Ny viden i alfabetisk orden
Bogstavet A: Ny Viden

HJEMME-UNDERVISITETET

 

Lidt nyttig alfabetisk lærdom til de evigt sultne grå celler

 

 

NJTs Ordforklarer fra A – Å

 

(4. udgave, 18.3.2006)

 

 

A

 

Abendland:

 

”Untergang des Abendlandes” er den tyske historiker Oswald Spenglers bog fra 1918. Den forudser Vestens undergang. Han sluttede sig i første omgang til nazisterne, men forlod dem senere på grund af racebestemmelserne. Han levede 1880-1936.

 

Absalon:

 

Levede 1124-1202.  Dansk biskop og ærkebiskop. Født i Fjenneslev, bror til Esbern Snare. Fosterbror til Valdemar den Store. Fik landsbyen Havn af kongen. Byggede borg på holmen. En myte, at han grundlagde København

 

Absint:

 

En grønlig alkoholisk drik  på 60 %.  Af fransk oprindelse.  Fremstillet af ekstrakter af malurt, isop, anis og fennikel. Indeholdt tidligere en nervegift. Derfor var absint forbudt i flere lande. Nu fremstiller man den uden denne nervegift, og den drikkes med stor lyst i mange lande

 

À Cappella:

 

Det kommer af italiensk og betyder: som i et kapel. Det vil sige, at det er musik eller sang, der er fremført vokalt og altså uden musikinstrumenter. Det stammer fra Middelalderen, hvor instrumenter ikke var tilladt i mange italienske kirker

 

Adenauer, Konrad:

 

Tysk konservativ politiker. Levede 1876-1967. Rhinlænder og imod Prøjsen. Var overborgmester i Køln 1917-33. Derefter rosengartner. Vesttysklands første forbundskansler 1949-1963

 

Adventister:

 

En religiøs bevægelse, startet i USA i 1833. Sekten forkynder Kristi snarlige genkomst. Spaltedes senere i flere grene, inkl. den største: Syvendedagsadventisterne. De helligholder ugens 7. dag (lørdag). I Danmark eksisterer sekten siden 1877. Den har på verdensplan ca. 1,5 million medlemmer, heraf ca. 4.000 i Danmark.  Den driver bl.a. Skodsborg Badesanatorium

 

 

Aerodynamisk:

 

Men en særlig matematisk model kan man beregne kræfterne, der påvirker f.eks. et fly eller en bil i bevægelse. Modellen opererer med fire elementer: løft, vægt, træk og ryk

 

Afladsbrev:

 

I den katolske kirke en lettelse af bodsstraffe og skærsildstraffe imod erlæggelse af penge. Luther vendte sig imod afladsbreve i sine 95 teser i 1517

 

Aforisme:

 

Strøtanke; fyndord; præcist og elegant formuleret ytring af almen og slående karakter. Kommer fra græsk

 

Afrodisias:

 

Et af de smukkeste romerske ruinområder i det vestlige Tyrkiet. Det var i Romerrigets tid en berømt billedhuggerskole, som blev frekventeret af alle, inkl. kejsere. Da Romerriget var blevet kristnet, blev stedets navn ændret til Stavropolis, Korsets By

 

Afrodite:

 

Græsk gudinde for skønhed og sanselig kærlighed. Også hav- og søfartsgudinde. Romerne identificerede Afrodite med Venus

 

Aggersborg:

 

Vikingeborg ved Limfjorden. Indre diameter  240 meter.  Er meget st’rre end Trelleborg og Fyrkat. Er fra ca. 1000. Er muligvis den Kongsg[rd, som vendelboerne odelagde i 1086 i oproret mod Knud den Hellige

 

Agorafobi:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder  sygelig angst for åbne pladser

 

Aïda:

 

Opera af Verdi, uropført i 1871 i Cairo. Og skrevet i anledning af Suez-Kanalens indvielse. Handlingen udspiller sig i det gamle Egypten, og den egyptiske prinsesse Aïda er operaens hovedperson

 

 

 

Airbus:

 

Et fælles europæisk flyprojekt, der startede i 1970. Producerer fly i konkurrence med det amerikanske Boeing. De deltagende lande er Frankrig, England, Tyskland og Spanien. Har leveret 1600 fly. Fra 2003 leverer det flere fly pr. år end Boeing. Hovedkvarteret ligger i Toulouse i Frankrig

 

Akseltryk:

 

Den del af et køretøjs samlede vægt, der bæres af en given hjulaksel.Ved biler bør det højst være 10 tons

 

Albatros:

 

Stormfugl med meget lange, smalle vinger. Fremragende flyver. Kun på land i yngletiden. Lever på den sydlige halvkugles kolde have

 

Alf:

 

Er ifølge mytologien et medlem af elverfolket (der også omfatter vætter, feer, elverpiger, elledrenge, osv.). Man troede på dem i gamle dage. Engang boede de endda i Alfheim – en del af gudernes Valhalla!

 

Algoritme:

 

En utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses. F.eks. en præcis beskrivelse af hvordan man sorterer et spil kort, uanset hvordan de ligger fra udgangspunktet

 

Alkymist:

 

Kommer af græsk-arabisk. Middelalderlig betegnelse fpr sammenblanding af kemisk forskning og religiøse, magiske og astrologiske forestillinger

Allegori:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder en lignelse; sindsbilledlig fremstillingsmåde

 

Allegro:

 

Musikstykke i hurtigt tempo

 

Alle Helgensdag:

 

Fest for martyrer og helgener. I den katolske kirke fejres dagen den 1. november. I den danske kirke efter 1770 henlagt til 1. søndag i november. I den græsk-ortodokse kirke er det søndag efter pinse

 

 

Aller, Carl:

 

Levede 1845-1926. Dansk forlægger, oprindelig litograf. Startede ”Illustreret Familie-Journal” i 1877

 

Allergi:

 

Overfølsomhed over for bestemte, ellers harmløse, stoffer ved berøring eller ved indtagelse. Ordet kommer fra græsk

 

Altona:

 

Bydel i Hamburg. Var dansk i årene 1640-1864. Grundlagt af kong Christian IV som konkurrent til fristaden Hamburg. Selvstændig by indtil 1937

 

Altruistisk:

 

Kommer fra latin og betyder: næstekærlig, uselvisk, uegennyttig

 

Alzheimers sygdom:

 

Opkaldt efter Alois Alzheimer, tysk psykiater (1906). Nervesygdom, der gradvist giver demens. Starter med hukommelsestab. Derefter rammes taleevnen, så de koordinerede bevægelser, og senere kommer mangel på evnen til at planlægge og tage beslutninger. Ny medicin giver lovende resultater

 

Amazone:

 

Ordet betyder: brystløs. Et sagnfolk hos grækerne, bestående af krigeriske kvinder, der kun een gang om året søgte omgang med omkringboende folkeslag og derpå lod alle drengebørn, der fødtes, dræbe. Deres rige henlægges snart til egnen omkring Sortehavet, snart til Skythien.  Navnet Amazone betyder brystløs og skal stamme fra, at de unge pigers bryster blev borttaget for at gøre dem bedre i stand til at bære våben. De var ypperlige ryttersker. De hjalp trojanerne mod grækerne

 

Ambivalent:

 

Kommer af latinog betyder: samtidigt eksisterende, hinanden modsatrettede indstillinger hos en person, f.eks. had og kærlighed til een og samme person

 

Ambronerne:

 

Folkestamme i Slesvig. Formentlig allierede med kimbrerne

 

Amen:

 

Betyder på hebraisk:  ”Det være således”

 

Amfora:

 

En høj græsk vase med to hanke og en spids bund. Brugt til transport af vin og olivenolie. Blev senere afløst af trætønder

 

Ammoniak:

 

Vigtigste forbindelse af brint og kvælstof. En farveløs luftart med stinkende lugt. Anvendes i kølemaskiner og som gødning. Ordet kommer fra græsk

 

Amor:

 

Kærlighedsgudinden i oldtidens Rom. Svarer til den græske Eros.

 

Ampère, André-Marie:

 

Levede 1775-1836. Fransk fysiker. Professor og generalinspektør for universiteterne. Opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Enheden ampère (A) er opkaldt efter ham. Den er grundenheden i elektrisk strømstyrke

 

Amundsen, Roald:

 

Levede 1872-1928. Norsk polarforsker. Gennemsejlede som den første Nordvestpassagen nord om Grønland og Canada i årene 1903-06. Nåede Sydpolen i 1911 – også som den første

 

Anakronisme:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder bevidst eller fejlagtig henføring af noget til en tid, hvor det historisk ikke hører hjemme, f.eks. en cigaretrygende person i en oldtidsfilm

 

Analogi:

 

Strukturlighed mellem to emneområder, f.eks. mellem kulturersopståen, udvikling og undergang. Kommer fra græsk

 

Anatolien:

 

Den tyrkiske højslette. Kommer af det græske ord for ”opstigning af solen” – altså landet øst for Grækenland

 

Ancher, Anna:

 

Dansk malerinde, født Brøndum. 1859-1935. Skagensmaler. En af de første kvindelige malere i Danmark. Gift med Michael Ancher

 

 

 

 

Ancher, Michael:

 

Skagensmaler. Født på Bornholm. 1849-1927.  Gift med Anna Ancher

 

Andante:

 

Betyder musik i ”gå-tempo”

 

Andersen, H.N.:

 

Ledende dansk industrimand. Levede 1852-1937. Øks stifter. Var også etatsråd – en ren formel titel, brugt indtil 1930

 

Andromeda:

 

Datter af Kong Kefeus og Kassiopeia. Ofret til et uhyre for at formilde dette. Reddet i sidste øjeblik af Perseus, der giftede sig med hende. Det er også navnet på et stjernebillede på nordhimmelen

 

Anis

 

En halv meter høj  en-årig skærmplante i Syd- og Mellemeuropa. Af dens fro laves anis-olie. Bruges til afføringsmiddel, mod lus, i lakrids, i brændevin og i likører

 

Anoreksi:

 

Ordet kommer af græsk og betyder:  appetitløshed

 

Ansgar:

 

Munk. Nordens apostel, der forsøgte at gøre danerne kristne. Fra 849 ærkebiskop i Hamburg-Bremen

 

Antarktis:

 

En af jordens 7 verdensdele. 13 mill kvatratkilometer, hvoraf de 600.000 er isfri. Isen er over 1 mill år gammel og er mellem 2 og 4,7 km tyk.

 

Apokalypse:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder: Åbenbaring

 

Apollon:

 

Græsk gud for visdom, videnskab, sang, musik, dans og digtning. Søn af Zeus og Leto. Oprindelig en ødelæggende gud, der spredte pest og pludselig død omkring sig. Kom fra Lilleasien – var senere i Grækenland (Delfi) og var tilsidst tilbedt i Rom

 

Apsis:

 

Ordet kommer fra græsk. Det betegner en halvrund udbygning på korets østgavl i oldkristne og romanske kirker

 

Aptering:

 

Et skibs udstyr, især om rum til besætningens ophold og forplejning – og disses møblering. Ordet kommer fra latin

 

Arabertal:

 

Det arabiske talsystem kaldes også titals-systemet. Opfundet af inderne og bragt til Vesten af araberne. Det enestående ved det er opfindelsen af tallet 0

 

Ariane:

 

En europæisk løfteraket, udviklet af ESA (European Space Agency). Opsendes fra Kourou i fransk Guyana i Sydamerika. Opkaldt efter den græske kongedatter Ariadne

 

Arie:

 

Solosang med orkesterledsagelse. Del af en større komposition som opera, oratorium, eller lignende

 

 

Arkadien:

 

Fattigt bjergland på Midt-Peloponnes i Grækenland. I litteraturen ofte fremstillet som et idyllisk lykkeland

 

Arkaisk:

 

Fra gammel tid, tilhørende de tidlige udviklingstrin i en kultur, især inden for kunst og historie

Arkimedes Lov:

 

Læren om statisk opdrift siger, at et legeme med lavere massefylde end det vand, der befinder sig i,  holdes oppe. Denne lov forklarer f.eks., at skibe kan sejle på vand, og at is stiger op i vand. Arkimedes var fysiker i oldtidens Grækenland.

 

Armbrøst:

 

Et middelalderligt skydevåben, der var udviklet fra buen.  Har bue med streng, skaft samt en spændklo. Skyder med pil eller kugler

 

Art Déco:

 

Udtrykket kommer fra fransk: art décoratif og betyder dekorativ kunst. En stilretning, der opstår mellem de to verdenskrige, især med udgangspunkt i Verdensudstillingen i Paris i 1925. Optræder især i arkitektur og i kunsthåndværk. Elegant og raffineret stil

 

 

 

Artemis:

 

Oldgræsk gudinde for jagt. Senere også månegudinde. Datter af Zeus og Leto. Hun er fødselshjælperske. Fremstilles ofte som en ung jomfru med jagtvåben og hund eller hjort. Romernes Diana er den samme som grækernes Artemis

 

Art Nouveau:

 

Retning inden for kunsthåndværk, især brugskunst. Opstod i 1890erne, inspireret fra England og Japan i opposition til det 19. århundredes stilefterligninger. I Tyskland kaldes den Jugendstil. Og i Danmark Skønvirke

 

ASA:

 

Enhed, der angiver lysfølsomhed for film. Forkortelse for ”American Standard Association. ASA Filmstudierne dansk filmselskab startet i 1936

 

Askefis:

 

I folkeeventyrerne den yngste bror. Djærv og frisk. Vinder trods sin simpelhed (aske i ansigtet) over sine store brødre, selv om de er klogere

 

Askepot:

 

I folkeeventyrerne den ringeagtede steddatter, der bliver sat til det groveste arbejde, men hvor det ender med, at kongesønnen bliver forelsket i hende. Da hun flygter, beholder han hendes ene sko. Han vil giftes med den, der passer skoen. Askepots onde ”søstre” prøver at save deres fødder kortere. Men det bliver opdaget – og alt ender god.

