som straf bar himmelhvælvingen på sine skuldre ). Og hun var gift med Vulcan. De fik sammen sønner Merkur.

 

I Norden blev denne måned i gamle dage også kaldt BLOMSTERMÅNED. Det skyldes, at netop i denne måned ”eksploderer naturen”. Alting spirer og gror.

 

Helt tilbage i før-kristen tid bar måneden også navnet GØGE-MÅNED.  Den måned, hvor gøgen vendte tilbage og bidrog til hverdagen med sin hyggelige kukken.

 

Maj hedder stort set det samme på alle europæiske sprog: May ( engelsk );  Mai ( tysk, fransk og rumænsk ); Mayo ( spansk ); Maggio ( italiensk ); Máj ( tjekkisk ); Maj ( dansk, norsk og svensk ).

 

Maj har gennem tiderne været kendetegnet ved, at der holdtes mange folkefester.  I Norden valgte man ofte blandt stedets unge mænd en såkaldt ”Maj-Greve”. Han var en slags ceremonimester, der skulle arrangere festen.

 

Børn født i maj anses i mange lande for noget særligt. I England anses de for mere pivede end børn født i andre måneder. I Norge mener man derimod, at alle maj-børn er lykkebørn.

 

 

Gamle danske VEJRVARSLER siger om maj:

 

·         Maj måneds kulde, gør laderne fulde. ( kulde her forstået som regn )

·         Maj måneds frost giver en lille høst.

·         En varm maj gør ikke bonden glad.

·         Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

 

Du kan se meget mere om MAJ MÅNED på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Maj.htm   

APRIL:

 

April har navn efter det latinske ord APERIRE. Det betyder at åbne sig.  Det vil sige, at jorden er klar til at blive tilsået. Året åbner sig for alvor mod foråret og sommeren.

 

I det gamle Norden kaldes denne måned også GRÆSMÅNED eller FÅREMÅNED.  Det var nemlig måneden, hvor fårene og kreaturerne igen kom på græs efter den lange vintertid.

 

Der er en del gamle vejrvarsler knyttet til april:

 

·         Svaler i april varsler en varm sommer

·         Hvis april starter mildt, vil den ende hård / vred

·         En smuk april varsler en skidt maj

 

Man kan læse mere om måneden på denne særlige hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/April.htm   

MARTS:

 

Måneden MARTS er opkaldt efter romernes krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f.Kr. var den årets første måned.

 

I det gamle Norden kaldtes denne måned TORMÅNED – eller THORDMÅNED. Den var naturligvis opkaldt efter den nordiske krigsgud THOR.

 

Fra gammel tid er der også en del vejrvarsler knyttet til denne måned:

 

  • En mild januar og en lun februar giver meget hyppigt en kold marts måned
  • Tordenvejr i marts spår sne og kulde i maj
  • Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og køligere sommer
  • Svaler i marts varsler en varm sommer
  • Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer mindst 9 gode dage.

 

Man kan se meget mere om marts på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Marts.htm    

FEBRUAR:

 

Navnet Februar kommer af det latinske ord FEBRUARE, der betyder RENSELSE.  Det var i denne måned, at romerne holdt deres store renselsesfester – med højdepunktet den 15. februar.

 

Andre mener, at måneden også har navn efter en før-romersk, etruskisk gud, der hed FEBRUUS.   Men det ene udelukker vel ikke det andet.

 

Det gamle danske navn for denne måned var BLIDEMÅNED.  Blid betød i denne forbindelse lys, hvid  ( sne ).

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor februar er årets anden måned. Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

Man kan se meget mere om februar på denne hjemmeside:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Februar.htm   

JANUAR:

 

Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:  ianua.

 

Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED. Det kommer af ordet glug, der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år.

