Himmerland - kimbrerne og vikingerne
Min føde-landsby Grynderups historie
G R Y N D E R U P s H I S T O R I E
Brikker om en kimbrisk landsby
Landsbyen Grynderup ligger i det sydlige Himmerland (http://da.wikipedia.org/wiki/Himmerland ) omkring 15 km nordvest for Hobro. Sognet er på 1442 hektar. Dets historie går givetvis meget længere tilbage end til kimbrernes tid for over 2000 år siden. Der er masser af gravhøje i sognet. På en af gårdene ( Peter Larsens jorde) var der en overgang ialt 26 gravhøje. Formentlig fra bronzealderen 1000-500 år før Kr. Og på mange marker er der fundet masser af flintredskaber fra den periode. Nationalmuseet har ved flere lejligheder været i sognet for at grave. I den sydlige del af jordene til ejendommen på Ålbjergvej 5 (mit barndomshjem) har man i mange år stødt på rester af bebyggelser, når man pløjede. Det er sandsynligvis en beboelse lige ved siden af det dybe vandløb, som løb der dengang. Der er også en gammel gravhøj lige ved siden af. Men disse rester af evt. beboelse er (endnu) ikke gravet ud. Læs mere om Danmarks gravhøje her: http://skelhoej.natmus.dk/Gravhoje.htm
Ja, man kan faktisk med stor sikkerhed sige, at netop denne egn i slutningen af den sidste istid for ca. 10.000 år siden blev gennemstrømmet af en smeltevandsflod, der løb fra den tilbagetrækkende iskant i øst mod de mere flade områder mod vest. Især den store lavning, som løber fra nordøst forbi Peter Larsens ejendom, sønden om gården på bakken ved Kjemtrupvejen og vestpå bærer sit klare vidnesbyrd herpå. Og det er jo netop på nordsiden af dette store vandløb, at bronzealderens bebyggelser har ligget. Det vider de mange gravhøje. Man må derfor også formode, at de første beboere i stenalderen også slog sig ned der. Vandet var alle steder samfærdselsvejen. De dybe skove var næsten uigennemtrængelige og farlige. Men gode til jagt. Der er mere om den sidste store istid i Danmark her: http://da.wikipedia.org/wiki/Istid
Navnet Grynderup fortæller, at området var en –rup eller –torp. Det vil sige, at det var en rydning i skoven. Man taler også om en lysning: http://da.wikipedia.org/wiki/Skovlysning Og hvoraf kommer ordet Grynde-? Landsbyen blev i Middelalderen kaldt Grønnerup, så mon ikke ordet kommer af Grøn ? Det ville jo også være naturligt med al det vand, der var på stedet. Landsbynavne kommer også ofte fra en af navnet på en af de første vigtige beboere, f.eks. ham der ryddede skoven. Men jeg har ikke hørt om noget gammelt navn, der hed Grynde. Man skal dog aldrig sige aldrig.
Vil man sætte dette ind i sammenhængen om Danmarks forhistoriske tid (dvs. den tid, hvorfra man ikke har skriftlige kilder), så er denne oversigt virkelig god at få forstand af:
Hvad kimbrernes liv og færden på egnen angår kan vi kun gætte. Nabosognet Simested betyder givetvis ”Kimbrernes sted”, så det er endda meget usandsynligt, at de gæve kimbrer ikke også har været og boet i Grynderup. Indtil en meget stor del af dem vandrede mod Rom i år 120 f.Kr. Kimbrerbeboelsen Borremose ligger også kun fem km mod nordvest. Man kan stadig se, hvor husene lå, og hvordan de beskyttende volde omkring landsbyen var bygget. En del af vejbelægningen fra dengang er der også stadig.