Askepot hedder på engelsk Cindarella.

 

Assyrien:

 

Oldtidsrige omkring øvre Tigris. Efter 900 f.Kr. skabte de et verdensrige med erobring af Armenien, Syrien med Fønikien, Palæstina og Babylon. Babylon jævnes med jorden 689 f.Kr. Hovedstæder: Assur, Ninive, Kalah og Sargonsborg. I 612 f.Kr. erobredes Ninive, der blev udslettet sammen med assyrerne. Assyrerne var kendte for stor grusomhed, for administrativ dygtighed og for at bygge store paladser.

 

Asterix:

 

Anakronistisk, barokt humoristisk, ”historisk” tegneserie om en skare patriotiske gallere og deres slagsmål med romerne

 

Asteroider:

 

De ”himmellegemer” på max. 100 km i diameter, der findes i tusindvis i området mellem Mars og Jupiter

 

Atlantis:

 

Ifølge Platon en forsvunden stat på en kæmpe-ø vest for Gibraltar-strædet. Baseret på ældre sagnstof. Kan være Thera-katastrofen ca. 1500 f.Kr., hvor øen Santorini stort set sprang i luften, og hvor en stor tsunami ødelagde en hel kultur på Kreta. Det er nok det mest sandsynlige. Andre mener, at det evt. var nær Azorerne i Atlanterhavet. Russiske havforskere mente i 1979, at Atlantis lå mellem Portugal og Madeira

 

 

Atmosfærisk tryk:

 

Tryk defineres som kraft divideret med areal. Måles i newton pr. kvadratmeter. Denne enhed kaldes pascal (PA). Jordens atmosfæres tryk ved havoverfladen er 101 kPA (normaltrykket). Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på 1 meter 10 kPA.

 

Atombryllyp:

 

Betegnelsen for en 75 års bryllupsdag

 

Aztekerne:

 

Nahuatalende indianerstamme i Mexico, indvandret i det 14. århundrede. Undertvang mayaerne. Selv undertvunget af spanierne i 1519-21. Højtstående kultur. Højt udviklet retssystem. Ca. 2 mill. Azteker bor stadig i Mexico. En del taler deres gamle sprog

Bogstavet B: Ny Viden

NJTs Ordforklarer fra A til Å

 

B .

 

Backgammon:

 

Brætspil for to personer, hvor brikkerne flyttes efter kast med terninger. Spilles særligt i engelsktalende lande. Ordet kommer af back (tilbage) og gammon (spil)

 

Bagbord:

 

Et skibs venstre side, når man ser i sejlretningen. Er afmærket med en rød lanterne

 

Balder:

 

I nordisk mytologi Lysets Gud. Søn af Odin og Frigg, gift med Nanna. Frigg tog alt i naturen undtagen misteltenen i ed på ikke at dræbe Balder. Loke lagde misteltenen som pil – og Balder blev dræbt

 

Ballistisk:

 

Beskrivelse af prokektilers bevægelse. Afhænger af udskydningsvinkel, hastighed, lufttryk, projektilets form, jordkrumningen og tyngdekraften

 

Balsam:

 

Ordet kommer af græsk og er et stof, der er en naturlig blanding af harpiks og æteriske olier. Det er tyndtflydende og har en behagelig lugt. Det udvindes ofte ved udkogning af plantedele. Anvendes især til sårbehandling og til balsamering

 

Balsamering:

 

Behandling, der forhindrer menneske- og dyrelig i at nedbrydes ved forrådnelse og andre processer. Stadig anvendt i en del lande. Foregår ved fjernelse af indvolde og indsprøjtning af bevarende og bakteriedræbende væsker

 

Bank holiday:

 

Navnet på fire ikke-kirkelige fridage i Storbrittanien, hvor banker og forretninger normalt holder lukket: 2. påskedag, 2. pinsedag, 1. mandag i august og 2. juledag

 

Baptisme:

 

Kristent kirkesamfund, der forkaster barnedåb. Opstået i England ca. 1630 og navnlig udbredt i USA. Findes i Danmark fra 1839 – i dag med ca. 7000 medlemmer. Kræver, at dåben sker på en personlig bekendelse af tro

 

 

Barbarossa, Frederik:

 

Tysk kejser (Friederich 1). Levede 1123-90. Tysk konge 1152 og kejserkronet i Rom i 1155. Bekæmpede de norditalienske byer, der støttedes af Paven. Druknede under det 3.  korstog i Lilleasien

 

Barbershop:

 

Betegnelse for en mindre gruppe mandlige sangere, som synger rytmisk musik – lidt jazzagtigt

 

Barokken:

 

Overdreven, urimelig. Stilretning mellem Renæssancen og Rokoko. Ca. 1580-1740. Mest dæmpet i Frankrig. Mest overdådig i Spanien. Selve ordet kommer fra portugisisk

 

Barometer:

 

Et apparat til måling af atmosfærisk tryk. Torricelli opfandt det i 1643 (kviksølvsbarometeret). Aneroid-barometeret er baseret på en fjeder. En barograf er et barometer med en skriveanordning

 

Bartholomæus-natten:

 

Natten til Skt. Bartholomæus Dag ( den 24. august). Bartholomæus-natten i 1572, hvor dronning Catherine de Médici lod huguenotterne myrde under en forsonings- og bryllupsfest. Omkring 2000 blev myrdet i Paris, og mange flere tusinde over hele Frankrig. Dette blev anledning til huguenotternes (der var protestanter) udvandring fra Frankrig til bl.a. Holland, Tyskland og Danmark (Fredericia)

 

Baskerlandet:

 

Område ved Biscaya-bugten beboet af baskere. Der bor ca. 100.000 i Frankrig ( hvor området hedder Gascogne) og ca. 750.000 i Spanien (hvor området hedder Euskaldunak). Det er ukendt, hvor baskerne oprindelig kom fra

 

Beaufort:

 

Tolvdelt skala til måling af vindstyrke, indført i 1805 af den britiske admiral Francis Beaufort (1774-1857). 0 er vindstille, og 12 er orkan. Anvendes ikke i Danmark siden 1976. Da blev målingerne erstattet af: meter pr. sekund

 

Bedetæppe:

 

Tæppe, som en rettroende muslim bruger som underlag, når han – vendt mod Mekka – fremsiger sine bønner. Ofte med en bedeniche.

 

 

Beethoven, Ludwig van:

 

Han levede 1770-1827, dvs. i revolutions- og Napoleans-tiden. Født i Bonn . Af flamsk afstamning (hans bedstefar var fra Antwerpen og Leuven).

Først hoforganist i Bonn, så fra 1792 i Wien. Var i Wien musikkens centrale skikkelse efter Mozarts død i 1792. Var i lære hos Haydn, m.fl.

 

Beethoven skrev bl.a. 9 symfonier, 11 ouverturer, 1 violinkoncert. Af de mest kendte er:

 

·        3. symfoni Eroica: en hyldest til Napoleon

·        5. symfoni: Skæbnesymfonien: ”Sådan banker skæbnen på døren: da da da da”

·        9. symfoni: bl.a. over Schillers ”Ode an die Freude”

 

Beethoven var overgangen fra klassicsmen til romantikken. Han foregreb det 20. århundredes musik.

Stor frihedselsker – både i politik, i religion og personligt.

Han blev efterhånden døv. Det startede i 1800, og han var helt døv fra 1815. Men han komponerede stadig musik. Han fik en statsbegravelse i Wien i 1827

 

Bell, Graham:

 

Skotsk-amerikansk opfinder og fysiolog. Levede 1847-1922. Opfandt i 1876 telefonen under forsøg med apparater til døveundervisning

 

Bellini:

 

Veneziansk malerfamilie. Jacopo Bellini ( ca. 1400-ca. 1470). Gentile Bellini ( ca. 1420-1507). Giovanni Bellini (ca. 1430 – 1516) hører til de vigtigste

 

Bellmann, Carl Michael:

 

Svensk digter og komponist. Levede 1745-95. Skandinaviens ypperste rokokodigter. ”Fredmans epistlar” 1790 og ”Fredmanns sånger” 1791 om bohême-livet i Stockholm. Levede selv i dårlige kår

 

Bering, Vitus:

 

Dans polarforsker fra Horsens. Levede 1681-1741. Fra 1703 i russisk tjeneste. Fandt i 1728 Beringsstrædet. Kortlagde senere Japan, Kurilerne, Alaska og Aleuterne. Døde af skørbug

 

Berlaymont:

 

Navnet kommer af komtesse Marguerite de Berlaimont (1624), der oprettede et kloster for uddannelse af unge piger. Dette kloster lå omtrent der, hvor EUs hovedkvarter nu ligger i Bruxelles

 

 

 

Bermuda-trekanten:

 

Dette er et område i Sargossa-havet i Atlanterhavet øst for Vestindien. Især kendt for en masse mystiske strømhvirvler (opdaget i 1970). Hvirvlerne er flere hundrede km brede og flere tusinde meter dybe – og kan måske være medvirkende til, at et stort antal skibe og fly i tidens løb er forsvundet sporløst i området

 

Bernadotte-slægten:

 

Svensk kongeslægt af fransk afstamning. Napoleons marskal Jean-Baptiste Bernadotte valgtes i 1810 til svensk tronfølger og blev konge i 1818 med navnet Karl 14. Johan

 

Bersærk:

 

Man sagde, at vikingerne gik bersærk, når de efter indtagelse af saften fra en særlig giftig plante blev sanseløst vilde og uregerlige. I den situation gjorde man klogt i ikke at provokere dem på nogen måde.

Ordet bersærk betyder bjørnedragt – eller at te’ sig som en bjørn

 

Beton:

 

Ordet kommer fra fransk og betegner en blanding af sand, grus, skærver eller slagger – tilsat et hydraulisk bindemiddel samt vand og kemikalier. Kvaliteten afhænger af forholdet mellem cement og tilslagsstoffer, samt af fremstillingsmetode og afbindingsforhold

 

Big Ben:

 

Timeslagsklokken i parlamentsbygningen i London. Opkaldt efter Benjamin Hill ( 1802-67), der var arbejdsminister ved Big Bens indvielse i 1858

 

Bihuler:

 

Navn på alle indre huler i hovedet (op til 8). F.eks. kæbehuler, pandehuler, m.v. Står alle i forbindelse med næse og svælg

 

Bilæggerovn:

 

Tidligere meget brugt ovn til opvarmning. Oprindelig kakkelklædt, senere oftest af jern – med indfyringsluge i et tilstødende værelse

 

Bing og Grøndahl:

 

Porcelænsfabrik i København. Grundlagt i 1853 af brødrene Bing samt af F.V.Grøndahl. De tidligste produktioner bestod af gengivelser af Thorvaldsens værker. Som kunstneriske ledere har Bing & Grøndahl bl.a. haft J.F.Villumsen og Hans Tegner

 

 

 

 

Blasfemi:

 

Gudsbespottelse. Forhånelse af Gud i ord og handlinger

 

Blodtyper:

 

Der er fire grupper: A, B, AB og 0. To forskellige typer kan ikke forliges. I Danmark er fordelingen af disse fire blodtyper i befolkningen:

A: 42 %; 0: 42 %; B: 12 %; AB: 4 %

 

Blues:

 

Formentlig den første sangform blandt USA sorte befolkning. Strofen består af 3 vers, hvoraf de to første er ens, mens den tredje er svar på eller en udbygning af de to første. Langsom 4/4 takt

 

Blåt stempel:

 

Officiel tilkendegivelse af, at nogen eller noget lever op til bestemte krav. På kød er der tale om at sætte et blåt stempel på ved godkendelse

 

BMW:

 

Bayerische Motorenwerke i München. Grundlagt i 1916 som flyfabrik. Producerer nu biler og motorcykler

 

Boccaccio, Giovanni:

 

Italiensk digter fra Firenze. Levede 1313-75. Hans hovedværk er novellesamlingen ”Decameron”, hvor 7 kvinder og 3 mænd på flugt fra pesten i 1348 fordriver tiden med at fortælle historier

 

 

 

 

Boccia:

 

Dette spil – der også klades boules eller pétanque – spilles med 8-14 kugler samt en målkugle. De er alle af træ eller af hårdt gummi. Det gælder om at placere sin kugle tættest muligt på målkuglen

 

B & W:

 

Burmeister og Wain. Stiftet i 1872 af bl.a. C.F.Tietgen. Specialiserede sig i skibsmotorer – fra 1900 i dieselmotorer. Byggede i 1912 verdens første store motorskib, ØK’s ”Selandia”

 

 

 

Borremose-fæstningen:

 

Forsvarsanlæg og landsby fra før-romersk jernalder i Himmerland. Beboet i to omgange: ca. 125 f.Kr. og ca. 50 f.Kr. Var en af kimbrernes borge

 

Bournonville, August:

 

Dansk solodanser og koreograf. Levede 1805-79. Dansk ballets største navn. Skabte særligt repertoire såsom ”Napoli”, ”Et folkesagn”, ”Kermessen i Brygge”, ”Toreadoren” og ”Sylfiden”.

