Læs mere om den nye FINANSPAGT i Den store Danske her:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/EU/Finanspagten?highlight=finanspagten


Jeg medvirker i DEN STORE DANSKE som ekspert på alt vedr. EU og Europa.

Hvad er op og ned i sagen om grænsekontrollen

Punkter om sagens kerne

1.     Det grænseløse Europa med Schengen aftalen fra 1985 er én af kronjuvelerne i det europæiske samarbejde. Millioner og atter millioner af mennesker nyder hver eneste dag stor gavn af denne frihed. Og for erhvervslivet er fjernelsen af grænserne og dermed af masser af bureaukrati med formularer o.l. særdeles væsentligt for deres eksport og import og dermed for deres indtjening. En stor del af vores fælles velstand er bygget på det grænseløse Europa.

 

2.     Psykologisk er denne bevægelses-frihed også essentiel, ikke mindst for de borgere, der bor i nærheden af en grænse. Se på reaktionerne fra det danske mindretal i Sydslesvig og på det tyske mindretal i Sønderjylland. Og det er bare et par eksempler af mange

 

3.     EU er et forpligtende samarbejde, som alle 27 medlemslande frivilligt har meldt sig ind i og skrevet under på. Det er baseret på rettigheder og forpligtelser. Og når man har indgået forpligtende aftaler, kan man ikke bare egenhændigt løbe fra dem eller bryde dem. Det giver naturligvis negative resultater og kan ikke accepteres af de andre partnere.

 

4.     EU er også et samarbejde, der i høj grad er baseret på forståelse for andre og på gensidig hjælpsomhed.  Intet samarbejde kan fungere, hvis enhver kører sit eget løb. Og gør det uden konsultation og forhandling med andre.

 

5.     ”EU-Kommissionen og de andre lande skal blande sig udenom”, lyder det frejdigt fra visse politikere.  Positivt forkert. Er det baseret på uvidenhed eller på bevidst manipulation ? Danmark ER medlem af EU og er forpligtet af Traktaterne, af Schengen-aftalen, m.v.  Ligesom de andre partnere er bundet af dem. Og én af EU-Kommissionens vigtige opgaver er at tilse, at alle overholder indgåede aftaler. Og hvis de ikke gør, så sige til og forlange at ulovlighederne ophører. I sidste ende har EF-Domstolen ( som i ethvert ordentligt demokrati ) det endelige ord, som alle skal rette sig efter.  EU og partnerlandene ville netop ikke gøre deres pligt, hvis de lod overtrædelse af gældende aftaler passere upåtalt.

 

6.     Danmarks internationale omdømme er i høj grad også i spil i denne sag.  Nogle politikere benægter dette. Men det kan kun være, fordi de ikke læser udenlandske aviser eller ser udenlandsk TV.  Kredse på regeringshold har sammenlignet dette med Muhammed-krisen hvad dårlig omtale af Danmark angår. Det er ikke helt forkert.  Den er ved at nå disse højder. Desværre.

 

7.     Men giver denne frihed ikke frie muligheder også for kriminelle til at bevæge sig frit rundt over grænserne?

 

·        Naturligvis kan også de kriminelle bevæge sig over grænser. Det kan de også  og det gør de også, selv om der er kontrol. Erfaringen viser, at det næsten aldrig er ved grænsen, man fanger dem. Der er endnu ikke opfundet et apparat, der kan afsløre, at en person har kriminelle hensigter. 

·        Det er inde i landene, at man ved godt politiarbejde fanger de formastelige. Og dette arbejde gøres naturligvis meget mere effektivt i dagens globaliserede verden, hvis der er et tæt politisamarbejde over grænserne.  Men på grund af EU-forbeholdet er Danmark netop ikke med i dette L    Det er her, problemet ligger.

·        Men hvad med hjemmerøverierne begået af kriminelle fra Østeuropa? Politiets statistik viser, at det kun er 3-4 % af disse røverier, der begåes af østeuropæere.  Og er røveriet begået og man vil fange dem ved at lave kontrol ved grænsen, hjælper de påtænkte initiativer ikke. Trafikken ud af Danmark vil fortsat være fri, da tyskerne naturligvis ikke har tænkt sig at gå i Danmarks fodspor.  Det er den indgående trafik, der vil blive kontrolleret. Med andre ord: Man vil hjælpe med at fange kriminelle, der har begået hjemmerøveri i Tyskland.  Er det derfor, man vll indføre den nye grænsekontrol?

·        Det nye initiativ giver med andre ord en falsk tryghed.  Man kan sige, at markedsføringsloven er kraftigt overtrådt !

 

8.     Om forberedelsen til den nye aftale om mere grænsekontrol:  Det er uforståeligt og i hvert fald meget usædvanligt, at den danske regering ikke rådfører sig med EU-Kommissionen og med andre EU-lande, FØR den fremlægger sådanne planer.  Især er det usædvanligt og uklogt, når man ved, at vor nabo Tyskland altid er villig til at hjælpe Danmark, når det er nødvendigt.

 

9.     Yderligere amatøragtigt bliver det, når regeringen præsenterer aftalen med Dansk Folkeparti på én måde på dansk og på en meget mere udglattende måde i den engelske tekst.  Tror man da slet ikke, at vore partnere og deres medier forstår og læser dansk?  Der er gået noget helt galt i den proces.  En mega fodfejl, der ikke gør forståelsen for det danske initiativ bedre.

 

10.                  Om den offentlige debat i Danmark om grænsekontrol-aftalen:  Regering og DF synes meget lidt interesseret i at diskutere de reelle facts i sagen.  Klare tal fra statistikker og erfaringer bliver fejet til side som ikke-vigtige. Følelsesladede argumenter om skrækkelige hjemmerøverier og banders frie adgang til farlige våben kastes i stedet på bordet.  Advarsler fra toppen af dansk erhvervsliv og turisme bliver næsten totalt overset.  Og interviewer medierne kyndige eksperter såsom statskundskabsprofessor Marlene Wind på Københavns Universitet, så går visse politiskere helt i selvsving.  Ikke mod de oplysninger, hun giver. Men mod personen Marlene Wind.

 

Hvor er dette uklædeligt og skammeligt. Der findes ord og meget kedelige erfaringer om politikere, der ikke accepterer, at eksperter udtaler sig, hvis de taler dem imod. Meningstyranni. Undertrykkelse af ytringsfriheden. Manipulation. Og betegnelser, der endda er værre.

 

Godt at rektor for Københavns Universitet har sat tingene på plads om eksperters ytringsfrihed og ret til at deltage i debatten med deres viden og analyser.

 

11.                   Man kan vel ikke bebrejde Dansk Folkeparti, at det er imod EU og imod Schengen. Det har det altid været. Det repræsenterer 12 % af vælgerne og har naturligvis deres ret til deres meninger. Men vi andre har lige så megen ret – og pligt – til at sige fra, når det baserer deres frådende udfald på fejlagtige og helt uholdbare påstande.

 

12.                   Derimod kan man med stor rimelighed bebrejde regeringspartierne, at de løber med på den samme galej og argumentation – eller mangel på samme. Det er her, kæden springer af. Og  på en måde også, at dele af oppositionen synger efter samme sangbog.  Det er det tragiske. Og hvad værre er: det er det mest farlige i denne tragikomiske sag.

 

13.                   Er der en vej ud af denne landsskadelige blindgyde ? Ja.  Opgiv operationen!  Og sørg hurtigst muligt for at komme med i det forpligtende europæiske politisamarbejde, hvis man virkelig mener det med at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

 

På kort sigt er der også håb. I den seneste udgave af aftalen mellem regeringen, DF og kristendemokraterne står der, at loven SKAL være i fuld overensstemmelse med Schengen.  Hvis EU-Kommissionen inden længe kommer med en melding om, at aftalen IKKE kan accepteres i forhold til Schengen, må man gå ud fra, at planerne opgives.

 

Niels Jørgen Thøgersen

Den 14.6.2011.

Se mit 28 minutters interview til TV om udviklingen af EU siden 1973 ( mit interview er lidt nede i rækken af interviews på dette link ):

Europamagasinet nr. 4:

www.fagligttv.dk

Gi’ Europa ny fremadrettet dynamik

 

Et nyt europæisk og tværpolitisk initiativ har set dagens lys. Det hedder SPINELLI GRUPPEN.  Dets manifest siger bl.a.:

 

De globale udfordringer ved starten af det 21. årh. er kolossale: klimaændringer, udtømning af resourcer, ødelæggelse af miljøet, økonomiske og finansielle kriser, atomtruslen og kollektiv sikkerhed, bevarelse af freden.

 

I denne nye verden er hvert enkelt europæisk land et lille land. Men vi har en fordel: vi har sammen bygget den europæiske union.

 

Og videre:

 

I denne tid med gensidig afhængighed og globalisering ser vi skyggerne af national suverænitet og mellemstatslige holdninger, der tager afstand fra fællesskabet, og som dømmer os til politisk impotens.

 

Og til sidst:

 

Vi er imod denne bagstræberiske og reaktionære holdning. Europa er atter en gang blevet bortført – af en koalition af nationale politikere. Det er på høje tid at få Europa tilbage på banen. Vi er overbeviste om, at det ikke er tiden at forsinke yderligere samarbejde, men tværtimod at styrke det. EUs historie viser, at mere Europa, ikke mindre, er svaret på de problemer, vi står overfor. Kun med europæiske løsninger og en fornyet europæisk holdning vil vi være i stand til at håndtere de globale udfordringer.

 

Nationalisme er fortidens ideologi. Vort mål er et føderalt Europa. Et Europa bygget i tillæg til det  nationale. Et borgernes Europa. Det var det, EUs grundlæggere arbejdede så hårdt for at opnå. Det var Altiero Spinellis projekt. Det er dét Europa, vi arbejder for.

 

Dette er uddrag af det Manifest, som en række europæiske politikere fra mange forskellige partier med Guy Verhofstadt ( liberal ), Daniel Cohn-Bendit ( grøn ), Jacques Delors ( socialist ) og mange andre i spidsen netop har udsendt. Og med det har de startet SPINELLI GRUPPEN.

 

 

Europa og EU er i krise. Og historien viser os, at det især er i krisetider, at Europa tager sine afgørende skridt fremad. Som Churchill engang sagde: Politikere skal kunne se galgen, før de tager sig sammen til at beslutte det nødvendige.

 

Jeg synes, at Spinelli Gruppen er det helt rigtige initiativ på det helt rigtige tidspunkt .

 

Vi har brug for ny dynamik, nye ideer, nye visioner og nye konkrete initiativer for at komme videre.

 

Vi skal mobilisere borgerne over hele Europa, politikerne på alle niveauer ( lokalt, nationalt, europæisk ), civilsamfundet, alle. Vi skal gøre medierne aktivt interesserede i, hvad der sker – også ”uden for Valby Bakke”. Og vi skal ikke være bange for at åbne Pandoras boks for en meget alsidig og støjende debat – om muligt også på tværs af grænserne – af, hvad Europa skal være og gøre i fremtiden. 

 

Alt sammen set i lyset af de kolossale globale udfordringer og en verden, hvor Europas del bliver mindre og mindre. Vi har meget forskellige holdninger og synspunkter. Det er kun godt og stimulerende. 

 

Der er mange ting, vi skal – f.eks.:

 

Vi skal have ikke bare holdninger og ideer på banen.

 

Vi skal bidrage med helt konkrete og overbevisende forslag og initiativer , som Europas ledere kan bruge til noget.  Vi skal ”bide dem i haserne”.

 

Vi skal til stadighed ”opruste” deres nærmeste medarbejdere til at give de nødvendige og fremadrettede råd. 

 

Vi skal mobilisere folk ud over hele vort kontinent til at blive aktive med ideer, aktiviteter, kritik og initiativer.

 

Vi skal gøre det lettere for medierne at dække, analysere og forklare, hvad der sker - også i andre lande. 

