ET GODT LIV

Tanker ved juletid 2011

 

Jeg har haft et rigtigt godt år. Det kan I se på billederne ovenfor J    Man skal kende sin plads. Og det gør jeg. Derfor har det heller ikke været helt sådan J   Jeg har skam også taget en tørn ind imellem!

Nå, julespøg til side. Livet her på vor ardenniske parcel og mange andre steder har været rigtig dejligt og varmt året igennem. I vores travle pensionisttilværelse har vi stort set gjort alt det, vi gerne vil. Livet skal leves, så længe man har det. Og det skal leves godt. Ikke med Ruhestand, som tyskerne kalder pensionsalderen. Men med Un-ruhestand. Der skal ske noget. Man skal lære og prøve noget nyt hver dag.  Men aldrig mere end at der altid er tid til det allervigtigste: At nyde hinanden og alt det, vi gør sammen. Og det er ikke altid synligt. Men som Saint-Exupéry siger i Den lille Prins:  Man ser kun godt med hjertet. Det væsentlige kan øjet ikke se.

Har du lyst til at male røde Kina grønt? Det har jeg. Og jeg er endda blevet inviteret til at gøre det. Dog ikke helt alene, men sammen med en masse andre gode mennesker. Kina vil nemlig for alvor i gang med at lave en bæredygtig udvikling, og i dette arbejde vil de gerne arbejde sammen med Europa. Jeg har indtil nu været til ét spændende møde om projektet i Beijing i midten af november.  Og bortset fra at sengen i regeringens fine gæstehus var hårdere end beton, og mine evner til at bruge spisepinde ikke er noget at skrive om, så gik det særdeles godt.   Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at når de finder ud af, hvad jeg mener om kommunisme, så bliver jeg sikkert fyret på rødt papir. Men jeg har ladet mig fortælle, at nutidens kinesiske ledelse er ret ligeglad med, hvilken farve katten har. Bare den kan fange mus!  Så det må jeg så se, om jeg kan.

Gammel kærlighed ruster ikke! Sådan er det også med mit forhold til kommunikation. Og det er især de nye medier, der interesserer og optager mig meget. Googles forskellige tjenester, Facebook, Twitter, LinkedIn, Flickr, YouTube, Skype,  osv. De byder på fantastiske muligheder. Og muligheder for alle. Jeg vil så gerne finde gode måder at afmystificere dem på. Det kan jeg ikke finde ud af! Det er tidsspilde! Det er halvsjofelt og farligt.  Der er ingen ende på alle de ( dårlige ! ) undskyldninger, man hele tiden løber ind i. I stedet bør man se disse medier som nye muligheder for at engagere folk – for at være i tæt kontakt uanset fysisk afstand. Jeg har i årets løb været til givende møder i bl.a. Warszawa, Dublin og Venezia om disse spørgsmål.  Så sig til, hvis du gerne vil have en lille opmuntrende introduktion til, hvordan også DU kan få stor glæde af de mange nye gratis muligheder J

Det er iøvrigt igennem mit eget firma med det vennesæle navn CON AMORE, jeg forlyster mig med de forskellige aktiviteter.  Hvis du vil vide mere, så klik HER.

 

Nok om arbejde. Jeg har forresten bestemt mig til at fravælge nogle af mine aktiviteter i det nye år. Der er så meget andet, jeg også gerne vil have tid til. Jeg vil have mere tid til ”at passe mig selv”. Ikke i negativ forstand, tværtimod. Tid til at skrive slægtskrønike, inkl. min egen, tid til at læse masser af spændende bøger, der ligger og råber efter mig, tid til at hitte på, tid til at opleve, tid til at leve, tid til at passe på os, tid til at passe på mig selv.  Men det med at vælge fra er bare så svært, når det hele tiden kribler og krabler i fingrene og imellem ørerne for at være aktivt involveret i ting og sager, hvor man mener, man kan gøre en forskel.

Og så der EUROPA. En anden gammel kærlighed. Det er godt nok ikke så godt L   Det positive er, at EU igennem historien altid har gjort sine vigtigste fremskridt, når der var en alvorlig krise. Så må der denne gang være basis for virkelig store fremskridt! Politikere med visioner og mod til at forsvare dem er en udpræget mangelvare i dag.  Det er det, folk venter af dem. Hvor bliver de af? Hvem er klar til på højeste plan at stå frem og sige højt og forståeligt: Europa skal udvikle sig sådan og sådan, hvis vi skal klare os og bevare vor velfærd og vore værdier i fremtiden. Det kræver dét og dét. Det gør ondt i starten. Men belønningen kommer senere.  Det var det, Europas fædre i 1950erne gjorde. Og gjorde med succes. Og situationen dengang var meget værre end nu. Det eneste initiativ på højt plan, som jeg synes har de rigtige takter, er Spinelli-Gruppen. Den har over 100 Europa-parlamentarikere som medlemmer. Fra stort set alle politiske partier og fra stort set alle medlemslande. Læs mere på engelsk om gruppen HER.  Vi andre ”dødelige” borgere kan også støtte dette arbejde. Og det bør vi!

Churchill sagde engang, at politikere først tager de nødvendige beslutninger, når de kan se galgen.  Hvor tydelig og frygtindgydende skal galgen mon være ?!

I stedet ser vi hele tiden nationalismen og ”de-andre-er-mærkelige-holdningen” stikke sit modbydelige fjæs frem. Også i Danmark L   Den må og skal alle gode kræfter tage aktivt ved hornene og forvise derhen, hvor peberet gror. Vi kan ikke bruge den til noget. Den er farlig. Den er destruktiv. Og Europa og alt det, der er gennemført de sidste 50 år, fortjener bedre. Meget bedre.  Alt er i dag grænseoverskridende. Klimaet, miljøet, handel, krig og fred, økonomien, turismen, forskningen, undervisningen, fødevaresikkerhed – det hele.  Derfor skal den politik, der styrer alle disse områder, naturligvis også være grænseoverskridende. Og på en måde, så man i fællesskab tager de beslutninger, der er nødvandige. EU er det eneste, der er indrettet til at levere sådanne beslutninger. Til alles bedste.

 

Vor lille, store familie trives flot. Claus gør fortsat sit bedste for at holde styr på Odense og især dens historie. Se mere HER.  Og når han ikke gør alt det, er han meget flittig på det lokale fitness center.   Lasse gør en tilsvarende indsats på Danmarks EU-Repræsentation her i Bruxelles. Dog ikke om historie, men om at holde styr på de tusinder af daglige aktiviteter i EU. Med det kommende danske formandskab i EU bliver dampen sat yderligere op, så ferie er inddraget. Han slider også bravt i det på et fitness center.  Mere om hans arbejdsplads HER.  Og Cecilie har som altid mere end nok at gøre som forsker i sammenhængen mellem bevægelse og velvære på University of Birmingham. Samtidig er hun ansvarlig for al ekstern promotion af deres institut. Både hun og hendes mand Nikos arbejder på School of Sport and Exercise Sciences. Se mere HER. 