 

Bragesnak:

 

En samling foredrag og artikler af Grundtvig i 1844. Betyder nu poetisk-tåget veltalenhed. Brage er i nordisk mytologi digterkunstens gud, søn af Odin

 

Brandes, Edvard:

 

Dansk politiker og forfatter. Levede 1847-1931. Orientalsk filolog. Forgrundsfigur i det litterære Venstre. Medstifter af Det radikale Venstre i 1905. Redaktør af Politiken 1901-04. Hans samlede skrifter er udgivet i 18 bind

 

Brandes, Georg:

 

Dansk kritiker – 1842-1927. Hyldede den frie tanke og frisindets kamp mod reaktion og tradition

 

Brandt, Willy:

 

Levede 1913-92. Tysk socialdemokratisk politiker. Født i Lübeck. Flygtede til Norge i 1933 (fra nazisterne). Journalist i Norge 1933-47. Overborgmester i Vestberlin. Forbundskansler 1969-74. Tog initiativet til Vesttysklands aktive østpolitik fra 1970

 

Brel, Jacques:

 

Belgisk sanger, komponist og skuespiller. Levede 1929-78, heraf en meget stor del af sit liv i Paris. Var egentlig flamlænder, men sang mest på fransk

Bridge:

 

Kortspil udviklet fra whist. Spiller med 52 kort og med 4 deltagere. Startet omkring 1900 i England. Fra 1925 mere og mere udbredt i USA som såkaldt kontraktbridge

 

Brolæggerjomfru:

 

En mekanisk stødemaskine til at lægge brosten med

 

 

 

Bronze:

 

Kobberlegering med 5-20 % tin. Ofte også med lidt zink, bly, jern eller aluminium. Blev brugt allerede af oldtidens ægyptere

 

Bronzealderen:

 

Tiden for den første metalalder. Afløste Stenalderen. I Danmark: ældre Bronzealder: 1800 – 1000 f.Kr. Yngre Bronzealder: 1000 – 500 f.Kr

 

Brændevin:

 

Akvavit og andre stærke drikke – spirituosa. Fremstilles ved destillering fra vin, frugter, korn, kartofler, m.v.

 

Brødremenigheden:

 

Også kaldet Herrnhuterne. Evangelisk samfund, som siden 1772 har haft dansk hovedsæde i Christiansfeld i Sønderjylland

 

Bråvalla-slag:

 

Ifølge Saxo slaget på Bråvalla-sletten i Øster Götland i 812, hvor Odin fældede den danske konge Hildetand. Og hvor danskerne tabte til svenskerne i et gevaldigt slag

 

Buddha:

 

Levede ca. 560-480 f.Kr. Adelig person fra Nepal. Buddha betyder på sanskrit ”den oplyste”. Hans lære går ud på, at der ikke findes én gud. Han går ind for ”den gyldne middelvej”. Denne filosofi fik Buddha, da han satte sig til at tænke under et figentræ. Alle buddhister har fem bud: ikke dræbe; ikke stjæle; ikke lyve; ikke drikke spiritus; ikke bedrive usædelighed. Deres helligdomme hedder pagoder. Buddhismen har omkring 500 millioner tilhængere, især i Japan, Kina, Indonesien, Tibet (kaldet lamaisme), Sri Lanka og i Bagindien

 

Bungalow:

 

Beboelseshus i én etage – især anvendt i Indien. I Danmark et hus i ét plan med lavt eller fladt tag

 

Burgunderne:

 

En germansk folkestamme, der muligvis er udgået fra Bornholm. Udvandrede og slog sig ned i Tyskland og Frankrig. Ca. 400 e.Kr. et rige omkring Worms. Af hunnerne drevet til Savoyen. Senere to burgundiske riger i Sydfrankrig (kongeriget Arelat med hovedstad i Arles). Hertugdømmet Burgund (Bourgogne) opstod i Østfrankrig med Dijon som hovedstad. Højdepunkt 1467-77 med glansfuldt hof og store områder i Nordfrankrig, Luxembourg, Nederlandene og Alsace

 

Burgøjser:

 

Folkeligt dansk ord med nedsættende betydning. Kommer af fransk: bourgois, der betyder borger

 

Byron, Lord George Gordon:

 

Engelsk romantisk digter. Levede 1788-1824. Udsvævende liv og samtidig store sportsbedrifter, selv om han var født med klumpfod. Rejser i Spanien, Grækenland og Tyrkiet i 1809-10. Bosatte sig permanent i Italien fra 1816. Hovedværker: ”Childe Harold’s Pilgrimage” og det satiriske værk ”Don Juan” (senere på dansk ved Holger Drachmann). Døde af malaria under deltagelsen i den græske frihedskrig

 

Byte:

 

En enhed, som består af en gruppe på normalt 8 bit, og som repræsenterer et tegn, f.eks. et bogstav eller et tal, i en computer. Lagerkapaciteten i en computer måles i bytes (GB, MB, KB)

 

Byzans:

 

Byzanthion. Indtil 330 e.Kr. navnet for det nuværende Istanbul. Opkaldt efter den græske grundlægger Byzas. Byen hed i tiden 330-1926 Konstantinopel

 

Bøller:

 

Betegnelse for hensynsløse, rå personer. Ordet stammer fra 1885, da en flok unge mennesker gjorde sig særligt bemærket med deres lømmelstreger. De holdt om søndagen til ved Bøllemosen ved Jægersborg nord for København. Og de kaldte sig ”bøllesjakket.  Bøllemosen selv har navn efter busken mosebølle

 

 

( 5. udgave – 25.3.2006 )

 

NJT

Bogstavet C: Ny Viden

NJTs Ordforklarer fra A til Å

 

C .

 

Calvados:

 

Æblebrændevin med en styrke på ca. 50 %. Fremstilles i departementet Calvados i Normandiet i Frankrig. Hovedby: Caen

 

Calvin:

 

Jean Calvin (1509-64), kirkelig reformator (evangelisk). Virkede især i Geneve. Hans lære: menneskets natur er ødelagt af arvesynden. Mennesket kan kun retfærdiggøres gennem tro, ikke ved gode gerninger. Hans lære er strengere end lutherdommen. Hans tilhængere kaldes calvinister

 

Campari:

 

Italiensk bitter. Den røde farve udvindes af lusene fra en bestemt plante

 

Canossa:

 

Slotsruin i Norditalien. Den tyske kejser Henrik IV opsøgte her pave Gregor VII i 1077 for at bede om at blive frigjort fra kirkens bandlysning. Derfor taler man i dag om ”at gå til Canossa” for atbede om tilgivelse

 

Canterbury tales:

 

Fortællinger på vers af den britiske forfatter Geoffrey Chaucer fra slutningen af  1300-tallet

 

Cappucino:

 

Stærk kaffe med dampkogt mælk ovenpå – og med kakaodrys på. Opkaldt efter farven på kapuciner-munkenes tøj

 

Caritas:

 

Ordet kommer af latin og betyder barmhjertighed, næstekærlighed. Især over for fattige og nødlidende. En stor international  katolsk nødhjælpsorganisation bærer navnet.

 

Carpe diem:

 

Latin: ”Pluk dagen”. Det vil sige: nyd livet, før det er for sent. Kommer fra Horats

 

 

 

 

Casablanca:

 

Film fra 1942 med Humphry Bogart og Ingrid Bergman. Foregår mest på Cafe Ricks i Casablanca i Marokko. Den handler om modstandsfolk på vej til USA og deres kamp mod tyskerne. Victor Laszlo er en tjekkisk frihedskæmper, der spiller en central rolle i filmen

 

Casanova:

 

Giam Giacomo Geronimo Casanova (1725-98), italiensk eventyrer og forfatter. Optrådte i mange år som kvindeforfører og plattenslager i fornemme kredse i Europa. Skrev sine erindringer med et interessant tidsbillede og med åbenhjertelige erotiske skildringer

 

Cassandra:

 

Græsk mytologisk kvinde, der af Apollon fik evnen til at spå. Men ingen troede på hendes spådomme

 

Casus belli:

 

Udtrykket kommer fra latin og betyder: Grund til at erklære krig

 

Celsius:

 

Anders Celsius (1701-44), svensk astronom og fysiker. Direktør for Observatoriet i Uppsala. Foreslog i 1742 at opdele termometeret i 100 grader. Celsius-skalaen er opkaldt efter ham

 

Ceres:

 

Romersk gudinde for korndyrkning. Svarer til den græske gud Demeter. Hovedfesten, Cerealia, holdes i april. Ceres er også en øl fra Århus

 

Cervantes:

 

Saavedra Cervantes (1547-1616), spansk forfatter. Hovedværk: Don Quijote, der er en parodi på ridderromanen. Hovedpersonerne er Don Quijote og hans tro væbner Sancho Panza

 

Cessna, Clyde:

 

Amerikansk flyfabrikant, der levede 1880-1954. Lavede især  mindre privat- og forretningsfly

 

Ceuta:

 

Spansk havneby på Marokkos kyst. Ca. 20 kv.km. Ligger over for Gibraltar. Melilla ligger længere østpå på Marokkos kyst

 

Cha – Cha – Cha:

 

En hurtig cubansk pardons I 4/4 deles takt. Den kom på mode i Vester i 1950erne

 

Chaiselong:

 

En hvilesofa uden ryglæn, men med støtte eller forhøjning i den ene ende

 

Chaperone:

 

Ordet betyder en anstandsdame

 

Chaussee-sten:

 

Tilnærmet kvadratiske brosten. Lægges ofte i buemønster som vejbelægning

 

Chevrolet:

 

Amerikansk bilmærke. Fremstillet i Detroit. Fabrikken blev grundlagt i 1911 af Louis Chevrolet (1878-1941). Fra 1916 er fabrikken en del af Genaral Motors

 

Chopin:

 

Frédéric Chopin (1810-49), polsk-fransk komponist og pianist. Fra 1831 bosat i Frankrig. Skrev næsten kun klaverværker

 

Churchill:

 

Winston Churchill (1874-1965), britisk statsmand. Deltog som ung i krige på Cuba, i Indien, Sudan og Sydafrika. Var i starten af sin politiske karriere liberal, men blev hurtigt konservativ. Premierminister 1940-45 og igen 1951-55. Fik Nobelprisen i litteratur for sit omfattende forfatterskab

 

 

Ciffer:

 

Ordet kommer af arabisk sifr, der betyder nul eller ingenting

 

Cinderella:

 

Se Askepot

 

Citroën:

 

André Citroën (1878-1935), fransk ingeniør og bilfabrikant. Begyndte i 1919 den første europæiske serieproduktion af biler. Var en mester i publicity. Lod Citroën-ekspeditioner krydse Sahara og Centralasien; illuminerede Eiffeltårnet, Concordepladsen og Triumfbuen

 

Cognac:

 

Vin-destillat fra distrikterne omkring Cognac i Charente i det sydvestlige Frankrig. Ved blanding af cognac fra forskellige distrikter og af forskellige aldre frembringer cognac-husene forskellige mærker. Lagres på egefade

 

Collège de France:

 

Uafhængig læreanstalt i Paris, grundlagt i 1530. Offentlige forelæsninger af ansete forskere og naturvidenskabsfolk. Ingen eksaminer

 

Colosseum:

 

Amfiteater i Rom – verdens største. Bygget år 69-82 e.Kr. Plads til 50.000 mennesker. Blev blandt andet brugt til gladiatorkampe, kampe mellem dyr og mennesker, til store søslag, osv.  Colosseums marmor og meget andet er i senere århundreder fjernet for at blive brugt på andre nyere bygninger i Rom

 

Columbus:

 

Christoffer Columbus (1451-1506), italienskfødt søfarer. Anses for at være Amerikas opdager.  Gjorde i spansk tjeneste fire sørejser til forskellige dele af Amerika

 

Columbus-æg:

 

Simpel løsning på et tilsyneladende uløseligt problem. Legenden fortæller, at Columbus ved et selskab havde fået et æg til at stå på højkant ved at banke det fladt i den ene ende

 

Comorra:

 

Er navnet på mafiaen i Napoli.

 

Cortes:

 

Det er navnet på Spaniens parlament

 

Cortison:

 

Et hormon, som udskilles af binyrebarken. Det bruges bl.a. til behandling af allergier og gigtsygdomme

 

Crescendo:

 

Et musikstykke, hvor styrken gradvist tiltager

 

 

 

Cro Magnon manden:

 

Fem skeletter fundet i 1886 i klippehulen Cro Magnon ved Les Eyziers i Dordogne i det sydvestlige Frankrig. Racen står nutidseuropæeren nær. Den dukkede op ca. 36.000 f.Kr.