 

Kort sagt : mobilisering for et Europa, der giver de nødvendige resultater.

 

Jeg synes, vi i NYT EUROPA skal slutte op om dette initiativ.  Ikke fordi vi nødvendigvis er enig i alt. Men fordi det er det første nye, konkrete europæiske initiativ med politisk tyngde.

 

Vær aktivt med!  Det er nu, dets konkrete initiativer skal forberedes. Vi bør være aktivt med.

 

Se meget mere her:  www.spinelligroup.eu   

 

Du kan starte med at melde dig til på denne hjemmeside – i første spalte under Manifesto. 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Medlem af Nyt Europa .

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com  

EUROPE  IN  CRISIS

 

Why and how do we move on

 

New opinion polls have just told us that only 42 % of the Europeans support and believe in Europe as they see it today. This is a drop of 6 % in only half a year. Very worrying.

 

But is it surprising? Not really.

 

We have no real political leaders in Europe today. Nobody sees it as a top priority to explain, promote and not least use Europe to solve our challenges and problems. You often get the impression that our leaders are jumping from stone to stone while constantly looking at what their home media and opinion polls are saying.

 

At the same time our media are generally not covering Europe and its activities. And when they do it they give the impression of being uninformed and concentrate on minor or irrelevant events and people.

 

The result is obvious: People don’t see the relevance or importance of Europe. They are easy to mis-inform. Europe is often linked to small and unimportant matters, which still manage to excite people in a negative way.

 

Therefore, people are not interested in Europe. Cannot see why they should be interested or even active. Europe is to them something remote, very difficult to understand and often irritating and interfering.

 

Of course, there are exeptions. There are now and then political leaders with political courage and a view beyond the next elections. There are media with solid coverage of what happens in Europe. And there are people with not only an understanding of what Europe is and how it can help solving our problems. But also people who are active in promoting Europe.

 

But they are all very few and often not very influential L  

 

Some people might say that it all happens because Europe is more and more irrelevant. They could not be more wrong.  First of all, Europe is producing lots of concrete results every single day. Results which make life for all of us better and easier. It is just not well known.  But furthermore – and even more important – today we more than ever need to work closely together in a very committing way in all the areas, where each country has no chance of solving its problems alone. Climate, energy, environment, consumer protection, security, international trade, monetary affairs, etc., etc.  The EU might not be the best instrument. But it’s the only one we have. So the answer is not yes or no to the EU. It is YES to a dynamic and much improved European cooperation. How do we best get there ?

 

 

There are STRONG reasons to change our passive and non-committal attitude to Europe. Here are a few of them:

 

1. All our societies in Europe are built on the same values: Democracies, protection of minorities, solidarity with citizens who need it, a well functioning legal system, protection of human rights,  free and independent media, no death penalty, etc. etc.  If you look around the world very few countries are based on the same values. They are to a large extent European

 

2. We are all very dependent of each other – economically, politically, socially, culturally. We are all in the same boat. There is no way of escaping that

 

3. Our societies and welfare depends more and more on education, research, creativity, innovation, services and new ways of doing things. The old economies with agriculture, industry and traditional services have gone and moved to the new economies, not least in Asia. This is a fact which is a common challenge to all our societies in Europe. And this trend will go faster in the years to come

 

4. In today’s globalised world we all become more and more dependent of each other. Europe risks becoming irrelevant. Others will decide for us – China, India, Brazil, Russia, the US.  UNLESS we get our act together, pool our political and economic resources and work closely together. Defending European interests. Promoting European values. We have NO choice. By trying to going it alone any of our countries in Europe – big or small - will loose out. And do it in a big way. The European model of our societies will disappear. We will no longer be masters in our own home.  Is that acceptable ?

 

5. At the same time the world needs our help and assistance. Economically, politically, in security matters, etc.  Our help based on our European values – with full respect for local priorities, of course.  And this is only possible and certainly only efficient, if we work closely together in Europe.  And not try to compete between us to be the best and the bravest.

 

 

In other words: We have to get our act together. We have to MOBILISE FOR EUROPE.

 

Europe has always been best at developing new ways of working together, when it was hit by a serious crisis. A crisis has always been the midwife for the positive development of Europe. In the 1950ies with the start of the EU. In the late 60ies with better institutions and with enlargement. In the 1980ies with the single market. In the 90ies with enlargement and the Euro. In the last ten years with the inclusion of the countries in Eastern Europe.

 

Now is the time to make a decisive and qualitative leap forward again. With new visions, new people, new dynamics.

 

Let us create a Europe-wide body called MOBILISE FOR EUROPE with new, dynamic people with new operational visions on how to:

 

a)       engage citizens actively in the development of Europe ( with their many different political views on what Europe should be and what it should deal with )

 

b)       actively promote peoples’ knowledge of how citizens in neighbouring countries discuss and solve their problems – for mutual inspiration

 

c)       in particular develop and promote new operational visions on how Europe should develop. Visions, which our political decision-makers will not only understand, but accept by making them their own and implement them. In the same way as Jean Monnet’s famous Action Committee for Europe many years ago had a tremendous de facto influence on what the politicians decided

 

d)       and last, but not least present convincing new ways of communicating Europe by involving citizens for real and not only by well-intentioned lip-service.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com   

 

August 30, 2010   ( draft )

 

2^nd edition 

N Y H E D

 

 

Følg nyhederne fra 28 europæiske lande på

 

 

L I V I N G   E U R O P E

 

 

             Og oversæt dem selv med et klik til et af 20 sprog

 

 

www.livingeurope.eu

 

 

Opdateres hvert 10. minut. Og har over 4.000 kilder

 

Gratis – og meget enkelt

 

 

Fortæl alle om det J  

Følg med i den nye gratis danske EU PORTAL - lavet af journalister på on-line mediehuset ALTINGET:

http://www.altinget.dk/EU/

Den opdateres dagligt.

Og deltag også i debatten på portalen.

LISSABON TRAKTATEN

 

De vigtigste nye regler

 

Det er i dag den 1. december 2009. Dagen hvor Lissabon Traktaten træder i kraft. Det kan og bør alle os, der vil Europa det godt, ønske hinanden tillykke med.  Et godt skridt fremad. Et skridt, der er mere end nødvendigt for at Europa kan tage nutidens store udfordringer som klimaforandringer, finanskrise og globaliseringen op på effektiv vis. Og sikre kraftige europæiske fingeraftryk på, hvordan verden bør udvikle sig.

 

Lad os kort nævne de vigtigste nydannelser i den nye traktat:

 

1)       Borgerinitiativet:

 

For første gang kan mindst en million borgere nu sammen tvinge EU-Kommissionen til at tage et emne op, hvis de kræver det.  Denne mulighed kommer helt sikkert til at øge folks interesse for at samarbejde på tværs af grænserne for at nå de mål, de gerne vil

 

2)       Offentlighed og åbne møder:

 

Ministrenes møder skal fremover være åbne for offentligheden, når de diskuterer og stemmer om ny EU-lovgivning. Dette er vigtigt, da Rådet er lovgivende. Nu er det op til borgerne og medierne at bruge dette aktivt.

 

3)       Europa-Parlamentets større magt:

 

Fra nu af har det folkevalgte Europa-Parlament direkte magt over de fleste EU-politikker. Et vigtigt eksempel er landbrugspolitikken. Derved bliver dets stemme i lovgivningen samme med Ministerrådet meget vigtig på stort set alle områder.

 

4)       Nationale parlamenter meget mere involveret:

 

      De 27  nationale parlamenter, inkl. Folketinget, bliver fra nu af meget mere

      systematisk involveret i forberedelsen af EU-lovgivning. Et nyt Early Warning system

      kommer på plads for at sikre, at de er informeret om nye initiativer i meget god tid.

 

5)       Hurtigere beslutninger på flere områder:

 

Der indføres kvalificeret flertal i Ministerrådet for mange flere områder i EU. Derved bliver det muligt at tage hurtigere beslutninger. Fra 2014 bliver det sådan, at et forslag vedtages med kvalificeret flertal, hvis mindst 55 % af medlemslandene ( p.t. altså mindst 15 medlemslande ) OG lande repræsenterende mindst 65 % af befolkningerne ( altså pt mindst 325 millioner ) stemmer for forslaget.

 

 

 

 

 

6)       Fælles High Representative for udenrigs- og sikkerhedspolitik:

 

Der er nu en fælles High Representative til at tage sig af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun tiltræder i dag og hedder Catherine Ashton.  Hun skal bl.a. lede alle udenrigsministermøder fremover. Og hun skal repræsentere EU udadtil. Til sin hjælp får hun en fælles tjeneste i Bruxelles samt alle EUs delegationer verden over.  Samtidig er hun næstformand i Kommissionen.

 

7)       Formand for Det europæiske Råd:

 

Der er fra i dag også en permanent formand for Det europæiske Råd ( ”topmøderne” ). Han hedder Herman van Rompuy.  Hans opgave er at sikre fremdrift i topmødernes arbejde og at de alle forberedes og køres grundigt. Dette formodes at være mere effektivt end de skiftende formandsskaber hver 6. måned.  Disse formandskaber fortsætter dog på alle de enkelte fagområder ( langbrug, miljø, økonomi, etc. ).

 

8)       Formanden for EU-Kommissionen:

 

Han eller hun skal fremover vælges af det folkevalgte Europa-Parlament – på forslag fra Det europæiske Råd.

 

9)       Styrkelse af det økonomiske samarbejde:

 

Lissabon-Traktaten sikrer også en styrkelse af det europæiske økonomiske samarbejde på en række vigtige områder. ECB – Den europæiske Centralbank – er nu formelt en EU institution.

 

10)   External Action Service:

 

EU får fra i dag en samlet og styrket External Action Service ( se også under High Representative ). Den bygges op af tjenester fra såvel Kommissionen som fra Rådet. Og den får også medarbejdere fra medlemslandene.  De ca. 130 EU Delegationer verden over er også en del af EAS.  Den skal sikre, at EU får indflydelse, der svarer til, at det er verdens største handelsmagt og også den største donor i verden hvad angår u-landshjælp.

 

11)   Styrkelse af sikkerhed og forsvar:

 

Dette område kræver stadig enstemmighed. Men de lande, der ønsker det, kan sammen gå videre.  Man styrker f.eks. EUs fredsbevarende aktioner. Og man har gensidig solidaritet ved terrorhandlinger og naturkatastrofer ( civilt beredskab ).

 

12)   Retsanliggender og kriminalitet:

 

Dette område styrkes væsentligt, bl.a. ved flere områder med kvalificeret flertal. Man styrker den fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring, menneskesmugling og ulovlig indførsel af våben og narkotika.

 

På dette område kan Danmark stort set ikke være med, da vi i 1993 har taget forbehold imod det.

 

13)    Offentlige tjenester, m.v.:

 

Den nye traktat anerkender, at det især er medlemslandenes ansvar at sikre offentlige tjenester såsom offentlig transport, televæsen, postvæsen, gas- og elektricitetsforsyning.  Og den slår også fast, at disse tjenester er meget vigtige for de europæiske samfund og deres borgere.

 

14)   Nye samarbejdsområder:

 

Verden udvikler sig hastigt. Det må også EU være i stand til at håndtere. Derfor styrker Lissabon-Traktaten især EUs kompetencer hvad angår  kampen mod klima-forandringer og vedrørende energi-sikkerhed.

 

Andre nye og mindre samarbejdsområder er:  sport, civilbeskyttelse, humanitær hjælp, turisme og rumforskning.

 

15)   Styrkelse af borgernes rettigheder:

 

Charteret om fundamentale rettigheder   fra år 2000 er nu en del af Traktaten og dermed juridisk bindende.  Det dækker vigtige områder som beskyttelse af persondata, asyl, lighed for loven, ikke-diskrimination, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, og sociale rettigheder såsom beskyttelse mod uretmæssig afskedigelse og adgang til social sikring og assistance.