Cecilies og Nikos små prinsesser er naturligvis vore helt særlige øjesten. Vi har lige besøgt dem i en lang weekend. Anna Maria er en stor pige på snart 6 år. Hun kan både læse og skrive. Hun får flotte roser i skolen for sin indsats. Også i den græske skole, som hun går i om lørdagen. Og hun vil med garanti også gerne lære dansk. Hun har en glubende appetit på at lære. Og samtidig har hun en fantastisk hukommelse. Og ikke mindst en fortryllende sans for humor. Det kan ikke vare mange år, før Nikos er nødt til at lægge sig ude i busken udenfor med et jagtgevær for at holde de værste hankatte væk.  Du kan se billeder af den lille dame HER. 

Zoe er også en stor pige på 16. Dog ikke år, men måneder.  En skælmsk og bestemt ung dame.  Hun har tit en skævt smil, så hun ligner én, der lige har stjålet bolsjer fra en lille baby.  Hun snakker og fægter med arme og ben.  Der er meget, der bliver fortalt. Men desværre forstår vi ikke meget af det. Endnu.  Hun er også selvtransporterende, dog kun på rumpen med en særlig Zoe-teknik. Eller kravlende. Hun har også en lille rullator, som hun ved en meget sejt, skævt smil fører frem, hvor hun kan.  Men inden du er færdig med at læse dette julebrev, er hun sikkert begyndt at gå for alvor. Og så er freden forbi i den lille familie J   Et af årets højdepunkter var Zoes dåb på Kos i august. Ud over festlighederne nåede vi også denne gang at se hele den skønne ø.  Der er også kontrafejer af Zoe at skue HER.

 

I løbet af 2011 har vi heldigvis set en masse dejlige mennesker. Både her, i Veddinge Bakker og mange andre steder. Stor tak for det. Ingen nævnt – ingen glemt.  Dog vil jeg nævne ét af de absolutte højdepunkter: min søde niece Anne Mettes fantastiske bryllup med flotte Karsten J   Dels i Torsteds gamle kirke i Horsens og dels på Tirsbæk Slot ved Vejle Fjord. Det var på alle måder en meget varm og givende oplevelse.

I det kommende nye år har vi tænkt at fortsætte ad samme gode spor. Der er allerede togter til Bonn, Touquet i Frankrig, Mallorca, Sofia, Volga, Cypern og Venezia på tegnebrættet. Og en rigtig mandetur med Claus og Lasse – formentlig et krydstogt i det vestlige Middelhav til september – står også dampende på anretterbordet.  Nu kommer så kunsten at tilpasse disse planer til mit ønske om at skære ned på noget for at få mere tid til noget andet.  Det bliver meget interessant at se, hvordan den indre kamp kommer til at spænde af J

 

Med disse drys og betragtninger fra de brabanconske Ardenner vil jeg gerne ønske dig og dine og alle dem, du holder af, en rigtig dejlig jul og et fantastisk nytår – fyldt med glæde, oplevelser, godt helbred og ubændigt mod på livet!

 

Varme hilsner på denne årests korteste dag !

 

 

Niels Jørgen

 

PS: Skulle du have tid og lyst til at se mere om vor gøren og laden, så er muligheden her:

Min hjemmeside:  www.niels-jorgen-thogersen.dk 

Vort fotoalbum:   http://www.flickr.com/photos/oplevelser2011   

 

 

 

 

JULENS BREV 2011

Endnu et år er smuttet afsted, inden jeg har set mig om. Skønt det sidste har jeg i allerhøjeste grad gjort – altså set mig om forskellige fantastiske steder på vor klode. At tænke sig, at jeg kom til at betræde et nyt kontinent, altså nyt for mig, nemlig Australien. Stort set hele marts måned gik med at opleve dette spændende land lige fra Perth i vest til Melbourne i syd, Sydney i øst og ikke mindst Ayers Rock i det centrale Australien. STOR, STOR oplevelse var det. Hertil kom et besøg på Tasmanien eller ”Maryland”, som vi døbte det og ikke mindst New Zealand. Var det ikke for min fremskredne alder, så var jeg blevet i Australien. Her synes, at være uanede muligheder for friske folk, men jeg må jo erkende at folkepensionisttilværelsen er nært forestående, at Europa er mit kontinent, og at livet her i grunden ikke er så galt. Dagligt tænker jeg på, hvor privilegeret en tilværelse jeg lever, hvor helbredet endnu er i orden, og hvor jeg er omgivet af dejlige mennesker både nær og fjern. At man så tilmed bliver store oplevelser forundt, er en næsten ubegribelig gave.

Se mere om vore rejser HER.

På min fødselsdag i år blev jeg fejret på Douro-floden i det nordlige Portugal. Endnu en flodtur med en underskøn natur at beundre, mens man glider afsted i adstadigt tempo. Når det samtidig sker i gode venners selskab, så kan man næsten ikke forlange mere. Bortset fra en sang – og det fik jeg – nemlig den berømte Beatles-sang ”When I’m 64”. Syng med HER.

Foruden rejseoplevelserne forbliver bøger min store passion. Lige nu er jeg igang med ”Tøger” – den må jeg anbefale på det varmeste – men ellers har jeg dette år læst en del om de arabiske lande i et forsøg på at forstå kulturen, religionen og politiken – sproget har jeg dog opgivet. Læsningen foregår i høj grad på min e-bog, min Kindle, som jeg er meget begejstret for. Jeg kan nævne en både bevægende og interessant roman af Hisham Matar, en libysk forfatter, med titlen ”In the Country of Men”, hvor man får et godt indblik af livet i Libyen under Gaddafi. ”Inside the Kingdom” er en journalistisk  beretning om Saudi Arabien, og endelig har jeg læst ”Stranger to History” af Aatish Taseer (halv inder/halv pakistaner), som jeg mener er oversat til dansk. Forfatteren rejser igennem Mellemøsten til Pakistan for at opsøge sin far. Bogen er fuld af interessante detaljer om menneskene i de forskellige lande, om kulturen, men ikke mindst om Islam. For nylig har jeg også læst Samuel Rachlin’s ”Mig og Stalin” en fin samling essays om bl.a. barndommen i Sibirien, livet i det nye Rusland, Putin og Israel, og ikke mindst fine personlige fortællinger fra hans spændende liv.