 

Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.  Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til januar:

 

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en tør juli
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned
  • Mild januar lover frost i marts og april

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i januar, så er her et par rekorder:

 

  • 1942:                Koldeste januar:  - 6,6 grader i gennemsnit 
  • 1982:                Koldeste temperatur i januar:  - 31,2 grader
  • 1989:                Varmeste januar:  + 4,9 grader i gn.snit 
  • 1990 og 1993:  Højeste temperatur i januar:  + 12,0 grader
  • 1996 og 1997:  Tørreste januar:  6 mm
  • 1988:                Vådeste januar:  113 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i Januar kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/Januar.htm

DECEMBER:

 

Navnet December kommer af ordet decem. Det er det latinske ord for tallet ti.  Det skyldes, at denne måned var den tiende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt KRISTMÅNED. Eller JULEMÅNED.

 

Der knytter sig også nogle gamle danske vejrvarsler til december:

 

  • Kold december med megen sne varsler hyppigt en god og meget frugtbar sommer
  • Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde
  • Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i december, så er her et par rekorder:

 

  • 1981:  Koldeste december:  - 4,0 grader i gennemsnit 
  • 1981:  Koldeste temperatur i december:  - 25,6 grader
  • 2006:  Varmeste december:  + 7,0 grader i gn.snit 
  • 1953:  Højeste temperatur i december:  + 14,5 grader
  • 1890:  Tørreste december:  7 mm
  • 1985:  Vådeste december:  140 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i December kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/December.htm   

1.     VERDENSKRIG

 

  ET HELVEDE OG DETS SLUTNING

 

Det er lige nu – mens jeg skriver – den 11.11. kl. 11.   Og dermed er det på slaget 90 år siden 1. verdenskrig sluttede.

 

Ialt 1.564 dages helvede for millioner af mennesker var endelig slut.  Ialt 65 millioner unge og mindre unge mænd var i krigens løb blevet mobiliseret som soldater. Af dem døde godt 8 ½ million på slagmarkerne.

 

Tabstallene fordelte sig således:

 

·         Tyskland:             1,8 millioner

·         Rusland:               1,7 millioner

·         Frankrig:             1,4 millioner

·         Østrig-Ungarn:   1,2 millioner

·         Storbritannien:   947.000

·         Italien:                 400.000

·         Serbien:               360.000

·         Tyrkiet:               325.000

·         USA:                    115.000

·         Belgien:                 53.000

 

    

Hertil kom alle de civile tab. Frankrig alene havde 6 millioner døde som følge af krigen. Og de enorme materialle ødelæggelser.

 

Den 1. verdenskrig var den første industrialiserede krig. En krig, hvor især maskingeværet med op til 500 skud i minuttet dominerede slagmarkerne.  Og en krig, hvor både politikere og især generaler på begge sider begik frygtelige fejltagelser. Åbnede nye fronter på håbløse steder ( såsom Gallipoli ). Sendte hundredetusinder af soldater op af skyttegravene og til den direkte og umiddelbare død foran fjendens maskingeværer         ( såsom Somme og Verdun ).

 

Man må somme tider spørge sig selv, hvorfor generaler har for vane at udkæmpe en krig på basis af fortidens planer. Ikke på nutidens. Det var i hvert fald tilfældet på begge sider af fronten under denne krig. I mange tilfælde burde de ansvarlige generaler været stillet for en krigsforbryderdomstol. Det blev de ikke. Det gjorde derimod soldater, der til sidst nægtede at forlade skyttegraven for at gå direkte til slagtning  oppe på marken foran. De blev dømt og skudt som forræddere. Alene Frankrig skød 5.000 af deres egne soldater med den begrundelse. Hvis man vil vide mere om det, bør man se filmen: Ærens Mark. 