 

 

Dette er dog ganske imponerende. Og i hvert fald meget vigtige fremskridt.  Nu er det så op til os alle at udfylde og bruge de nye muligheder.

 

Se også denne site fra Folketingets EU Oplysning:

 

http://www.eu-oplysningen.dk/emner/reformtraktat/    

 

Det starter med at sætte sig rigtig godt ind i den J   Go’ fornøjelse !

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Den 1. december 2009 

 

kimbrer@gmail.com   

FOLKEAFSTEMNINGER  =  FOLKESTEMNINGER

 

Hvad vi har lært af mange års erfaringer

 

Og hvad kan vi sætte i stedet ?

 

 

Så har Europa igen været igennem en folkeafstemning. I princippet om hvorvidt irerne ville sige JA eller NEJ til EUs nye Lissabon-Traktat. Heldigvis for Europa, for Irland og for os alle, der vil Europa det godt, blev det et klart og tydeligt JA.

 

Nu må det være et godt tidspunkt at tænke lidt over, hvad folkeafstemninger egentlig er for noget, og hvad de gør ved vort politiske system.

 

Mange års erfaringer med folkeafstemninger i forskellige lande gør det muligt at slå en række ting fast:

 

1)       En folkeafstemning bliver naturligvis altid udskrevet om et bestemt emne, som folk skal tage stilling til. Enten med et JA eller med et NEJ.  Eller med andre muligheder – endda somme tider mere end to. Men faktum er, at de ALTID kommer til at handle om noget helt andet. Ofte om, hvorvidt folk ka’ li’ den siddende regering eller ej. Eller om andre varme emner, som er oppe i tiden. Og hvis nogen af parterne i valgkampen er i stand til at trække en kanin op af hatten i sidste øjeblik, så bliver det ofte afgørende for afstemningens resultat.

 

Man kan med god ret sige, at der ikke er tale om en folkeafstemning, men om en folkestemning. 

 

2)       Debatten under enhver folkeafstemning bliver i høj grad præget af enkle, tendentiøse og direkte løgnagtige påstande, som kombattanderne slår hinanden i hovedet med. Det redelige, det nuancerede, har ikke store chancer. Politiske fusentastere og enøjede kykloper har gyldne tider i opløbet til enhver folkeafstemning. Og det gælder især, når afstemningen handler om en større tekst såsom hele traktater. Det giver kreative fluekneppere mulighed for løbende at rive en eller anden underparagraf til en underparagraf helt ud af sin sammenhæng og (mis)bruge den til at argumentere for deres irrelevante og ofte betydningsløse påstande. Vel vidende at vælgerne ikke har kræfter eller baggrund til at gå dem efter i sømmene.

 

3)       Folkeafstemninger  - i hvert fald om EU-forhold – får også den langtidsvirkning, at vælgerne kommer til at se Europa som noget med JA eller NEJ. Enten er man for det – og for alt. Eller også er man imod – imod alt.

 

Sådan er den virkelige verden naturligvis ikke. Det ved enhver. Men det er alligevel desværre lykkedes Europas uvenner at få folk bildt ind, at alt med EU enten er JA eller NEJ.  Og at det derfor er naturligt – ja, nødvendigt – at der ved enhver diskussion om ethvert EU-emne, skal være en tilhænger og en modstander til stede. Den vildmand er bl.a. dansk TV desværre hoppet på. Det er som om journalisterne føler, at bare de har en tilhænger og en modstander i deres program, så har de pr. definition lavet en god udsendelse.

Igen er virkeligheden blevet det store offer!  Virkelighedens nuancer og mange facetter ryger lige i debattens skraldespand. Det er trist. Det er farligt. Det er dybt beklageligt.

 

Og altsammen i høj grad et resultat af folkeafstemningernes destruktive kølvand.

 

4)       Det er ligeledes erfaringen fra alle lande, der har været igennem folkeafstemninger, at de forgifter det politiske debatklima i mange år fremover.  I Danmark har det varet helt siden 1972.  Oppiskede og vilde påstande hænger ved og bliver brugt og misbrugt i én uendelighed.  ”Et-tema-bevægelser” uden bred og almindelig politisk grobund i vælgerskaren opstår og består og puster til stadighed til den forgiftede og forvirrende debat.  Og populær-pressen følger villigt med, så længe den ser fordele i det for oplagstallet. Ofte uden at sætte sig det mindste ind i sagens rette sammenhæng. Altsammen en selvforstærkende proces, som folk i almindelighed ofte kommer til at se som”sandheden”. En ”sandhed”, som de enten følger blindt – eller som ender med at bringe dem til at væmmes ved alt, hvad der har med politik at gøre. Begge dele er til lige stor skade for et velfungerende og veloplyst demokrati.

 

5)       Europa handler som bekendt også om at fjerne grænser. Sikre fri bevægelse over de grænser, der indtil nu har adskilt de europæiske befolkninger fra hinanden.

 

Det pudsige og interessante er, at selv om EU-modstanderne normalt er modstander af at fjerne grænser, så er de også nogle af de første til at bruge denne nye mulighed. Det så vi tydeligt i den netop overståede irske folkeafstemning. Der var næsten ingen ende på, hvilke negative kræfter fra andre lande, der uden at blive bedt om det ville give irerne deres råd om at sige nej.  Lige fra højre-ekstremisterne i UK Independence Party, som ligefrem udsendte en brochure til samtlige irske husstande med kraftige opfordringer til at stemme Nej ( med klart anti-indvandrings-argumenter ) til en tysk millionær, der fortalte irerne, at et Ja til Lissabon ville militarisere Europa.  Og så var der vor egen Jens Peter Bonde, der for jeg ved ikke hvilken gang fyrede sine EU-negative missiler af mod de irske vælgere. Men han har selvfølgelig også fået bedre tid nu, hvor hans to hidtidige hovedprojekter, Junibevægelsen og Libertas, begge er røget i historiens skraldespand.

 

 

            Min pointe med dette punkt er, at JA – det er godt at se en europæisk offentlighed i funktion. At se europæere interessere sig aktivt for, hvad der sker i andre lande end deres eget – og gøre noget ved det-  Det triste er bare, at det næsten kun er de automat-negative, der benytter sig af denne mulighed. Dem med de forsimplede, de negative, de destruktive, de populistiske argumenter og holdninger.  Det må være på tide, at de mere positive også tager denne handske op. Men folkeafstemningerne med deres enøjede optik er nok ikke den anledning, der får dem aktivt på banen.

 

 

 

Min konklusion på denne analyse er, at folkeafstemninger som vi kender dem ikke hører til i et velfungerende demokrati. Tværtimod. De er som at gøre nar af et moderne og troværdigt folkestyre. De er slet ikke det, de udgiver sig for at være. Og de sætter sig altid yderst negative og destruktive spor i det politiske landskab.

 

ET RIMELIGT SPØRGSMÅL ER DEREFTER:

 

Hvordan kan man så inddrage befolkningen – vælgerne – mere aktivt i politik ? I de store beslutninger i samfundet? Det var nemlig det, der var og er den oprindelige mening med folkeafstemninger.  Og vil vi afskaffe folkeafstemningerne, må vi selvfølgelig sætte noget bedre i stedet.

 

1. Mit første svar er :  Gennem vore folkevalgte. De medlemmer af Folketinget og andre parlamenter, vi vælger med jævne mellemrum. De er vore repræsentanter. Vi har selv valgt dem til at tage de politiske beslutninger. Og er vi ikke tilfredse med det, de beslutter, så vælger vi nogle andre ved næste valg.

 

Det lyder enkelt og ligetil. Men det er det ikke.  En klar forbedring ville være, hvis det lykkedes for de politiske partier at engagere vælgerne meget mere end i dag. Og ikke bare op til valg – men hele tiden. Inddrage dem, inspirere dem, lytte til dem, forklare tingene for dem, Og gøre det ved hjælp af alle til rådighed stående midler, ikke mindst de nye moderne kommunikationsmidler. De er hurtige. De er billige. Og de er effektive. Hvis man vel at mærke ved, hvordan man skal håndtere dem.

 

Var det ikke en oplagt handske at tage op ?

 

Folkeafstemninger er en kortslutning af dette folkestyre gennem valgte repræsentanter. Måske var det i visse tilfælde også meningen. Men virkningen kan lige så godt være, at det giver de folkevalgte en mulighed for at kaste ansvaret fra sig ved at udskrive en afstemning. Og det var i hvert fald ikke den oprindelige mening.

 

Med aktive og mange opvakte, deltagende partimedlemmer bliver det repræsentative folkestyre automatisk styrket.

 

2. Mit andet svar er, at vi må gøre noget meget konkret for at forbedre den direkte

kontakt mellem vælgerne og hver politiker.  I dag er der næsten ingen kontakt. I hvert fald ikke, når der ikke er valgkamp. Sådan er det i alle lande. Det MÅ der gøres noget ved.

 

Vi må gøre vore valgte politiskere direkte ansvarlige for deres løfter. Og for deres handlinger, f.eks. hvad de stemmer i parlamentet.

 

Hvordan gør vi det ?

 

Under enhver valgkamp skal hver kandidat lave en hjemmeside / blog, hvor hun/han skriver om sine ideer og løfter i kort, præcis form. Hvis han eller hun bliver valgt, skal hjemmesiden fortsættes og løbende opdateres med beskrivelse af initiativer, taler, løfter og hvordan vedkommende stemmer i parlamentet.

 

Vi vælgere skal opfordres til – ikke bare at læse hjemmesiden – men til at kommentere den, stille spørgsmål og lave vore egne forslag. Og politikerne skal love at reagere på det. Og også gøre det.

 

Dette kan og bør suppleres med jævnlige ”møder” på Nettet – med spørgsmål og svar.

 

Og som et meget vigtigt tillæg til dette, skal medierne involveres ved med jævne mellemrum at trykke vigtige dele af disse hjemmesider – og lave aktiviteter omkring dem.

 

Dette er en praktisk og håndterlig måde at sikre en løbende og offentlig kontakt mellem os vælgere og hver politiker. Både de nationale og Europa-parlamentarikerne.

 

3. Mit næste og tredje svar er :  Ja, visse politiske spørgsmål kan være så vigtige og langtrækkende, at det ikke er rimeligt, at de afgøres endeligt af en afstemning i et siddende parlament. Derfor er folkeafstemninger nødvendige, siger nogen.  Nej, siger mange andre.  Man kan i stedet som f.eks. hollænderne gør lade en så vigtig beslutning tages af to parlamenter. Forstået på den måde, at parlamentet først diskuterer og vedtager beslutningen. Men ikke den endelige beslutning. Den tages i stedet af det parlament, der vælges ved næste almindelig valg. På den måde kan spørgsmålet på naturlig måde indgå i valgkampen.

 

Det er en elegant og håndterlig måde at gøre det på. Og en måde, som fortsat gør de politiske partier direkte ansvarlige.  Løststående, enkeltsags-bevægelser kan ikke nær så let få afgørende indflydelse uden at ville påtage sig et almindeligt politisk ansvar.

 

4. Mit fjerde svar på spørgsmålet er:  Brug vore nye kommunikationsmidler aktivt til at inddrage befolkningerne i de afgørende beslutninger. Internettet. De sociale netværk. Digitalt TV og radio. Mobiltelefonen.

 

Det kan tage mange former: Lige fra on-line høringer til Spørgsmål/Svar. Til elektroniske valgmøder. Til ”townhall meetings”, gerne på tværs af landegrænser, så man kan lære af hinanden. Til mere aktiv involvering af de politiske partier, ungdomsorganisationerne, NGOerne, m.fl. Og til vejledende afstemninger på Nettet.

 

Altsammen ledsaget af en meget bedre og meget mere aktiv løbende kommunikation omkring væsentlige politiske emner – både i ens eget land og i andre lande. Og både via medierne, over Nettet, gennem netværk og i undervisningen, inkl. voksenundervisningen på alle niveauer. 