Køkkenskriveriet har der også været gang i, som I ved, men det fik en ny drejning, da jeg pludselig blev opfordret af et flamsk/belgisk magasin ”Nest” til at tilberede danske kartoffelretter, især var de interesserede i ”de brunede”. Det blev foruden de brunede til flødestuvede kartofler (stegt ål!), gammeldags kartoffelsalat med løg, smør og eddike, sild med nykogte kartofler og selvfølgelig en kartoffelmad på rugbrød med smør, mayonaise og purløg. Og der blev anrettet og fotograferet, så det var en lyst. Ret sjovt. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat i løbet af foråret.

Se alle mine KØKKENSKRIVERE HER.

Og så har der selvfølgelig været en dejlig sommer i Veddinge, herlige dage i Skagen, en uge til Zoe’s barnedåb på Kos, filmhøjskole i Ebeltoft, og ikke mindst dejligt samvær både her og hisset med gode venner og familie. Tak for hyggelige stunder til jer alle – må 2012 bringe endnu flere!

I det nye år har vi naturligvis allerede planlagt forskellige udflugter. Over nytåret skal vi til Spa, i januar en weekend til Bonn og omegn, i februar en weekend til Rixensart’s venskabsby Le Touquet-Paris Plage, i marts til Mallorca og i maj bliver et stort ønske opfyldt nemlig et krydstogt på selveste Volga fra Astrakhan til Moskva.

Og nu er det så julen, det gælder. Vi skal i år kun være 4 omkring julebordet. Vi får besøg af min tyske fætter Carl-Peter og hans kæreste Karin. I sommer døde min fars halvsøster Gisela 85 år gammel. Et dejligt menneske med stor begavelse og interesse for sin familie – også den danske. Vi nåede heldigvis at besøge hende flere gange i de senere år på besøg, som altid var indholdsrige, hyggelige og meget lærerige. Så vi kommer sikkert til at tale en del om hende og den øvrige Stern-familie.

Jeg lovede mig selv kun at skrive een side, men det blev til lidt mere – det håber jeg, I bærer over med.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og ikke mindst et godt og spændende nytår!

Mange varme og kærlige julehilsener fra

Liselotte

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

ÅRSHILSEN  2010 – 11

 

Lidt om hvad NYT vi har nydt i år

 

Når det kommet til stykket, er det ikke årene i dit liv, der er vigtige. Det er livet i dine år.  Med disse kloge ord af Abraham Lincoln vil jeg gerne slutte året 2010 af med at betro jer, at jeg atter en gang har været så heldig at leve et varmt, inspirerende og berigende år.

 

Det vil jeg gerne markere med at fortælle lidt om det nye for mig i året, der gik. Alle de hyggelige, sædvanlige ting og sager kan I læse om på min hjemmeside, hvis I har tid og lyst J   Den bor som sædvanlig her:  www.niels-jorgen-thogersen.dk  

 

Det var nyt at blive rigtig pensionist. Ikke bare sådan en førtids- af slagsen. Det føles endda rigtig dejligt. Endelig voksen! Så nu ville jeg have en bænk – en tænkebænk på mine daglige vandringer. Derfor skrev jeg direkte til vor flinke borgmester. Og fluks stillede de en flot bænk op lige der, hvor jeg havde foreslået det. Ind imellem er jeg lidt utilfreds, når andre tillader sig at bruge den. Især i går morges, da en kæmpestor snemand var blevet træt og havde sat sig lige midt på ”min bænk”!  Se bare selv ovenfor.

 

Det var også dejligt nyt at blive MORFAR igen!  Gaven kom atter en gang fra Cecilie og Nikos i Birmingham.  Lille, smilende Zoe lod sig føde i en vældig fart den 13. august.  Utroligt hvordan sådan et lille væsen med det samme har en personlighed. Du kan selv kigge med på hendes eget fotoalbum:   http://www.flickr.com/photos/zoe_ntoumani    Det bliver sjovt at opleve hendes første jul om få dage.  Og lige pludselig er små babier som hende store og frække J

 

Storesøster Anna Maria er ved at blive rigtig stor. Snart 5 år. Og meget stolt af netop at være storesøster. I will ALWAYS be older than Zoe, som hun selv siger med fast stemme. Hun er nu på 2. år i sin skole og er begyndt at læse. Lidt hyggelig udspekuleret er hun også. Da Nikos i sommer var alene i Grækenland sammen med hende, måtte han under et måltid sige til hende: Hvis duikke spiser op, bliver mammie meget vred på dig.  Den lille frøken funderede lidt på den melding og svarede så resolut:  Do you HAVE to tell her ?!  ( Bliver du virkelig nødt til at sige det tilhende ?! ).  Også hun har naturligvis sit eget album:  http://www.flickr.com/photos/annamariaphotos   

 

 

 

Der har desværre også i årets løb været triste nyheder. Familie og nære venner, der ikke er mere – der er fløjet videre.  Når vi kommer op i vores alder, er det desværre ikke usædvanligt. Så er det dejligt, at vi har nogle fantastiske mennesker at tænke tilbage på. Nogen, der altid spredte glæde og inspiration omkring sig. De minder kan ingen tage fra os. Og vi håber og tror, at netop sådanne minder også er med til at trøste og glæde deres allernærmeste.

 

Mens vi er på Mindernes Holdeplads var det også en herlig nyhed i år, at vi gamle elever fra den hedengangne Grynderup Skole satte hinanden stævne i august. Første gang nogensinde. Og der er gået 50 år siden sidst! Der kom 41 – samlet fra hele landet. Og snakken, grinene, beretningerne og fotoapparaterne røg igennem luften. Samt en beslutning om at mødes igen om to år. Jeg er allerede begyndt at glæde mig J

 

Herhjemme i de brabanconske Ardenner går livet sin dejlige gang. Det er ikke nyt. Vore tre måneder i sommer i Veddinge Bakker & omegn var også i år skønne og fyldt med oplevelser, gæster og togter ud i det kendte og ukendte. Det er heller ikke nyt.