 

Og hvad med DANMARK ? Vi var neutrale og deltog derfor ikke i krigen. Men vi levede højt på den rent økonomisk. Især på vor store eksport til Tyskland. Det var især konserves til soldaterne i skyttegravene ( ofte med elendigt indhold L ). Og også med eksport af tusindvis af heste til den tyske hær.  En del danskere tjente masser af penge på denne måde. De Ny-rige. Og ofte kaldt Gullasch-baronerne.  Det var ikke ment rosende L Det fortælles, at følgende episode udspillede sig i en sporvogn i København midt under krigen:  To nyrige ”baronnesser” taler højlydt sammen, og den ene siger: Måtte denne vidunderlige krig dog bare fortsætte i det uendelige!  Straks rejser en fremmed herre i sporvognen sig op, giver damen en hård, flad lussing og sit visitkort og forlader straks vognen. Der var åbenbart stadig nogen, der havde anstændigheden i behold.

 

Men mens selve Kongeriget ikke var deltager i krigen, så havde sønderjyderne ikke noget valg. De havde været en del af Preussen og dermed af Tyskland siden 1864. Derfor måtte 30.000 unge sønderjyder modvilligt i kejserens klæder. De var med på alle fronter. Og ca. 6.000 af dem faldt på slagmarken. Besøg Marselisborg Mindepark i Århus og se navnene på alle dem, der faldt. Det blev indviet i 1925.

 

 

Det var dette helvede på jord, der omsider var forbi i dag for 90 år siden.  Dagen er fridag i flere lande, bl.a. her i Belgien og i Frankrig.  Det kan man godt forstå.

 

Ude i Vestflandern, ca. 130 km herfra, finder der en række mindehøjtideligheder sted.  Her lå fronten i næsten hele krigen. I byen Ypres / Ieper har belgierne lavet et fantastisk interaktivt mueum om krigen. Og i omegnen af byen kan man besøge 175 krigskirkegårde fra dengang.  Vi har taget masser af danske gæster med derud. De bliver fuldstændig lamslåede. I Danmark ved man stort set ingenting om 1. verdenskrig ( bortset fra i Sønderjylland ).  Og typisk nok er der heller ikke et ord i de danske medier i dag om krigen og mindedagen.  Mennesket glemmer. Især noget, det aldrig har vidst. Og begge dele er for galt.  Især vi danske der er SÅ afhængige af omverden og altid har været det, bør dog i det mindste vide og huske på, at dette ragnarok og dets slutning også var – og er – af koloosal betydning for os.

 

 

Måske endnu nogle linjer om denne krig. En krig, som mange håbede og troede skulle være krigen mod alle krige, altså den sidste store krig.

 

Det hele startede i sommeren 1914. Der var næsten overalt en begejstring. En begejstring for endelig at prøve kræfter med fjenden. Det havde ulmet i nogle år. Nu brugte man et mord i Sarajevo som påskud til at gå i gang. Det ene land efter det andet erklærede de andre krig. I Berlin var der en stemning, som blev beskrevet som ”Frisch und Fröhlich”. Unge meldte sig frivilligt i hundredetusindvis til fronten. Det samme skete i England og Frankrig. Og alle var sikre på, at ”We are home for Christmas”. 

 

På vestfronten tog Tyskland initiativet ved på trods af internationale aftaler at gå igennem det neutrale Belgien.  Her fik de dog stærk modstand og blev derfor kendeligt forsinkede i forhold til deres overrumplingsplaner. Ja, ude vestpå i Flandern gik det helt galt for angriberne. Her åbnede belgierne for sluserne til Nordsøen, og store områder blev straks oversvømmet. Den tunge tyske militærmaskine kørte uhjælpelig fast i mudderet. Det var den del af hæren, der hurtigt skulle forcere igennem Nordfrankrig langs kanalen og indtage Paris i en knibtangsbevægelse. Den kom aldrig så langt. De sad fast i en stivnet front i Vestflandern under hele krigen. Så den belgiske modstand havde med andre ord STOR betydning for krigens gang og udfald.

 

En anden del af den tyske hær gik igennem Sydbelgien og direkte ind i Frankrig. På et tidspunkt stod de kun 30 km fra Paris. Men her satte franskmændene et voldsomt modangreb ind midt i september. Det var her, at tusinder af taxaer fra Paris hurtigt kørte tropperne til fronten. Og nu frøs fronten også fast her. Fast for resten af krigen.