 

Betydelige offentlige midler skal afsættes til disse formål. Og et vidtforgrenet og meget aktiverende netværk af så mange mennesker som muligt skal stimuleres og udvikles.

 

 

 

 

 

SLUTORD:

 

Hermed er det endelige svar på vore dages store demokratiske udfordringer naturligvis  ikke givet. Dette er nogle af elementerne. Mange flere skal udvikles og prøves af. Hvad der er sikkert er, at folkeafstemninger i den form, vi kender dem, er en meget farlig og forførende blindgyde.

 

Europa og vore demokratiske politiske systemer fortjener noget meget, meget bedre.

 

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Oktober 2009    

Når Lissabon-Traktaten formentlig snart træder i kraft, skal der vælges en formand for Det europæiske Råd. Det skal være en person, der kan samle trådene, skabe tillid, og få forhandlinger til at ende med gode resultater.

Efter min mening vil den tidligere finske statsminister PAAVO LIPPONEN af mange grunde være en ideel kandidat.

Hermed noget baggrundsstof om:

PAAVO  LIPPONEN

 

Former Prime Minister of Finland

 

 

Paavo Lipponen (born April 23, 1941) is a Finnishpolitician and former reporter. He was Prime Minister of Finland from 1995 to 2003 and Chairman of the Finnish Social Democratic Party from 1993 to 2005. He also served as Speaker of the Parliament of Finland 2003-2007.

Receiving his gymnasium diploma from the Lyceum of Kuopio in 1959, he then studied philosophy and literature at Dartmouth College for one year.

Soon after returning to Finland he moved to Helsinki where he eventually attained a master's degree in international politics from the University of Helsinki in 1971. He was the editor of the student newspaper Ylioppilaslehti 1963–1965 and a freelance reporter for the Finnish Broadcasting Company ( YLE ) 1965–1967.

Lipponen first came into the political limelight when he was secretary to the then Prime Minister Mauno Koivisto from 1979 to 1982. Frequently having to substitute for the busy PM, Lipponen was soon dubbed vara-Manu ("deputy Manu" — Manu being short for Mauno).

Lipponen was a Member of the Parliament of Finland from 1983–1987 and also from 1991 until he retired in 2007. In 1993 SDP chairman Ulf Sundqvist was suspected and later convicted of a large financial fraud. Lipponen was elected the new chairman in 1993, and he led the party to victory in the parliamentary election of 1995. Lipponen formed a cabinet of five parties including both rightist and leftist parties. Lipponen's economic policies were however dominated by the right-wing. The main task of the cabinet was to decrease the number of unemployed. Lipponen was one of the EU's visionaries and tight fiscal policies allowed participation in the European Monetary Union , which resulted in the introduction of the Euro in 1999. Foreign trade increased above the European average 1995-1999. Laws for a new constitution were passed and it took effect on March 1, 2000.

Lipponen headed the SDP campaign in 1999 which resulted in losses, but the SDP remained the largest party in the parliament. The coalition formed in 1995 was renewed. During the second Lipponen cabinet, Lipponen headed Finland's six months in the EU presidency and led pro-integration and pro-expansion policies. Lipponen introduced the concept of a European constitution during a speech in Bruges in 2000.

He headed the SDP campaign of 2003, which led to victory for the SDP; however, the Center Party gained more seats, which marked the end for the cabinets of the SDP and the National Coalition Party. The chairman of the Center Party, Anneli Jäätteenmäki , formed a new cabinet, and Lipponen took the position of Speaker of Parliament. Lipponen retired from the party chairmanship in 2005 and was succeeded by Eero Heinäluoma . Lipponen left the parliament in 2007.

 

Additional personal information:

He is an exceptionally cultured person, which is not that common in the corridors of politics. He is a genuine European and takes a positive attitude towards NATO. However, as Prime Minister of Finland at the time, he only agreed to take part in the reconstruction of Iraq – not any attack or war. He is fluent in English, German, Swedish and of course Finnish. Nor does Norwegian and Danish creates any problems for him. On the political right-left-scale many Finns regards him rather right. One reason being that he led the Government that brought the Finnish economy back on its feet, after the country’s worst recession ever, in the later part of the nineties. Needless to say he was forced to take rather unorthodox measures, at least seen from a social democratic point of view.

 

The post as President of the European Council:

The Lisbon Treaty creates a new post as president of the European Council. Qualified The 27 member states of the EU will by qualified elect the president for a period of 2 ½ years at a time.  The role is to prepare and run the meetings of the European Council and also in some cases to represent the EU to the outside world ( at summits, etc. ).  To make the EU more efficient and faster in its decision-making the president has to be able to make everybody work together towards a solution. He or she should not be divisive or conflictual in the approach. It’s not necessarily a question of having a great world standing and making visionary speeches. It’s for an efficient president to make everybody work closely together – to convince  - to create confidence and goodwill – and to find possible and holding final compromises to often very complex problems.

Paavo Lipponen has all the qualifications needed for the post.

EUROPEAN ELECTIONS 2009

 

Turnout per member state

 

 

 

                       1.   AUSTRIA:                      42 %                                                                    

 

                       2.   BELGIUM:                     90 %   ( compulsory voting ) 

 

                       3.   BULGARIA:                   37 %                                                    

 

4.       CZECH REPUBLIC:     28 % 

 

                       5.   CYPRUS:                         59 %                                                   

 

                       6.   DENMARK:                    60 %                                                  

 

                       7.   ESTONIA:                       44 %

 

                       8.   FINLAND:                       40 % 

 

                       9.   FRANCE:                         40 % 

 

                      10.  GERMANY:                    43 %                                                  

 

11.     GREECE:                        53 %      ( compulsory voting ! )                                                  

 

                      12.  HUNGARY:                    36 % 

 

13.    IRELAND:                      58 %

                   

                      14.  ITALY:                            66 %                                                 

 

                      15.  LATVIA:                         53 %  

 

                      16.  LITHUANIA:                  21 %                                                 

 

                      17.  LUXEMBOURG:           91 %     ( compulsory voting )                                                 

 

18.     MALTA:                          79 %

 

                      19.  NETHERLANDS:           37 %

 

                      20.  POLAND:                        25 %

 

                      21.  PORTUGAL:                  37 %

 

                      22.  ROMANIA:                    27 %  

 

                      23.  SLOVAKIA:                   20 %                                                    

 

                      24.  SLOVENIA:                    28 %

 

                      25.  SPAIN:                             46 %

 

                      26.  SWEDEN:                        44 %

 

27.     UNITED KINGDOM:    34 %

 

 

 

                      EU average turnout:  43,1 %   ( 2004:  45,47 % )

 

 

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

June 10, 2009  

 

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com  

VALGKAMP - JA –

MEN HVOR BLIVER VISIONERNE OG POLITIKKEN AF ??

 

 

HVORFOR har partilederne og partiledelserne i denne sag stort set alle leget skjul og praktiseret stor radiotavshed ?  Intet om, hvad hvert parti VIL med Europa de næste 5-10 år på alle de vigtige områder, som EU samarbejdet handler om. Fnidder-fnadder og almindeligheder i lange baner er det kun blevet til :(    Forstemmende !

Men det er ikke for sent endnu. Det er de sidste to uger, der er afgørende.

Du så sikkert Erik Boels Opråb til partilederne i Information i lørdags. Den er jeg helt enig i. Hvis ikke partilederne gider engagere sig, hvordan kan man så forvente, at vælgerne gør ?

Et par yderligere tanker, som måske kan være nyttige til at få dem alle til måske at snakke om det, sagen i virkeligheden handler om:

1) EU er politik - akkurat som national politik. Hvad er det man VIL med Europa? Et rødt, blåt, gult eller grønt Europa?  Og det må vel her som i Folketinget dreje sig om at være mange nok til at støtte det, man går ind for?  Altså at tilslutte sig den partigruppe, man er enig med. Og så kæmpe med dem.  At være enlig rytter på den europæiske mark batter ikke meget. Akkurat som i Folketinget.

2) EU er ikke en sportskamp.  Danmark mod EU.  Det er politiske holdninger mod andre politiske holdninger.  Sportskamp-modellen giver folk et fuldkommen irrelevant indtryk af, hvad sagen drejer sig om

3) Diskutér politik - ikke (  kun ) procedurer og institutioner.  Nøjagtig som i Danmark. Her bruger man jo heller ikke en masse tid på at diskutere grundloven og hvordan Folketinget og regeringen fungerer i detaljer.  Alle - både ja- og nej-folket  OG institutionerne ) har en del af skylden på denne falske fokusering på procedurer og institutioner. Det interesserer ikke folk en dyt - og forvirrer dem højst.  De vil vide, hvilken politik den enkelt politiker står for og vil kæmpe for.  Ikke om hun eller han er mester i paragrafrytteri og underfundige komiteer og underkomiteer :(

4) Også om politik:  Politikere forventes især at sige, hvad de VIL. Ikke kun hvad de IKKE vil.  Som bekendt kom man ikke meget fremad, hvis man kun træder på bremsen hele tiden :(   Uanset hvilken politik man vil fremme.

5) EU som dæmonisk væsen.  EU er på godt og ondt det, medlemslandene vil, EU skal være. Der er ikke et eller andet mystisk væsen "i Bruxelles", der hen over hovedet af medlemstaterne fører sin egen og ukontrollerede politik. Denne mystik-ballon må punkteres.

Europa-Parlamentet har fået mere og mere magt. Og det er vel ikke så ringe endda for et folkevalgt parlament. Forbrugerbevægelsen siger f.eks., at 85 % af al forbrugerlovgivning kommer via EU.  Og sådan er det på masser af områder.  At STEMME er derfor at være med til at BESTEMME, hvad EP skal beslutte de kommende fem år.  Hvis den politiker  man stemmer på vel at mærke ( som Svend Auken skrev i Jyllands Posten forleden ) er flittig og arbejder tæt sammen med sine ligesindede i en politisk gruppe. Som han siger: En sådan Europa-parlamentariker har mere indflydelse end en dansk minister.  

EF-Domstolen er heller ikke noget mystisk organ. Den dømmer på basis af de traktater og de EU-love, som er vedtaget. Hverken mere eller mindre. Nøjagtig som danske domstole i Danmark.  Ligesom det er uhørt, at politikere i Danmark drager domstolenes uafhængighed og arbejde i tvivl, ligeså utænkelig burde det være, at man drager EU-Domstolens arbejde i tvivl.

Og helt absurd bliver det, når ansvarlige kandidater foreslår - enten at man skal undlade at rette sig efter domstolens afgørelser. Eller endnu værre: At der skal oprettes et Agentur, der skal overvåge EF-Domstolens arbejde. Jeg kender kun eet land, hvor noget sådant eksisterer: Det er i Iran :(


Det var lidt bidrag til festen, som du måske finder nyttige og delvis brugbare for at   gøre slutfasen i valgkampen til at handle om det eneste vigtige: Hvad VIL hver politiker med Europa de næste 5 år ?.

Niels Jørgen Thøgersen

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com    

EUROPADAGEN

 

Den 9. maj

 

Hvad ? Og Hvorfor ?

 

Navnet EUROPADAGEN skyldes, at det var på denne dag i 1950, at den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, i en tale i Paris foreslog, at man skulle starte et forpligtende samarbejde mellem de europæiske lande. Et samarbejde, hvor de deltagende stater overgav en del af deres nationale suverænitet til en fælles myndighed. Hvorfor? Fordi det ville en gang for alle stoppe enhver mulighed for krige imellem disse lande. De to centrale lande dengang var Frankrig og Tyskland. De havde udkæmpet utallige blodige krige imod hinanden – den seneste blot fem år tidligere.

 

På pressekonferencen den 9. maj 1950 kl. 18.00  i det franske udenrigsministerium i Quai d’Orsay i Paris sagde Schuman bl.a. dette:

 

"Verdensfreden vil kun kunne sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den. (...)Vi foreslår at stille den samlede fransk-tyske produktion af kul og stål under en øverste, fælles myndighed, nemlig en organisation der vil stå åben for deltagelse fra andre lande i Europa (...) Det vil betyde, at enhver krig mellem Frankrig og Tyskland bliver ikke alene utænkelig, men også umulig".