 

Men det var nyt, at vor personlige rejselystne flåde i år bragte os både til Madeira i foråret og på krydstogt til Kroatien, Montenegro, Grækenland, Tyrkiet og Egypten i efteråret.   Spændende oplevelser, som min hjemmeside også beretter om.  Derimod beretter den ikke endnu om vort næste nye udfald: et krydstogt hele marts vest og syd om Australien,Tasmanien og New Zealand. Samt et enkelt landtogt ind til Ayers Rock.  Verden er fuld af spændende steder, som bare venter på at blive oplevet. Den ”forpligtelse” kan vi ikke sidde overhørig J   

 

Hvad personlige aktiviteter angår er det også nyt, at jeg mere og mere arbejder med grønne ting. Ikke grønne fingre, bare rolig. Men klimaet, energien, resourcerne.  Hvis man på disse områder kan gøre bare en lille forskel, er det vel ikke så ringe endda. Det går lige fra, hvad jeg kalder Grøn Kommunikation ( især ved hjælp af de nye, sociale medier ), til råd og dåd til det  nye spændende projekt Kalundborg Bogbyer , til forberedelserne til en Klimatur til alle 27 EU-lande i 2012 og til bygningen af Europas bedste og grønneste storhotel i det sydlige Spanien.  Ind imellem fortsætter jeg naturligvis min kamp for et dynamisk Europa ( hvad der ved G.. er behov for ! ), så jeg nu og da bliver ”helt grøn i hovedet!”

 

Mine tre ”små poder” Claus, Lasse og Cecilie har det godt og trives med alt det, de har at rive i.  Og det er heldigvis ikke nyt.  Vi holder en gemytlig juleaften her med Lasse og mødes med alle de andre i Nivå sidst på juleugen til flere løjer, hygge og for meget mad J  

 

Med disse mest NYE oplevelser fra året, der er ved at slippe op, vil jeg ønske jer og alle dem I ka’ li’ en rigtig dejlig Jul og et spændende og inspirerende 2011 !  Hvor vi glæder os meget til at hygge videre med jer J

 

Varme, dynamiske og forventningsfulde jule- og årshilsner    Niels Jørgen

 

 

                                     

 

 

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 47 47 47  040

E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

JULEBREV 2010

 

 

Kære Venner og Familie!

 

”Ja, jule kommer, jule går, og det blir’ også jul i år” – citat fra sidste års digt  – helt mit eget forresten. Meget kan man sige om det, men sandt er det i hvert fald, at julen atter står for døren. Tiden løber, smutter, iler og flyver afsted; så alt er ved det gamle! Og dog – der er heldigvis også nyt.

 

Helt nyt for mig i år er, at jeg har fået en julekalender. Et fint lille jule-hus med 24 små rum med låger. Og minsandten om jeg ikke hver eneste dag bliver begavet med et lille citat og en gave fra min kære og må jeg sige mere end almindeligt opfindsomme mand. Forleden fik jeg f.eks. dette citat: ”Inside every older person is a younger person wondering what the hell happened!” Ja, man må undre sig. Jeg får også en gave, som jeg skal lede efter – jeg nævner i flæng kulørte magasiner, den belgiske almanak, en 2011-kalender med kærlige og daglige digte, et privat kursus i Facebook og igår en seddel med et rendez-vous: Ring til dette nummer kl. 11.00 dut!! Altså det er da opfindsomt. Jeg ringede på det for mig aldeles ukendte nummer og kom til at tale med ”Mis’ kattehjem”! Dog gemte en hyggelig tidligere kollega fra min tid i Danmarks Turistråd sig. Det var bare sjovt og hyggeligt at genopfriske ikke bare minderne, men også bekendtskabet!! Jeg venter i spænding på de sidste gaver!

 

Se det var noget helt nyt, som jeg kunne fortælle om! Men der er skam mere nyt. Vi har nemlig fået et dejligt nyt barnebarn. Cecilie (og Nikos) nedkom d. 13. august med endnu et dejligt pigebarn, Zoe. Hun er selvfølgelig både smuk og dejlig, og jeg glæder mig til at se hende igen om knapt et par uger i Nivå, hvor vi fejrer ”efter-jul” med hele familien Thøgersen. Selve julen fejres her i Rixensart i tresomhed, det vil sige Lasse, Niels Jørgen og jeg! Det bliver fredeligt og hyggeligt. Der er forudset andesteg og de traditionelle frikadeller. Uden deller ingen jul! Så selv julen bliver også lidt ny i år.

 

Året bragte mig faktisk endnu noget nyt. Jeg er blevet begavet med en e-bog! En Amazon Kindle elektronisk læser. Den er bare fantastisk. Nem at sidde med, man kan læse i timevis på den, og så kan den indeholde ca. 1000 bøger! Ja, min er faktisk allerede lettere ”oldnordisk”, for der er naturligvis kommet nye versioner siden februar. Men den kan det jeg vil, nemlig give adgang til en masse bøger (pt kun engelske), som jeg ikke behøver at sætte ind i de i forvejen overfyldte bogreoler, og ikke mindst så kan jeg medbringe så mange bøger jeg lyster, når jeg rejser! Vægten forbliver den samme nemlig ca. 500 g! Ja, siger du så, men det er så dejligt at holde en god bog i hånden! Det er jeg enig i, og min Kindle skal ikke forhindre et ”rigtigt” bogindkøb i ny og næ, til gengæld er jeg sikker på at inden længe har de fleste af os ”so ein Ding”.

 

 

 

 

Her i Belgien ”muntrer” jeg mig som sædvanlig med at forstå, hvad belgisk politik går ud på. En klog mand sagde engang følgende: ”Hvis du tror du forstår belgisk politik, så er det fordi, du har fået den dårligt forklaret!” De forhandlinger, som pt foregår i dette land handler om at få en anden fordeling af især den økonomiske politik mellem regionerne (dvs Flandern, Wallonien og Bruxelles). I korthed ønsker især Flandern større selvbestemmelse på skatte-, arbejdsmarkeds- og socialområdet, og da Belgien er en føderal stat, så er der for så vidt ikke noget mærkeligt i det. Ingen tror rigtigt på en opsplitning af landet, og forresten er der også et stort flertal imod dette i Flandern. Lige nu er der noget, der kunne tyde på, at en ny føderal regering vil komme på plads i den nærmeste fremtid.

 

Denne lille smøre giver mig anledning til at tænke på ordet føderal. Hvad er det nu lige det betyder? Så nu får alle I kloge en lille lektion. Ordet føderal er nærmest blevet et fy-ord ikke mindst i Danmark og ikke mindst når der tales om Europa som en mulig føderation. Jeg tror, at mange mener, at det betyder mere centralisme eller sagt på en anden måde ”al magt til Bruxelles”! Faktisk betyder det lige det stik modsatte!! Således står der i Gyldendals Fremmedordbog: Føderalisme = et forbundssystem af iøvrigt selvstændige stater eller politik til oprettelse af dette system. Her er både Belgien og Tyskland stærke eksempler. Så blev vi så kloge.

Til sidst til det vigtigste lige nu: Jeg vil ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL og ikke mindst ET GODT OG SPÆNDENDE NYTÅR!