 

Det blev en helt forskrækkelig krig i skyttegravene, der strakte sig ca. 450 km fra Kanalen til den schweiziske grænse. Afstanden mellem de to parters forreste grave var ofte kun 100-200 meter. Den første juleaften ( i 1914 ) gik soldaterne endda på flere steder op af skyttegravene og fejrede denne aften sammen ved at synge julesalmer. Det siges også, at på visse steder nåede de underjordiske beskyttelsesrum hinanden, og af og til spillede soldaterne kort med hinanden, når de ikke var på vagt.  Og dagen efter gik så op og skød   ( på ) hinanden. Dette var dog klart undtagelsen.  Og livet i gravene var helt forfærdeligt. Med rotter, sump, døde kammerater, sygdom, kulde. Og soverum ind i jorden, hvor hundreder skulle ligge side om side med kun 40-50 cm mellem gulv og loft.

 

Den tyske forfatter Erich-Maria Remargue  ( Kramer stavet bagfra – for det hed han egentlig ) var tysk frontsoldat. Hans bog IntetNyt Fra Vestfronten giver et meget stærkt indtryk af de uudholdelige og helt umenneskelige forhold ved fronten.  Den senere så berygtede Adolf Hitler tilbragte også krigen ved fronten i Belgien.

 

Bag fronten var det heller ikke nogen ”søndagsskole”. Især i Belgien fór tyskerne voldsomt frem i deres besættelse af 90 % af landet. De skød f.eks. i tusindvis af civile belgiske gidsler for at sætte sig i respekt.  I Bruxelles var den tyske besættelse særlig hård. Og kun en dygtig og dynamisk borgmester, Adolphe Max, hjulpet af den stedlige amerikanske ambassadør, Brand Whitlock, fik nogle af de værste repræssalier afværget og i det hele taget holdt befolkningens humør nogenlunde oppe under de strenge forhold.  Whitlock skrev senere en meget interessant bog om dette. Den findes også på dansk og hedder ”Belgiens Jammersminde”.

 

Fra marts 1918 kom USA aktivt med i krigen. Det sendte en millionhær til Frankrig, heriblandt to af mine farbrødre. De kom i voldsomme kampe med tyskerne omkring Verdun, ikke mindst i de uvejsomme Argonne-skove.

 

Selv om Rusland efter revolutionen havde sluttet seperatfred med tyskerne, var de tyskeresourcer ved at være udtømte. Både de menneskelige og de økonomiske. Og der var uro mange steder i landet – oprør mod krigen, mod generalerne og mod de siddende magthavere.

 

Derfor valgte den tyske politiske ledelse at tage imod et tilbud om våbenstilstand i efteråret 1918. Generalerne var ikke enige. De følte sig ingenlunde slået, og de ønskede at fortsætte krigen. Det samme gjorde den øverste amerikanske general ved fronten, John Pershing. Han ville fortsætte helt til Berlin for at sikre, at tyskerne var helt slået.

 

Sådan blev det ikke. I dag kl. 05.10 i morges skrev parterne under på en våbenstilstands-aftale på alle fronter fra kl. 11.00.  Kampene fortsatte dog mange steder helt frem til deadline. Således satte Pershing nye angreb igang den formiddag – angreb der kostede tusindvis af amerikanere og tyskere livet.  En kongresundersøgelse i USA var tæt på at kræve generalen til ansvar. Men man droppede det, da han og hans hær overalt blev anset for helte.

 

Den sidste britiske soldat faldt ½ minut før kl. 11.00.

 

De betingelser, som de allierede stillede tyskerne overfor, var meget hårde.  Men de tyske politikere skrev under – og generalerne trak sig skumlende tilbage. De følte, at den tyske civile hjemmefront havde dolket dem i ryggen, mens de fortsat regnede med en sejr. Det erd en såkaldte dolkestøds-legende, som Hitler og hans kumpaner senere udnyttede så mesterligt til egen fordel.