 

Crooner:

 

Sanger, der synger ”in a soft and sentimental manner”. Gode eksempler er: Frank Sinatra, Bing Crosby, Jim Reeves og Dean Martin

 

Cumulus-skyer:

 

Klodeskyer. Har særlig udstrækning i højden i modsætning til lagskyer. Tegn på godt vejr

 

Curie:

 

Marie Curie (1867-1934) og Pierre Curie (1859-1906): fransk fysikerpar, der i 1898 opdagede det radioaktive stof radium. Fik Nobelprisen – for Maries vedkommen to gange. Marie døde af kræft som følge af sin omgang med de radioaktive stoffer

 

Cylinder-volumen:

 

Det samlede rumindhold, målt i liter eller kubikcentimeter, at et motorkøretøjs cylindre

 

Cæsar:

 

Gajus Julius Cæsar ( 100-44 f.Kr.). Romersk imperator. Udtales: ”Kæsar”. Deraf kommer ordene kejser og zar. Erobrede det meste af den da kendte verden. Lavede store reformer i Romerriget. Blev til sidst myrdet af sine politiske modstandere

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

1. udgave, 5.4.2006

Bogstavet D: Ny Viden

NJTs ORDFORKLARER FRA A – Å

 

 

D.

 

DAB-radio:

 

Forkortelsen står for ”Digital Audio Broadcasting”. En digital radio med både lyd og tilhørende tekst vist på en lille skærm. Danmarks Radio tilbyder i dag omkring 30 DAB-kanaler – både til DAB-radioer og på Internettet  (www.dr.dk/netradio)

 

Dacia:

 

Er det latinske navn for Rumænien. Området var romersk provins 101-271. Det danske navn er: Dacien

 

Dalai Lama:

 

Den ene af lamaismens to højeste ledere. Betragtes som reinkarnationen af Buddha. Er ligestillet med den anden leder, Panchen Lama. Og har  desuden stor verdslig magt. Flygtede i 1959 fra Tibet til Indien

 

Damask:

 

Oprindelig silketøj, senere stof af hør eller bomuld – opkaldt efter Damaskus, hvorfra korsridderne bragte det til Europa. Anvendes især til møbelbetræk, duge, o.l. og har mat mønster på blank bund

 

Damokles-sværd:

 

Damokles var en ung græsk mand, der støttedes af Dionysios. Da Damokles lovpriste herskerlykken, lod Dionysios ham indbyde til et stort gilde, men hængte et sværd i et hestehår over hans hoved. Talemåden ”på et hængende hår” kommer herfra.  Udtrykket hentyder også til at en ulykke truer

 

Danefæ:

 

”Døde folks gods”. Meget gamle genstande, især fra Oldtiden og Middelalderen, og især af ædelt metal. Ifølge forordning af 1737 SKAL de afleveres til nationalmuseet. I vore dage gives der kompensation for afleveringen

 

Danevirke:

 

Fæstningsværk i Slesvig – opført af vikingerne og udbygget i Meddelalderen. Den er 14 km lang. Hovedmuren hedder Valdemars-muren. Danskerne udbyggede Danevirke i 1861 – og tyskerne gjorde det igen i 1945 imod et forventet britisk panserangreb fra Jylland

 

Dannebrogsmand:

 

En person, der har fået Dannebrogsordenen, der blev indstiftet i 1719. Rangorden: 1) Storkommandør af Dannebrog (kun til fyrstelige). 2) Storkors-kommandør af Dannebrog; 3) Ridder af Dannebrog

 

 

Dansk Vestindien:

 

Øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Var dansk koloni i tidsrummet 1672-1917. Økonomien var især baseret på sukkerplantager. Tyngdepunktet var Sankt Thomas med den største transithavn Charlotte Amalie.  Øerne blev – efter en dansk folkeafstemning - pr. 1. april 1917 solgt til USA for 94 millioner kr.  Amerikanerne havde forlangt at overtage øerne, da de var bange for, at det neutrale Danmark under 1. verdenskrig ville give øerne til Tyskland for at få Sønderjylland tilbage. Dette kunne have givet tyskerne let adgang til at true Panama-kanalen, som var vital for USA.

 

Danske Lov:

 

Også kaldt Christian den 5.’s Danske Lov. En almindelig lovbog udstedt i 1683. Den var for sin tid et fortrinligt lovarbejde, og nogle bestemmelser er stadig gældende. Den skable en retsenhed i det danske rige

 

Dansk Sprognævn:

 

Institution oprettet i 1955 af Undervisningsministeriet. Dets opgave er på videnskabeligt grundlag at give myndighederne og offentligheden vejledning i sproglige spørgsmål. Nævnet udgiver Retskrivningsordbogen

 

Dante:

 

Dante Aligheri (1265-1321), italiensk digter. Skrev bl.a. ”Den guddommelige Komedie”  - et digt med 100 sange. Giver et fint billede af Middelalderens livssyn og filosofi. Hovedgaden i Milano er opkaldt efter Dante

 

Davidsstjerne:

 

Jødedommens symbol. Sekstakket stjerne dannet af to lige store, ligesidede trekanter. Et sindbillede på, at Gud og Verdensaltet gennemtrænger hinanden

 

 

Decameron:

 

Ordet kommer af græsk og betyder ”De ti dage”. Titlen på Bocaccios hovedværk ”Il Decamerone” (1348). Handler om 3 unge mænd og 7 unge kvinder, der i 1348 flygter fra pesten i Firenze. Her fortæller de hinanden historier, der er alvorlige, rørende, muntre, sprudlende, frivole og uanstændige

 

Decca:

 

Et navigationssystem, der blev udviklet af det britiske firma Decca.  En Decca-kæde er opbygget med en masterstation og tre slave-stationer. Ved at måle faseforskellen mellem signalerne fra dem, kan man bestemme sin position med op til 30 meters nøjagtighed. Bruges både af skibe og af fly. Havde stor betydning ved D-Dagen i juni 1944.  Mindre betydning i dag, hvor det satellit-baserede GPS-system er endnu mere præcist

 

Decibel:

 

Enhed for forstærkning eller dæmpning af elektrisk effekt. Gadestøj ved et befærdet gadekryds er 80-90 decibel. Baggrundsstøj i et normalt kontor er på ca. 40 decibel. Smertegrænsen er omkring 120 decibel

 

de Gaulle, Charles:   1890-1970

 

Fransk general og politiker. Tysk krigsfange under 1. verdenskrig. Skrev i 1930erne en bog om panserkrigsførelse, som tyskerne derefter brugte. Fransk præsident fra 1958-69.

 

Demeter:

 

Græsk gud for korndyrkning og frugtbarhed. Svarer til romernes Ceres

 

Dermatolog:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder hudlæge. Derma betyder hud. Dermatologi er læren om hudsygdomme

 

 

de Tocqueville, Alexis:  1805-59

 

Fransk samfundsforsker og politiker. Hans hovedværk ”Om Amerikas Demokrati” er en fin analyse af USAs samfundssystem. Lavede også en analyse af det gamle franske styre og revolutionen

 

 

Deutsche Grammofon Gesellschaft:

 

Grundlagt i 1898. Verdens første. Grundlæggeren var opfinderen af grammofonen, Emile Berliner fra Hannover

 

De Vises Sten:

 

Livseleksiren, et tænkt stof, som alkymisterne ledte efter. F.eks. et stof, der kunne forvandle uædle metaller til guld eller sølv; give sin ejer held i alle mulige gøremål; helbrede enhver sygdom; eller endda give udødelighed

 

Dialysebehandling:

 

Behandling ved såvel akut som kronisk nyresvigt. Fjerner blodets affaldsstoffer. Et job, som nyrerne normalt tager sig af

 

Diamantbryllup:

 

Betegnelsen for 60 års bryllupsdag

 

Diana:

 

Romernes gudinde for jagt. Svarer til grækernes Artemis

 

Diesel, Rudolf:   1858-1913

 

Tysk ingeniør. Konstruerede 1893-97 den efter ham opkaldte forbrændingsmotor, dieselmotoren

 

Digegreve:

 

Formand for digelavene ved de forskellige diger. I Sønderjylland er der to digegrever – en  i Ballum og en i Højer

 

Digital:

 

Ordet kommet af latin: digitalis = som hører til fingeren (digitus = finger). Udtrykker størrelsen af en mængde  – i form af talværdier. Kun tallene 0 og 1 bruges.  På den måde kan f.eks. både tekst, lyd og billede omsættes til talform. Dette er baggrunden for bl.a. CDer, DVDer, moderne TV og radio – og meget mere

 

DIN:

 

”Deutsche Industrie Normale”, mål for lysfølsomhed af fotografisk materiale. ASA er den tilsvarende amerikanske måleenhed.  21 DIN = 100 ASA  Jo højere tal, desto mere lysfølsom

 

Diode:

 

Ordet kommer fra græsk og er en elektrisk komponent, som kun lader strøm passere den ene vej. De benyttes bl.a. i radiomodtagere til at omdanne signaler med høj frekvens til hørbare signaler

 

Diskonto:

 

Ordet kommer fra italiensk. Det betyder et procentuelt fradrag i en fordring, f.eks. en veksels pålydende ved udbetaling før forfaldsdagen. Et lands centralbank kan ved fastsættelsen af diskonto-satsen ved rediskontering af veksler påvirke landets renteniveau og dermed dets økonomiske aktivitet

 

Diskusprolaps:

 

Sygdom i rygsøjlens bruskskiver, hvorved disses midterste del presses ud mellem hvirvlerne. Der kan opstå tryk på rygmarvens nerverødder i rygmarvskanalen. Giver smerter i ben, arme og nakke. Behandles med hvile, massage og evt. operation.

 

DNA:

 

Forkortelsen står for ”Desoxyribonucleic Acid”. Findes i cellekerner, bundet til protein. Kromosomerne og generne er opbygget af DNA, hvis kæmpemolekyler kan reproducere sig ved deling. Dirigerer cellestofskiftet og overfører dermed arvelige egenskaber fra generation til generation ved kønscellerne

 

Dobbeltkonfekt:

 

Det at man bruger flere ord end nødvendigt for at udtrykke en mening

 

Dodekaneserne:

 

Kommer af græsk: 12.  ”Tolv-øerne”, en græsk ø-gruppe ved Tyrkiets sydvestkyst. De består af 12 større øer (bl.a. Kos, Rhodos og Kalymnos) og ca. 40 mindre øer. Dodekaneserne var italienske indtil afslutningen af 2. verdenskrig

 

Dogepaladset:

 

Palads i Venezia. Oprindelig bolig for Dogerne og sædet for regeringen. Opførtes og udsmykkedes i det 14.-16. århundrede. Via Sukkenes Bro er der adgang til byens fængsler, de berygtede blykamre

 

Dolmer:

 

Ordet kommer fra tyrkisk og er en ret bestående af krydret kødfars, hvorom der er rullet et kålblad eller lignende

 

Domino:

 

Et brikspil for 2-4 deltagere. Spilles med 28 flade, todelte brikker med et varierende antal øjne fra 0/0, 0/1 til 6/6, idet kun 1 kan lægges til 1, 2 til 2, osv. Spillets oprindelse er ukendt. Det var meget populært i Europa i 1700-tallet

 

Dosmer:

 

En svagt begavet og sløv person

 

Dossering :

 

Ordet kommer fra fransk og betyder en skråning eller en dæmning

 

 

Doyen:

 

Ordet er fransk og er betegnelsen for den ældste eller fornemste i en kreds. Inden for diplomatiet er det den ambassadør, der har størst anciennitet på stedet

 

Drachmann, Holger:   1846-1908

 

Dansk forfatter; oprindelig marinemaler. Sluttede sig først til Brandes-kredsen, men blev senere national og konservativ. En virtuos lyriker. Skrev bl.a. digtsamlingerne ”Sange ved Havet – Venezia (1877) og også eventyrspillet ”Der var engang” (1885). Er begravet i klitterne på Skagens Gren.

 

Dracula:

 

Tilnavn til rumænsk fyrsteslægt i det 15.-17. århundrede. Vampyr i Bram Stokers gotiske roman ”Dracula” af 1897 (fra Vallekiet)

 

Dr. Dampe:

 

Jacob Jacobsen Dampe, 1790-1867, dansk liberal politiker, dr.phil. i filosofi og statsvidenskab. Stiftede en revolutionær, hemmelig forening mod enevælden og borgerskabet. Lavede et idegrundlag for en ny forfatning. Arresteret og dødsdømt i 1820. Benådet med livsvarigt fængsel på Christiansø. Løsladt i 1848

 

Drittel:

 

Ordet kommer fra tysk og betyder en tønde, der indeholder 1 hundredweight (50,75 kg) smør

 

Dr. Jekyll and Mr. Hyde:

 

Roman af R.L. Stevenson (1886). Hovedpersonernes personlighedsspaltning er et psykologisk studie i sindets onde og gode sider

 

Dromedar:

 

Enpuklet kamel. Findes fra Afrika over Forasien til Indien, men kun som tamdyr. Er stærk og udholdende. Kan bære op til 250 kg og let tilbagelægge 100 km om dagen. Kan undvære vand i lang tid

 

Drone:

 

Ordet kommer fra tysk og er betegnelsen på hannen af en honningbi. Har i modsætning til dronningen og arbejdsbierne ingen brod. Er lidt større end arbejderne, men er langt mindre talrig. Dræbes efter sværmetiden af arbejdsbierne i det såkaldte drone-slag

 

Dronning Dagmar:

 

Dansk dronning, død i 1212. Datter af Ottokar af Bøhmen. Hendes bøhmiske navn var: Dragomir ( = den fredselskende). Gift med kong ValdemarSejr. Folkevisen giver hende et smukt eftermæle. Gravsat i Ringsted

 

Druider:

 

Keltiske præster i oldtidens Gallien og Britannien. Gennemgik en op til 20-årig uddannelse. Besad stor politisk magt og var vejledere i religion og videnskab. Tog varsler bl.a. af fuglenes flugt

 

Drusere:

 

Syrisk blandingsfolk med arabisk sprog og egen religion, nærmest en islamisk påvirket kristendom med tro på sjælevandringer. Lever i Libanon og i Syrien. Blodfejder med naboerne. Støttede Israel i krigen med araberne i 1967

 

Dubcek, Alexander:    1921-92

 

Tjekkoslovakisk kommunistisk politiker – fra Slovakiet. Tog initiativet til det ”tjekkiske forår” i 1968. Afsat i 1968. Kom tilbage i politik fra kommunismens fald i 1989. Omkom i 1992 ved en mystisk bilulykke

 

Dukat:

 

Ordet kommer af latin og betegner en ældre guldmønt, der blev brugt i flere europæiske lande. Den prægedes i Venezia fra 1284. Og i Danmark brugtes den fra 1564

 

Dumaen:

 

Ordet er russisk og betyder Rådsforsamling. Fandtes som adelsforsamling i Rusland indtil 1700. Genoprettet 1905-17 som lovgivende forsamling. Er i dag siden 1991 Ruslands parlament med to kamre

 

Dumas, Alexandre:

 

Den ældre A.D. (1802-70), fransk forfatter. Skrev over 250 fantasifulde romaner, frit bygget over historiske begivenheder, bl.a. ”De tre Musketerer” (1844) og ”Greven af Monte Cristo” (1844-45).