 

Mange varme og kærlige hilsener fra Liselotte

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

En ( lidt ) interaktiv JULEHILSEN                                                                                      JULEN 2009 

 

 

Kære VENNER i den ganske verden J  

 

Lige nu sidder vi og diskuterer Obama. Så og hørte ham i går, da han fik Nobels Fredspris i Oslo. Vi synes, han er den helt rigtige. Den helt rigtige til jobbet. På det helt rigtige tidspunkt. Og med de helt rigtige holdninger og planer. Den gamle macho-stil er yt.  Hånden frem i stedet. Ikke for at tigge, men for at vise velvilje og lyst til samarbejde. Og samtidig stå fast på værdier og holdninger – om nødvendigt kæmpe for dem.  Det er stadig early days i hans præsident-tid, javel. Der er meget, han skal levere endnu. Men lur mig, om ikke det lykkes for ham at sætte det meste af programmet igennem. Og så er der hele Obamas fænomenale kommunikation, hvor han engagerer borgerne.

Ta’ et kig med her:   http://www.barackobama.com/index.php?splash=false      

Jeg arbejder selv med at ”oversætte” hans on-line metoder til aktivt brug i Europa. Sig til, hvis du er interesseret.

 

Forleden var det Lissabon-Traktaten og dens betydning, vi krydrede aftenkaffen med. Godt at den endelig er på plads. Otte års ørkenvandring med diskussioner af procedurer, traktater og institutioner er slut. Nu kan vi bruge kræfterne på det, sagen handler om: At få lavet en gevaldig god fælles indsats over for de udfordringer, vi alle tumler med. Klima, finanskrise, globalisering, jobs. Og de nye ledere, som nu er udnævnt til at gøre EU mere effektivt og bedre koordineret, er af den rette slags. Igen som for Obama: vi har ikke brug for disse her-kommer-jeg-macho-typer. Det er det stille og veltænkte diplomati, der er langt det mest effektive.  Og husk så at engagere borgerne i det. Ikke først til næste Europa-valg i 2014. Men NU.  Det ER muligt. Hvis man vil. Og hvis man gør det på helt nye måder.  ”Hva’ dælen nøler I efter ?!”, som Tordenskjold ville ha’ sagt.

 

Forresten er det godt at se, at selv Rusland har en præsident, der også er på samme linje: venlig, velovervejet, nytænkende, samarbejdsvillig. Medvedev er godt nyt.   Jeg ved godt, at ham den gamle KGB officer stadig har masser af magt, og formentlig gerne vil have mere af slagsen.  Men Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør et velfungerende demokrati i Rusland heller ikke.

 

Og mens vi hygger os med at diskutere og hudflette alverdens problemer over en lille én, så står JULEN pludselig igen for døren. Og de fleste af os har vel tænkt at lukke den ind.  Her hos os gør vi det i år ved at være 14 omkring bordet. Ialt 6 forskellige nationaliteter, så det bliver rigtig europæisk.  Men det bliver jo nok lille Anna Maria på snart 4 år, der kommer til at svinge taktstokken en god del af tiden. Hun er et rigtigt selskabsmenneske. Hun er forresten begyndt at gå i skole og er meget stolt af det.  ”I am British and I am from ”Børmerham” ” som hun siger igen og igen J  

 

Måske vil du gerne vide lidt om, hvordan julen fejres i mange andre lande. Det kan du læse på engelsk her på min engelske hjemmeside:   http://www.simplesite.com/kimbrer/5741896    

 

For os har det år, der snart slipper op, været herligt og spændende. Vi har bl.a. besøgt Frankrig, Berlin, de tre baltiske lande, Spanien ( 2 gange ), Irland ( 3 gange! ), Sicilien, Venedig og Kroatien. Og i Danmark havde vi også dejlige oplevelser i sommer, ikke mindst på Samsø og Anholt.

Se billeder fra det meste her:   http://www.flickr.com/photos/oplevelser2009   

 

Der har forresten været ”en kur på tråden” i år. En ganske alvorlig én!  Jeg besluttede i al ubemærkethed den 1. januar at sætte spirituøse drikke i skammekrogen for en tid.  Nej, nej – der var ikke tømmermænd fra nytårsaften. Det var bare en god, gammel konkurrence med mig selv. Det blev til ialt 267 dage - uden at falde i J   Og herut med mange overflødige kilo.   Men da vandvognen ikke længere gjorde indtryk på vægten, gik jeg lige så stille i gang med at støtte vin- og anden produktion igen. De stakkels mennesker skal jo også leve. I det nye år går jeg i gang på en NY måde.  Jeg kalder det:  KUR 3.0 .   I ka’ bare vente jer, ka’ I !

 

Vore unge mennesker  har det også som fortjent – nemlig godt.  Claus som IT arkivar og udstillingskreatør i Odense. Lasse som medarbejder på den danske ambassade og EU repræsentation i Bruxelles. Og Cecilie som forsker i fysisk aktivitet & sundhed med sin lille familie i Birmingham.

 

 

Hvad forventer vi så af det kommende år?   Én ting er sikker:  Jeg går i januar for alvor ind i min rigtige voksne alder! Dejligt. Og her i Belgien er det den rene svir:   Jeg kan fremover køre gratis med alle busser og metroer lige så tosset, jeg vil. Og hvis jeg foretrækker toget, koster det 5 €. Men så er det også en returbillet. Hvor som helst hen i landet.  Med andre ord: Hvis I hører mindre fra mig i 2010, så er det selvfølgelig, fordi jeg tøffer rundt i vort land for at tjene alle de penge, jeg sparer J    Man kan også komme gratis eller meget billigt ind på museer. Men det tør jeg ikke. For med min alder risikerer jeg nok, de beholder mig som nyerhvervelse i oldtidssamlingen L   

 

Vi ved også, at det rykker gevaldigt i os, hver gang vi læser om krydstogter. Vi er blevet bidt af det stads. Så et par stykker af dem bliver det nok også til. I hvert fald til november, hvor det er 25 år siden, vi mødtes. Det skal fejres på gemytlig vis. ”Sølvturen” hedder det i folkemunde her i huset......

 

Vi håber også, at vi får mulighed for at se jer igen i det nye år. Det ene eller det andet eller tredje sted. Og på Nettet, måske på Skype, hvor vi endda kan ”mødes” flere ad gangen. Sig til, hvis I har lyst til også at prøve dét.

 

I mellemtiden fortæller jeg dagligt om vor gøren & laden på min danske hjemmeside:

 

http://www.niels-jorgen-thogersen.dk/   

 

 

Med disse drys fra livets gang i de brabanconske Ardenner & omegn vil jeg gerne ønske jer alle en DEJLIG JUL og et SPÆNDENDE og OPLEVELSESRIGT 2010 !!