 

Ideen til et sådant helt nyt og banebrydendesamarbejde var udtænkt af Schumans nære medarbejder, den iderige og handlekraftige embedsmand, Jean Monnet. Og altså ført officielt frem af den franske regering.

 

Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg var straks med på planen. Den nye tyske kansler, Konrad Adenauer, så det med det samme som muligheden for, at Tyskland igen kunne være aktivt med i et demokratisk samarbejde. Og de andre lande ligeså.

 

Kun to år senere startede på dette grundlag det første europæiske fællesskab – DeneuropæiskeKul- og Stålunionen. Jean Monnet blev dets første chef. Og få år senere blev det suppleret med lignende forpligtende fællesskaber på det økonomiske område ( Det europæiske økonomiske Fællesskab ) og på energiområdet ( EURATOM ).  Fra og med 1967 havde de tre fællesskaber fælles institutioner og fik senere navnet Den europæiske Union ( EU ).

 

Dette unikke samarbejde er gået fremad lige siden – både hvad angår indhold og medlemslande. Det omfatter nu ialt 27 europæiske lande. Og flere står og banker på for at være med. 

 

EUs nye Lissabon-Traktat – som formentlig kan træde i kraft til nytår – skal sikre, at EU bliver endnu mere handlekraftigt og samtidig gøre det parat til at optage de lande, som har ansøgt eller vil ansøge om at blive medlem ( såsom Island ).

 

På et EU topmøde i Milano i 1985 blev det besluttet, at den 9. maj fremover skulle fejres som EUROPADAGEN over hele vort kontinent. Derfor flager alle offentlige belgiske bygninger den dag med Europa-flaget. Det gør mange andre lande også. I Danmark markerer mange kommuner ( i år ialt 38 ) også dagen med at flage med det blå Europa-flag. Og busserne i København har gennem flere år deltaget i markeringen af denne vigtige dag ved at køre med flaget hele dagen.

 

Apropos Europa-flaget :  Samme EU topmøde i Milano i 1985 besluttede også, at det blå flag med de 12 gule stjerner også skulle være EUs officielle flag. Indtil da havde det været Europarådets flag siden 1950erne.  De 12 gule stjerner symboliserer europæisk helhed og solidaritet – og har aldrig haft noget med antallet af medlemslande at gøre.

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

Den 9. maj 2009    

Gør dig klar til at....

 

STEMME  DEN  7. JUNI

 

            Der er valg til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni.

 

Hvorfor lade de andre bestemme ?   Du har helt sikkert en mening om, hvad Europa skal bruge sine kræfter til.  Og ikke bruge dem til.

 

Den eneste måde at få direkte indflydelse på det er at stemme søndag den 7. juni.

 

Eller at brevstemme på forhånd.

 

 

Fortæl dem, hvad DU mener og synes – ved at stemme    J   

 

 

 

 

             Men inden valget vil du sikkert gerne kigge lidt på, hvem du kan stemme på – og hvad

             hver af dem mener J

 

             Her har du 5 spændende hjemmesider, du kan kigge på:

 

              1.    http://www.ep-09.eu/        ( en oversigt over alle danske kandidater – klik på

                                                                  dem, du vil vide mere om )

 

              2.    http://euprofiler.eu/area/dk/      ( ved at besvare en række spørgsmål kan du let

                                                                             finde ud af, hvilke partier du er mest enig med )   

 

              3.    http://www.caneuhearme.eu/eu/   ( MTV hjemmeside om valget )

 

              4.    http://www.eu-oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/    (  en særlig EP-valg site

                                                                                lavet af Folketingets EU Oplysning )

 

5.         http://www.forbrugerraadet.dk/tema/forbrugerpagten      

 

                                                                 ( kampagne for at få forbrugerne til at stemme )

 

 

              Ok ?  

 

              Gi’ gerne din kommentar og dine forslag her:      http://stem-i-europa.blogspot.com/      

 

 

              3. udgave.

 

              Niels Jørgen Thøgersen

EU relevant websites and other services

 

 

1.     EUROPE DIRECT:  tel.  00800 6 7 8 9 10 11

 

                                                   http://ec.europa.eu/europedirect/   

 

              Questions about the EU ?

 

              Call for free from any phone in any EU country – and speak to

              somebody speaking your own language

 

2.     EMM  - Europe Media Monitor: 

 

              http://press.jrc.it/NewsBrief/clusteredition/en/latest.html   

 

              Monitoring about 4.000 on-line media every ten minutes around the   

              clock.

 

              See special EU relevant information in the column to the left.

 

              Want to see the full article ?  Click on the headline – and you get the

              text on your screen.

 

               Free to use for everybody.  Running in 41 languages, incl. all EU

               languages.

 

3.     IMOOTY – The first navigator of European news:

 

              http://www.imooty.eu/index.php    

 

 

4.     BLOGGING PORTAL:

 

              http://www.bloggingportal.eu/   

 

              Monitoring blogs throughout the EU around the clock.

 

 

 

 

         5.  EUROPA  -   the portal of the European Union:

 

              www.europa.eu          ( with information from all EU institutions and

                                                   agencies )

 

 

6.       EUROPE BY SATELLITE  ( EbS ):

 

               http://ec.europa.eu/avservices/ebs/schedule.cfm  

 

               Live and recorded TV material from the European institutions every

               Day.

 

               Free and for free use.

 

 

7.     EUROPEAN PARLIAMENT’s  ELECTION SITE:

 

              http://www.europarl.europa.eu/elections2009/default.htm?language=en  

                       ( English )

 

         8.  miCANDIDATE:        http://www.micandidate.eu/about.htm

 

              An overview of all candidates for the European elections in all 27 EU

              member states    ( each country added one by one in the coming days )

 

 

9.     WRITING FOR Y ( EU ):  a blog by the Parliament’s web team:

 

               http://www.ep-webeditors.eu/  

 

      

        10.  EU PROFILER:       Find out which candidate you most agree with:

 

               http://euprofiler.eu/page/1    

 

 

        11.  CONSUMER CONTRACT:    Which consumer policy issues do you

                                                                    agree with?  Remember to vote J

 

               http://www.consumerpact.eu/     

 

 

       

        12.   CAN EU HEAR ME, EUROPE ?     MTV campaign for the elections

 

                http://www.caneuhearme.eu/eu/    

 

 

           

         Niels Jørgen Thøgersen

            

         kimbrer@gmail.com   

 

         www.simplesite.com/communicating_better    

 

         April 2009.

Den europæiske forbruger-organisation BEUC har netop startet en meget flot kampagne for at få folk til at stemme ved Europa-valget til juni. Hvorfor? Fordi - som de siger - 85 % af al forbrugerlovgivning i Europa i dag kommer fra Europa-Parlamentet. Derfor skal man selvfølgelig stemme, hvis man har en mening om forbrugerpolitik!!  SÅ STEM DA, FOR SØREN - som de siger :)

Se mere her:  http://www.consumerpact.eu/

Det danske medlem af BEUC,  Forbrugerrådet, starter deres del af kampagnen den 4 maj.

Det er efter min mening den HELT rigtige måde at lave moderne valgkamp på:  Stil kandidaterne konkrete spørgsmål, om de støtter de og de tiltag. Og så offenliggøre deres svar, så vælgerne har hurtig og nem adgang til at se, hvem der støtter netop det, DE mener.

En sådan kampagne burde laves på mange andre områder end forbrugerpolitik.

Hvem tager initiativet?

Hej med jer –  I unge og alle I andre med et ungt sind J  

 

Ta’ stilling ! Sig hvad DU mener !

 

Og stem på DIN favorit

 

Lidt fyndigt & frejdigt om hvad Europa handler om

 

 

Verden er af lave. Eller er den ? Store PROBLEMER er der i hvert fald nok af for tiden. Den er gal med økonomien. Med arbejdspladserne. Med forsyningen af energi.  Med fødevarerne. Med trafikken. Og med vejret. For bare at nævne nogle få eksempler.

 

Men problemer er der som bekendt for at blive løst. Kan Danmark løse dem alene? Kan andre lande ? Svaret er selvfølgelig NEJ.  Det er vi hver især for små til.  Vi skal løse dem sammen. 

 

Sådan er det også med MULIGHEDERNE  i dag.  Vore forskere gør nye vigtige opdagelser hver eneste dag. Uddannelserne giver fantastiske muligheder for at give os alle sammen et stort kvalitativt løft. Viden-samfundet ligger for vore fødder og er det, vi skal leve af fremover.  Udbredelsen af viden og praktisk hjælp til almindelige mennesker er i dag muligt med bredbånd og let-betjente apparater.  Pasning og pleje af et godt miljø uden unødig forurening er muligt for os i dag.  Og hvad med den mere og mere umulige trafik? Med endeløse køer og utålelig forurening.

 

Ved du hvad?  Vi har i dag viden og kunnen til at løse det meste. Hvis vi altså vil.

 

Det er et VALG , hvordan vi vil løse det. Hvordan vi vil udnytte de mange, store muligheder.

 

Langt de fleste er enige om, at alt dette kun er muligt, når vi gør det sammen. Sammen med vore naboer og partnere. De er alle stort set i samme situation som os.  Problemerne og mulighederne er der.  Men de kan ikke gøre det alene.

 

EU med dets 27 medlemslande og ca. 500 millioner mennesker kan klare meget, når der løftes i flok. Spillereglerne og mekanismerne er der. Lige til at bruge.

 

Men dér holde enigheden også op. Den BØR holde op der. For HVORDAN skal problemerne løses? Og mulighederne udnyttes?  Skal vi gå efter stærke fælles regler, f.eks. på finansområdet? Eller på energi-feltet? Skal vi bruge mange flere penge sammen på forskning og uddannelse end på landbrug?  Hvad med sikre fødevarer? Skal vi styrke reglerne og kontrollen på europæisk plan? Eller lade markedskræfterne klare det? Skal vi i fællesskab gøre den kollektive trafik meget bedre og meget renere? Eller skal vi stedet satse på el-biler, der laver mindre forurening? Skal vi deltage mere aktivt i den fælles militære nedkæmpelse af terror og uro – eller skal vi overlade det til andre?

 

Alt dette er et POLITISK VALG .   Med andre ord:  Hvad synes DU ?

 

Europa-Parlamentet i EU har mere og mere at skulle have sagt, når disse valg i EU skal træffes. Og med den nye Lissabon traktat får det endnu mere magt. Ikke mindst over, hvad hele EUs budget skal bruges til. For første gang også over, hvad de mange milliarder, der i dag går til landbruget, skal bruges til fremover.

 

Søndag den 7. juni skal vi i Danmark vælge 13 danske medlemmer af dette Parlament. Hver af de valgte slutter sig til de politiske grupper, der på samme måde som partierne i Folketinget træffer politiske valg.  Hvis DU stemmer en dansk socialdemokrat ind, så forstærker du den socialiske gruppe i Parlamentet. Hvis du vælger en liberal, ja så er det den liberale gruppe, du gør stærkere. På samme måde ved et stemme på de konservative. Eller på SF, der har tilsluttet sig De Grønne i Parlamentet.

 

 

Hvorfor bør du stemme ?  

 

• Fordi du har en mening om tingene.