Kimbrerne er i større enkeltheder beskrevet her: http://da.wikipedia.org/wiki/Kimbrer
Det meget imponerende Gundestrup-Kar fra omkring år 1 efter Kr. – altså midt i Jernalderen – blev fundet i 1891 i Rævemosen – meget tæt på Borremose. Virkelig et af de flotteste Danefæ, der er fundet i Danmark. Det viste, at egnens beboere – kimbrerne og andre – handlede med omverden. Gundestrup-karret kom fra Sydøsteuropa eller Mellemøsten. Det er sikkert sat i mosen som et offer for en stor mand, der var gået bort. Eller for at gemme det væk i krigeriske tider. Og så har man glemt det bagefter. Indtil tørvegraver Jens Sørensen fandt det i 1891. Læs mere om det fantastiske fund: http://da.wikipedia.org/wiki/Gundestrupkarret
Lidt længere vestpå – omkring Ålestrup og Testrup – boede knaberne. Det var dem, der dræbte en af den tyske kejsers soldater under 30-års-krigen, da han i foragt for dem vendte sin bare bagdel for dem. En brav knaber-skytte skød ham en kugle i rumpen. Og da man for nogle år siden gravede ud til gasledningerne, fandt man på stedet et skelet, hvis ejermand var dræbt af en kugle i rumpetten!
Nå, tilbage til Grynderup lidt længere mod øst. Det er oplagt, at Vikingerne også var det omkring 1000 år senere end kimbrerne. Mere om dem her: http://www2001164.thinkquest.dk/ Den kendte Vikinge-borg Fyrkat ligger omkring 15 km mod sydøst. Se: http://www.fyrkat.dk/ Dengang var der stadig mange flere vandløb end i dag. Og vikingerne bevægede sig jo især til vands (modsat kimbrerne). De har sikkert fældet træer i området til deres borge og til deres langskibe. Træ var der helt sikkert nok af. Og faste bebyggelser var der helt sikkert også. Jernalderen fra omkring 500 f.Kr. til ca. 500 e.Kr gjorde folk mere fastboende. De fik redskaber til at ”betvinge” jorden og dyrene og kunne opretholde et nogenlunde liv, selv om de ikke hele tiden vandrede rundt.
I slutningen af Vikingetiden kom kristendommen til Danmark. Også til Grynderup. Se her: http://www2001164.thinkquest.dk/religion/kristen/omvend.htm Et enormt kirkebyggeri over hele landet tog fart i løbet af ca. 100 år. Hvor fik landet dog alle disse kræfter og resourcer fra? Det var sikkert de samme enorme kræfter i folket, som tidligere gjorde det muligt for vikingerne at drage ”i viking” i alle retninger. Imponerende – begge dele.
Den lille kullede kirke i Grynderup er netop fra 1100-tallet. Se fotos her: http://www.biopix.dk/Photo.asp?Language=la&PhotoId=17901 Den er bygget af granitkvadre i romansk stil. Ligesom hundreder af andre danske landsbykirker fra netop den periode. De helt oprindelige dele i kirken er den bevarede korbue, korets nordlige vindue med smukt profileret overligger, samt et nordligt vindue i skibet. Kirkens øvrige vinduer er nyromanske. Den lutheranske fløjaltertavle er fra 1600-tallet. Prædikestolen er et renæssancearbejde også fra omkring 1600 og står på resterne af et katolsk sidealter fra Middelalderen. Dåbsfadet er af nederlandsk oprindelse og ligeledes fra omkring 1600. Alterstagerne af malm er fra 1642 og alterkalken fra 1685.
Grynderup sogn – det vil sige det område, der betjenes af Grynderup kirke – omfatter fire dele: selve Grynderup (i 1442 kaldt Grønnerop og i 1520 Øster Grønnerup); Kemtrup (i 1494 Kiemtrup og i 1594 Kemtrup); Tulstrup; og Allestrup (i 1407 Alstrup og i 1533 Ollistrup).
Wikipedia skriver om sognet: http://da.wikipedia.org/wiki/Grynderup_Sogn
Niels Jørgen Thøgersen
Oktober 2006
e-mail: niels@skynet.be
(fortsættelse følger)
Min oldefars og oldemors gård og hus
Thøgersen-familien har boet i Grynderup fra 1868-1968. Det startede, da min oldefar Anders Kristian (Thøgersen) kom til "Toftegaarden" som karl i 1868. Året efter døde manden på gården, og Anders Kristian giftede sig med enken i 1870. Sådan startede det hele.
Hermed en lille oversigt over "Toftegaardens" ejere gennem tiderne.
Jeg har lavet en oversigt over slægterne på ” Toftegaarden ” igennem de sidste godt 150 år. Det er et stykke Grynderup-historie, som muligvis går endnu længere tilbage. Folk flyttede ikke så meget dengang.