 

 

 

Varme Jule- og Nytårshilsner,

 

 

Niels Jørgen

 

PS: Sædvanen tro har Liselotte lavet sit eget kreative og personlige Julebrev – endda med et vedlagt Jule-digt oveni.   

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgien

 

Tel. 00322 652 0812  Mobil:  0032 474 747 040

 

 E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

                                  

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk                  

    www.simplesite.com/kimbrer

                                                           http://www.simplesite.com/comunicating_better       

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

JULEBREV 2009

 

Jeg holder meget af gode citater, men jeg er ærlig talt ikke særlig god til at huske dem, så Karen Blixen ville ikke have haft høje tanker om mig! Dog eet kan jeg altid huske: ”Jeg kan modstå alt – undtagenfristelser”. Citat af den ekcentriske irske forfatter Oscar Wilde. Måske er der en årsag til at jeg netop kan huske dette. Jeg elsker nemlig fristelser især når det er god mad, liflige drikke og ikke mindst godt selskab,det drejer sig om.

 

I en kogebog jeg købte for nylig stødte jeg på dette citat:

”There is nothing like a good lunch to give us an appetite for dinner”.

Peter Mayle, englænder og forfatter til nogle herlige bøger om Provence kom med denne bemærkning, som jo i grunden passer meget godt til december. Julemåneden og juledagene hvor vi går fra det ene delikate og overfyldte måltid til det næste.

 

Også dette års køkkenskriverier har været en succes. Jeg får mange kommentarer både fra jer og fra folk her i landet, som læser mine artikler. Og det er herligt, når man endelig får respons – især når det er positivt!

 

Med dette julebrev følger mit JULEDIGT fra 1996 og en enkelt opskrift, som I har fået før, men som jeg synes I skal have en gang mere. Ikke julemad – og dog!

 

Men allerførst selvfølgelig en varm hilsen om en rigtig glædelig og festlig jul, og  et rigtig godt nyt år med tid til glæde og med et godt helbred ikke mindst.

 

Mit år har været herligt fyldt med store og små oplevelser både her i Rixensart, i Danmark og andre skønne steder i verden. Vi havde bl.a. en herlig familietur til det sydlige Irland og en skøn tur med gode venner på Sicilien. Året slutter med en weekend i Köln inden jul, hvor vi skal besøge Tysklands flotteste julemarked, og over nytåret bestiger vi en flodbåd i Lyon og sejler ikke ned ad åen, men ned ad Rhone-floden til bl.a Avignon og Arles. Ind imellem har vi fejret jul her i huset, hvor hele Thøgersen-klanen gør deres indtog i år også med Nikos’ bror Stergios fra Kos og min tyske fætter Carl-Peter med kæreste Karin. Svenske venner slutter sig til juleaften – så det bliver i hvert fald en meget festlig og europæisk jul i år. Og det er jo lige noget vi kan li’!

Tak til alle for dejlige og inspirerende stunder i 2009 – jeg ser frem til endnu flere af slagsen til næste år.

 

STOR OG KÆRLIG JULEHILSEN FRA

 

LISELOTTE

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

 

Og her kommer så opskriften!

 

Gratineret JULEsalat

(mere belgisk bliver det ikke)

 

6 julesalat

4 skiver kogt skine (af den gode slags)

Til saucen:

50 g mel

50 g smør

½ liter mælk (gerne letmælk)

100 g revet gruyère ost

Salt og pebber

 

Fjern de yderste blade af julesalaten og læg et lille kegleformet snit i bunden for at fjerne den mest bitre del. Blancher dem et øjeblik i kogende vand, og læg dem derefter i en kasserolle med lidt smør, hvor de simrer 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tillav bechamelsaucen og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ovnfast fad, læg rullerne ovenpå, og afslut med resten af saucen. Drys med osten og læg et par smørklatter på. Gratineres ved 200 grader til den er smukt gylden. Server en god kogt kartoffel til.

 

BON APPETIT!

 

 

 

35, avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgien

Tel.  00322 652 0812

 

e-mail:  liselottethogersen@gmail.com   

blog:  www.kokkenskriveren.blogspot.com  

 

 

 

 

Vedlagt :  Liselottes JULEDIGT

LISELOTTE THØGERSEN

 

 

ET LILLE JULE-DIGT ANNO 1996

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

 

Ja, jule kommer, jule går,

og det blir’ også jul i år.

Det kimer snart til julefest,

og de, som kommer med som gæst,

får gaver af en julemand,

som kommer helt fra Grønlands land.

 

Og hjerter klippes med en saks

af nissen denne lurifaks!

Og kræmmerhus med krøllet hank

blir’ fyldt med julegodtepjank!

For julesang og julemad

kan gøre selv den sure glad!

 

For julen er og blir’ jo jul,

hvor engle dale ned i skjul,

for dejligst er den himmelblå,

som gyldne stjerner blinke på.

Se, højt på træets grønne top

går lille Peter Edderkop

og spinder som en julekat.

 

På loftet selve julenat

kan nissen sidde med sin grød,

mens barnet trygt på moders skød

kan drømme om sin julegave

og æbleskiver i sin mave.

 

Små julekager bliver bagt,

og gløg med julegløgekstrakt

blir’ skænket op i kruse

i lune hjem og huse.

Så sir’ vi skål og glæd’li jul

og fylder os med flæskesul.

 

Ja, hvor vi end os vender hen,

så er der sne og nissemænd,

som bringer os velsignet bud,

at Rudolf med den røde tud

er klar med gaverne i kanen,

og Jens er også klar med fanen!

 

 

 

 

Og træet står der med sin pynt,

så vi må se at få begyndt

på dansen rundt i kærlig krans,

som man nu gør det her til lands.

Med al den trængsel og alarm

blir’ panden hed og kinden varm,

og moders pung blir’ ganske tom,

til gengæld fylder man sin vom

med risengrød og andesteg.

Ja, det er svært at sige nej!

 

Med julen tændes lys i mørke,

som regn ,der kommer efter tørke,

så glemmer man det triste,dunkle

når stjernen hist på træet funkle.

Jeg ønsker jer en glæd’li jul

her fra mit jule-digter-skjul.

Et godt nyt år jeg ønsker jer.

Nu skal der ikke digtes mer’!!

 

 

 

Liselotte Thøgersen

 

Julen 1996 & 2009 

 

e-mail:  liselottethogersen@gmail.com  

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

 

Communication is a great challenge. This is what makes things happen. This is what makes people understand. And not least: this is how people feel engaged and involved. 

 

You know what ?   New research tells us that:  people remember 10 % of what they read, 50 % of what they read AND hear, and 90 % of what they read, hear AND interact with.