 

• Fordi du synes, at nogle løsninger er meget bedre end andre

 

• Fordi du ved at stemme får direkte indflydelse på, hvilke beslutninger der tages

 

• Fordi et Europa-Parlament, der har stor opbakning fra vælgerne med stor valgdeltagelse, er meget stærkere i den politiske armvridning med EU-Kommissionen og med medlemslandene, når holdbare, fælles løsninger skal findes

 

• Fordi du efter valget med meget større ret kan forlange, at dit medlem af Parlamentet fortæller dig, hvad hun eller han har gjort og stemt.  Og lytter til dig, når du har forslag og kritik

 

• Fordi det er en rigtig god ting, at mange flere, ikke mindst unge, rykker frem i skoene og fortæller politikerne, hvad du mener. Og det gør man altså allerbedst ved at stemme på dem, man holder med. Derved svækker man dem, man ikke kan li’.   Ved at ligge hjemme på sofaen eller bare glemme at stemme gør man ingen af delene L

 

 

     Niels Jørgen Thøgersen

 

     3. udgave

 

     kimbrer@gmail.com    

 

    Den. 22.2.2009

C L I M A T E   C HA N G E

 

Get your facts right – and make them well known

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

 

In less than ten months all countries of the world will meet in Copenhagen to discuss and hopefully decide on the next steps in fighting climate change. Many problems have do be addressed and solved before that. The Danish presidency for COP15 is very busy on that. So are the EU and many other players.  Time is short.  The roadmap to Copenhagen is developing by the day.

 

In the midst of all the discussions and negotiations several positive initiatives are presented. A very recent and very important one was the Covenant of Mayors   - signed in Brussels on February 10.  By now 372 cities all over Europe have signed the Covenant and thereby committed them to reach the 20-20-20 climate goal by 2020.  This is very important. And many more big cities will join the Covenant in the months to come.  It is concrete action on the ground that counts. Not just political intentions and goodwill.

 

The debate and negotiations in the months to come have, of course, to be based on as many solid facts and options as possible. Not on loose feelings and beliefs.  We are looking for very important solutions, which have to last for many years from 2012 and onwards.  Solutions that will have the intended effects on our climate in the future.

 

These facts and options are available. The European Climate Foundation is one of the important sources of these facts. It has been created with the clear purpose of providing them – making them available. 

 

You can see more on their website:   http://www.europeanclimate.org/

 

At the same time we know that people in Europe are very interested in these issues. And not only interested: They are worried. They see often the dramatic consequences of the warmer climate. The latest case is the dramatic and deadly fires in Australia.

 

We know from several opinion polls that people have views on and attitudes to these problems. A new Eurobarometer will be published in April. And later a couple of huge deliberative polls will be available too.

 

But interest and worries are not enough. You have to make people act. Put demands to their politicians and other leaders. One of the first obvious possibilities will be to involve the candidates in the coming European elections in June. There will be up to 25.000 of them.  How many of these candidates will make Climate Change a real issue? And make it an issue based on real facts and real options? We – the voters – have to force them to do it.

 

Not long ago I met the leaders of a major American Think Tank dealing with these issues ( and many others ). They made it absolutely clear that producing the real facts and options is crucial. And equally important is it to communicate these facts and options energetically to the public at large, using all available communication tools at disposal.   They made it even more concrete:  Use 50 % of your budget to produce the facts. And the other 50 % to communicate them !

 

Let’s all go and do it – also in Europe!

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

February 2009.

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com   

Der har netop på dansk TV været en debat om, hvorfor danske myndigheder ikke har brugt den vejledning, som EU Kommissionen lavede for nogle år siden om, hvilke konkrete rettigheder borgerne har i EU.  Godt spørgsmål

Men her finder du i hvert fald teksten PÅ DANSK:

http://ec.europa.eu/commission_barroso/barrot/archive/guide_2004_38_ec_da.pdf 

Hjælp med at give denne tekst størst mulig udbredelse

Det velestimerede og meget seriøse INSTITUTE OF EUROPEAN AFFAIRS i Dublin har den 14. november udgivet en bog, der hedder "Ireland's Future after Lisbon".

Den præsenterer og analyserer 8 mulige udgange på den nuværende situation.

Bogen kan ses - og bestilles - her:

http://www.iiea.com/publicationx.php?publication_id=38

Spørgsmål:

 

I diskussionen om Danmarks undtagelser, f.eks. euro-undtagelsen, bruges begrebet suverænitet i både pro-undtagelser-fløjen og i mod-undtagelser-fløjen. Dem, der gerne vil beholde undtagelserne, siger at vi mister suverænitet, hvis vi mister undtagelserne. Men den modstatte fløj mener, at vi mister suverænitet, hvis vi beholder undtagelserne, fordi vi ikke sidder med ved bordet, hvor beslutningerne tages. Har begge parter ret?

 

Svar:

 

Det klare udgangspunkt er, at Danmark under alle omstændigheder er stærkt påvirket af det, der sker inden for de områder, hvor vi har fået undtagelser. Vi kan ikke melde os ud af verden i denne globaliserede verden. den øjeblikkelige finansielle krise er et klart eksempel. Og at være påvirket UDEN at være med til at bestemme - det må efter min opfattelse være at miste suverænitet. Og et stort demokratisk underskud. DERFOR er det vigtigt at være aktivt og fuldt med der hvor beslutningerne tages. Nogen vil sige, at ved at stå uden for € samarbejdet har vi mulighed for at gøre med vor valutakurs og renteniveau, hvad vi vil. Det er en meget teoretisk betragtning. En forstandig dansk politiker sagde en gang, at den danske suverænitet er på 10 minutter - nemlig den tid det tager fra Den europæiske Centralbank i Frankfurt tager en beslutning indtil Danmarks Nationalbank tager en tilsvarende beslutning. Med de moderne elektroniske midler er disse ti minutter sikkert reduceret betydeligt :) Endelig vil nogen sige, at vort forsvarsforbehold betyder, at vi derfor ikke er nødt til at være med i fælles EU-aktioner på dette område. Det er rigtigt. Men kan vi være det bekendt? Det drejer sig som bekendt om minerydning i Bosnien, fredsbevaring i Congo og i Darfur, uddannelse af lokale sikkerhedsfolk i Mellemøsten,osv. Operationer, som Danmark med stor succes deltager i igennem mange år under FN. Og operationer, som bl.a. ikke EU-landet Norge ofte er med i. Før man bruger ordet suverænitet er det nok en god ide at tænke lidt over, hvad det i virkeligheden betyder.

 

Spørgsmål:

 

I diskussionen om ØMU-forbeholdet bruger modstanderne tit Norge som forbillede. De mener, at Danmark ikke kommer til at lide nogen nød af at stå uden for 3. fase af ØMU-samarbejdet, for det går jo glimrende for Norge, selvom landet hverken er med i EU eller bundet af Euroen. Men kan man sammenligne Danmarks og Norges økonomi på den måde?

 

Svar:

 

Nu er der vel ingen fornuftige mennesker, der påstår, at Danmark kommer til at lide nød ved at stå uden for EURO-samarbejdet. Spørgsmålet er bare, om vi ikke ville have det endnu bedre og endnu sikrere ved at være med. Vi vil få direkte indflydelse på alle beslutningerne ( der under alle omstændigheder påvirker os direkte ). Vi vil fjerne usikkerheden omkring valutakursen ( en altafgørende ting for en handelsnation som danmark ). Og vi vil undgå at skulle sætte vor rente klart højere end Euro-landene for at forsvare kronen - som vi gør lige i øjeblikket ). Og sammenligningen med Norge? Husk på, at omkring 60 % af den norske lovgivning gennemføres for at være på linje med EU. En linje, som nordmændene som ikke-medlemmer INGEN indflydelse har på. Det er da demokratisk underskud, så det batter! Men den pris har Norge for tiden valgt at betale. Og for det andet er dansk og norsk økonomi på mange måder meget forskellige. det har også stor betydning.

Verden har i årtusinder levet med de stores magt i stedet for alles ret. Det satte dannelsen af EF / EU for første gang en klar stopper for.

EU-samarbejdet er baseret på traktater, som er forhandlet og vedtaget af alle nu 27 medlemslande. Traktater, som klart beskriver, hvad landene ønsker, at EU skal tage sig af. Nemlig opgaver, som det enkelte land ikke kan løse eller i hvert fald ikke løse så godt, som når de går sammen om at løse dem. For at EU kan gøre det, har medlemslandene overladt en del af deres suverænitet til EU.

Samtidig er EU baseret på de vedtagelser, som EUs besluttende organer, ikke mindst Ministerrådet, i årenes løb har vedtaget inden for Traktaternesrammer på mange forskellige områder.

For at sikre, at ingen lande "snyder på vægten", dvs. at alle retter sig efter alle Traktater og alle vedtagelser, har man med Traktaterne oprettet en fælles domstol, EF-Domstolen. Heri sidder der dommere fra alle medlemslande. Domstolen dømmer i sager, som forelægges for den. Og grundlaget for dens domme er Traktaterne og de gældende politiske vedtagelser, som er taget inden for disse traktaters rammer.  Domstolens afgørelser er - som en national Højesterets - bindende.

Derved sikres alles RET i stedet for de stores MAGT.

Det er i dette lys, man skal se den aktuelle debat i Danmark om, hvorfor EF-Domstolen kan tillade sig at blande sig i den danske udlændingepolitik.

Ja, det kan den, og det skal den, når der kommer tvivlsspørgsmål op INDEN FOR de gældende traktaters og vedtagelsers område.

Hvis man benægter denne ret, har man trukket hele tæppet væk under EU og alt hvad det står for.

IRLAND SKAL RESPEKTERES

 

 

Ja, naturligvis. Og det er spild af læsernes tid og en forfladigelse af debatten at påstå, at det ikke vil blive tilfældet. I et demokrati skal demokratiske afgørelser selvfølgelig respekteres.

 

Med hvad vil det sige, at det irske nej den 12. juni skal respekteres?  Det er klart, at de mennesker, der har brugt hele deres liv på at bekæmpe EU og alt hvad det står for, vælger at forstå nej’et sådan, at Lissabon-traktaten og alt hvad dertil hører skal erklæres for død, færdig, borte.  Disse folks automat-nej kan og bør naturligvis ikke tages som et seriøst bidrag til den aktuelle debat.

 

Det eneste fornuftige er, at den irske regering – der jo er den, der udskrev folkeafstemningen – nu går i gang med at finde ud af, hvad det egentlig var, at et flertal af de vælgere, der stemte, sagde nej til.  Og det er lige præcist dét, den nye irske statsminister Brian Cowen har sagt, at han er gået i gang med. Det tager selvfølgelig nogen tid. Tingene skal gøres grundigt og ordentlig. Sådan er det.  Cowen og hans regering har ikke brug for  utidig indblanding fra hverken Hansen, Pedersen eller Bonde. Og når irerne så har fundet frem til et resultat, skal alle EU-lande i fællesskab finde ud af, hvad man kan gøre ved det.

 

Samtidig skal man ikke glemme, at ialt 19 ud af de 27 EU-lande allerede har ratificeret Lissabon-traktaten. Herunder også Danmark. Dertil kommer fem medlemslande mere, som i realiteten også har gjort det. De repræsenterer ialt over 97 % af EUs befolkning. De har selvfølgelig også krav på fuld respekt. De har ikke sagt JA for sjov. De har hver især gennem deres egne demokratiske beslutninger sagt JA, fordi de alle har den opfattelse, at denne traktat tjener EU-samarbejdet godt. Gør det mere effektivt, så vi i fællesskab virkelig kan komme igang med at gøre Europas holdninger meget stærkere gældende på vitale områder som klimaforandringer, energispørgsmål, globalisering, fredsbevarelse, og meget mere.

 

Det er det, sagen handler om. Ikke om automatisk ønsketænkning om, at det irske nej skal få hele Europa til magtesløst at lægge sig ned på ryggen og sige: Jeg overgiver mig uden holdninger og kampmod over for  alverdens udfordringer og problemer.

Tilbage til forsiden:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk 

FULDT OG HELT – IKKE HALVT OG DELT

 

Ud med undtagelserne – ind med fornuften

 

 

Inden så længe skal vi danskere igen til folkeafstemning. Denne gang om de undtagelser fra EU-sammenholdet, som Danmark besluttede sig til for 15 år siden. Altså for en halv menneskealder siden.  Der er løbet rigtig meget vand i havet siden da. Verden, Europa og Danmark ser derfor meget anderledes ud end dengang.