1834-1859: Mathias Jensen
1859-1869: Niels Jensen Gundersen ( Mathias er hans første svigerfar )
1870-1902: Anders Kristian Thøgersen ( fik først formelt ejerskabet fra 1886 )
Indtil da var hans kone ejeren
1893: ”Toftegaardens” jord på Grynderup Hede ( Nørremark ) blev skilt fra og
givet til sønnen Niels ( min farfar ). Det var senere mine forældres ejendom
1902-1907: Ane Kirstine Thøgersen
1907-1911: Theoder Thøgersen ( søn – som samtidig byggede ”Højgaard” på den sydlige del
”Toftegaardens” jorder )
1911-1933: Karl Lassen ( min far tjente der som dreng fra 1912-14 )
1933-1940: Alfred Højgaard
1940-1941: Søren Pors og Karl Lundgaard
1941-1945: Agner Jensen
1945- ? : Jens Dalum
Min oldemor Ane Kirstine Thøgersen var igen blevet enke i 1902. Og i 1911 flyttede hun fra gården til et lille hus, der lå ca. 150 meter væk, og som tidligere havde været høker-butik. Hun oprettede sammen med sin ugifte datter Grynderups første telefoncentral i huset ( med 12 abonnenter ). Senere blev huset igen købmandsforretning.
Hermed en oversigt over det lille hus's ejere gennem tiderne:
1887-1911: Høker Poul Jensen ( med mindre han afhændede det før 1911, da min oldemor flyttede ind )
1911-19: Ane Kirstine Thøgersen ( f. Christensen ) - min oldemor
1919-27: Theoder Thøgersen ( søn ). Ejede huset, mens hans mor og søster boede der
1924-25: Kirsten MARIE Thøgersen ( Ane Kirstines ugifte datter boede der efter sin
mors død i maj 1924 )
1927-29: Jens Christian Pedersen Hedehus ( måske familie til købmanden i Nr. Onsild ? )
1929-88:
Emil Rasmussen
( udlejede i mange år huset til Thea og Christian
Jensen - også kaldt "Bette C" )
1988-: Poul Rasmussen
Mine kimbriske og viking'ske forfædre
HIMMERLAND – HISTORISK JORD
Lidt baggrund – især om KIMBRERNE
- Ærtebøllekulturen i stenalderen ( ca. 3-4.000 f.Kr.) Køkkenmøddinger.
I
I
70-80 generationer
I
I
- Kimbrerne i jern- og bronzealderen ( ca. 1.000 f.Kr. - )
- Kilder: mange græske og romerske historikere kort efter Kr. Fødsel)
- Bosted: Cimbrer Land = Himmerland. Andre stednavne som: Simested
- Symbol: TYREN (Kimbrertyren på Vesterbro i Aalborg)
- Borremosefæstningen (i brug indtil ca. 125 f.Kr). Langhuse, klæder, sko, våben
- Gundestrup-karret (bevis for handel med romerne og andre)
- Udvandrer til fods mod syd omkr. 120 f.Kr (oversvømmelser? sult? overbefolkning?). Samler andre folkeslag op undervejs. F.ex. teutonerne
- Slår romerne i mange slag, f.ex. i 103 f.Kr, hvor romerne mister 112.000 mand (ved Mont de Victoire i Provence i Sydfrankrig)
- Bliver selv slået og næsten udryddet af romerne i 101 f.Kr syd for Milano (Vercillae)
- Nogle hundrede kimbrer-familier flygter op i en dal i Dolomitterne nord for Verona
- I dag: 7 kimbriske kommuner, især Ljetzan (ital. Giazza). Taler Zimbrisch. Blå øjne
- DNA-undersøgelse i Himmerland og i de 7 kommuner (Århus og Ferrara Universiteter)
- ”Museumscenter Års” viser især Kimbrertiden (bygningen har form som Thors hammer og er tegnet af Per Kirkeby)
- Andre skandinaviske folkeslag på vandring sydpå i samme periode: Goterne (fra Vestsverige); Burgunderne (fra Bornholm?); Vandalerne (fra Vendsyssel ?)
- Alle folkeslag udvandrer af nød til egne med folkeslag med mere udviklet civilisation
I
I
25-30 generationer
I
I
- Vikingerne ( ca. 800-1100 e.Kr.)
- Bosteder: Fyrkat, Aggersborg, osv.