 

Democracy is only satisfactory, if people take part – are engaged and involved.  Today they are NOT.  And less and less so.  Voter turnout at elections is dropping. The number of members in political parties is “growing” smaller and smaller.  The media are not really involving people in politics on a daily basis and in a serious way, which activates them. And the occasional referendum in one or the other country is only making things much worse by distracting voters from the real issues and by stimulating confrontations and extreme positions L   

 

So what should we do ?  COMMUNICATIONS 2.0  is an important part of the answer.  Using the new interactive tools at our disposal in a very coordinated way to let people not only be well informed – but be actively involved.  By “translating” Obama’s very successful on-line communication for use in Europe.

 

This is what I am working on.  And I was very happy to see some of the methods being used with great success in the European elections in Denmark and also in the referendum campaign in Ireland.

 

Let us find a way to help re-connect all politicians throughout Europe with the citizens. European, national and local politicians alike. Let’s build a model for a GOOD politician’s ACTIVE and CREATIVE presence on the web and propose it to as many politicians as possible. Convincing  them that this is the best way ahead – the best use of their time. And certainly the best and most interesting for the citizens. On the condition that the politicians and institutions accept that they loose some control.  Getting people involved means letting them set part of the agenda. And that’s good. That’s what democracy is about.

 

I have made a first draft for a modern presence on the web.  I will happy to send it to you for comments.

 

I also believe that a service like YOOSK  ( http://www.yoosk.com/ ) in the UK is very interesting. A way to involve citizens actively and enabling them to show what they think is important.

 

SUGGESTION:

 

I strongly believe that we should all exchange ideas and experiences in this fast developing field. By comparing notes and inspiring each other we all become better.

 

I have, therefore, created two closed spaces called COMMUNICATIONS 2.0 , where we can easily and for free exchange our ideas and projects:

 

On LinkedIn:     http://www.linkedin.com/groups?gid=2590756&trk=myg_ugrp_ovr   

 

On Facebook:   http://www.facebook.com/groups.php?ref=sb#/group.php?gid=205579264721  

 

I hope you will join one of them – or both.  And be part of a dynamic network in this very dynamic field.

 

Ok?  Let me know.

 

 

 

 

 

 

I want to wish you a very joyful and relaxed Christmas and an exciting and challenging New Year 2010 . Let us together make it a real 2.0   ( version 1.0   - at least ) year  J   

 

Best greetings,

 

Niels

 

 

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 474 747 040

E-mail:  kimbrer@gmail.com     Skype: kimbrer

Web:  www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk

   www.simplesite.com/kimbrer  

 

NIELS JØRGEN THØGERSEN

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  Mobile:  0032 474 747 040

E-mail:  kimbrer@gmail.com    Skype: kimbrer

 

JULEN 2008    

 

Kære alle gode mennesker derude, deroppe, dernede, derhenne, derovre J

 

Egentlig ville jeg slet ikke skrive julehilsen i år. Mon der er nogen, der gider læse det ?  Måske ikke ? Men SÅ tænkte jeg, at det skulle ikke berøve mig fornøjelsen med at skrive den. Derfor rammes I alligevel atter en gang af min års-epistel !

 

Jeg kan med det samme fortælle, at vi fortsat er raske og rørige. Både udenpå og indeni J Dog har jeg haft lidt vrøvl med min ene fod. En drilsk betændelse havde sneget sig ind bag min achillesene. Og det gjorde ikke godt. Men en dygtig lokal medicinmand og 18 gange fysio-behandlinger har ( næsten ) bragt mig helt på fode igen. Men jeg må nok indse, at min karriere som badmintonspiller og højdespringer nok er ved at være forbi. Heldigvis, forresten!  Og jeg fortsætter mit gode liv som Rixensarts daglige vandringsmand. Både luften og jeg har så godt af det.

 

Året 2008 har været et jubilæum for mig: 40 år siden jeg stod midt i russernes invasion af Prag. 30år siden jeg sammen med Poul rejste med den transsibiriske til Beijing & omegn. 20 år siden vi flyttede til Bruxelles. Og 10 år siden vi rykkede vore teltpæle her til Rixensart i de brabanconske Ardenner. Det blev altsammen fejret med et 2.200 km. Krydstogt på DONAU i oktober. Fra Sortehavet til Linz i Østrig. Herlig måde at se verden glide forbi – uden at skulle pakke, flyve og køre hver dag.  Det er nu vort 4. krydstogt. Og står det til os, er det kun begyndelsen.  I kan se vor Dagbog fra turen på min Hjemmeside.  Næste år tror vi, at det er Adriaterhavet, der må holde for.

 

Og vort hjemland BELGIEN ? Det går fint, i hvert fald for os. Her er vi virkelig hjemme.  At det så af og til kan være svært at følge med i belgisk politik er kun en ekstra charme. En klog mand sagde for nylig, at hvis man tror man forstår belgisk politik, så er det fordi man har fået en dårlig forklaring !

 

Finanskrisen og Irlands nej til Europa skulle vel ellers være nok til at ødelægge den gode stemning ? Ingenlunde.  Den første er et gevaldigt vink med en mega-vognstang om, at alle i dag er afhængige af alle, og at man ikke kan overlade verden til markedets frie kræfter. Det skal styres. Og det skal styres i et tæt og forpligtende fællesskab. Og irerne ? Mon dog ikke de kommer på bedre tanker. Ialt 25 EU lande har nu sagt endeligt JA til den moderniserede EU-traktat. Og Tjekkiet siger, at de vil gøre det, når irernes ja er i hus. Irerne har mere end noget andet land haft glæde af Europa. Og i sidste ende kan man nok ikke forestille sig som rimeligt, at europæisk demokrati er så svagt, at et enkelt land kan stoppe de 26 andre.  Jeg er personligt meget fortrøstningsfuld J

 

Barack Obamas sejr i USA var et af højdepunkterne i år. Ikke bare det, at han vandt. Men MÅDEN han gjorde det på.  Hans måde at kommunikere med vælgerne på er noget helt nyt. Nye og dynamiske måder at bruge internettet, TV og mobiltelefonen på.  Kommunikation er kommet op i et højere og mere moderne leje. Jeg kalder det:  COMMUNICATIONS 2.0   Og jeg er personlig i gang med at få så mange i Europa som muligt til at bruge det aktivt. Det er helt vildt spændende J

 

Mit hyggejob som Goodwill Ambassador for Copenhagen  ( ingen løn, ingen faste forpligtelser ) bringer mig bl.a. tæt på forberedelserne til FN’s klimakonference i København til næste efterår. Vi SKAL ha’ noget gjort ved det klima. Og hvis jeg kan yde en lille, men aktiv indsats, så varmer det mig at gøre det.