 

Derfor bør vi naturligvis op til afstemningen ( eller afstemningerne ) have en debat, der tager højde for, at situationen i dag er en helt anden end dengang. Lad os for en gangs skyld prøve at danne vore holdninger og synspunkter ud fra, hvordan situationen er NU. Og ikke hvordan den var for mange år siden. Det har aldrig været en god ide at styre ind i fremtiden i krebsegang eller ved at tage sine pejlemærker ved at kigge i bakspejlet!

 

Lad mig sige med det samme, at mit grundsynspunkt er, at når man er med i noget – så skal man være det fuldt og helt og ikke bare halvt og delt. Det gælder venskaber. Det gælder ægteskabet. Det gælder samfunds-engagementet. Og det gælder også deltagelsen i internationalt og europæisk samarbejde.

 

Og når det kommer til den aktuelle sag – Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU – så synes jeg, at der er mindst SEKS meget, meget vigtige grunde til, at vi fremover skal være med fuldt og helt:

 

1. Alle landene i EU-kredsen på knap 500 millioner mennesker har et samfundssystem, der er baseret på de samme fundamentale værdier. Værdier, der desværre slet ikke er en given ting ude i den store verden, ikke engang i hele Europa. Vi har alle et demokrati, der er bygget på et parlamentarisk styre med mindretalsbeskyttelse, med de grundlæggende friheder, med en fri og uafhængig presse, og meget mere. Vi er imod dødsstraf. Og vi forsvarer alle disse værdier hjemme og ude, når de er under pres.

Disse værdier er direkte nævnt i charteret til den nye Lissabon-Traktat, og de får derved en endnu stærkere juridisk styrke.

 

Danmark hører naturligvis værdi- og holdningsmæssigt 100 % hjemme i denne kreds. Uden forbehold – uden undtagelse. Derfor bør vi naturligvis også være 100 % med, når de skal bevares og forsvares.

 

2. Danmarks fundamentale politiske og økonomiske interesser ligger i EU-samarbejdet. De er alle vore nærmeste naboer. Det er her langt størstedelen af vor udenrigshandel ligger. For et land som Danmark, der er SÅ afhængig af sin eksport og import, er det af kolossal værdi, at vi har et stort, købedygtigt hjemmemarked på 500 millioner forbrugere liggende lige ved vort dørtrin. Et samarbejde, hvor der er fælles regler gældende for alle. Og hvor der er fælles institutioner og forpligtende regler, som kan hjælpe os, hvis der opstår problemer. Det vil sige, hvis nogen ”snyder på vægten”.  Af samme grund er det af uvurderlig værdi for dansk økonomi og velstand, at vor krone er så snævert forbundet med EUROen.  Det giver ro og sikkerhed i vor samhandel. Og det forhindrer, at nogensomhelst kunne drømme om at prøve at spekulere mod den danske krone. Vi er totalt beskyttet af vor EURO-tilknytning.

 

Politisk er det især i EU, at Europas fremtid formes. Og det er herfra, at vi i samlet flok har en chance for at påvirke omverdenen med det, VI står for.

 

Derfor skal vi selvfølgelig være helt og holdent med.

 

3. Globaliseringen får ofte skylden for både det ene og det andet. Tab af arbejdspladser, fraflytningen fra landet, farlige og giftige varer fra udlandet, indvandringen af folk fra andre dele af verden. Det er naturligvis rigtigt, at verden er blevet meget mere åben. Man taler endda om, at den er blevet som en landsby. Masser af nye internationale regler og aftaler har åbnet, hvor der tidligere var lukket. Og det er da indlysende, at det i bund og grund er i klar interesse for et lille og stærkt eksportorienteret land som Danmark. Jo bedre adgang vi har rundt omkring i verden, desto mere har vi mulighed for at tjene penge.  Det er den første simple sandhed.

 

Den anden simple sandhed er, at EU ikke er en del af problemet. EU er en del afløsningen. Ikke ved at bekæmpe eller stoppe globaliseringen. Men ved at styre den – lave regler for den. Og tage fat i fælleskab, når den skaber  væsentlige problemer. Både økonomiske og politiske problemer.

 

De konkrete eksempler herpå findes i massevis: Det er kun EU i fællesskab, der kan forsvare vore interesser over for Rusland. F.eks. på energi-området. Man behøver kun at nævne Gazprom for at få sat navn på. Det er også kun et samlet EU, der kan hamle op med USA, Kina og Japan, når vi skal sikre, at vore synspunkter får vægt. Klimaforhandlingerne om CO2 m.v. må vi stå fuldt og helt sammen om.  Miljøet kan kun sikres i samlet flok. Det samme gælder kampen mod international kriminalitet som narkotika- og menneskehandel.

 

EU er det helt centrale instrument i disse bestræbelser. Derfor er det dér, Danmark hører hjemme.

 

4. Og så findes der forhåbentlig ikke nogen, der tvivler på, at Danmark har mereindflydelse med atvære med end ved at stå udenfor? Ikke uden for EU som sådan, men uden for de samarbejdsområder i EU, som især er i hastig udvikling i disse år. Det sikkerheds- og forsvarsmæssige. Det retlige. Og det økonomiske og valutariske samarbejde. For vi HAR vel ideer, ikke?? Og vi kan vel også argumentere stærkt og overbevisende for dem, eller ??  Mange års personlig erfaring i det daglige europæiske samarbejde har altid vist mig, at vi som land altid er ”lidt foran i points”. Vi er et lille, rart og hyggeligt land. Vi har (normalt) ingen ekstreme synspunkter. Og vi er kendt for at være rimeligt godt forberedte.  Hvorfor dog ikke indkassere denne fordel fuldt og helt? Nemlig ved at sidde med ved ALLE bordene, hvor Europa formes og forsvares. Jeg synes ikke, at der bør være megen tvivl.

 

Der er naturligvis meget – både i Danmark og i EU – der kan og bør være bedre. Men det sikrer man kun ved at være med der, hvor beslutningerne træffes. Ikke ved at holde sig udenfor.

 

5. Vi er forhåbentlig også enige om, at Danmark ikke bare kan være med, når vi selv direkte kan få noget ud af det. Vi skal naturligvis også tage VORES  del af ansvaret for, at Europa fungerer og yder sit bidrag til en fredelig og menneskevenlig verden. Det kan være aktiv indsats mod konflikter og krige. Det kan være bomberydning som i det tidligere Jugoslavien. Det kan være aktiv hjælp til at få et nyt land som Kosovo på benene. Det kan være fredsbevarelse i Darfur, Congo eller Mellemøsten. Det kan være fælles nød- og katastrofehjælp, hvor det er nødvendigt.  Selvfølgelig kan og skal vi også yde vore bidrag hertil på egen hånd. Men meget af dette batter jo altså først, hvis man optræder samlet og koordineret.  Danmark har så meget at bidrage med – både i holdninger, i viden og erfaring og i konkrete indsatser.  Vi kan simpelt ikke være bekendt ikke at være med i dette solidaritets-arbejde. Fuldt og helt.

 

6. Og sidst, men ikke mindst kunne det endda være, at vi i dette tætte og forpligtende EU-sambejde kunne lære noget af ”de andre”. Danmark er et dejligt og dynamisk land. Men det forhindrer ingenlunde, at vi skal suge til os fra vore 26 europæiske partnerlande på masser af vigtige områder. Det taber vi ikke noget ved. Tværtimod. Studerende kan få en endnu bedre uddannelse ved at tage en del af den i et andet land. Og ved at studere her i landet sammen med studenter udefra. Det samme gælder for forskerne på snart sagt alle felter. Vort sundhedsvæsen er ofte under voldsom kritik. Hvorfor ikke lære af andre, der åbenlyst kan køre det mere effektivt – og for de samme penge? Frankrig og Belgien er gode eksempler. Skoler er vigtige for alle. Her har f.eks. Finland nogle spændende erfaringer, som vi kunne lære meget af. Kollektiv trafik er et tredje område. Integration af indvandrere et fjerde.  Vore europæiske samfund har i høj grad de samme udfordringer i disse år. Hvorfor ikke gøre meget mere for at lære af hinanden? Det er win-win for alle.  Bevares, man kan naturligvis også lære af hinanden på tværs af landegrænser UDEN et stærkt og dynamisk EU-samarbejde. Men det gør det altså ulige mere effektivt, når man i forvejen samarbejder med venner og kolleger i de andre lande på masser af områder. Så er det altså noget nemmere og noget mere naturligt at ”spærre øjnene op og slå ørerne ud” til eget bedste, end hvis man først skal ud i marken for at finde nogen at lære noget af.

 

 

Dette indlæg er naturligvis baseret på mine personlige holdninger og erfaringer. Men det er min mere end faste overbevisning, at disse seks temaer er helt centrale i den debat, som vi skal i gang med. Danmarks helt fundamentale interesse er, at vi med hele vor styrke og tyngde er med på alle områder. Fuldt og helt. Ikke bare halvt og delt.

 