 

Den yngre A.D. (1824-95), søn af den ældre, fransk forfatter. Berømt for ”Kameliadamen” (1848) (der er baggrund for Verdis opera ”La Traviata”). Ønskede at beskytte kvinden og bekæmpe nød og lidelse

 

Dummy:

 

Prøve på en bog, bestående af bindet og det planlagte antal blade, gerne blanke

 

Dur og Mol:

 

Dur er en toneart, hvis grundtone-treklang i modsætning til mol har stor terts. Det giver den en lysere og lettere klang end mol. Ordet kommer fra latin

 

Dykkersyge:

 

Sygdomstilstand med forstoppelse i blodkarrene på grund af luftbobler. Optræder hos personer, der har været under højt tryk og som for pludseligt er kommet under normalt tryk. Symptomer er ledsmerter, bevidstløshed og død

 

Dyreveksel:

 

En sti, der er dannet af vildtlevende dyr, f.eks. af rådyr

 

Dyse:

 

Ordet kommer fra oldslavisk og betyder en indsnævring i en luft- eller væskeledning, hvori trykenergi omsættes til bevægelsesenergi

 

Dæmon:

 

Ordet kommer fra græsk og er et åndsvæsen. I bibelsk sprogbrug altid en ond ånd. Dæmoner opfattes i sen-jødedommen som levende, usynlige, men personlige åndsvæsner, der fremkalder sygdom og ulykke. I det ny testamente udgør de under Djævelens anførsel en hel hær, der bekriger Kristus

 

Dødvægt:

 

Den samlede vægt af et skibs nyttelast, brændstof, vand, proviant, m.v. – dvs. dets bæreevne ved størst tilladte dybgående. Måles i engelske ton (à 1016 kg) eller i metriske ton (à 1000 kg)

 

Dårekiste:

 

En forvaringsanstalt for sindssyge. Kommer af nedertysk ”Dorenkiste” – af ”Dore” = sindssyg, tåbe

 

( Niels Jørgen Thøgersen – 1. udgave, Maj 2006)

Bogstavet E: Ny Viden

NJTs ORDFORKLARER FRA A – Å

 

 

E .

 

Eastman:

 

George Eastman (1854-1932), amerikansk industrimand og filantrop. Skabte i 1885 verdens første rullefilm. Grundlagde firmaet Kodak. Som filantrop oprettede han bl.a. gratis tandklinikker for borgerne i Bruxelles efter 1. verdenskrig.

 

Ebbe og flod:

 

Også kaldt tidevand. Skyldes især Månens tiltrækning – dog også lidt Solens. På et givet sted på jorden er der 12 ½ timer mellem to højvande. Hvis Sol og Måne trækker i samme retning, kaldes det springflod. Hvis de modvirker hinanden, hedder det nipflod. Vandforskellen kan være over 10 meter.

 

Ebbesen:

 

Niels Ebbesen, nørrejysk adelsmand. Død 1340. Dræbte ”Den kullede Greve” i Randers den 1. april 1340 og blev leder af oprøret mod de holstenske undertrykkere. Boede på gården Nørreris ved Frijsenborg ved Århus. Faldt i slag med holstenerne ved Skanderborg i november 1340.

 

Edda:

 

Oldislandsk navn på to islandske digterværker. Digtene i ”Den ældre Edda” er fra 8.-10. århundrede, men blev først nedskrevt i det 13. årh. De indeholder gudedigte og Odins råd til menneskene. ”Den yngre Edda” handler om nordisk mytologi og er forfattet af Snorre Sturlason i det 13. århundrede.

 

Edison:

 

Thomas Edison (1847-1931), amerikansk opfinder og industrimand. Lavede i 1877 kulmikrofonen og fonografen (forløberen for grammofonen). Udviklede den allerede opfundne glødelampe til almen brug omkring 1880 og anlagde i 1882 det første offentlige elektricitetsværk i New York.

 

Efesos :

 

Græsk oldtidsby på Lilleasiens kyst. Her fandtes templet for den eferiske gudinde Artemis. Hun er mangebrystet – og har orientalsk oprindelse (modsat den græske Artemis). Skal symbolisere frugtbarhed. Det oprindelige tempel blev nedbrændt 1 336 f.Kr. Et nyt tempel blev bygget. Det var et af verdens syv underværker. Det blev i det 3. århundrede e. Kr. ødelagt af goterne.

 

 

Egede:

 

Hans Egede (1686-1758), norsk præst og missionær i Grønland, også kaldt Grønlands apostel. Grundlagde Godthåb og arbejdede der sammen med sin kone Gertrud Rask samt sønnerne Niels og Poul.  Gertrud døde under en voldsom koppeepidemi (1733-35). Og Hans Egede vendte tilbage til København, hvor han blev biskop i 1736.

 

Egg-head:

 

Amerikansk øgenavn for intellektuel person

 

Egtved-pigen:

 

En 18-25 årig kvinde fra den ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr.), fundet i en egekiste i Egtved i 1921. Hendes tøj og smykker var velbevarede. Et 5-6 års barn var også i graven. Det var sikkert et brændoffer.

 

Eidsvoll-forfatningen:

 

Den norske forfatning fra 1814. Skulle sikre Norges relative selvstændighed i den svensk-norske union. Lavet i byen Eidsvoll, der ligger nordøst for Oslo. Her havde det gamle lagting Eidsivatinget sæde indtil 1749.

 

Eiffel:

 

Alexandre Gustave Eiffel (1832-1923), fransk ingeniør med speciale i bro- og jernkonstruktioner. Byggede Eiffel-tårnet i Paris tilverdensudstillingen i 1889. Tårnet har tre platforme i henholdsvis 58, 115 og 276 meters højde.

 

Eigtved:

 

Nikolai Eigtved (1701-54), dansk arkitekt. Hofbygmester fra 1735. Fra 1742 landets mest søgte arkitekt. Benyttede med finfølelse den franske rokokos fremspring. Har i København bl.a. bygget Marmorbroen (1741); Prinsens Palæ (1743-44); anlæg af Frederiksstaden og Amalienborg Slotsplads (1749-54); Kunstindustrimuseet (1752); og Eigtveds Paktus på Christianshavn. Han lavede også en række landsteder, bl.a. Sophienberg ved Rungsted (1744) og Frederiksdal (1744-46). Forestod i 1753 udvidelsen af Frederiksborg Slot med fire hjørnetårne.

 

Einstein:

 

Albert Einstein (1879-1955), tyskfødt amerikansk fysiker. Professor i Zürich, Prag og Berlin. Emigrerede til USA ved nazisternes magtovertagelse i 1933 og blev knyttet til princeton University. Fremsatte i 1905 den spcielle og i 1916 den almene relativitetsteori. Også stor betydning for udviklingen af kvanteteorien. Fik Nobelprisen i 1921. Advarede tidligt mod en krigsmæssig anvendelse af atomenergien og anbefalede en verdensregering.

 

Ejderen:

 

En 188 km lang grænseflod mellem Slesvig og Holsten. Udspringer syd for Kiel og løber ud i Nordsøen. Dens bifloder er Sorge og Trene. Forbundet til Østersøen via Kieler-Kanalen.

 

Ekkolod:

 

Instrument til at bestemme (”lodde”) dybden til søs. Ultrabølger sendes mod bunden, hvorfra de kastes tilbage. Da man kender lydens hastighed i vand, kan man beregne afstanden.

 

Eksegese:

 

Ordet kommer af græsk. Betyder udlægning og forklaring af en tekst, især af Bibelen.

 

Eksorbitant:

 

Ordet  kommer fra latin og betyder umådelig eller stærk overdreven.

 

Ekstrovert:

 

Også dette ord stammer fra latin og betyder udadvendt. Betegnelsen for en personlighedstype. En aktivt deltagende, spontant virkende person.

 

Eldorado:

 

Ordet kommer fra spansk og betyder: den forgyldte. Sagnagtigt guldland i Andesbjergene. Skulle formentlig på baggrund af en beretning fra en spansk soldat befinde sig ved floden Orinocos øvre løb og besidde fabelagtige rigdomme. Sagnet lokkede talrige spanske ekspeditioner til det indre af Sydamerika. Eldorado i overført betydning: et forjættet land; en slags jordisk paradis.

 

Elefantordenen:

 

Den fornemste danske orden – grundlagt i midten af 1400-tallet. Gives næsten kun til kongelige. Dog også givet bl.a. til H.N.Andersen, Eisenhower og Churchill. Riddernes våbenskjolde ophænges i Frederiksborg Slotskirke.

 

Elektra:

 

Datter af den oldgræske konge Agamemnon. Søster til Orestes, hvem hun hjalp med at dræbe moderen Klytaimnestra og dennes elsker Aigithos, der sammen havde myrdet Agamemnon. Sagnet er benyttet litterært både i Oldtiden (Sofokles; Euripides) og i nyere tid (Hofmannsthal; Sartre; O’Neill).

 

Elektra-kompleks:

 

C. Jungs betegnelse for pigens ødipus-kompleks, hvor hun retter sin kærlighed mod faderen og sin agression mod moderen

 

Elgin Marbles:

 

Skulpturer og arkitekturfragmenter fra templerne på Akropolis. Befinder sig nu i British Museum i London. Opkaldt efter den skotske kunstsamler Lord Elgin (1766-1841), der førte dem til Storbritannien. Grækenland kræver dem nu leveret tilbage.

 

Ellehammer:

 

Jacob Christian Ellehammer (1871-1946), dansk opfinder og flypioner. Foretog første flyvning i Europa med motorfly i 1906 på øen Lindholm ved Lolland. Han opfandt også en luftkølet stjernemotot, enflyvebåd (1909) og en helikopter (1912).

 

Ellekvinde:

 

Kvinde hos elverfolket. Naturvæsner i dansk folketro. Lver i skove, moser og høje. Går tilbage til den gamle nordiske tro på alfer (elver). Kan skade eller forlokke mennesker, som så bliver ”ellevilde” (= vanvittige). Som værn mod dem bar man ellekors. Ellekvinderne var hule i ryggen og havde lange haler.

 

Ellipse:

 

Ordet kommer af græsk og betegner en lukket, plan kurve med konstant sum af afstande fra ethvert kurvepunkt til ellipsens to brændpunkter.

 

Elverhøj:

 

Romantisk skuespil af J.L.Heiberg. Opført første gang på Det kongelige Teater i 1828 i anledning af den senere kon Frederik VII’s bryllup. Har siden været på nationalscenes repertoire som det store nationale festspil. Musikken er skrevet af Kuhlau.

 

Elvira Madigan:

 

Elvira Madigan (1867-89), dansk cirkusartist, der havde en kærlighedsaffære med den svenske løjtnant, grev Sixten Sparre. Sixten skød hende og sig selv på Tåsinge. Parret er begravet på Landet kirkegård på Tåsinge. Historien er behandlet af Holger Drachmann og af Bo Widerberg.

 

Emancipering:

 

Kommer af latin og betyder frigørelse fra underkastelse. Opnåelse af ligeret.

 

Emmentaler:

 

En kendt ost fra en frugtbar dal øst for Bern i Schweiz.

 

Emmy:

 

Emmy Awards gives til de bedste TV programmer inden for kunst og videnskab af det amerikanske Academy of Television Arts and Sciences. Statuetten fra 1948 er lavet af TV-ingeniøren Louis McManus med hans kone Emmy som model. Hun er fremstillet som en kvinde med vinger, og hun holder et atom højt hævet over sit hovede.

 

Encyklika:

 

Græsk. Pavelig rundskrivelse til alle i den katolske kirke

 

Endelave:

 

Lav, vinkelformet ø i Kattegat ud for Horsens Fjord. Størrelse: 13,2 kv.km. Højeste punkt: 8 meter. Bland andet kendt for sine ”Endelave Nødder”.

 

Endogen:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder: af indre årsager. F.eks. virkende fra Jordens indre, såsom de kræfter der giver bjergkædefoldning, jordskælv og vulkanisme. Medicinsk en betegnelse for arveligt betingede sygdomsårsager.