 

Mine tre krapyler  har det alle godt. Claus som IT arkivar i Odense Kommune, Lasse som arkivmedarbejder på Danmarks Repræsentation/Ambassade her i Bruxelles og Cecilie som forsker ved universitetet i Birmingham. Hun har lige fået bevilget omkr. 800.000 kr til et stort projekt, så hun er ikke til at skyde igennem.  Vi skal alle samles til jul omkring lille charmerende Anna Maria ( + formentlig et juletræ ) i Birmingham. Så må jeg over for at høre Hi Moffa  fra frøkenens egen mund J Hun er meget snakkende nu. Mest på engelsk ( Birmingham accent ). Men hun forstår alt på dansk og en hel del på græsk.  I kan se ( mange ) billeder af hende på min Hjemmeside.

 

I sommer tog jeg mine to knægte med til London i fire dage.  Det var gemytligt. Og dejligt rart.

 

Og ellers går livet med fortsat at stor-nyde det hele. Sjovt skal det være J Og det ER det. Lige fra rejser til slægtsforskning, til krønikeskrivning og til vennekomsammen.  Og man skal hele tiden udfordre sig selv. Prøve – lære noget nyt. Ingen dag uden ny viden og ny kunnen.  Bare det også er sjovt og pirrende. Også når jeg skriver på min særlige bog:  KÆRE OLDEBØRN....   Jeg kan ikke være sikker på at møde dem personligt. Men de skal i hvert fald ikke slippe for et indblik i, hvad deres gamle oldefar var for en størrelse J     Så det er ét af mine favorit-projekter.

 

 

Med denne lille beretning fra senior-livet i Belgien & omegn vil jeg gerne ønske jer et RIGTIG GLÆDELIG & GEMYTLIG JUL og et SPÆNDENDE, SUNDT & INSPIRERENDE 2009 !

 

Niels Jørgen

 

Meget mere her:   www.Niels-Jorgen-Thogersen.dk    

 

Og for de af jer, der er særlig interesserede i kommunikation:

 

                                www.simplesite.com/communicating_better    

LISELOTTE THØGERSEN

 

35, Avenue de l’Europe, B-1330 Rixensart, Belgium

 

Tel. 00322 652 0812  E-mail:  liselottethogersen@gmail.com

 

 

Julen 2008

 

Kære alle som én !

 

De første ord i en tekst skal slå tonen og indholdet an, siger kloge skribenter! Lad mig med det samme fastslå, at tonen bliver i dur og indholdet løst og fast om endnu et år fyldt med oplevelser og indtryk. Dog allerførst til jer alle et stort ønske om en

 

GLÆDELIG JUL OG ET RIGTIG GODT NYT ÅR 2009!

 

Således oplyste kan jeg på sædvanlig vis indlede med en remse over de væsentligste rejsemål, som vi har besøgt, her i kronologisk orden: Berlin – York – Birmingham – Toscana – Skagen – Veddinge Bakker – Als – Flensburg – Dublin – 2066 km på Donau – Venezia – Paris. På flere af turene var vi ledsaget af gode venner, og det er ikke den ringeste måde at indtage oplevelserne på. Herligt har det været – og sædvanen tro kan jeg også berette, at jeg igen tog på Den Europæiske Filmhøjskoles sommerkursus ”Film og fristelser” vittigt og begavet styret af filmhistoriker Ulrich Breuning. Det er trestjernet højskole-underholdning, hvor man lærer noget!

At lære noget, at tirre nysgerrigheden, at få indsigt, måske forstå og ikke mindst at undre sig, føler jeg er blevet mere og mere vigtigt. Om det er et alders-fænomen? Måske! I hvert fald har jeg en til tider næsten ubændig og utålmodig trang til at  få indsigt i og en forståelse for tiden vi lever i og ikke mindst for, hvorfor verden er som den er, og menneskene handler som de gør. Svaret får man vel aldrig, men lidt mere viden, kan i hvert fald ikke skade. En af de klogeste forfattere, som jeg senest har kastet mig over, er den tyrkiske nobelpristager Ohran Pamuk. Jeg har endnu ikke læst nogen af hans romaner, til gengæld hans vidunderlige erindringsbiografi om Istanbul, og senest en samling af notater, essays, forelæsninger m.m. i bogen ”Other Colours”. Pamuk er en fremragende indgang til forståelse af Tyrkiet og den tyrkiske sjæl. En god indgang til spørgsmålet om Tyrkiets placering i Europa. Forleden var vi i den belgiske boglandsby, Redu, hvor jeg faldt over en såkaldt samtalebog mellem Francois Mitterand og Elie Wiesel, sidstnævnte også tidligere nobelpristager i litteratur. De taler om tro, om krig, om magt med mere, også god at blive klog af. Apropos boglandsby, så ser det ud til, at der er ved at være interesse i Danmark for at oprette en boglandsby – vi håber det lykkes.

Når alt dette er sagt, så er der alt det andet, som fylder og udfylder tilværelsen. De almindelige gøremål inde og ude, besøg af og besøg hos gode venner, veninder og familie. Det har været den ene stjernestund efter den anden. Nye venner og ny indsigt i slægten er det også blevet til. Vore længere ophold i sommerhuset har pludselig åbnet en ny kreds af bekendte og venner. Naboer i udstykningen og andre medbeboere i Odsherred har budt os indenfor og sammen har vi bl.a. udforsket de mange spændende steder, som området byder på. Ved hjælp af en kyndig slægtsforsker i Hamburg og Niels Jørgen, har jeg fået endnu større viden om mine tyske aner. Hvem var de, hvor kom de fra, hvad foretog de sig, og ikke mindst, hvem er deres efterkommere. Een af dem er min grandkusine Barbara gift med en syrer, Khalil, og bosat i nærheden af Hannover. Dem besøgte vi også i sommer og endnu en ny verden åbnede sig. Min nærmeste tyske slægtning er Gisela, som er min fars halvsøster. En frisk og kvik 83-årig bosat i Aumühle tæt på Hamburg. Det er spændende og tankevækkende at tale med hende og høre om ”noget af det, jeg er gjort af”.

Her er kommet lidt sne idag, så julestemningen sniger sig så småt ind. Vi skal fejre julen i Birmingham med hele Thøgersen-klanen med lille Anna Maria som det dejlige midtpunkt. Nytåret fejres i det kanon-slags-frie Rixensart med muntre venner. Jeg glæder mig til det hele og ønsker jer alle alt godt i det nye år og på glædeligt gensyn!!

 

De varmeste og kærligste julehilsener fra

LISELOTTE