Niels Jørgen Thøgersen

Det er helt sikkert, at EUROen har fået skylden for mange prisstigninger, som havde helt andre årsager. Og i de tilfælde hvor nogle erhvervsdrivende ( og måske også offentlige myndigheder ?) har benyttet overgangen fra national valuta til € til at "runde beløbet op", skyldes det, at myndighederne i det pågældende EURO-land ikke sørgede for den nødvendige lovgivning imod "snyd på vægten" og ikke satte kontorl ind. Belgien gjorde det mesterligt: en lov, der forbød enhver form for "runden op". Og 500 toldere, der blev midlertidigt sat på opgaven at kontrollere, at alle fulgte loven. Så hvis der er blevet snydt, er det IKKE €'ens skyld, men fordi de pågældende regeringer har været uopmærksomme eller har overladt det til markedskræfterne. Hvad vil det betyde for Danmark at tilslutte sig €, når vi alligevel i realiteten ER med og følger den i tykt og tyndt? Det vil betyde mindst tre ting: 1) at vi sidder med ved bordet, når væsentlige beslutninger om €'en tages. Det gør vi ikke i dag 2) at dansk erhvervsliv og danske på rejse/ferie er fri for ekstra udgifter og besvær ved veksling 3) at opkøbere rundt omkring i verden igen vil interessere sig for danske værdipapirer og ved deres større opkøb øge deres værdi - og dermed øge landets velstand. I dag har de IKKE mandskab og ekspertise til at følge vore papirer, når de er krone-baseret. Det vil de have, så snart de er i €. Hvis vi nu antager, at Danmark ophæver sit euro-forbehold (når statsministeren kan snøvle sig til at udskrive en afstemning), hvad vil der så helt konkret ske? Hvad vil tidshorisonten være, hvordan får man faset kronen ud af omløb (og euroen ind), og hvilke forholdsregler kan myndighederne tage, for at der ikke forekommer store prisstigninger? Ja, det blev vidst til mere end et spørgsmål, men jeg håber i vil svare alligevel. Kommentarer Vis/Gem Erfaringen fra de mange EU-lande, som allerede HAR indført EUROen er, at der fra den tagne beslutning vil gå en 2-3 år, inden den fælles valuta er fuldt indført. Der er en del praktiske ting, der skal på plads - og ikke blot prægningen af mønter, m.v. Men på selve "skiftedagen" - normalt en 1. januar - sker ombytningen fra den nationale valuta til den fælles på een gang. Dog sådan, at man i en periode kan ombytte den nationale valuta til € i bankerne. Hvad angår forhindring af prisstigninger ved overgangen lavede Belgien en meget effektiv ordning. De gennemførte en lov, der påbød erhvervslivet kun at bruge den officielle omvekslingskurs, når de skulle angive deres varer i €. Og samtidig frigjorde de flere hundrede embedsmænd til systematisk at kontrollere, at reglen blev fulgt. Denne ordning var en succes, og der var ingen påstande i Belgien om, at skiftet til € havde givet prisstigninger. Andre lande valgte andre metoder. Og i nogle af dem var det rimeligt at påstå, at en del priser var sat for meget op. Men det er den nationale regering altså selv fuldt og helt herre over. Hvis Danmark afskaffer sit forbehold mod euroen, hvad får vi så på sedlerne og mønterne? Får vi en eller anden fransk præsident eller et billede af Tysklands Rigsdag? Jeg vil nu en gang helst beholde Dronningen på mine mønter! Kommentarer Vis/Gem Pengesedlerne i alle EURO-lande er de samme. De ser ens ud alle steder. Dog kan den opmærksomme se på det bogstav, som står foran en seddels løbenummer, i hvilket land den pågældende seddel er trykt. Men det har selvsagt ingen praktisk betydning. Hvad mønterne angår ligger det anderledes. Den ene side er ens i alle lande. Det er den side, hvor møntens værdi er angivet. Men den anden side er forskellig fra land til land. Her er det helt op til myndighederne i landet at beslutte, hvilke motiver der skal vises. Det kan være Dronningen eller andre personer. Det kan være bygningsværker. Det kan være nationale symboler. Kun kreativiteten sætter grænser. Så kan man naturligvis more sig med at diskutere, hvilken side af møterne der er forsiden og hvilken der er bagsiden :) Se mere om alt dette på Centralbankens særlige hjemmeside: http://www.ecb.int/bc/html/index.en.html Hvis unionsborgerskabet ikke erstatter statsborgerskabet, hvad er det så lige unionsborgerskabet går ud på? Kan jeg bruge det til noget, eller er det bare tomme ord og symboler? Kommentarer Vis/Gem Det kan skam bruges til flere ting. Det vigtigste er efter min mening, at alle EU-landes ambassader og konsulater verden rundt er FORPLIGTET til at bistå borgere fra de andre E-lande. Det kan da have stor praktisk betydning - især for et lille land som Danmark, der ikke har så stort et diplomatisk netværk. Men denne hjælp gælder naturligvis formelt IKKE for lande, der som Danmark har taget forbehold over for denne bestemmelse. At mange EU-landes ambassader af venlighed måske alligevel vil hjælpe, er en anden sag. Men så er det altså ikke en RET, danskerne har. Så er man afhængig af andres velvillighed. Hvad dækker begrebet monetære politik egentligt over? Man hører tit at hvis Danmark kommer med i Euro-samarbejdet, så får vi indflydelse på rentepolitiken og den monetære politik, men hvad er forskellen på de to? Kommentarer Vis/Gem Monetær politik - eller pengepolitik - drejer sig om fastsættelse af prisen på og mængden af penge, med andre ord den toneangivende rente og likviditeten i samfundet. Under EUROen foregår dette centralt i Den Europæiske Centralbank. Da Danmark har fastkurspolitik overfor EUROen, følger Danmark denne renteudvikling, hvilket giver sig udslag i en justering af den danske rente UMIDDELBART efter renteændringer i Den Europæiske Centralbank. I stedet for passivt at følge andres beslutning kunne Danmark ved at være med i samarbejdet være med ved bordet og fremføre sine argumenter forud for europæiske rentebeslutninger. Gem

Jeg var forleden på besøg hos den internationale Europabevægelse her i
Bruxelles. De har gang i en masse spændende ting.

Blandt andet har de lavet vedlagte MEGET interessante og MEGET anderledes site:

http://www.speakupeurope.dk/

Den er efter min mening bare alletiders......    Spred den så meget som muligt!

Og den findes på stort set alle 23 officielle EU sprog, så du bør også
give den til venner over det ganske Europa :)

Hvad synes du?

 

Informationsportal om de danske EU-undtagelser

Danmark går en vigtig tid i møde. Statsministeren har varslet en afstemning om de danske EU-undtagelser - eller forbehold som de kaldes – i denne regeringsperiode. Derfor er det vigtigt med lettilgængelig og sagliginformation. Her på nedenstående hjemmeside kan du læse om, hvad de enkelte forbehold indebærer og argumenter for og imod deres afskaffelse. Du kan også stille spørgsmål til ekspertpanelet, deltage i konkurrencen eller kommentere de debatindlæg, der har været i aviserne.

Adressen er:   www.euforbehold.dk 

PS: Jeg har selv sagt ja til at være en af eksperterne

EU VENNERNE

 

Om at inspirere hinanden til at debattere EU

 

 

 

1.      En f olkeafstemning om EUs kommende nye traktat står muligvis for døren. Der er ikke lang tid til, at den kan komme. Alligevel overlades - traditionen tro - scenen næsten udelukkende til dem, der ikke vil Europa det godt.

 

2.      Det MÅ vi andre gøre noget ved.

   

3.      Aviserne er klar til at modtage indlæg. Landsaviserne, de regionale og de lokale blade, ugeaviserne, fagbladene, osv. Men de kan jo ikke sætte indlæg i, hvis de ikke får nogen.

 

4.      Jeg foreslår, at vi – der er venner af EU – ”fatter pennen” og går igang. Hver især – og hver på vores måde. Dels for igen og igen at slå de vigtigste, positive sider ved EU-samarbejdet fast med syvtommersøm. Dels for at præsentere alle de dagligdags selvfølgeligheder, som skyldes EU, men som folk ikke ser som resultat af EU samarbejdet. Og dels for at korrekse løgnagtigheder og fordrejninger med et velplaceret hug!  Vi følger hver især med i de aviser og blade, vi ser. Og sender hver især vore indlæg til disse og andre blade. Så ofte og så energisk som man har tid og lyst til.

 

5.      Jeg foreslår også, at vi udveksler vore bedste og vigtigste indlæg. Det kan vi allesammen blive inspireret af.

 

6.      Jeg vil gerne påtage mig at sende bidrag rundt, som vi hver især skriver. Jeg kan også lave en Blog med dem alle i, så de er lette at finde igen

 

 

8.      Vil du være med?   

 

9.      Og kan du finde flere, der vil være aktivt med?

 

Jeg glæder mig til hurtigt at høre – forhåbentlig positivt – fra dig.

 

Niels Jørgen Thøgersen  -  niels@skynet.be

Lissabon-Traktaten er sidste år underskrevet af alle 27 stats- og regringschefer ( den 13. december 2007 i Lissabon).

Den er en modernisering af EU, så samarbejdet er klar til det 21. århundredes udfordringer og muligheder.  En helt nødvendig reform og modernisering af den måde, EU fungerer på

Læs meget mere om den nye Traktet her - på dansk:

http://europa.eu/lisbon_treaty/index_da.htm 

Traktaten er indtil nu ratificeret af ialt 13 medlemslande: ( 8.5.2008)

Bulgarien, Danmark, Frankrig, Letland, Lithauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Ungarn og Østrig.

I de resterende 14 medlemslande er ratificeringen godt i gang.

DANMARK:

Folketinget vedtog Danmarks ratifikations af Lissabon-traktaten den 24. april.

Læs mere her:

http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2008/april/ftratificering/

IRLAND:

Torsdag, den 12. juni skal irerne til folkeafstemning om Traktaten.

Læs mere om dette på disse irske hjemmesider:

www.reformtreaty.ie/

www.lisbontreaty2008.ie/index.html

Til efteråret vil der blive lavet en stor såkaldt "deliberative poll" med deltagere fra alle 27 EU-lande. Den går ud på at samle nogle hundrede borgere, som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningerne. I løbet af et par dage vil man diskutere alle væsentlige aspekter af EU samarbejdet. Og gennem en opinionsmåling både før og efter de to dage vil man kunne se, hvordan de mange oplysninger og debatter påvirker folks holdninger.

Det er en ny, spændende og dynamisk måde at måle holdninger på. Den er udviklet for en del år siden i USA og siden brugt mange steder, bl.a. i Danmark op til Euro-afstemningen i 2000.

Se mere om det nye projekt for hele Europa på denne nye website:

www.tomorrowseurope.eu  

Det seriøse amerikanske ugeblad NEWSWEEK havde den 5. november en meget useriøs artikel om EU. De kaldte den "Inside Europe's Sausage Factory" ( Inden for Europas pølsefabrik ). Den fik mig op af stolen, og jeg sendte forleden bladet vedlagte svar, som jeg bad dem optage i et kommende nummer:

 EUROPE: Try to Get it Right

I was very happy when I saw that your magazine published an article
about the EU on November 5 ("Inside Europe's Sausage Factory"). But I
was much less happy when I read it. Your journalist managed to forget
the four most important points related to what he tries to describe:

All key decisions in the EU are taken by  MINISTERS from each member
state - not by the "bureaucrats", as he says. These ministers all come
from democratically elected governments

For more than 50 years the EU cooperation has produced a lot of very
important results - important for the daily lives of the 487 million
citizens of the EU. The single market, the fight against monopolies
and unfair competition, the common currency the EURO, free movement of
all citizens, equal treatment of all EU citizens everywhere in the EU,
protection of the environment, the fight against climate change, a
joint trade policy towards the outside world - and much, much more.
Not just nitty-gritty stuff as the article indicates.

The author also forgets to mention that almost all countries in
Europe, who are not members of the EU, want to become a member. From
1952 until today the number has increased from 6 to 27.  If the EU
were such a strange place as the article tries to say I wonder why
almost everybody want to be there.

And finally the new Lisbon Treaty, which is on its way: Its MAIN
purpose is to make an EU of 27 countries better in taking decisions.
To make it function better. The purpose is not to fight the
bureaucrats in Brussels.

Of course, many things in the EU could function much better. Like in
any other place. And many of us try to make it better. But  to
describe it in the way your journalist does is far, far away from
realities. And furthermore, it forgets the most important points.

Niels Thogersen
Rixensart, Belgium

ELECTIONS IN 2012 in EU COUNTRIES

 

 

 

 

                       1.   AUSTRIA:                         Local elections in Burgenland in October 2012                                                  

 

                       2.   BELGIUM:                       Local elections October 2012

 

                       3.   BULGARIA:                     No elections in 2012                                                      

 

4.      CZECH REPUBLIC:      No elections foreseen in 2012

 

                       5.   CYPRUS:                          No elections in 2012                                                                       

 

                       6.   DENMARK:                     No elections in 2012                                               

 

                       7.   ESTONIA:                        Local elections in the autumn 2012

 

                       8.   FINLAND:                        Presidential elections in spring 2012   

 

                       9.   FRANCE:                         Presidential elections 22.4. and 6.5. 2012

                                                                        Parliamentary elections 10.6 and 17.6.2012

 

                      10.  GERMANY:                    No elections in 2012                                                 

 

11.    GREECE:                        No elections foreseen for 2012                                                          

 

                      12.  HUNGARY:                    No elections foreseen in 2012

 

13.   IRELAND:                      No elections foreseen in 2012

                   

                      14.  ITALY:                            Parliamentary elections possible autumn 2012

                                                                       Local elections in some cities and regions late spring

                                                                       2012  ( May )                                  

 

                      15.  LATVIA:                         No elections in 2012

 

                      16.  LITHUANIA:                 Parliamentary elections: 14.10.2012                                                    

 

                      17.  LUXEMBOURG:           No elections in 2012                                                 

 

18.    MALTA:                          Local elections in March 2012

 

                      19.  NETHERLANDS:          No elections foreseen for 2012

 

                      20.  POLAND:                        No elections in 2012

 

                      21.  PORTUGAL:                  No elections in 2012

 

                      22.  ROMANIA:               Local elections in June and national elections in

                                                                 November     

 

                      23.  SLOVAKIA:             No elections in 2012                                                        

 

                      24.  SLOVENIA:              National elections either in January or Sept.-Oct. 2012  

 

                      25.  SPAIN:                       Parliamentary elections mid March 2012      

 

                      26.  SWEDEN:                 No elections in 2012        

 

27.    UNITED KINGDOM:    Local elections in London and some other

                                          Municipalities in England  on May 3

 

 

 

Niels Jørgen Thøgersen

 

 

 

e-mail:  kimbrer@gmail.com   

 

July 24, 2011