- Symbol: et rødt flag med Odins to ravne i silhuet i sort
- Drog ud til søs – ikke til fods som kimbrerne
- Limfjorden og Mariager Fjord var glimrende baser for Vikingeflåderne
- Drog ud, fordi Vikinge-kulturen havde overskud til f.eks. at bygge stor hav-gående langskibe, lave overlegne våben og var velorganiserede
- Og Vikingerne kom normalt til egne, der var mindre udviklede end deres hjemland (efter lovløsheden efter Romerrigets fald i århundrederne forud)
- De himmerlandske Vikinger kom i de fleste tilfælde tilbage til Himmerland – modsat kimbrerne
I
I
I
30-35 generationer
I
I
4. Nutiden
Niels Jørgen Thøgersen
GRYNDERUP - HVEM BOEDE HVOR
GRYNDERUP
Hvem boede hvor
Gammel Tværvej:
Grynderup Kirke:
Middelalderkirke fra 1100-tallet. Bygget samtidig med hundreder af kirker over hele Danmark. Særlig historie findes om kirken.
Grynderup Skole:
Skolen er bygget i 1892 – som afløsning for den gamle skole på højre side af vejen mod Rørbæk.
Den første lærer hed Hr. Ulrik. Han var skolens enelærer vist nok frem til 1923. I 1930 gav han og hans kone iøvrigt kirken de alterlys-stager, der findes i kirken i dag.
Han blev afløst af lærer Peder Madsen ( f. 14.3.1896 ), der kom fra Rom i Vestjylland. Han var lærer næsten frem til skolens lukning i 1962. Han flyttede med sin kone til Svejbæk ved Silkeborg. Han døde den 5. december 1969 og ligger begravet på Linå kirkegård. Hans 2. kone, Kristine Madsen, var født i 1902 og døde i 1986.
Mod vest:
Per Mogensen og hans søster Sofie. Per gik i skole sammen med min far fra 1909-16.
Tidligere ejer: Christian Mogensen ( Pers og Sofies far ).
Senere ejere: Inge og Jørgen Mogensen ( Pers og Sofies brorsøn fra Fyn )
Gerda og Jørgen Gregersen:
Byggede selv gården på jord fra Gerdas fødegård Bratbjerggård.
Johannes Buus Petersen:
Ejendommens adresse er nu: Kathrinevej 12.
Tidligere ejere: Louise og Lars Larsen
Familien Poulsen ( i familie med familien Ane Kirstine og Niels Jensen i Toftegaarden )
Senere ejere:
Morten Jensen
Nu: Trine og Jens Von Der Hude Sall
Otto Petersen:
Tidligere ejere:
Senere ejere: Erik Pedersen
Mod øst:
Missionshuset: Bratbjergvej 27
Bygget i 1930
Sofie og Nidolf Larsen: ( hus )
Huset bygget af Nidolf Larsen
Senere ejere: Svend Hornbæk
Sofie og Nidolf Larsen: ( gård )
Tidligere ejere: Peter Sørensen
Senere ejere: Niels Aage Nielsen
Amdi Bægaard
Karl Erik Vammen ?
Jens Kr. Nørgaard
Mod nord:
Tinne og Dalsgaard Bech ( Bratbjerggaard )
Tidligere ejere: Frederik Sørensen ( indtil 1832 )
Christen Nielsen Bech ( 1832-58 )
Niels Christensen Bech ( 1858-90 )
Christiane og Christen Skov Nielsen Bech ( 1890-1912 )
Christiane Bech ( 1912- ) Død 1953.
Jane og Christen Skov Nielsen Bech
Senere ejere: Christian Bech
Gerda og Oluf Nielsen
Tidligere ejere: Stense og Niels Bach
Annelise og Jens Andersen
Tenny og Arne Mølgaard Andersen
Ester og Sigvard Christensen
Senere ejere: Vivi Gårdbo
Karen og August Jørgensen:
August byggede selv gården
Senere ejere: Bent Jørgensen
Krista og Arne Andersen
Tidligere ejere: Olga og Christian Frederiksen
Lise og Harald Jakobsen
Asta og Svend Andersen
Gerda og Mogens Bjørn
Leo Ebdrup
Senere ejere: Kitten Byrialsen og Jens Rasmussen
Bratbjergvej: ( går hele vejen fra Kjemtrup til Allestrup )
( sydpå fra købmanden )
Købmandens hus: Bratbjergvej 29
I ??? ( 1930erne ? ) byggede købmand Emil Rasmussen et nyt stort hus ved siden af det lille hus ( se nedenfor ) og her havde familien såvel deres egen bolig som købmandsforretningen. Karen var også det lokale bibliotek ( som en afdeling af biblioteket i Rørbæk ? ). Bøgerne havde hun i kasser under sofaen, og jeg har byttet mange bøger for min mor i årenes løb. Inde i privaten kunne man op til jul også købe juleting og julegaver.