 

Kanonerne tav som altalt. Men freden var ikke vundet. Det skulle først ske på den store fredskonference i Versailles året efter.

 

Og hvad med den tyske kejser Wilhelm ?  Lederen af den tyske indsats i krigen hele vejen igennem. Han havde et kærlighed/had forhold til især det engelske folk. Hans mor var engelsk – datter af Dronning Victoria. Men det siges, at han bl.a. blev anti-engelsk, fordi engelske fødselslæger ikke forhindrede en skade ved fødslen – en skade, der gav ham en stort set lam arm.  Og nu i nederlaget? Han flygtede to dage før våbenstilstanden til det neutrale Holland. Her levede og boede han sammen med sine nærmeste generaler ( alle bar altid  fuld uniform ) på et slot uden for Amsterdam indtil sin død i 1941. De allierede forsøgte at få ham udleveret efter krigen. Men hollænderne nægtede. I 1940 sendte han endda et lykønskningstelegram til Hitler, da denne havde erobret Frankrig.  De har hermed fuldført, hvad der ikke lykkedes for mig, skrev han bl.a.   Selv om han inderst inde kun havde foragt til overs over for ”den lille latterlige korporal”.

 

 

Den ødelæggende krig havde blandt andet også ødelagt befolkningernes sundhed. Derfor blev den særlige influenza, den såkaldte spanske syge, så fatal, som den blev. Ialt 27 millioner mennesker, heraf 20 millioner i USA, døde af sygdommen. Den krævede dermed endnu flere ofre end krigen selv.

 

 

Jeg synes, det er mere end passende, at vi alle på passende vis mindes alle disse ulykker og menneskeskabte katastrofer netop på dagen i dag.  Den 11. november.

 

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

Den 11. november 2008   

DEN 10. NOVEMBER:

 

Denne dag hedder LUTHERS DAG. Den er opkaldt efter Martin Luther, der blev født på denne dato i 1483 i Eisleben i Tyskland.  Han var katolsk munk, men tog som bekendt initiativet til reformationen. Den startede, da han i 1517 slog sine berømte 95 teser op på porten til domkirken i Wittenberg.  Han døde som 63 årig i 1546 – iøvrigt 10 år efter at reformationen også var kommet til Danmark.

 

Når i aften hedder Mortens Aften, har det ikke noget med Martin Luther at gøre. Den skyldes Morten Bisp – nærmere betegnet det hellige Martin af Tours i Frankrig. Han levede i årene 317 – 97 e.Kr.  Da han for enhver pris ville undgå at blive udnævnt til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Men da gæssene selvfølgelig skræppede op, blev han fundet og udnævnt til biskop. Og som straf blev de skræppende gæs hvert år siden spist netop på denne aften.

 

 

Gamle danske vejrvarsler for denne dag og aften:

 

·         Hvis Mortens Aften er mild, er der stor sandsynlighed for hvid jul

·         Hvis der er frost mellem Mortens Aften og Mortens Dag, bliver det en kold vinter

·         Mortensgåsen kan også bruges til at tage varsel af vejret. Gør brystbenet rent. Hvis det er hvidt, kommer der sne og slud. Hvis det er brunt, kommer der kulde.  Den øverste del af benet gælder tiden før jul. Den nederste del tiden efter jul.

 

 

NOVEMBER :

 

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

 

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd.

 

Og her er månedens vers:


  
   De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

 

 

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

 

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

 

Hvis man vil læse mere om naturen i November kan man gøre det her:

 

http://www.naturcenterfosdalen.dk/Month/november.htm   

Navnet OKTOBER:  Hvor kommer det fra ?

 

Navnet Oktober kommer af ordet octo. Det er det latinske ord for tallet otte.  Det skyldes, at denne måned var den ottende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned.

 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor Oktober derfor er den 10. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.