 

Endossering:

 

Overdragelse af veksel, check eller andet værdipapir ved, at overdrageren skriver sit navn på dokumentets bagside – også kaldet endossement.

 

Engelsk syge:

 

Rakitis. Stofskiftesygdom, der især opstår hos små børn og skyldes mangel på D-vitamin. Giver forsinket forkalkning af knoglerne, så disse bliver bløde og misdannes. Symptomer er hjulbenethed, fladt forsnævret bækken, fremstående brystben (”kyllingebryst”), firkantet kranium og fortykkelse på ribbenene. Er i dag sjælden i Danmark.

 

Enhjørning:

 

Fabeldyr med heste- eller hjorteskikkelse med et spidst, snoet horn i panden. For stærk og for hurtig til at blive fanget. Men den overgav sig altid til en jomfru. Oprindelsen er ukendt.

 

Entente:

 

Forståelse, alliance. Betegnelsen for en række politiske forbund såsom ”Entente Cordiale”  (= hjerteligt forbund) mellem Frankrig og England i 1904.

 

Epicentrum:

 

Ordet kommer af græsk-latin. Det er det sted på jordoverfladen, der ligger lodret over udgangspunktet for et jordskælv.

 

Epikur:

 

Epikur levede 341-270 f.Kr. og var græsk filosof. Grundlagde i Athen den epikuræiske skole, der lærte, at livets mål er nydelse, især af åndelige goder, og at man ved selvbeherskelse og forfinelse skal hæve sig over det materielle og livets omskiftelser.

 

Epilog:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder eftertale, især efter skuespil. Ofte formet som en tak til tilskuerne, eller til læserne som en undskyldning for værkets mangler eller som udtryk for dets morale.

 

Epos:

 

Fortællende digt, oprindelig beregnet på foredrag. Kendt fra Indien og Persien. Men især Homers Iliaden og Odysseen er gode eksempler. I Danmark var især Holberg god til epos, f.eks. Peder Paars. I nyere tid er epos næsten helt erstattet af romanen.

 

Eremitagen:

 

Ligger i Jægersborg Dyrehave, bygget i 1734-36 for kong Christian VI. Ordet betyder enebo. Stedet anvendes af kongefamilienved jagter i Dyrehaven.  Er også navnet på det statslige, tidligere kejserlige, kunstmuseum i Sankt Petersborg, opført i 1840-52, i tilknytning til Vinterpaladset.

 

Ergo:

 

Ordet kommer af latin og betyder:  altså – eller følgelig.

 

Ergonomi:

 

Kommer fra græsk og er den videnskab, der stræber efter at tilpasse arbejdsformer og             -redskaber til mennesket både funktionelt, sundhedsmæssigt og psykologisk.

 

Ertebølle-kulturen:

 

Sydskandinavisk kultur fra 5200-4200 f.Kr. Bopladserne med køkkenmøddingerne er i den sydlige del af landene sunket og nu under vand. Der er fundet masser af flinteredskaber fra den periode.

 

Esbern Snare:

 

Levede ca. 1127-1204. Dansk stormand af Hvide-slægten. Ældste søn af Asser Rig, bror til Absalon. Deltog i kong Valdemar den Stores vendertogt i 1169, hvor Rygen blev underlagt og Arkona erobret. Byggede Kalundborg Slot og Kirke (ca. 1170).

 

Eskimo:

 

Ordet betyder ”de, der æder råt kød”. De nordligst boende folkeslag, der bor over en 10.000 km strækning fra Alaska til Canada, Grønland, Sibirien og Aleuterne. Kalder sig selv Inuit (= mennesker). Deres sprog er temmelig ens over hele området og har ingen kendte forbindelser til andre sprog.

 

Esperanto:

 

Internationalt hjælpesprog, konstrueret af den polske læge Ludwik Zamenhof. Enkelt i lydlæse: Hvert ord udtales som det skrives og betoningen i flerstavelsesord falder altid på den næstsidste stavelse. Grammatikken har kun 16 regler, og ordforradet var oprindelig på ca. 1000 ord, der var taget fra de europæiske hovedsprog. I dag udkommer omkring 100 tidsskrifter på esperanto i over 50 lande.

 

Espresso:

 

Italiensk stærk kaffe, der er fremstillet under tryk i en special kaffemaskine. Serveres i en lille kaffekop.

 

Estragon:

 

Flerårig kurvplante med små, runde kurve. Stammer fra Sibirien. Estragon-olie bruges til krydring af eddike, m.v.

 

Et al:

 

Kommer fra latin:  et alii = o.a. = og andre. Og et alibi:  og flere steder.

 

Etc.:

 

Kommer også fra latin og står for:  et cetera:  og de øvrige; og så videre; osv.; med mere; med flere.

 

Etymologi:

 

Videnskaben om ordenes afstamning og deres betydning på ældre sprogtrin. Et ords ældste kendte form og betydning. Et låneords form og betydning i det sprog, det er lånt fra.

 

Eufemisme:

 

Ordet kommer fra græsk og betyder formildende omskrivning af udtryk for noget meget voldsomt, ubehageligt eller et ”mindre pænt” udtryk. Oprindelig anvendt for ikke at fornærme guderne eller naturmagterne, f.eks. ”sove hen” eller ”gå bort” i stedet for dø.

 

Eunuk:

 

Kastreret mand. Især de mænd – kastrater – der gjorde tjeneste som haremsvogtere og kammertjenere i Orienten. De fik ofte senere meget betroede stillinger som minister og general. Spillede en meget stor rolle i Kina og i islamske lande langt ind i det 20. århundrede.

 

Euripides:

 

Oldgræsk dramatiker – levede ca. 485-406 f.Kr. Var samtidig med Sokrates og påvirket af denne. Indførte bl.a. skuespillernes dialog og fremstillede på fremragende vis store lidenskaber, især hos kvinder.

 

Eurocorps:

 

Et fælles, integreret militær korps, der blev dannet af Frankrig, Tyskland og belgien i 1992. Spanien sluttede sig til i 1994 og Luxembourg i 1996. Senere er Grækenland, Polen, Tyrkiet, Østrig og Finland blevet tilknyttet hovedkvarteret, der ligger i Strasbourg. Soldater fra Eurocorps spillede og spiller en væsentlig rolle i de fredsbevarende aktioner i Bosnien-Herzegovina og i Kosovo.

 

Europa:

 

Ifølge Homer en fønikisk kongedatter, som Zeus i skikkelse af en tyr bortførte til Kreta, hvor hun fødte ham sønnerne Minos og Rhadamanthy, der først blev Kretas konger og senere dommere i Underverdenen. I kunsten fremstilles Europa ofte som siddende på tyrens ryg. Motivet er meget benyttet på vaser.

 

Vor versdensdel fik senere navnet Europa. Det var dog først i den meget sene Middelalder ( i 1400-1500 tallet). Indtil da blev vor del af verden kaldt: Kristendommen.

 

Europarådet:

 

Europæisk organisation med 46 lande som medlemmer. Grundlagt i 1949 og har hovedkvarter i Strasbourg. Dets vigtigste formål er at forsvare menneskerettighederne, det parlamentariske demokrati og ”the rule of law”. Det arbejder også med standardisering af lovgivning om sociale og juridiske forhold. Alle bindende vedtagelser skal ske ved enstemmighed.

 

Europas svigerfar:

 

Kong Christian IX (1818-1906). Søn af hertug Wilhelm af Glücksburg. Hans døtre blev dronning af Storbritannien og kejserinde af Rusland. Og hans sønner konger af Danmark, Norge og Grækenland.

 

Eutanasi:

 

Ordet stammer fra græsk og betyder medlidenhedsdrab; dødlidende hjælp; dødshjælp.

 

Evangelisterne:

 

Forfatterne til de fire evangelier: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Deres symboler er henholdsvis en engel, en løve, en due og en ørn.

 

Ewald:

 

Johannes Ewald (1743-81), dansk digter. Født i København. Opvokset hos stedfar i Slesvig. Var tysk soldat i den preussiske syvårskrig. Kom hjem og blev teolog.  Vandrede meget i Europa og i Danmark og førte et ret udsvævende liv. Skrev tragedier, syngespil, romaner og lyriske tekster som ”Ode til Sjælen”, ”Rungsteds Lyksaligheder” og salmen ”Udrust Dig, Helt fra Golgatha”, der blev skrevet på dødslejet.

 

Exodus:

 

Græsk navn på Anden Mosebog, der beretter om israellitternes udgang (exodus) af Egypten.

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

November 2006.11.02

 

e-mail:  niels@skynet.be   
Bogstavet F: Ny Viden

F.

 

Faber, Peter:   1810-77

 

Dansk forfatter og telegrafdirektør. Skrev bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” (1848), ”Højt fra Træets Grønne Top” og ”Sikken voldsom Trængsel og Alarm”.  Boede i Amaliegade i København

 

Fabergé, Carl:

 

Russisk juveler og guldsmed. Levede 1846-1920. Arbejdede i høj grad for zaren og hans hof. Forlod Rusland i forbindelse med revolutionen i 1917. Fremstillede en række yderst kostbare smågenstande. De berømteste er de juvelprydede guld-påskeæg.

 

Fado:

 

Sørgmodig folkevise fra Portugal. Kendt siden 1820. Af ubekendt – muligvis af afro-brasiliansk – oprindelse

 

Fahrenheit, Daniel:   1686-1736

 

Tysk fysiker og opfinder. Lavede termostat-gradinddelingen, der endnu anvendes i engelsktalende lande. Frysepunktet er + 32 gr. F. Kogepunktet er + 212 gr. F

 

 

Fallos:

 

Ordet stammer fra græsk og er betegnelsen på det erigerede mandlige lem. Symbol på avlekraft og frugtbarhed. Fallosdyrkelsen fandtes bl.a. hos egypterne, fønikerne, frygerne og grækerne.

 

I dag ses Fallos figuren meget ofte som skillepæle mellem vejbane og fortov.

 

Falluja:

 

Irakisk sunni-muslimsk by nær Bagdad.

 

Farinelli:

 

Italiensk kastratsanger. Levede 1705-82. Hed oprindelig Carlo Broschi. Han var det 18. århundredes berømteste vokalsolist. Hofsanger i Spanien. Dette danner grundlag for Emil Reesens og Mogens Dams operette ”Farinelli” fra 1942.

 

 

 

 

Farnesina:

 

Navnet på det italienske udenrigsministerium. Referer til bygningens tidligere tilknytning til familien Farnesi.

 

Farsi:

 

Det officielle ny-persiske sprog i Iran. Indoeuropæisk. Ordet kommer af Fars, som er en provins i det sydvestlige Iran. Oldpersisk Parsi – beslægtet med Persien.

 

Fastelavn:

 

Ordet kommer af tysk ”Fastel-Abend”, dvs. sidste aften før fasten. Som skik fra hedensk tid blev solen kørt rundt på en vogn (den vogn, der hver nat kørte den fra vest til øst) Denne vogn hed ”carrus navalis”  (blomstervognen), deraf navnet karneval. Det er munkene, der uhistorisk har påstået, at ordet kommer af carne  (= farvel til kødet).

 

Fastelavn ligger 7 uger før påskedag, dvs. mellem 1. februar og 7. marts.

 

På dansk kaldes fastelavnssøndag flæskesøndag, mandag flæskemandag og tirsdag hvidetirsdag.

 

Fata Morgana:

 

Luftspejling; synsbedrag. Kommer af italiensk fata morgana, egentlig feen morgana: et overnaturligt væsen, som mentes at fremkalde luftspejlinger.  Søster til ”Kong Arthur af det runde bord”

 

Fatwa:

 

En islamisk religiøs dom eller udlalelse over et aktuelt spørgsmål. Udstedes af en mufti.

 

 

Favn:

 

Gammelt dansk længde- og dybdemål.  1 favn = 3 alen = 1,883 meter   Gammelt dansk brændemål:  1 favn træ = 9 kubikalen = 2,226 kubikmeter

 

 

Februar

 

Ordet kommer af februa, der var navnet på de renselsesmidler, som romerne brugte i denne måned, der er renselsesmåneden. Det var dengang årets sidste måned. På dansk kaldes februar blidemåned.

 

Feluk:

 

Ordet er arabisk og betyder et lille, letbygget handelsskib med sejl og årer. Det benyttes især på Nilen og i Middelhavet

 

FIAT:

 

Forkortelsen står for ”Fabrica Italiana Automobili Turino”. Italiansk industrikoncern med hovedkvarter i Turino. Grundlagt i 1899 af Giovanni Agnelli.  Har hele tiden været i denne slægts besiddelse. Omfatter ca. 700 selskaber over hele verden. Har introduceret over 300 bilmodeller i årenes løb.

 

Fideikommis:

 

Formue, båndlagt til et bestemt formål, især til underhold for en slægt, såkun 1 person ad gangen er begunstiget, og kapitalen ikke kan røres. Grundloven af 1849 forbød nye fideikommis-godser. De bestående ophævedes ved lov i 1919 og i 1954.

 

FIFA:

 

Det internationale Fodboldforbund. Oprettet i 1904 i Zürich. Forkortelsen står for: ”Fédération Internationale de Football Association”.

 

Finhed:

 

En guldlegerings indhold af guld – angivet i promille.