Grynderups eneste postkasse sad på købmandens hus. Det var den, vi af og til fyldte med brændenælder, inden Post-Harry kom for at tømme den J
Poul Rasmussen overtog købmandsforretningen og huset fra 1988.
Bette C’s Hus:
Huset, der i min tid kun hed Bette C’s hus, var Grynderups første høker-forretning.
1887-1911: Høker Poul Jensen
1911-19: Ane Kirstine Thøgersen ( se nedenfor under Toftegården ). Min oldemor.
1919-24: Theodor Thøgersen ( ejede huset mens has mor og søster boede der )
Ane Kirstine og hendes ugifte datter Kirsten Marie Thøgersen havde sammen Grynderups første telefoncentral med 12 abonnenter.
De de begge døde i henholdsvis 1924 og 1925, blev huset solgt.
1927-29: Jens Christian Pedersen Hedehus ( i familie med købmanden i Nr. Onsild ? )
1929-88: Karen og Emil Rasmussen
Da købmand Rasmussen i 1930’erne byggede et nyt hus lige ved siden af ( se ovenfor ), lejede handelsmand ChristianJensen ( kaldt Bette C ) og hans kone Thea det lille hus i mange år.
Efter de som ældre flyttede til Rørbæk, brugte købmanden huset til lager.
Toftegården:
Denne gamle gård ligger på den anden side af Grynderup Bæk i forhold til skolen og kirken.
1834-59: Mathias Jensen
1859-69: Niels Jensen ( svigersøn til Mathias Jensen )
Gårdejer Niels Jensen. Han døde 43 år gammel i 1869, og hans kone Ane Kirstine førte gården videre. Året efter giftede hun sig med sin forkarl, Anders KristianThøgersen ( der stammede fra Pisselhøj ved Års ). De fik året efter deres første søn Niels Jensen Thøgersen ( min farfar ).
1893: Gårdens jord på Grynderup Hede ( Nørremarken ) blev skilt fra til en ejendom for Ane Kirstines og Anders Kristians søn Niels og svigerdatter Marie.
Anders Kristian døde af kræft i 1902, og Ane Kristine førte gården videre, godt hjulpet af sin yngste søn Theoder. Han byggede senere sin gård Højgaard på den sydlige del af Toftegårdens jorden ( se nedenfor ).
1902-07: Ane Kirstine Thøgersen
1907-11: Theodor Thøgersen
1911-33: Karl Lassen
Min far var tjenestedreng hos ham fra han var 10 år i 1912.
1933-40: Alfred Højgaard Sørensen
1940-41: Søren Pors ( slagter i Nørager ) og Karl Lundgaard
1941-45: Stinne ogAgner Jensen
( Stinne var søster til Jens Dalum og Agner bror til Elmar Jensen )
1945 -81: Minna og Jens Dalum
Senere ejere: Villy Christensen
Vagn Pedersen
Christian Lund Nielsen
Thinne Bech:
Thinne byggede selv huset og boede der til sin død i 1980.