 

Finsen, Niels:   1860-1904

 

Dansk læge. Ud af islandsk slægt, født i Thorshavn på Færøerne og uddannet i Reykjavik og København. Beskæftigede sig som læge især med lysets virkning på den levende organisme, specielt de ultraviolette strålers virkning. Havde især succes med lysbehandling af hudtuberkulose. Oprettede Finsen Instituttet i København. Fik Nobel-Prisen i medicin i 1903 for sine opdagelser.

 

Finsk-ugrisk:

 

Sprogstamme med 5 grene: Østersø-finske sprog ( finsk, estisk, m.fl. ); Lappisk; Volgafinske sprog ( mordvinsk og tjeremissisk ( mari ); Permiske sprog ( votjakisk ( udmurt ) og syrjænsk ( komi ); samt de Ugriske sprog ( vogulisk, ostjakisk og majarisk ( ungarsk ). Alle disse sprog har mange kasus, men ingen grammatiske køn. De har masser af vokaler. Sagt meget populært kan man f.eks. kende forskel på finsk og ungarsk på, at der i finsk er masser af i’er  ( i, i, i ,i ) og i ungarsk masser af ø’er ( ø, ø ø, ø ).

 

Firkløver:

 

Kløverblad med 4 småblade i stedet for de normale 3.  Har fra gammel tid været betragtet som lykkebringende, fordi man troede, at firkløvere var sjældne. Det er langtfra tilfældet. Der er særlige kløversorter, der bringer masser af firkløvere.

 

Flamenco:

 

En gruppe temperamentsfulde sigøjnerdanse, der udføres af en solist eller af grupper til guitarmusik – akkompagneret af håndklap. Ordet flamenco: andalusisk, bohemeagtig, som hører til sigøjnerne. Egentlig flamsk, fordi sigøjnerne antoges at være kommet til Spanien fra Flandern.

 

FM-Båndet:

 

Et radiobølgebånd, hvor den bærende radiobølge ved ændring ( modulering ) af sit svingningstal ( frekvens ) giver nedsat radiostøj og forbedret musikgengivelse. Kræver stort frekvensområde og bruges derfor kun ved ultrakorte bølger. FM står for: frekvensmodulation.

 

Folehave:

 

Et områe for unge heste ( foler ). Har bl.a. givet navn til Folehavegaard ved Hørsholm og til Folehaven i det vestlige København.

 

Fonetik:

 

Lydlære. Studiet af sprogenes udtale og de anatomiske og andre betingelser herfor, herunder lydfrembringelse.

 

Ford, Henry:    1863-1947

 

Amerikansk industrileder og konstruktør. Byggede i 1896 sin første bil og blev interesseret i masseproduktion via samlebånd. Grundlagde i 1903 Ford Motor Company.

 

Forel:

 

Ordet kommer fra tysk og betyder Bækørred.

 

Forum Romanum:

 

Det centrale torv i Oldtidens Rom, anlagt ca. 575 f.Kr. i dalen mellem Palatin og Capitolium. Har ruiner af templer for bl.a. Saturn, Castor og Pollux, Cæsar, Vesta og Romulus.

 

Fossil:

 

Spor ellr rester af dyr og planter fra tidligere geologiske perioder i form af forsteninger, aftryk, dyrespor, m.v.

 

Fotografi:

 

Et billede, der er taget med en lysfølsom film i et kamera og bagefter normalt overført til papir. Ordet kommer fra græsk: Phos = lys og Graphein: skrive. 

 

De første fotografier er fra første halvdel af 1800-tallet. Et foto af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen fra 1841 er et af de allerførste danske fotografier.

 

Foxtrot:

 

Egentlig hestens gangart ved overgang fra trav til skridt ( kaldt ”rævegang” ). Nu en amerikansk pardans i 4/4 takt med korte hurtige trin.

 

Franken:

 

Tysk landskab omkring Mellem- og Øvre Main. Siden 1806 en del af Bayern. Den kendte ( og glimrende ) Franken hvidvin ( i Boxbeutel flasker ) kommer herfra. Würzburg er en af Frankens hovedbyer.

 

Frankenstein:

 

Hovedfiguren i Mary Shelley’s ( 1797-1851 ) berømte roman af samme navn. Han er prototypen på, hvad man senere har kaldt den gale videnskabsmand.

 

Franklin, Benjamin:   1706-90

 

Amerikansk politiker og fysiker. Opfandt lynaflederen. En af lederne bag USAs uafhængighedserklæring i 1776 og fik senere Frankrig til at støtte USA mod England. Vendte sig i sit sidste leveår i 1790 mod slaveriet.

 

Fransk syge:

 

Ældre betegnelse for syfilis, der fejlagtigt antoges at stamme fra Frankrig.

 

Fregat:

 

I 1600-1800 tallet et hurtigtsejlende, lettere armeret tremastet orlogsskib – oftest rigget som fuldskib. Normalt armeret med 12 kanonporte i hver side. I nyere tid et krigsskib, der er beregnet til eskort og til ubådsjagt

 

Frekvens:

 

Hyppighed. Antallet af en bølges eller en svingningsbevægelses svingninger pr. sekund. Målt i Hertz ( Hz ).

 

 

Fremmedlegionen:

 

Fransk hærenhed af hvervede, især udenlandske, soldater. Oprettet i 1831 i Algeriet. Nu hovedkvarter på Corsica. Kan bl.a. kendes på deres hvide Kapi og deres særlige langsomme march-stil.

 

Freud, Sigmund:   1856-1939

 

Østrigsk læge. Grundlægger af psykoanalysen. Behandlede neurotikere med hypnose og suggestion. Måtte som jøde emigrere til England i 1938

 

Fribytter:

 

Sørøver. En person, der evt. Med sin regerings bemyndigelse, plyndrer fjendtlige skibe.

 

 

Frihedsgudinden:

 

En 46 meter høj statue ved indsejlingen til New York. Lavet af den franske billedhugger F.-A. Bartholdi. Skænket til USA af Frankrig i anledningen af 100-året for den amerikanske frihedserklæring i 1776.  Rejst i 1886.

 

Friherre:

 

Adelstitel i Danmark fra 1671. Senere fortrængt af Baron. I Sverige eksisterer titlen stadig.

 

Frimurer:

 

Idealistisk, humanitært og tildels religiøst prægede sammenslutninger (broderskaber). Formålet er at gøre medlemmerne til gode og retskafne samfundsborgere. De er samlet i loger og storloger. Startede i England (blandt håndværkere) i 1717. Kom til Danmark i 1743. Nu over 10.000 medlemmer i Danmark.

 

 

 

Frimærke:

 

Et mærke, der udstedes af postvæsenet og klæbes på breve o.l. som betaling for forsendelse. Startede i England i 1840.  Tidligere havde englænderne brugt et stempel ( stamp ) for at vise, at brevets transport var betalt. Dette navn blev fortsat brugt om de engelske frimærker.

 

Frimærket kom til Danmark i 1851. Mærket viste, at brevet var frit til at blive transporteret. Deraf navnet.

 

På tysk er navnet logisk på en anden måde: Briefmarken = Brevmærker.

 

På russisk hedder samme sag et: Marka  = Mærke.  Og sådan kan man se mange forskellige traditioner i de forskellige sprogområder.

 

Frimærker blev fra 1890erne ofte brugt som propaganda eller fremme af en bestemt sag.

 

Frisisk:

 

Et vestgermansk sprog, der er beslægtet med engelsk og tales i den hollandske provins Friesland og på den slesviske vestkyst mellem Husum og Tønder – samt på øerne udenfor.

 

Frode Fredegod:

 

Dansk sagnkonge. Søn af Dan. Stamfar til Skjoldungernes yngre gren. Hans tid var ifølge sagnet en guldalder  med retfærd og lykke.

 

Funkis:

 

Slangord for funktionalisme. Kommer fra svensk og blev første gang brugt på en udstilling i Stockholm i 1930. Folkelig betegnelse for arkitektur, brugsting, m.v. i kubistisk formgivning

 

Fyrkat:

 

Vikingetidsborg ( 950-1000 ) sydvest for Hobro. Borgpladsen er 120 meter i diameter og omgivet af en 12 meter bred vold. På hvert af borgpladsens 4 afsnit lå 4 ens træhuse omkring en kvadratisk gårdsplads. Hvert hus var 28,5 m langt og 5-7 m bredt.

 

Kopier af en del af datidens bygninger er lavet på stedet og kan besøges.

 

Føn:

 

Varm, tør faldvind på læsiden af et bjerg. Kendes f.eks. i Alperne og i Grønland. Føn-vinde optræder normalt under urolige vejrforhold.

 

Fønikien:

 

Et langt smalt land i Oldtiden ved Middelhavets østkyst – hovedsagelig i det nuværende Libanon. Beboerne kaldte sig kanaanæerne – et semitisk folk, der talte et sprog, der var beslægtet med hebraisk. Et stort handelsfolk, der bl.a. nåede hele vejen uden om Afrika ca. 600 f.Kr. og også helt til England. Dets alfabet betragtes som stammoder til både det græske og det latinske alfabet.

 

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

1. udgave, April 2007    
Bogstavet G: Ny Viden

NJTs ORDFORKLARER FRA A – Å

 

 

G.

 

G – 8:

 

Et uformelt samarbejde mellem verdens 8 førende industrilande: USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Canada, Italien og Japan.  EU-Kommissionens formand deltager også i dets møder.

 

Gabestok:

 

Middelalderligt straffeinstrument – normalt en pæl med et halsjern, hvori forbryderen blev lænket. Blev anbragt på stærkt befærdede steder, hvor han var udstillet til almindelig hån og bespottelse. Gik af brug omkring 1800.

 

Gade, Jacob:    1879-1963

 

Dansk komponist – oprindelig violonist og dirigent. Lavede underholdningsmusik, bl.a. ”Tango Jalousie” ( 1925 ). Gav store penge til Gade-fonden ( fra 1954 ) – til unge talentfulde musikere. Ikke i familie med Niels W. Gade

 

Gade, Niels W.:    1817-90

 

Dansk komponist og dirigent. Fra 1866 leder af Københavns Musikkonservatorium. Producerede 8 symfonier, korværker såsom ”Elverskud” (1854), ”Et Folkesagn” ( af J.P.Hartmann ). Hartmann var hans svigerfar.

 

Galakse:

 

Stjernegruppe af stor udstrækning. Består normalt af mange milliarder enkeltstjerner. Deres indbyrdes tiltrækning holder dem sammen i Galaksen. Vor sol og ca. 100 milliarder andre stjerner udgør tilsammen en sådan Galakse. Den kaldes Mælkevejen. Dens længde er ca. 50.000 lysår og dens tykkelse ca. 2.000 lysår.

 

Galathea:

 

Mellemstor sort- og hvidternet sommerfugl. Almindelig i Mellemeuropa. Fundet et par gange i Danmark. Hargivet navn til de tre danske videnskabelige jordomsejlinger: 1845-47; 1950-52, og 2006-07.

 

Galeon:

 

Ordet er spansk og en en ældre betegnelse for et bevæbnet, tremastet handelsskib med flere dæk. Særlig kendte er de spanske galeoner, der sejlede ædelmetaller fra Sydamerika til moderlandet.

 

 

Galilei, Galileo:   1564-1642

 

Samtidig med Christian IV. Italiensk fysiker og astronom. Professor i Pisa og Padova. Den moderne videnskabs grundlægger. Lovene om legemers frie fald ( en kanonkugle og en lille sten fra Pisa-tårnet).

 

Fandt de 4 Jupiter-måner, Saturns ring, Månens bjerge, og solpletterne.

 

Kom i husarrest for at sige, at Solen og ikke Jorden er i centrum.

 

Har givet navn til Pisas lufthavn og til det kommende europæiske satellit-navigeringssystem.

 

Gallisk:    

 

Ordet betyder keltisk og stammer fra romernes tid.

 

Gallon:

 

Britisk rummål. Deles i 4 quarts à 2 pints. I England er 1 gallon = 4,5 liter. I USA er 1 gallon = 3,8 liter

 

Gallup:

 

Et internationalt opinionsmålings-institut. Oprettet i 1935 af amerikaneren George Gallup. I Danmark siden 1939.

 

Galt:

 

En kastreret orne.

 

Gambrinus:

 

Sagnkonge, der ifølge sagnet opfandt øllet. Har måske et virkeligt grundlag i hertug Jan Primus af Brabant ( død i 1292 ). Han var protektor for Bruxelles’s bryggerlaug.

 

Gamle Testamente:

 

Det jødiske folks hellige skrift. Derfor også ”Bibelen” for Jesus og den ældste kriste kirke. Hos jøderne ofte benævnt TORA  ( = loven )

 

Gammastråle:

 

Meget kortbølget elektromagnetisk stråling, der kommer fra radioaktive atomkerner. De har meget stor gennemslagsevne og bruges bl.a. i strålebehandling af sygt væv.

 

Gammen:

 

Betyder glæde. ”Fryd og gammen”. Kommer fra Middelalder-dansk: gaman = spil, leg, morskab

 

Garibaldi, Giuseppe:   1807-82

 

Italiensk frihedshelt. Født i Nice / Nizza. Sardisnk søofficer. Dødsdømt. Flygtede. Derefter kaperkaptajn i Sydamerika. Ledede ”rødskjorterne” i erobringen af Sicilien og Neapel i 1860.  Forsøgte forgæves at erobre Rom fra franske tropper i 1862 og 1867. Deltog med frivilligt korps på fransk side i den fransk-tyske krig i 1870-71.

 

 

Gaucho:

 

Bereden kvæghyrde på Argentines pampa. Oftest blandingsfolk mellem spaniere og indianere.

 

 

Gdansk:

 

Polsk by ved Østersøen. Tidligere en tysk by under navnet Danzig. Kendt siden 997. Var en af hansestæderne. Har i århundreders løb dels været fristad og dels under Tyskland. Fra 1945 polsk.

 

Gefeon:

 

Nordisk frugsbarhedsgudinde, der ifølge sagnet fik det løfte af den svenske konge Gylfe, at hun måtte få det land hun kunne pløje på et døgn.  Med sine fire sønner omskabt til okser pløjede hun Sjælland ud Sverige. Hullet blev søen Mälaren. Billedhuggeren Anders Bundgaard skabte i 1908 Gefeons-springvandet i København. Det illustrerer pløje-scenen.

 

 

Geiger-tælleren:

 

Opfundet i 1913 af den tyske fysiker Hans Geiger ( 1882-1945 ). Apparat til måling af ioniserende stråling. Består af en gasfyldt beholder med en tynd, isoleret metaltråd, der har en spænding på ca. 1000 Volt. Enhver indtrængende partikel giver en udladning, der kan høres i højttaler eller registreres.

 

Geisha:

 

Japansk synge- og dansepige, f.eks. i et tehus. Den klassiske geisha uddannedes omhyggeligt til jobbet fra barndommen. Hun er nu omtrent forsvundet og afløst af ”halvprofessionelle værtinder for herreselskaber”.

 

Genealogi:

 

Slægtsforskning. Læren om slægternes oprindelse og udbredelse. Går helt tilbage til Bibelens tid.

 

Ghetto:

 

Ordet stammer oprindelig fra Venedig og betegner et jødekvarter, ofte med mure og porte omkring sig. Her var jøderne tvunget til at bo. I Middelalderen var ghettoer især kendt i Tyskland og i Sydeuropa.

 

 

Giazza:

 

Kimbrerbyen i Alperne ( Dolomitterne ) ca. 50 km nord for Verona. Har et kimbrisk museum. Byen hedder på kimbrisk Ljetzan. Befolkningen har lyst hår, blå øjne og taler et særligt sprog, som klart er af germansk oprindelse. Byen holder forbindelse med Arden og andre byer i kimbrernes hjemland Himmerland. Vi besøgte byen i 2004.

 

Gibraltar:

 

Ordet kommer af arabisk: Djebel al-Tariq.  Britisk dominion. 6,5 kvadratkm. 30.000 indbyggere.

 

Gibraltar har tilhørt Karthago, Rom og Vestgoterne. Spansk fra 1462. Blev i 1711 indtaget og befæstet af araberen Tariq. Klippens navn betyder Tariqs klippe.  Britisk fra 1713.

 

Gibraltar-aben:

 

Berber-abe. Europas eneste vildtlevende abe-art. Overtroen siger, at Gibraltar forbliver britisk, så længe aberne er der. Derfor blev beskyttelsen af dem forstærket under 2. verdenskrig på direkte ordrer fra Churchill.

 

Ginseng-rod:

 

Roden af den 30-60 cm høje plante Panax ginseng, der hører til vedbend-familien og vokser vildt i det nordlige Østasien. Har igennem århundreder haft en magisk kraft for menneskene. I Kina anses den traditionelt som et elskovsmiddel.

 

Glücksborgerne:

 

Det danske kongehus fra 1863 – en sidelinje til det oldenborgske kongehus. Den første danske konge fra denne slægt var Christian IX (senere kaldt ”Europas Svigerfar” ). Opkaldt efter slottet Glücksborg på sydsiden af Flensborg Fjord

 

 

G M T:

 

Greenwich Mean Time; verdenstid. Det er klokkeslettet på nul-meridianen, der passerer gennem det gamle observatorium I Greenwich I det østlige London. Det er med andre tiden i Storbritannien. GMT anvendes i sø- og lufyfart.

 

Gnostiker:

 

Tilhænger af gnosticismen. En mængde småreligioner, der opstod i Romerriget før og efter Kristendommens opståen. Den tilbød gnosis = erkendelse ( i form af viden og indsigt ), som kunne hjælpe sjælen til forløsning.

 

Goethe, Johann Wolfgang:   1749-1832

 

Tysk digter.Inspireredes i sine unge år af bl.a. Herder og Shakespeare. Arbejdede i mange år i Weimar i statens tjeneste. Arbejdede også med naturvidenskab. Hans hovedværk i alderdommen var ”Faust” – en tragedie om det moderne menneskes stræben. Gav inspiration til mange musikere.

 

Golf:

 

Gammelt udendørs spil af skotsk oprindelse – stammer fra Middelalderen. Det gælder om med færrest mulige slag at slå en bold ned i et hul i jorden. Banen består af: Tee-steder (startsteder), Fairways (klippede arealer) og Greens (tætklippede og tromlede arealer omkring selve hullerne).

 

 

Golfstrømmen:

 

Lun havstrøm i Nordatlanten – navngivet efter Den mexikanske Golf. Strømmen er smal, skarpt afgrænset og kan bevæge sig over 200 km om dagen. Den holder store dele af Nordvest-Europa isfri, bl.a. Vesterhavet og Ishavet nord for Norge og Murmansk.

 

Gondol:

 

Italiensk lang, slank veneziansk båd med høje stævne. Roes af en gondoliere, der står agterude med en enkelt åre.  Den første kvindelige gondoliere er først blevet anerkendt i år.

 

Google:

                                                                                 100

Ordet kommer fra ordet googol, der betyder 10       , dvs tallet 1 med et hundrede 0’er bagefter.

 

Goter:

 

Stammer fra Sverige ( ”Göter” , Gotland ). Udtaltes på gammel dansk Gotter ( à la Gothersgade ). Huserede i store dele af Øst- og Vesteuropa. Havde riger både i Sydrusland, Italien, Spanien (længst) og flere andre steder. Deres storhedstid var i det 4. og 5. århundrede e.K. Startede skriftsprog og en ny måde at give navne på. Den fra Nordfrankrig udgåede spidsbuestil døbtes ”gotisk stil”. Deres liv og færden har givet anledning til mange sagn. Adskillige findes i Jordanis latinske ”Goterkrønike”, der i det 6. århundrede fastholdt 600 års minder såsom udvandrerkongen Berik = kimbrerhøvdingen Boiorix fra Jylland  ( d. 101 f.Kr.)

 

Gotisk skrift:

 

Opstået i bl.a. England, Frankrig og Tyskland i den 12.-13. århundrede. Anvendtes af de tidligere bogtrykkere og er en efterligning af ”munkeskriften” med de knækkede og brudte linjer.

 

G P R S:

 

Dette er en forkortelse for “General Packet Radio Service”. Et netværk som bruges af moderne mobiltelefoner verden over. Det er klart hurtigere end det oprindelige GSM-system.

 

 

 

Grace Kelly:    1929-82

 

Amerikansk skuespillerinde,født i Philadelphia. Blev i 1956 gift med prins Rainier III, regerende fyrste i Monaco. Var en af de mest populære amerikanere i det 20. århundrede. Omkom ved en bilulykke på kystvejen øst for Nice.

 

Gral:

 

Oldfransk. Groal, skål. Ifølge sagnet det fad, hvorpå påskelammet ved den sidste nadver bragtes til Jesus. Josef af Arimathæa skal heri have opsamlet den korsfæstede frelsers blodsdråber. I Middelalderen optræder gralen i Kong Arthur – og i Parsival-sagnene.

 

Grammy:

 

Ærespræmie til grammofonplade- og CD-kunstnere. Er blevet uddelt siden 1957.

 

 

 

Gran:

 

Kommer fra latin. Betyder korn. I gammeldansk vægt:  1 gran = 0,0651 gram.

 

Granat:

 

En gruppe mineraler, der anvendes til smykker på grund af deres store hårdhed. Kommer fra Indien, Sri Lanka, Ural og Bøhmen i Tjekkiet.

 

Grappa:

 

Italiensk brændevin. Fremstilles af affaldsproduktet fra druepresning ( ligesom det franske Marc ). Kommer især fra området nordvest for Venedig, hvor der endda er byer, der bærer navnet Grappa.

 

Grauballemanden:

 

Moselig fra romersk jernalder, ca. 55. e.Kr. Fundet i 1952 ved tørvegravning i Grauballe ca. 10 km NØ for Silkeborg. Mandens hals er skåret over fra øre til øre og nedlagt nøgen i mosen. Formentlig en ofring.

 

Gregoriansk kirkesang:

 

Den romersk-katolske kirkes enstemmige liturgiske sang. Opkaldt efter pave Gregor den Store ( 590-604 ). Sangformen stammer oprindelig fra Syrien og Palestina.

 

Griffenfeldt, Peter Schumacher:    1635-99

 

Dansk statsmand. Søn af tysk vinhandler. Udformede Kongeloven af 1665 ( enevældens grundlov ). Blev reelt den enevældige konges regeringsleder, men faldt i unåde. Dødsdømtes, men benådedes på henrettelsesstedet og var i 18 år fange på Munkholm i Trodhjem Fjord.

 

Grimm:

 

Brødrene Jakob (1785-1863) og Wilhelm (1786-1859). Tyske filologer og folkemindesamlere. Grimms evertyr udkom i 1812-15. Senere udgav de sammen ”Deutsches Wörterbuch” i 1852. De levede og arbejdede i Kassel.

 

Gringo:

 

Spansk. Nedsættende betegnelse for nordamerikanere i det spansk-talende Amerika.

 

Grog:

 

En varm blandingsdrik af rom, cognac eller lignende – tilsat vand, sukker og citron eller krydderier. Udtrykket er mest brugt til søs. Oprindelig øgenavnet på en britisk admiral, Vernon, der i 1740 påbød, at matrosernes rom skulle fortyndes.

 

Gruk:

 

Et kunstord. Lille aforistisk vers, i reglen med en vittig pointe. Ordet er skabt af Piet Hein som betegnelse for hans egne ”inddampede smådigte”.

 

Grutning:

 

Plattysk udtryk. Groft korn, der er blandet med både mel og klid. Anvendes som husdyrfoder.

 

G S M:

 

Denne forkortelse star for “Global System for Mobile Communications”. Det er det mest udbredte net for mobiltelefoner. Det bruges af op til halvdelen af jordens befolkning. Det nyere GPRS er endnu hurtigere, men endnu ikke så udbredt.

 

Guldalder-malerne:

 

De vigtigste danske malere i første halvdel af 1800-tallet. Det var malere som Eckersberg, Lundby, Købke, Marstrand, Constantin Hansen og P.C.Skovgaard.

 

Guldhornene:

 

To horn af guld fra begyndelsen af germansk jernalder ( 5. årh. E.Kr.) fundet ved Gallehus i Sønderjylland i 1639 og 1734. Blev i 1802 stjålet af guldsmed Niels Heidenrich. Aldrig genfundet, da de blev smeltet om. Oehlenschlæger har skrevet et digt herom.

 

Gulliver:

 

Person fra Jonathan Swifts fortællinger (1700-tallet). Om Gullivers rejse til dværgenes land og til kæmpernes land.

 

Gundestrup-karret:

 

Sølvkar fra før-romersk jernalder eller ældre romersk jernalder. Fundet i 1891 i en mose i Gundestrup i Himmerland. Det er 42 cm højt, 69 cm i diameter og vejer 9 kg. Masser af relieffer. Stammer formentlig fra Mellemeuropa eller Orienten. Det originale kar findes på Nationalmuseet. Museet i kimbrernes by Års har en kopi i naturlig størrelse.

 

Gurre Slot:

 

Restaureret borgruin ved Gurre Sø – 7 km vest for Helsingør. Nævnt første gang i 1361. Var Valdemar Atterdags yndlingssted. Forfaldt efter 1535. I dag et fredet område.

 

Gutenberg, Johann:   1397-1468

 

Tysk bogtrykker. Opfinder af bogtrykkunsten med et støbeinstrument til fremstilling af løse typer i bly. Arbejdede især i sin fødeby Mainz, hvor han bl.a. trykte sin berømte 42-linjede bibel ( 1450-55 ) – lavet i 200 eksemplarer.  Mainz har i dag et meget interessant Gutenberg-museum.

 

Guy Fawks Day:

 

Folkelig festdag I England den 5. november til minde om forhindringen af krudtsammensværgelsen i 1605. Om aftenen fejres dagen med fyrværkeri.

 

 

 

Gøngehøvdingen:

 

Roman fra 1853 af Carit Etlar om Svend Poulsen Gjønge, der bekæmpede svenskerne i Sydsjælland i 1650’erne. Filmatiseret i 1961.

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

Maj 2007  - 1. udgave

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.01 | 16:30

Der er andre end DR der har danske DAB kanaler

...
12.12 | 10:35

denne side er nice

...
12.07 | 22:24

Det giver større specialisering i udlandet end i lille DK, hvor bemandingen er sådan, at ingen på TV2/EB/BT m.fl tør bruge manpower på en kompliceret historie.

...
12.07 | 22:20

Vi konkurrerer om lidt over fem mio brugere, mens Le Monde, FAZ og IHT på hvert deres marked kæmper om 100+ mio læsere.

...
Du kan lide denne side