Senere ejere: Helle og Steen Mogensen
Karl Smed: ( på højre side på vej mod Allestrup )
Tidligere ejere: Anders Gundersen
Senere ejere: Petra og Niels Bjørn
Arne Møller
Gerda og Henning Jensen ( på venstre side )
Tidligere ejere: Jensine og Kristian Jensen
( forældre til Henning, Elmar, Lilly og Agner )
Senere ejere: Ella og Mads Madsen
Else og Ejner Andersen ( på højre side ): ( ”Banehuset” )
Tidligere ejere: Christian Andersen
Senere ejere: Jytte Sveistrup og Niels Jørgen Pedersen
Anette Østergaard og Kaj Sørensen
Vibeke og Kennet Bendsen
Ninna og Johannes Jensen: ( på venstre side ) 1941-72
Tidligere ejere: Ernst Andersen
Senere ejere: 1972-2008: Elin og Niels Jørgen Jensen
2008-: Torben Juncker
2009-: Martin Husum ( kun bygninger )
Johannes Sørensen: Allestrup Vestergaard
Tidligere ejere: Søren Chr. Johansen ( Johannes Sørensens far )
Senere ejere: Søren Kr. Sørensen
1967- : Anne-Grethe og Niels Nielsen
Bratbjergvej ( fra købmanden og nordpå )
”Jordemor-huset”: Bratbjergvej 25.
Kristine Pedersen
Tidligere ejere: Dorthea Bech Christensen ( ”fru Bech” ) ( jordemor );
Senere ejere: Inga og Kristian Winther
Niels Bech: ( Bratbjergvej 24 )
Tidligere ejere: Rasmus Christensen
Senere ejere: Viggo Holmberg
Jan Holmberg
Johannes Johannesen ( ”Bette Johannes” ) ( Bratbjergvej 16 )
Tidligere ejere: Kr. Skaarup
Senere ejere: Jonna og Leif Thomsen
Kresten Mortensen: ( ”Kræn Måth” )
Tidligere ejere: Hans mor Anne Marie Mortensen i den nordlige ende; hans moster Maren Pedersen i den sydlige
Senere ejere: Alma Thygesen;
Johanne og Jens Andersen:
Tidligere ejere: Peter Jensen
Sofie og Nikolaj Knudsen
Senere ejere: Ellen og Verner Sørensen
Olga og Viggo Christensen:
Tidligere ejere:
Senere ejere: Helle og Henning Flarup
Winnie og Finn Gjelstrup
Signe og Peder Christensen: (” Snedker-Peder” )
Tidligere ejere:
Senere ejere: Jette og John Bro Sørensen
Marie og Niels Kristensen: ( ”Bette mand” )
Tidligere ejere:
Senere ejere: Elin Quist
Villiam Jensen:
Tidligere ejere: Marie og Søren Lund ( ”Motter og Fatter Lund” )
Chr. Jensen
Senere ejere: Tina og Lars Rasmussen
Karen og August Jørgensen: ( hus )
Byggede selv huset, da de solgte gården til sønnen Bent Jørgensen.
Senere ejere: Jørgen Sørensen
Grethe og Elmar Jensen:
Tidligere ejere: Agnes og Thorvald Nielsen
Jenny og Ejnar Pedersen
Senere ejere: Lajla Kjeldsen
Helga og Møller Larsen: Højmark
Tidligere ejere: Mine og Martin Thygesen
Senere ejere: Mie og Anton Holm
Lilly og Peter Larsen:
Senere ejere: Anders Vammen
Alma og Niels Thygesen:
Tidligere ejere: Niels Simonsen ( dansk-amerikaner; Preben Simonsens morfar )
Senere ejere: Mary og Jens Svejstrup
Ålbjergvej: ( tidligere kaldt Grynderup Nørremark )
Marie og Søren Sørensen ( ”Søren Nørager” )
Tidligere ejere:
Senere ejere: Doris og Juel Sørensen
( ejendommen nedlagt og bygningerne fjernet efter 1968 )
Jenny og Alfred Thøgersen: ( 1935 – 68 )
Tidligere ejere: Marie og Niels Jensen Thøgersen ( 1893-1935 )
Senere ejere: Doris og Juel Sørensen;
Ernst Hauer Larsen
Louise og Peter Horsdal
Line og Kresten Kristensen:
Tidligere ejere: Kirstine og Kresten Sørensen ( Lines og Peters forældre )
Emma og Peter Sørensen ( ”Peter Nørager” – Lines bror )
Senere ejere:
Ingeborg og Aage Mathiesen:
Tidligere ejere: Mariane og Søren Mathiasen ( Aages forældre ) ( fra ca. 1900 )
Bisgaard ( rejste senere til USA )
Senere ejere: Peter Ilsøe
Dagny og Kristian Thomsen
Anna og Karl Pedersen
Natalje og Poul Flou Pedersen ( søn af Anna og Karl Pedersen )
Kristine og Christian Pedersen:
Tidligere ejere: Kirsten og Rasmus Christensen
Senere ejere: Anna og Georg Poulsen
Finn Poulsen
Johanne og Henry Madsen:
Tidligere ejere: Kresten Mortensen ( ” Kræn Måth” )
Senere ejere: Carsten Nielsen
Højagervej:
Dagny og Henning Vammen
Tidligere ejere: Kristine og Søren Thisted
Senere ejere: Ulla og Karl Erik Vammen
Jesper Højsgaard ( bor i Rørbæk )
Ingeborg og Regnar Moth:
Tidligere ejere: Eline og Niels Thisted;
Senere ejere: Carsten Vendelboe
Niels Kr. Nørgaard
Maren og Niels Nørgaard: ( Maren, født Thisted. Søster til Søren og Niels Thisted på samme vej)
Tidligere ejere:
Senere ejere: Ingeborg og Ove Nørgaard
Pia og Niels Kr. Nørgaard
Grynderupvejen:
Agnes og Kristian Henriksen ( Grynderupgaard ) ( Grynderupvejen 31 )
Tidligere ejere: Anders Gundersen
Peder Christian Pedersen
Jens Christian Nielsen Bech ( 1898-1904 )
Kirsten og Henrik Jensen, ( fra 1904 )
Senere ejere: Henrik Henriksen
Peter Drejer Christensen
Ingeborg og Aage Mathiasen: ( Tranemosegaard ) ( Grynderupvejen 40 )
Tidligere ejere: Elna og Aage Andersen
Martin Andersen
Senere ejere: Jørgen Mathiasen
Ingeborg og Aage Mathiasen: ( hus – Grynderupvejen 38 )
Aage Mathiasen byggede selv huset til deres pensionisttid.
Senere ejere: Malene og Thomas
Marie og Theoder Thøgersen: Højgaard ( tidl. kaldt Sommergaarden )
Byggede selv gården
Senere ejere: Hermann Thøgersen;
Anders Hyrup
Theoder Thøgersen ( hus )
Senere ejere: Hermann Thøgersen
Anders Hyrup
Karoline og Niels Peter Sørensen
Tidligere ejere:
Senere ejere: Hanne og Niels Sørensen
Katrine og Christian Andersen:
Tidligere ejere: Niels Gundersen
Senere ejere: Preben Simonsen
Peder Jepsen:
Tidligere ejere:
Senere ejere: Kresten og Alfred Kristensen ( Jepsen )
Svend Laustsen:
Tidligere ejere: Hans Hansen ( bror til Nikoline Sørensen )
Senere ejere: Vagn Svejstrup
Sara Larsen og Martin Bak
Martin Bregendahl
Tak for stor og uvurderlig hjælp fra Gerda Gregersen, Jørgen Mathiasen, Elin og Niels Jørgen Jensen, Villy Jensen, Ulla Garder, Rita Frantzen, og mange flere ).
Niels Jørgen Thøgersen - 8. udgave 22.08.2010
e-mail: kimbrer@gmail.com
Alle rettelser og tilføjelser er MEGET VELKOMMEN !!
Adresse:
35, avenue de l’Europe,
B-1330 Rixensart
Belgien
Sommer:
Sandbakken 2, Veddinge Bakker
4550 Asnæs
GRYNDERUP SKOLE 1892 - 1962
Landsbyskolen i Grynderup blev nedlagt for 48 år siden.
Fredag den 20 august mødtes for første gang elever fra skolen i 1940erne og 1950erne. Der kom 41 fra hele landet. Det blev en meget hyggeligt og oplevelsesrig dag og aften.
Vi skal mødes igen om 2 år.
Se fotos fra dette skoletræf her:
http://www.flickr.com/photos/grynderuofotos
TV UDSENDELSE OM "TILBAGE TIL RØDDERNE"
I marts 2017 lavede TV2 Nord en halv times udsendelse om min barndom i Grynderup og omegn.
Den kan ses på TV2 Nord hjemmeside her:
Det er en MP4 fil og kan bl.a. ses med det gratis program VLC.
GRYNDERUP - FØR OG NU
Vi har fra januar 2018 lavet en lukket gruppe på Facebook med titlen:
GRYNDERUP - FØR OG NU
Kig indenfor.